Jesus advarer imod farisæerne og de skriftlærde
Mark. 12,38-40; Luk. 20,45-47
1Derpå sagde Jesus henvendt til folkemængden og til sine disciple: 2„De skriftlærde og farisæerne har påtaget sig rollen som fortolkere af Toraen. 3I kan roligt handle efter, hvad de siger, men følg ikke deres eksempel. De følger nemlig ikke deres egne råd. 4De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder. 5Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store. 6De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogerne. 7De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‚rabbi’—læremester. 8Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‚rabbi’, for kun Gud er jeres læremester. 9I skal heller ikke sige ‚Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far. 10Lad heller ikke nogen kalde jer ‚Herre’, for kun Messias har autoritet som jeres Herre. 11Den største iblandt jer er den, der tjener de andre. 12Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.
Den syvfoldige anklage imod religiøst hykleri
Luk. 11,42-53
13Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I har smækket døren i til Guds rige! I er ikke selv gået derind, og når andre er på vej derind, gør I, hvad I kan, for at holde dem ude.23,13 Nogle håndskrifter har indføjet et ekstra vers enten efter vers 12 eller efter vers 13: „Ve jer, I selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I svindler jer til enkers ejendom og fremsiger lange bønner for at se fromme ud. Derfor vil I få en hård dom.” Det kommer sikkert fra Mark. 12,40.
15Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I farer land og rige rundt for at hverve tilhængere, og så gør I dem til Helvedes børn, dobbelt så slemme, som I selv er!
16Ve jer blinde vejledere, for I lærer folk, at hvis man sværger ‚ved Guds tempel’, så gælder det ikke, men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved guldet i templet’. 17I blinde tåber! Hvad er størst: guldet eller templet, som gør guldet helligt? 18I lærer dem også, at hvis man sværger ‚ved alteret’, gælder det ikke. Men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved gaven’, der er lagt på alteret. 19Det er en tåbelig tanke! Hvad er størst: gaven eller alteret, som gør gaven hellig? 20Den, der sværger ‚ved alteret’, sværger både ved alteret og ved alt, hvad der er lagt derpå. 21Og den, der sværger ‚ved templet’, sværger både ved templet og ved Gud, som bor deri. 22Den, der sværger ‚ved Himlen’, sværger både ved Guds trone og ved ham, som sidder derpå.
23Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er omhyggelige med at betale tiende af alle jeres indtægter, men I forsømmer de vigtigere ting i Toraen—nemlig retfærdighed, barmhjertighed og troskab.23,23 „Troskab” eller „tro”. Det er det samme ord på græsk, men begge ord har at gøre med lydighed over for det at gøre Guds vilje. Det er nødvendigt at gøre det ene, men I må ikke forsømme det andet. 24I vildleder både jer selv og andre, når I sier myggen fra, men sluger kamelen.
25Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, som polerer bægre og skåle udvendigt—mens I selv indvendigt er fyldt med griskhed og begær. 26Du blinde farisæer! Rens først bægeret indvendigt, så bliver det ydre rent bagefter.
27Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er som hvidkalkede gravkamre,23,27 I den daværende kultur udhuggede man tit store gravkamre i klipperne. De døde blev lagt derind på en afsats, og efter at kroppen var gået i forrådnelse, blev knoglerne samlet sammen og lagt i en kasse eller en bunke for sig, så der var plads til, at de næste kunne begraves i det samme gravkammer. der udvendigt ser fine ud, men indvendigt er fyldt op med skeletter og lig, der er gået i forrådnelse. 28I prøver at have en pæn facade, men under det fromme ydre er I fulde af hykleri og råddenskab.
29-30Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I bygger monumenter til ære for de profeter, som jeres forfædre slog ihjel. I pynter gravstederne for de gudfrygtige mænd, som jeres forfædre dræbte. Og så siger I: ‚Hvis vi havde levet på vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at slå profeterne ihjel.’ 31Men ved at kalde dem jeres forfædre afslører I jer selv. I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel. 32-33Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?
34Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by. 35Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra Abel, der blev slået ned uden grund, til Zakarias, Barakias’ søn, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret. 36Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.
Jerusalems indbyggere anklages for deres vantro
Luk. 13,34-35
37Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger? Men I ville ikke! 38Derfor bliver jeres hus øde og forladt, 39for det siger jeg jer: Fra nu af får I mig ikke længere at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”23,39 En ordret oversættelse lyder: „før I siger: ‚Velsignet være den, som kommer i Herrens navn.’ ” Dette tilråb er et citat fra Sl. 118,26, og det kendetegner en anerkendelse af, at han, som kommer, er sendt af Gud som den ventede Frelser, Messias. Tilråbet blev også brugt, da Jesus få dage forinden blev budt velkommen af en stor folkeskare som Messias (jf. 21,9).
