De jødiske ledere søger en anledning til at få Jesus ryddet af vejen
Mark. 14,1-2; Luk. 22,1-2
1Da Jesus var færdig med at undervise sine disciple, sagde han til dem: 2„I ved, at der kun er to dage til påskefesten begynder.26,2 Kronologien over ugens begivenheder er omdiskuteret. Det her er sandsynligvis tirsdag aften, hvor Jesus underviste sine disciple på Olivenbjerget. Da vil Menneskesønnen blive forrådt og korsfæstet.”
3Ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere holdt møde i ypperstepræsten Kajfas’ hus. 4De diskuterede, hvordan de uden at vække opsigt kunne få Jesus pågrebet og slået ihjel. 5„Men ikke under højtiden,” sagde de til hinanden, „for så bliver der uroligheder.”
En kvinde salver Jesu hoved som forberedelse til hans død
Mark. 14,3-9
6Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania.26,6 Jesus var indbudt af en velstående mand i Betania, som tidligere havde været spedalsk, men nu var helbredt. I de finere huse lå man under måltidet rundt omkring et lavt bord, hvilende på siden og støttet af puder, således at fødderne vendte udad, bort fra bordet. Jesus holdt sig åbenbart i ro om onsdagen i Betania. 7Da kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med en kostbar, aromatisk olie. Den hældte hun ud over Jesu hoved, mens han lå til bords og spiste.
8Da disciplene så det, blev de fortørnede. „Sikken et spild,” sagde de. 9„Den olie kunne have indbragt mange penge, og pengene kunne være givet til de fattige.” 10Jesus hørte, hvad de sagde, og satte dem i rette: „Hvorfor gør I livet surt for hende? Hun fortjener ros for det, hun har gjort for mig. 11De fattige har I jo altid iblandt jer—men mig har I ikke altid. 12Hun hældte den olie ud over mit hoved som en forberedelse til min begravelse. 13Det siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden budskabet om mig bliver forkyndt, vil denne fine handling også blive omtalt. Hun vil aldrig blive glemt.”
Judas beslutter at forråde Jesus
Mark. 14,10-11; Luk. 22,3-6
14Derpå gik Judas Iskariot, en af de Tolv, hen til ypperstepræsterne. 15„Hvad vil I give mig for at forråde Jesus til jer?” spurgte han. De lovede ham 30 sølvmønter for det. 16Fra det øjeblik søgte Judas en passende anledning til at forråde Jesus.
Forberedelsen til påskemåltidet
Mark. 14,12-16; Luk. 22,7-13
17På den første af påskefestens26,17 Teksten siger egentlig „de usyrnede brøds fest”, men dette navn bruges her samlet for de to fester: Selve påskedagen, som falder på den 14. nisan, hvor lammet slagtes, og den efterfølgende, ugelange usyrnede brøds fest. dage kom disciplene til Jesus og spurgte: „Hvor ønsker du, at vi skal forberede påskemåltidet for dig?” 18Han svarede: „Gå ind i byen, find frem til en bestemt mand og sig til ham: ‚Mesteren siger: Øjeblikket er kommet. Jeg vil gerne spise påskemåltidet i dit hus sammen med mine disciple.’ ”
19Disciplene gjorde, som Jesus havde sagt, og forberedte påskemåltidet.
Jesus forudsiger Judas’ forræderi
Mark. 14,17-21; Luk. 22,21-23; Joh. 13,21-30
20Ved mørkets frembrud gik Jesus derhen sammen med de Tolv, og de lagde sig ned ved bordet og begyndte måltidet. 21Mens de spiste, udbrød han: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.” 22Disciplene blev meget bedrøvede, og den ene efter den anden spurgte ham: „Det er vel ikke mig, Herre?”
23Jesus svarede: „Ham, der har sin hånd i skålen sammen med mig, vil forråde mig. 24Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, sådan som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig. Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”
25„Det er vel ikke mig, Herre?” spurgte Judas, forræderen.
„Jo, det er!” svarede Jesus.
Jesus indstifter den nye pagt
Mark. 14,22-25; Luk. 22,19-20; 1.Kor. 11,23-25
26Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til disciplene, idet han sagde: „Tag imod dette brød og spis det. Det er mit legeme.” 27Så tog han et bæger med vin, takkede Gud, sendte det rundt og sagde til dem: „Drik alle heraf, 28for det er mit blod, som besegler den nye26,28 Flere af de ældste og mindre pålidelige håndskrifter mangler ordet „nye”. pagt, og som udgydes for mange, for at de kan få tilgivelse for deres synder. 29Jeg siger jer: Jeg skal ikke drikke vin mere før den dag, da jeg drikker den ny vin sammen med jer i min Fars rige.”
