Jesus sendes til Pilatus
Mark. 15,1; Luk. 23,1
1Så snart det blev lyst,27,1 En dom, som blev afsagt i nattens mulm og mørke, havde ikke retsgyldighed. Derfor måtte de vente, til det blev lyst. afsagde ypperstepræsterne og de øvrige ledere deres officielle dom, som lød på dødsstraf. 2Derefter blev Jesus bundet og ført til den romerske guvernør, der hed Pilatus.
Judas begår selvmord
3Da forræderen, Judas, så, at Jesus blev dømt til døden, fortrød han, hvad han havde gjort. Han returnerede de 30 sølvmønter til ypperstepræsterne og de øvrige ledere. 4„Jeg har begået en fejl,” sagde han. „Jeg er skyld i, at en uskyldig mand er blevet dømt til døden.”
„Hvad kommer det os ved?” svarede de. „Det bliver din sag.” 5Så smed Judas pengene ind i templet og gik ud og hængte sig.
6Ypperstepræsterne samlede pengene op. „Vi kan ikke lægge dem i templets indsamlingsbøsse,” sagde de til hinanden. „Der klæber blod ved de penge, så de kan ikke bruges til arbejdet i templet.” 7Sagen blev drøftet, og man besluttede at købe den mark, hvor pottemagerne hentede deres ler. Den kunne bruges som begravelsesplads for de fremmede, der døde i Jerusalem. 8Det er forklaringen på, at det sted stadig kaldes for „Blodmarken”. 9Sådan opfyldtes det, som profeten Jeremias havde talt om: „De tog 30 sølvmønter—det var alt, hvad Israels folk vurderede ham til— 10og de brugte dem til at købe pottemagermarken, som Herren havde sagt til mig.”27,10 Jf. Zak. 11,12-13.
Jesus i forhør hos Pilatus
Mark. 15,2-5; Luk. 23,2-4
11Jesus blev nu ført frem for den romerske guvernør. „Er du jødernes konge?” spurgte han.
„Det kan man godt sige,” svarede Jesus. 12Men da ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere fremførte deres anklager, tav han.
13„Hører du ikke, hvad de beskylder dig for?” spurgte Pilatus. 14Men Jesus tav stadig, og det undrede guvernøren sig meget over.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste
Mark. 15,6-15; Luk. 23,13-25; Joh. 18,39–19,16
15Der var tradition for, at guvernøren hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være. 16På det tidspunkt sad der en berygtet forbryder i fængsel. Han hed Barabbas. 17Da folket nu stimlede sammen, spurgte Pilatus dem: „Hvem vil I helst have, at jeg skal løslade: Barabbas eller Jesus, som kaldes Messias?” 18Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, de havde slæbt Jesus for retten. 19Desuden havde Pilatus, mens han sad dér på dommersædet, modtaget følgende besked fra sin kone: „Lad den uskyldige mand være i fred. Jeg har i nat haft en forfærdelig drøm på grund af ham.”
20Men ypperstepræsterne og de øvrige ledere fik menneskemængden overtalt til at kræve Barabbas løsladt og Jesus henrettet. 21Da guvernøren gentog spørgsmålet: „Hvem af de to skal jeg løslade?” råbte mængden derfor: „Barabbas!”
22„Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Messias?”
„Han skal korsfæstes!” råbte mængden.
23„Hvorfor det? Hvad ondt har han gjort?”
Men de råbte blot endnu højere: „Han skal korsfæstes!”
24Da Pilatus så, at han ikke kom nogen vegne, og at det var ved at udvikle sig til gadeoptøjer, sendte han bud efter et fad med vand. Mens han vaskede sine hænder foran den store folkemængde, sagde han: „Jeg er uskyldig i denne mands død. Det bliver jeres ansvar.” 25Hele mængden råbte tilbage: „Ja, vi påtager os skylden for hans død, vi og vores efterkommere!”
