Mattæusevangeliet 23 – BPH & NTLR

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 23:1-39

Jesus advarer imod farisæerne og de skriftlærde

Mark. 12,38-40; Luk. 20,45-47

1Derpå sagde Jesus henvendt til folkemængden og til sine disciple: 2„De skriftlærde og farisæerne har påtaget sig rollen som fortolkere af Toraen. 3I kan roligt handle efter, hvad de siger, men følg ikke deres eksempel. De følger nemlig ikke deres egne råd. 4De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder. 5Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store. 6De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogerne. 7De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‚rabbi’—læremester. 8Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‚rabbi’, for kun Gud er jeres læremester. 9I skal heller ikke sige ‚Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far. 10Lad heller ikke nogen kalde jer ‚Herre’, for kun Messias har autoritet som jeres Herre. 11Den største iblandt jer er den, der tjener de andre. 12Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

Den syvfoldige anklage imod religiøst hykleri

Luk. 11,42-53

13Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I har smækket døren i til Guds rige! I er ikke selv gået derind, og når andre er på vej derind, gør I, hvad I kan, for at holde dem ude.23,13 Nogle håndskrifter har indføjet et ekstra vers enten efter vers 12 eller efter vers 13: „Ve jer, I selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I svindler jer til enkers ejendom og fremsiger lange bønner for at se fromme ud. Derfor vil I få en hård dom.” Det kommer sikkert fra Mark. 12,40.

15Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I farer land og rige rundt for at hverve tilhængere, og så gør I dem til Helvedes børn, dobbelt så slemme, som I selv er!

16Ve jer blinde vejledere, for I lærer folk, at hvis man sværger ‚ved Guds tempel’, så gælder det ikke, men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved guldet i templet’. 17I blinde tåber! Hvad er størst: guldet eller templet, som gør guldet helligt? 18I lærer dem også, at hvis man sværger ‚ved alteret’, gælder det ikke. Men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved gaven’, der er lagt på alteret. 19Det er en tåbelig tanke! Hvad er størst: gaven eller alteret, som gør gaven hellig? 20Den, der sværger ‚ved alteret’, sværger både ved alteret og ved alt, hvad der er lagt derpå. 21Og den, der sværger ‚ved templet’, sværger både ved templet og ved Gud, som bor deri. 22Den, der sværger ‚ved Himlen’, sværger både ved Guds trone og ved ham, som sidder derpå.

23Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er omhyggelige med at betale tiende af alle jeres indtægter, men I forsømmer de vigtigere ting i Toraen—nemlig retfærdighed, barmhjertighed og troskab.23,23 „Troskab” eller „tro”. Det er det samme ord på græsk, men begge ord har at gøre med lydighed over for det at gøre Guds vilje. Det er nødvendigt at gøre det ene, men I må ikke forsømme det andet. 24I vildleder både jer selv og andre, når I sier myggen fra, men sluger kamelen.

25Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, som polerer bægre og skåle udvendigt—mens I selv indvendigt er fyldt med griskhed og begær. 26Du blinde farisæer! Rens først bægeret indvendigt, så bliver det ydre rent bagefter.

27Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er som hvidkalkede gravkamre,23,27 I den daværende kultur udhuggede man tit store gravkamre i klipperne. De døde blev lagt derind på en afsats, og efter at kroppen var gået i forrådnelse, blev knoglerne samlet sammen og lagt i en kasse eller en bunke for sig, så der var plads til, at de næste kunne begraves i det samme gravkammer. der udvendigt ser fine ud, men indvendigt er fyldt op med skeletter og lig, der er gået i forrådnelse. 28I prøver at have en pæn facade, men under det fromme ydre er I fulde af hykleri og råddenskab.

29-30Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I bygger monumenter til ære for de profeter, som jeres forfædre slog ihjel. I pynter gravstederne for de gudfrygtige mænd, som jeres forfædre dræbte. Og så siger I: ‚Hvis vi havde levet på vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at slå profeterne ihjel.’ 31Men ved at kalde dem jeres forfædre afslører I jer selv. I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel. 32-33Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?

34Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by. 35Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra Abel, der blev slået ned uden grund, til Zakarias, Barakias’ søn, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret. 36Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.

Jerusalems indbyggere anklages for deres vantro

Luk. 13,34-35

37Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger? Men I ville ikke! 38Derfor bliver jeres hus øde og forladt, 39for det siger jeg jer: Fra nu af får I mig ikke længere at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”23,39 En ordret oversættelse lyder: „før I siger: ‚Velsignet være den, som kommer i Herrens navn.’ ” Dette tilråb er et citat fra Sl. 118,26, og det kendetegner en anerkendelse af, at han, som kommer, er sendt af Gud som den ventede Frelser, Messias. Tilråbet blev også brugt, da Jesus få dage forinden blev budt velkommen af en stor folkeskare som Messias (jf. 21,9).

Nouă Traducere În Limba Română

Matei 23:1-39

Modul de viață ipocrit al cărturarilor și fariseilor

(Mc. 12:38-39; Lc. 11:43-46; 20:45-46)

1Atunci Isus a vorbit mulțimilor și ucenicilor Săi, 2zicând: „Cărturarii și fariseii stau pe scaunul lui Moise. 3Deci să faceți și să păziți toate lucrurile pe care vi le spun ei, dar să nu faceți după faptele lor, pentru că ei zic, dar nu fac. 4Ei leagă poveri grele și dificil de purtat și le așază pe umerii oamenilor, dar ei înșiși nici măcar cu degetul nu vor să le miște.

5Toate faptele lor sunt făcute pentru a fi văzuți de oameni. Astfel, își fac filacterele5 Cutiuțe din piele, purtate pe frunte și pe brațul stâng, conținând versetele din: Ex. 13:1-10; Ex. 13:11-16; Deut. 6:4-9; Deut. 11:13-21. largi și ciucurii lungi, 6iubesc locul de onoare la mese, scaunele de onoare în sinagogi 7și saluturile în piețe și le place să fie numiți de oameni: «Rabbi»7-8 Rabbi înseamnă mai marele meu, iar în acest context se referă la o autoritate spirituală. Sau Învățătorule, Maestre..

8Dar voi să nu vă numiți «Rabbi», căci Unul singur este Învățătorul vostru, iar voi toți sunteți frați. 9Și «tată» să nu numiți pe nimeni pe pământ, căci Unul singur este Tatăl vostru, și anume cel ceresc. 10Nici să nu vă numiți «învățători», căci Unul singur este Învățătorul vostru, și anume Cristos. 11Cel mai mare dintre voi va fi slujitorul vostru. 12Oricine se înalță pe sine, va fi smerit, și oricine se smerește, va fi înălțat.

Isus îi acuză pe liderii religioși

(Lc. 11:39-42, 44, 47-52)

13Vai de voi, cărturari și farisei ipocriți! Căci voi închideți Împărăția Cerurilor înaintea oamenilor. Nici voi nu intrați, și nici pe cei ce vor să intre nu-i lăsați să intre!

14Vai de voi, cărturari și farisei ipocriți! Căci voi devorați casele văduvelor și faceți rugăciuni lungi de ochii lumii. De aceea veți primi o condamnare mult mai mare.

15Vai de voi, cărturari și farisei ipocriți! Căci voi înconjurați marea și uscatul pentru a face un prozelit, dar când ajunge astfel, faceți din el de două ori mai mult un fiu al Gheenei15 Vezi nota de la 5:22. decât sunteți voi!

16Vai de voi, călăuze oarbe, care ziceți: «Dacă cineva jură pe Templu, acest lucru nu înseamnă nimic, dar dacă cineva jură pe aurul Templului, este dator să-și țină jurământul17Nesăbuiți și orbi! Căci cine este mai mare: aurul sau Templul, care sfințește aurul? 18Voi mai ziceți: «Dacă cineva jură pe altar, acest lucru nu înseamnă nimic, dar dacă jură pe darul de pe altar, este dator să-și țină jurământul19Nesăbuiți și orbi! Căci cine este mai mare: darul sau altarul, care sfințește darul? 20Prin urmare, cel ce jură pe altar, jură pe el și pe tot ce este pe el, 21iar cel ce jură pe Templu, jură pe el și pe Cel Ce locuiește în el. 22De asemenea, cel ce jură pe cer, jură pe tronul lui Dumnezeu și pe Cel Ce stă pe el.