Mandashcata yachachijcunata fariseocunatami Jesusca sinchita juchachishca
(Mar 12:38-40; Luc 11:37-54; 20:45-47)
1Chai qʼuipami Jesusca, paipaj yachacujcunatapish, caishuj gentecunatapish cashna nirca: 2«Mandashcata yachachijcuna, fariseocunaca Moisés Mandashcatami yachachincuna. 3Chaimanta paicuna imalla yachachishcataca, tucuita caźunallami canguichij. Shina cashpapish, paicuna rurashcataca ama catinguichijchu. Paicunaca allita yachachishpapish, paicuna yachachishca shinaca mana causanchu. 4Shujtajcunamanca pi mana cuyuchipaj jatun quipita apachij shinami, maita mana ruraipajta yachachincuna. Chai quipita mana japirisha nij shinami, paicunallataj yachachishcataca mana ruranata munancuna. 5Shujtajcunapi ricuringaraicullami imapish ricurinallata rurancuna: Diospaj Shimimanta mirga quillcacunatapish tucuicuna ricunalla cachunmi, ashtahuan jatunta rurashpa frentepipish, maquipipish huatarishpa purincuna. Churanatapish, ashtahuan suni flecosyuj churanatami churarincuna. 6Maipi ima jatun micuicunapipish, tandanacuna huasicunapipish, punta alli tiyarinapi tiyarinamantaca huañucuncunami. 7Shinallataj plazacunapi gentecuna: “Yachachij, yachachij” nishpa alabaduchunpishmi munancuna. 8Ashtahuanpish cancunaca, shujtajcuna yachachij nichunca, ama munanguichij. Ñucallami cancunata Yachachij, Quishpichij Cristo cani. Cancunaca, tucuicuna huauquindijcunami canguichij. 9Shujlla Yayatami jahua pachapi charinguichij, chaimanta cai pachapica ama pitapish yaya ninguichij. 10Ñucalla cancunata Yachachij, Quishpichij Cristo cashcamanta, shujtajcuna cancunata yachachij nichunca, ama munanguichij. 11Cancunapuramanta maijanpish puntapi cajca, caishujcunata servij cachun. 12Jatun tucujtaca, pingachingami. Mana jatun tucujtaca, jatun canapimi churanga.
13Mandashcata yachachijcuna, fariseocuna, mishqui shimi, jayaj shungucunami canguichij. ¡Ai, imachari tucunguichij! Jahua pacha Dios mandacunmanca cancunallatajpish mana yaicunguichijchu, yaicushun nicujcunatapish mana yaicuchun saquinguichijchu.
14Mandashcata yachachijcuna, fariseocuna, mishqui shimi, jayaj shungucunami canguichij. ¡Ai, imachari tucunguichij! Cancunaca viuda huarmicunapaj huasicunata quichushpa millpujcunami canguichij. Chashna rurashpapish alli ricuringaraicullami, Diosta unita mañaj tucunguichij. Cancunapajmi, ashtahuan jatun llaquita aparinguichij.
15Mandashcata yachachijcuna, fariseocuna, mishqui shimi, jayaj shungucunami canguichij. ¡Ai, imachari tucunguichij! Shujllapish cancunata catichun nishpami, mama cuchata, allpata, maita rishpapish yachachinguichij. Ña cancunata catijpica, ucu pachaman rinapajlla cancunata yalli millaicunatami ruranguichij.
16Ñahui mana ricuj pushajcunami canguichij. ¡Ai, imachari tucunguichij! “Imata rurana tucushpa ‘Diospaj huasimantami rurasha’ nishpaca, mana pajtachingapajpish rimanallami. Imata rurana tucushpa, ‘Diospaj huasipi tiyaj curimantami rurasha’ nishpaca, pajtachinatajmi” nishpami yachachinguichij. 17¡Upacuna, cancunaca ñahui mana ricujcunami canguichij! ¿Curichu, Diospaj huasichu, maijantaj ashtahuan Diospajlla? Diospaj huasimi curitaca Diospajllata ruran. 18Caitapish yachachinguichijmi: “Imata rurana tucushpa, ‘Altarmantami rurasha’ nishpaca, mana pajtachingapajpish rimanallami.” Cutin, “ ‘Altar jahuapi Diosman cushca tiyacujmantami rurasha’ nishpaca, pajtachinatajmi” nishpami yachachinguichij. 19¡Upacuna, cancunaca ñahui mana ricujcunami canguichij! ¿Diosman cushcachu, mana cashpaca altarchu, maijantaj ashtahuan Diospajlla? Diosman cushcataca, altarmi Diospajllata ruran. 20Imata rurana tucushpa “Altarmantami rurasha” nishpaca, altar jahuapi Diosman cushca tiyacujtapishmari riman. 21Shinallataj imata rurana tucushpa, “Diospaj huasimantami rurasha” nishpaca, chai huasitapish chaipi caj Diostapishmi riman. 22Shinallataj imata rurana tucushpa, “Jahua pachita” nishpaca, Taita Diospaj jatun tiyarinatapish, chaipi tiyacuj Diostapishmi riman.