Jesus forudser, at disciplene vil tage afstand fra ham
Mark. 14,26-31; Luk. 22,31-34; Joh. 13,36-38
30Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen,26,30 Der var faste traditioner for påskeritualet, inklusive den afsluttende lovsang, som er fra Sl. 115–118. gik de ud mod Olivenbjerget.
31Mens de gik op ad stien, sagde Jesus til dem: „I nat vil I alle tage afstand fra mig, men så bliver det skriftord opfyldt, som siger: ‚Jeg vil slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt.’26,31 Zak. 13,7. 32Men efter at jeg er genopstået fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa, så vi kan mødes dér.”
33„Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så vil jeg aldrig svigte dig!” forsikrede Peter.
34Jesus svarede ham: „Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
35„Aldrig i livet!” udbrød Peter. „Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Det samme sagde alle de andre disciple.
Jesus kæmper i bøn i Getsemane
Mark. 14,32-42; Luk. 22,39-46
36Jesus og disciplene kom nu til et sted, der hedder Getsemane. „Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus. 37Dog tog han Peter og de to sønner af Zebedæus med sig lidt længere frem. Han var sørgmodig og urolig. 38„Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. „Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder!”
39Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad: „Far, hvis det er muligt, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
40Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. Han vækkede dem og sagde til Peter: „Kunne I ikke holde jer vågne bare én time for min skyld? 41Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”
42Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad for anden gang: „Far, hvis det her lidelsens bæger ikke kan tages fra mig, men jeg er nødt til at tømme det, så lad din vilje ske.”
43Da han kom tilbage til de tre disciple, sov de igen, for deres øjenlåg føltes tunge som bly. 44Så lod han dem være og gik for tredje gang alene tilbage for at bede den samme bøn igen.
45Da han derefter kom tilbage til disciplene, sagde han til dem: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal gives i onde menneskers vold. 46Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”
Jesus pågribes og afslår at forsvare sig
Mark. 14,43-50; Luk. 22,47-53; Joh. 18,3-11
47Ordene hang endnu i luften, da Judas dukkede frem af mørket—han, som var en af de Tolv. Han kom med en stor flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler og udsendt af ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere. 48Forræderen havde i forvejen sagt til dem: „Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham skal I gribe!”
49Derfor gik Judas lige hen til Jesus og sagde: „God aften, Mester!” og han kyssede ham på kinden.
50„Min ven,” svarede Jesus, „er det for at vise din hengivenhed, du er kommet?”26,50 Den græske tekst er meget kortfattet her. En mere ordret oversættelse er: „Ven, er det det her, du er kommet for?” Jesus sætter fokus på det bedrag, Judas udfører ved at kalde Jesus for Mester og give ham et kys på kinden, som om de var nære venner. Han giver Judas en chance for at erkende sin svigten og søge forsoning. Oversættelsen her svarer nogenlunde til den danske oversættelse fra 1907: „Ven, hvorfor kommer du her?”
I samme øjeblik omringede mændene Jesus og holdt ham fast. 51Pludselig trak en af disciplene sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans ene øre af. 52„Stik dit sværd i skeden!” beordrede Jesus. „De, der griber til vold, vil selv blive ofre for vold. 53Er du ikke klar over, at jeg kunne råbe til min Far om hjælp, og han ville straks sende mig mere end 12 legioner engle? 54Men hvordan skulle Guds plan, som er omtalt i Skriften, så blive opfyldt?”
55Så vendte Jesus sig til dem, der var kommet for at fange ham: „Man skulle tro, det var en farlig forbryder, I var ude efter, sådan som I er bevæbnede. Hvorfor arresterede I mig ikke i templet? Den ene dag efter den anden underviste jeg i templet, uden at I pågreb mig. 56Men alt, hvad der sker her, er blot en opfyldelse af, hvad profeterne har sagt!”
Da flygtede alle disciplene.
Jesus i forhør hos de jødiske ledere
Mark. 14,53-65; Luk. 22,54-55.63-71; Joh. 18,13-14.19-24
57De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas’ hus, hvor de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere var forsamlede. 58Peter fulgte efter på afstand og vovede sig helt ind i gården til ypperstepræstens hus. Her satte han sig blandt vagterne for at se, hvad det ville ende med.
59Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser. 60Selv om mange falske vidner blev ført frem, fandt de ingen holdbare anklager. Til sidst trådte to mænd frem og erklærede: 61„Den mand har sagt, at han er i stand til at ødelægge Guds tempel og bygge det op igen inden tre dage!”
62Så rejste ypperstepræsten sig. „Du har hørt anklagerne imod dig,” sagde han til Jesus. „Hvad har du at sige til dit forsvar?” 63Men Jesus forholdt sig tavs. Så sagde ypperstepræsten til ham: „Jeg tager dig i ed for den levende Guds ansigt. Sig os, om du er Messias, Guds Søn!”