26Derefter løslod han Barabbas og gav ordre til, at Jesus skulle piskes og derefter korsfæstes.
De romerske soldater gør nar af jødernes konge
Mark. 15,16-20; Joh. 19,2-3
27Guvernørens soldater tog Jesus med ind i kasernen og kaldte hele garnisonen sammen. 28-29Så rev de tøjet af ham og klædte ham ud som konge med en skarlagenrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet. Som scepter gav de ham en kæp i højre hånd, og så kastede de sig på knæ foran ham. „Længe leve jødernes konge!” råbte de hånligt. 30Så spyttede de på ham, rev kæppen ud af hånden på ham og slog ham i hovedet med den. 31Da de til sidst blev trætte af at gøre nar af ham, trak de kappen af ham og gav ham hans eget tøj på. Derefter førte de ham af sted for at korsfæste ham.
Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere
Mark. 15,21-32; Luk. 23,26-43; Joh. 19,17-27
32På vejen derud traf de på en mand fra Kyrene. Han hed Simon. Ham tvang de til at bære Jesu kors. 33De gik hen til det sted, som kaldes Golgata (det betyder „Hovedskalsstedet”). 34Her ville soldaterne give Jesus lidt vin med et bedøvelsesmiddel i, men da han havde smagt på det, ville han ikke drikke det.
35De naglede ham til korset og gav sig derefter til at rafle om hans tøj.27,35 Som en opfyldelse af profetien i Sl. 22,19. 36Nogle satte sig ned for at holde vagt, 37mens andre anbragte et skilt på korset over hans hoved med anklagen imod ham. Der stod: „Det her er Jesus, jødernes konge”. 38Derefter blev to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus. 39Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: 40„Det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage. Red nu dig selv, hvis du er Guds Søn! Kom ned fra korset!”
41Også ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere hånede Jesus: 42„Den er god med ham!” sagde de. „Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde! Og han skulle være Israels konge? Lad ham nu tage og stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham! 43Han siger, at han stoler på Gud, og at han er Guds Søn. Så burde Gud også komme og redde ham!”
44Han blev også hånet af de to forbrydere, som var korsfæstet ved siden af ham.
Jesus dør
Mark. 15,33-41; Luk. 23,44-49; Joh. 19,28-30
45Ved tolvtiden blev der mørkt over hele landet, og mørket varede til klokken tre. 46Klokken tre råbte Jesus højt: „Eli, Eli! Lema sabaktani!” Det betyder: „Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”27,46 Sl. 22,2.
47Soldaterne, som holdt vagt, forstod ikke, hvad han sagde, men nogle mente, han kaldte på Elias. 48En af dem løb hurtigt hen for at hente en svamp og hældte billig, sur vin på den. Derefter anbragte han svampen på en stang og holdt den op til Jesus for at han kunne drikke. 49De andre sagde: „Lad os se, om Elias kommer og redder ham.”
50Da udstødte Jesus igen et højt råb og udåndede.
51I det samme blev forhænget foran indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget i to dele fra øverst til nederst. Der kom et jordskælv, så nogle klipper revnede, 52og der blev åben adgang til adskillige gravkamre. Mange af de gudfrygtige menneskers døde legemer blev levende. 53De kom ud af deres grave, og da Jesus senere var opstået fra de døde, gik de ind til Jerusalem, hvor de blev set af mange mennesker.
54Da officeren og soldaterne, som holdt vagt ved Jesus, så jordskælvet og alt det andet, der skete, blev de skrækslagne og råbte: „Den mand var virkelig en gudesøn!”27,54 Eller: „en søn af Gud” eller „Guds søn”.
55Mange kvinder stod på afstand og iagttog det hele. Det var dem, der havde fulgt Jesus fra Galilæa for at sørge for hans fornødenheder. 56Blandt dem var Maria Magdalene og den Maria, som var mor til Jakob og Josef, samt Zebedæussønnernes mor.