23Mandashcacunata yachachijcuna, fariseocuna, mishqui shimi, jayaj shungucunami canguichij. ¡Ai, imachari tucunguichij! Cancunaca mentata, anista, cominotaca chungamanta shujta Diosman cunguichijtajmari. Chaita cushpapish, “Cashcata ruraichij, shujtajcunata llaquichij, Diosta crichij” nishpa Mandashcapi tiyacuj, ashtahuan allitamari saquishcanguichij. Diosman cunatapish mana saquishpami, caicunataraj rurana canguichij. 24¡Cancunaca ñahui mana ricuj pushajcunami canguichij! Micunapi uchilla chuspi urmajpica, shushunguichijmi. Jatun camellotatajcarinpish millpunguichijllami. 25Mandashcata yachachijcuna, fariseocuna, mishqui shimi, jayaj shungucunami canguichij. ¡Ai, imachari tucunguichij! Cancunaca vasota, platota jahua ladollata alli maillashca shinami canguichij. Ashtahuanpish shungupica shuhuana, pitapish llaquichina yuyaicunallahuan jundami canguichij. 26¡Ñahui mana ricuj fariseo! Vasopish, platopish Jahua ladondij ama mapa cachunca, ucutaraj alli maillaiari.
27Mandashcata yachachijcuna, fariseocuna, mishqui shimi, jayaj shungucunami canguichij. ¡Ai, imachari tucunguichij! Cancunaca, huañushcacuna siricun bovedata yurajyachishca shinami canguichij. Chai jutcucunaca, jahuata sumaj ricurishpapish, ucumanca ashnacuj ismushca tullucunallahuan jundami. 28Chai shinamari cancunapish shujtajcunapaj ricuipica, cashcata rurajcuna shina ricuringuichij. Ashtahuanpish ucu shungupica llullana yuyaillahuan, imapish mapata rurana yuyaillahuanmi junda canguichij.
29Mandashcata yachachijcuna, fariseocuna, mishqui shimi, jayaj shungucunami canguichij. ¡Ai, imachari tucunguichij! Cancunaca, Dios ima nishcata huillajcunata pambashca bovedacunatapish, cashcata ruraj runacunata yuyaringapaj pircashcacunatatajcarinpish sumajtami allichishpa charinguichij. 30Chaicunata rurashpaca: “Dios ima nishcata huillajcunata ñucanchij ñaupa yayacuna huañuchicui punllacunapi causashca cashpaca, manataj paicunata huañuchichun saquinchijmanchu carca” ninguichijmi. 31Chashna nishpaca, cancunallatajmi, Dios ima nishcata huillajcunata huañuchijcunapaj huahuacuna cashcata rijsiringuichij. 32¡Cancunapaj ñaupa yayacuna imallata rurashpa shamushcataca, tucuchingacama caticuichijlla!
33¡Culebracunamanta miramushca, culebra canllacuna! Ucu pacha jatun llaquiman rinamantaca, ¿ima shinataj quishpiri tucunguichigari? 34Chashna cashcamantaca, Dios ima nishcata huillajcunata, alli yachajcunata, Mandashcata yachachijcunata cancunapajman cachajpipish, maijancunataca japishpa huañuchinguichijmi. Maijancunataca chacatanguichijmi, maijancunataca cancuna tandanacuna huasicunapi macanguichijmi, pueblon pueblon catishpami llaquichinguichij. 35Chaimantami, cashcata rurashpa causaj ñaupa runacunata huañuchishca yahuarmantaca, cancuna llaquita apanguichij. Cashcata ruraj Abelpaj yahuarmanta callarishpaca, Berequiaspaj churi Zacariaspaj yahuarcamami cancuna llaquita apanguichij. Cancunami Zacariastaca Diospaj huasihuan, altarhuan chaupipi huañuchircanguichij. 36Cai runacunatami chai tucui jatun llaquicuna japinga. Chashnatajmi canga.
Jerusalenpi causajcunata llaquishpami Jesusca huacashca
(Luc 13:34-35)
37¡Jerusalén, Jerusalén! ¡Dios ima nishcata huillajcunata huañuchinguica! Cambajman cachashca huillajcunatapish, rumicunahuan shitanguica. Tauca cutinmari, mama atillpa paipaj huahuacunata ugllaj shina pacasha nircani. Ashtahuanpish manataj uyanguichijchu. 38Chaimantami cancunapaj huasica, ñalla shitashca saquiringa. 39Ñuca nishcata yuyarichij, cunanmantapacha ñucataca: “Mandaj Dios cachajpi shamucuj, allimari cangui” ningacama, manataj ricunguichijchu» nircami.