64„Ja, det er jeg,” svarede Jesus. „Og det siger jeg jer: Engang skal I se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen på himlens skyer.”
65Da rev ypperstepræsten sin kjortel i stykker og råbte: „Han har hånet Gud! Hvad skal vi med flere vidner? I hørte selv, hvad han sagde. 66Hvad mener I andre?”
„Han er skyldig!” råbte de. „Han skal dø!”
67-68Så spyttede de ham i ansigtet og slog løs på ham med knyttede næver. Nogle slog ham med stokke og råbte: „Lad os se dine evner som profet, Messias! Hvem var det, der slog dig nu?”
Peter nægter at kendes ved Jesus
Mark. 14,66-72; Luk. 22,56-62; Joh. 18,15-18.25-27
69Mens det her foregik inde i huset, sad Peter nede i gården. På et tidspunkt kom en pige hen til ham. „Du var også sammen med Jesus fra Galilæa,” sagde hun.
70Peter benægtede det højlydt: „Jeg aner ikke, hvad du taler om!”
71Derefter gik han ud i portrummet. Men her fik en anden pige øje på ham. „Den mand var sammen med Jesus fra Nazaret,” sagde hun til dem, der stod rundt omkring.
72„Nej, jeg sværger på, at jeg ikke kender den mand!” svarede Peter.
73Folk begyndte nu at stimle sammen om ham: „Jo, du er bestemt en af dem!” sagde de. „Din dialekt afslører, hvor du kommer fra.”
74Peter benægtede endnu en gang og sagde: „Jeg sværger på, at jeg overhovedet ikke kender den mand!” I det samme galede en hane.
75Da huskede Peter, at Jesus havde sagt: „Inden hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.” Straks gik han udenfor og brast i en fortvivlet gråd.
谋害耶稣
1耶稣讲完了这番话后，对门徒说： 2“你们知道，两天后就是逾越节，到时人子会被出卖，被钉在十字架上。” 3那时，祭司长和民间的长老正聚集在大祭司该亚法的府里， 4策划逮捕、杀害耶稣。 5但他们认为在节日期间不宜下手，因为可能会在百姓中引起骚乱。
耶稣受膏
6当耶稣在伯大尼患过麻风病的西门家里时， 7有个女子趁着祂坐席的时候，把一瓶珍贵的香膏倒在祂头上。
8门徒看见后，生气地说：“真浪费， 9这瓶香膏值不少钱，用来周济穷人多好！”
10耶稣看出他们的心思，便说：“何必为难这女子？她在我身上做的是一件美事。 11因为你们身边总会有穷人，可是你们身边不会总有我。 12她把香膏浇在我身上是为我的安葬做准备。 13我实在告诉你们，无论福音传到世界哪个角落，人们都会传扬这女人的事迹，纪念她。”
犹大出卖耶稣
14后来，十二门徒中的加略人犹大去见祭司长，说： 15“如果我把耶稣交给你们，你们肯出多少钱？”他们就给了他三十块银子。 16从那时起，犹大就寻找机会出卖耶稣。
最后的晚餐
17除酵节的第一天，门徒来问耶稣说：“我们该在什么地方为你准备逾越节的晚餐呢？”
18耶稣说：“你们进城去，到某人那里对他说，‘老师说祂的时候到了，祂要与门徒在你家中过逾越节。’” 19门徒照耶稣的吩咐准备了逾越节的晚餐。