Jesus lægges i graven
Mark. 15,42-47; Luk. 23,50-56; Joh. 19,38-42
57-58Der var en velhavende mand ved navn Josef fra Arimatæa, som var en discipel af Jesus. Han gik sidst på eftermiddagen hen til Pilatus for at anmode om at få udleveret Jesu lig. Pilatus gav sin tilladelse. 59Josef fik så liget taget ned og svøbt ind i et helt nyt lagen. 60Derefter blev det lagt i en ny gravhule, som han havde ladet hugge ud i en klippe til sig selv. Efter at en stor sten var rullet for indgangen, gik han hjem. 61Både Maria Magdalene og den anden Maria sad lige over for graven og iagttog det hele.
Der sættes vagt ved graven
62-63Den følgende dag var det sabbat. Ypperstepræsterne og farisæerne gik til Pilatus og sagde: „Herre, vi er kommet i tanke om, at den bedrager engang sagde: ‚På den tredje dag vil jeg genopstå.’ 64Vi beder dig derfor give ordre til, at graven forsegles indtil den tredje dag, for at hans disciple ikke skal stjæle hans lig og udsprede det rygte, at han er kommet til live igen. Det ville være et endnu større bedrag end det første.”
65Pilatus svarede: „Her har I vagtmandskab. Gå hen og bevogt graven, så godt I kan.”
66Så gik de hen og forseglede stenen og lod vagtmandskabet bevogte graven.
犹大的下场
1到了清晨，众祭司长和民间的长老商定要处死耶稣。 2他们把祂绑起来，押送到总督彼拉多那里。
3出卖耶稣的犹大看见耶稣被定了罪，感到很后悔，就把那三十块银子还给祭司长和长老，说： 4“我出卖了清白无辜的人，我犯罪了！”
他们说：“那是你自己的事，跟我们有什么关系？”
5犹大把钱扔在圣殿里，出去上吊自尽了。
6祭司长们捡起银子，说：“这是血钱，不可收进圣殿的库房。” 7他们商议，决定用这些钱买下陶匠的地作为埋葬异乡人的坟场。 8那块地至今被称为“血田”。 9这就应验了耶利米先知的话：“他们用以色列人给祂估定的三十块银子， 10买了陶匠的一块田，正如主指示我的。”
耶稣在彼拉多面前受审
11耶稣站在总督面前受审。总督问：“你是犹太人的王吗？”
耶稣说：“如你所言。”
12当祭司长和长老控告祂时，祂一句话也不说。 13彼拉多就问：“你没听见他们对你的诸多控告吗？” 14耶稣仍然一言不发，彼拉多感到十分惊奇。
15每逢逾越节，总督会照惯例按民众的选择释放一个犯人。 16那时，有一个恶名昭彰的囚犯名叫巴拉巴。 17百姓聚在一起的时候，彼拉多就问他们：“你们要我给你们释放谁？巴拉巴还是被称为基督的耶稣？” 18因为彼拉多知道他们把耶稣抓来是因为嫉妒。