23Vai de voi, cărturari și farisei ipocriți! Căci voi dați zeciuială din mentă, din mărar și din chimion, dar neglijați cele mai importante lucruri din Lege: judecata, mila și credincioșia.23 Sau: credința. Pe acestea trebuia să le faceți, iar pe acelea să nu le neglijați. 24Călăuze oarbe, care strecurați țânțarul, dar înghițiți cămila!24 Fariseii mai stricți își strecurau cu foarte mare atenție apa de băut, ca nu cumva să înghită vreun țânțar, cel mai mic dintre animalele necurate (vezi Lev. 11:20). În același timp, ei înghițeau, figurat vorbind, cel mai mare dintre animalele necurate (vezi Lev. 11:4).

25Vai de voi, cărturari și farisei ipocriți! Căci voi curățați pe din afară paharul și farfuria, dar pe dinăuntru sunt pline de jaf și de necumpătare! 26Fariseu orb! Curăță mai întâi paharul și farfuria pe dinăuntru, ca să fie curate și pe din afară!

27Vai de voi, cărturari și farisei ipocriți! Căci voi vă asemănați cu mormintele văruite27 Mormintele erau văruite periodic pentru a fi vizibile și a nu fi atinse (vezi Num. 19:11-22)., care pe din afară arată frumos, dar înăuntru sunt pline de oasele celor morți și de orice fel de necurăție! 28Tot așa și voi, pe din afară vă arătați drepți oamenilor, dar pe dinăuntru sunteți plini de ipocrizie și de fărădelege.

29Vai de voi, cărturari și farisei ipocriți! Căci voi zidiți mormintele profeților și împodobiți mormintele celor drepți 30și spuneți: «Dacă noi am fi trăit în zilele strămoșilor30, 32 Lit.: taților. noștri, n-am fi fost părtași cu ei la vărsarea sângelui profeților!» 31Astfel, voi înșivă mărturisiți că sunteți fii ai celor ce i-au ucis pe profeți! 32Umpleți deci măsura strămoșilor voștri!

33Șerpilor! Pui de vipere! Cum veți scăpa de judecata Gheenei33 Vezi nota de la 5:22.?! 34De aceea, iată, vă trimit profeți, înțelepți și cărturari! Pe unii dintre ei îi veți omorî și îi veți răstigni, iar pe alții îi veți biciui în sinagogile voastre și îi veți persecuta din cetate în cetate, 35ca să vină asupra voastră tot sângele nevinovat, care a fost vărsat pe pământ, de la sângele lui Abel, cel drept, până la sângele lui Zaharia, fiul lui Berechia35 Uciderea lui Abel este relatată în Gen. 4:8, iar cea a lui Zaharia, fiul lui Iehoiada, în 2 Cron. 24:20-22. În canonul iudaic al VT, Cronici era ultima carte, Isus referindu-se, așadar, la întreaga istorie a martirajului în VT., pe care l-ați ucis între Templu și altar! 36Adevărat vă spun că toate aceste lucruri vor veni peste generația aceasta.

Plângere asupra Ierusalimului

(Lc. 13:34-35)

37Ierusalime, Ierusalime, care omori profeții și ucizi cu pietre pe cei trimiși la tine! De câte ori am vrut să-ți adun copiii, așa cum își adună cloșca puii sub aripi, dar n-ați vrut! 38Iată, casa vă este lăsată pustie! 39Căci vă spun că, de acum încolo, nicidecum nu Mă veți mai vedea până când nu veți zice: «Binecuvântat este Cel Ce vine în Numele Domnului!»39 Vezi Ps. 118:26.