20傍晚，耶稣和十二个门徒吃晚餐。 21席间，耶稣说：“我实在告诉你们，你们中间有一个人要出卖我。”
22他们都非常忧愁，相继追问耶稣，说：“主啊，肯定不是我吧？”
23祂说：“那和我一同在盘子里蘸饼吃的就是要出卖我的人。 24人子一定会受害，正如圣经上有关祂的记载，但出卖人子的人有祸了，他还不如不生在这世上！”
25出卖耶稣的犹大问祂：“老师，是我吗？”
耶稣说：“你自己说了。”
26他们吃的时候，耶稣拿起饼来，祝谢后掰开分给门徒，说：“拿去吃吧，这是我的身体。”
27接着又拿起杯来，祝谢后递给门徒，说：“你们都喝吧， 28这是我为万人所流的立约之血，为了使罪得到赦免。 29我告诉你们，从今天起，一直到我在我父的国与你们共饮新酒的那一天之前，我不会再喝这葡萄酒。” 30他们唱完诗歌，就出门去了橄榄山。
预言彼得不认主
31耶稣对门徒说：“今天晚上，你们都要离弃我。因为圣经上说，‘我要击打牧人，羊群将四散。’ 32但我复活后，要先你们一步去加利利。”
33彼得说：“即使所有的人都离弃你，我也永远不会离弃你！”
34耶稣说：“我实在告诉你，今夜鸡叫以前，你会三次不认我。”
35彼得说：“就算要我跟你一起死，我也不会不认你！”其余的门徒也都这样说。
在客西马尼祷告
36耶稣和门徒到了一个叫客西马尼的地方，祂对门徒说：“你们坐在这里，我到那边去祷告。” 37祂带了彼得和西庇太的两个儿子一起去。祂心里非常忧伤痛苦， 38就对他们说：“我心里非常忧伤，几乎要死，你们留在这里跟我一起警醒。”
39祂稍往前走，俯伏在地上祷告：“我父啊！如果可以，求你撤去此杯。然而，愿你的旨意成就，而非我的意愿。”
40耶稣回到三个门徒那里，见他们都睡着了，就对彼得说：“难道你们不能跟我一同警醒一时吗？ 41你们要警醒祷告，免得陷入诱惑。你们的心灵虽然愿意，肉体却很软弱。”
42祂第二次去祷告说：“我父啊！如果我非喝此杯不可，愿你的旨意成就。” 43祂回来时见他们又睡着了，因为他们困得眼皮发沉。 44耶稣再次离开他们，第三次去祷告，说的是同样的话。
45然后，祂回到门徒那里，对他们说：“你们还在睡觉，还在休息吗？看啊！时候到了，人子要被出卖，交在罪人手里了。 46起来，我们走吧。看，出卖我的人已经来了！”
耶稣被捕
47耶稣还在说话的时候，十二门徒中的犹大来了，随行的还有祭司长和民间长老派来的一大群拿着刀棍的人。 48出卖耶稣的犹大预先和他们定了暗号，说：“我亲吻谁，谁就是耶稣，你们把祂抓起来。” 49犹大随即走到耶稣跟前，说：“老师，你好。”然后亲吻耶稣。
50耶稣对他说：“朋友，你要做的事，快动手吧。”于是那些人上前，下手捉拿耶稣。 51耶稣的跟随者中有人伸手拔出佩刀朝大祭司的奴仆砍去，削掉了他一只耳朵。
52耶稣对他说：“收刀入鞘吧！因为动刀的必死在刀下。 53难道你不知道，我可以请求我父马上派十二营以上的天使来保护我吗？ 54我若这样做，圣经上有关这事必如此发生的话又怎能应验呢？”
55那时，耶稣对众人说：“你们像对付强盗一样拿着刀棍来抓我吗？我天天在圣殿里教导人，你们并没有来抓我。 56不过这一切事的发生，是要应验先知书上的话。”那时，门徒都丢下祂逃走了。
大祭司审问耶稣
57捉拿耶稣的人把祂押到大祭司该亚法那里。律法教师和长老已聚集在那里。 58彼得远远地跟着耶稣，一直跟到大祭司的院子里。他坐在卫兵当中，想知道事情的结果。
59祭司长和全公会的人正在寻找假证据来控告耶稣，好定祂死罪。 60虽然有很多假证人诬告祂，但都找不到真凭实据。最后有两个人上前高声说：
61“这个人曾经说过，‘我能拆毁圣殿，三天内把它重建起来。’”
62大祭司站起来质问耶稣：“你不回答吗？这些人作证控告你的是什么呢？” 63耶稣还是沉默不语。
大祭司又对祂说：“我奉永活上帝的名命令你起誓告诉我们，你是不是上帝的儿子基督？”
64耶稣说：“如你所言。但我告诉你们，将来你们要看见人子坐在大能者的右边，驾着天上的云降临。”
65大祭司撕裂衣服，说：“祂亵渎了上帝！我们还需要什么证人呢？你们现在亲耳听见了祂说亵渎的话， 66你们看怎么办？”
他们回应说：“祂该死！”
67他们就吐唾沫在祂脸上，挥拳打祂。还有人一边打祂耳光，一边说： 68“基督啊！给我们说预言吧，是谁在打你？”
彼得三次不认主
69当时，彼得还坐在外面的院子里，有一个婢女走过来对他说：“你也是跟那个加利利人耶稣一伙的。”
70彼得却当众否认：“我不知道你在说什么。”
71正当他走到门口要离开时，另一个婢女看见他，就对旁边的人说：“这个人是跟拿撒勒人耶稣一伙的！”
72彼得再次否认，并发誓说：“我不认识那个人。” 73过了一会儿，旁边站着的人过来对彼得说：“你肯定也是他们一伙的，听你的口音就知道了。”
74彼得又赌咒又发誓，说：“我不认识那个人！”就在这时候，鸡叫了。 75彼得想起耶稣说的话：“在鸡叫以前，你会三次不认我。”他就跑出去，失声痛哭。