19彼拉多正坐堂断案时，他夫人派人来对他说：“你不要插手这个义人的事！我今天在梦中因为这个人受了许多苦。”
20祭司长和长老却怂恿百姓要求释放巴拉巴，处死耶稣。 21总督再次问百姓：“这两个人，你们要我释放哪一个？”他们说：“巴拉巴！”
22彼拉多问：“那么，我怎样处置那个被称为基督的耶稣呢？”
他们齐声说：“把祂钉在十字架上！”
23彼拉多问：“为什么？祂犯了什么罪？”
他们却更大声地喊叫：“把祂钉在十字架上！”
24彼拉多见再说也无济于事，反而会引起骚乱，于是拿了一盆水来，在众人面前洗手，说：“流这义人的血，罪不在我，你们自己负责。”
25众人都说：“流祂血的责任由我们和我们的子孙承担！”
26于是，彼拉多为他们释放了巴拉巴，下令将耶稣鞭打后，带出去钉十字架。
耶稣受辱
27士兵把耶稣押进总督府，叫全营的士兵都聚集在祂周围。 28他们剥下耶稣的衣服，替祂披上一件朱红色的长袍， 29用荆棘编成冠冕，戴在祂头上，又拿一根苇秆放在祂右手里，跪在祂跟前戏弄祂，说：“犹太人的王万岁！” 30然后向祂吐唾沫，拿过苇秆打祂的头。 31他们戏弄完了，就脱去祂的袍子，给祂穿上原来的衣服，把祂押出去钉十字架。
钉十字架
32路上，他们遇见一个叫西门的古利奈人，就强迫他背耶稣的十字架。
33来到一个地方，名叫各各他——意思是“髑髅地”， 34士兵给耶稣喝掺了苦胆汁的酒，祂尝了一口，不肯喝。
35他们把耶稣钉在十字架上，还抽签分了祂的衣服， 36然后坐在那里看守。 37他们在祂头顶上挂了一个牌子，上面写着祂的罪状：“这是犹太人的王耶稣”。 38有两个强盗也被钉在十字架上，一个在祂右边，一个在祂左边。 39过路的人都嘲笑祂，摇着头说： 40“你这声称把圣殿拆毁又在三天内重建的人啊，救救自己吧！你要是上帝的儿子，就从十字架上下来吧！”
41祭司长、律法教师和长老也嘲讽说： 42“祂救了别人，却救不了自己！祂要是以色列的王，就从十字架上跳下来吧！我们就信祂。 43祂说信靠上帝，如果上帝喜悦祂，就让上帝来救祂吧！因为祂自称是上帝的儿子。” 44甚至跟祂一同被钉十字架的强盗也这样嘲笑祂。
耶稣之死
45从正午一直到下午三点，黑暗笼罩着整个大地。 46大约下午三点，耶稣大声呼喊：“以利，以利，拉马撒巴各大尼？”意思是：“我的上帝，我的上帝，你为什么离弃我？”
47有些站在旁边的人听见了，就说：“这人在呼叫以利亚呢。” 48其中一人连忙跑去拿了一块海绵，蘸满酸酒，绑在苇秆上送给祂喝。 49其他人却说：“等一下！我们看看以利亚会不会来救祂。”
50耶稣又大喊了一声，就断了气。
51就在那时，圣殿里的幔子从上到下裂成两半，大地震动，岩石崩裂， 52坟墓打开，很多死去的圣徒复活过来。 53他们在耶稣复活后离开坟墓，进圣城向许多人显现。
54看守耶稣的百夫长和士兵看见地震及所发生的一切，都很害怕，说：“这人真是上帝的儿子啊！” 55有好些妇女在远处观看，她们从加利利就跟随了耶稣，服侍祂。 56其中有抹大拉的玛丽亚、雅各和约西的母亲玛丽亚以及西庇太两个儿子的母亲。
封石守墓
57傍晚，从亚利马太来了一位名叫约瑟的富人，他是耶稣的门徒。 58他去求见彼拉多，要求领取耶稣的遗体，彼拉多就下令把耶稣的遗体交给他。 59约瑟领了遗体，用干净的细麻布裹好， 60安放在他为自己在岩壁上凿出的新墓穴里，并滚来一块大石头封闭墓穴的入口，然后离去。 61那时，抹大拉的玛丽亚和另一个玛丽亚坐在坟墓的对面。
62第二天，就是预备日之后的那天，祭司长和法利赛人一起来见彼拉多，说： 63“总督大人，我们记得那个骗子生前曾说，‘三天之后，我必复活。’ 64所以请你命人看守坟墓三天，以防祂的门徒偷走祂的尸体，然后对百姓说祂已经从死里复活。这样的迷惑会比以前的更厉害！”
65彼拉多说：“你们带上卫兵，去那里严加看守。”
66他们就带着卫兵去了，在墓口的石头上贴上封条，派人看守墓穴。
