Historien om kongesønnens bryllupsfest
Luk. 14,15-24
1Jesus fortsatte med endnu en historie om Guds rige:
2„Der var engang en konge, som skulle holde bryllup for sin søn. 3Da alt var klar til festen, sendte han sine tjenere ud for at lade de indbudte vide, at det nu var tid at komme. Men de ville ikke komme. 4Så sendte kongen flere tjenere ud for at sige: ‚Hør nu her! Alt er parat! Mine okser og mit fedekvæg er slagtet. Skynd jer at komme til bryllupsfesten!’ 5Men de indbudte var ligeglade. En havde travlt med arbejdet på sin gård, en anden med sin forretning. 6Andre greb fat i kongens sendebud, mishandlede dem og slog dem ihjel. 7Da blev kongen vred. Han sendte sine soldater af sted, og morderne blev udryddet og deres by brændt. 8Derefter sagde han til sine tjenere: ‚Alt er klar til fest, men de indbudte gæster var ikke værdige til at komme med til festen. 9Gå derfor i stedet ud til byernes indfaldsveje og indbyd alle dem, I træffer på.’ 10Tjenerne gik af sted og hentede alle dem, de kunne finde—gode og onde imellem hinanden. På den måde blev festsalen fyldt med gæster.
11Da kongen trådte ind for at hilse på gæsterne, lagde han mærke til en, der ikke havde bryllupstøj på. 12‚Hør, min ven,’ sagde kongen, ‚hvordan er du kommet herind uden bryllupstøj?’ Der var intet svar. 13Så sagde kongen til sine tjenere: ‚Bind hænder og fødder på ham og smid ham ud af bryllupssalen.’ Derude i mørket er der gråd og stor fortvivlelse, 14for de indbudte er mange, men de udvalgte er få.”
De jødiske ledere søger at fange Jesus i ord
Mark. 12,13-17; Luk. 20,20-26
15Det blev farisæerne for meget. De stak hovederne sammen for at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus til at sige noget, de kunne arrestere ham for. 16Så besluttede de at sende nogle af deres disciple til ham sammen med herodianerne22,16 Herodianerne er en gruppe, som støttede og var nært knyttet til kong Herodes Antipas, der slog Johannes Døber ihjel. De ønskede samarbejde med den romerske besættelsesmagt, mens farisæerne var stærkt imod romerne. for at stille ham et snedigt spørgsmål. De skulle sige: „Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og at du underviser folk om Guds vilje. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, og du snakker ikke folk efter munden. 17Sig os nu, hvad du mener: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?” 18Men Jesus gennemskuede deres onde hensigter. „Hyklere! Hvorfor sætter I fælder for mig? 19Vis mig den mønt, I betaler skat med.”
De rakte ham en. 20„Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. „Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”
21„Det er kejserens navn og billede.”
„Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.”22,21 Da jøderne vidste, at Gud har skabt mennesket i sit billede, og at noget af Guds væsen er præget ind i enhver af hans skabninger, forstod de, at Jesus dermed sagde, at de skulle give deres liv til Gud.
22Da farisæerne hørte det svar, var de ved at tabe både næse og mund, og de gik stille deres vej.
Saddukæernes spørgsmål om genopstandelsen fra de døde
Mark. 12,18-27; Luk. 20,27-40
23Samme dag kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål: 24„Mester, Moses har sagt, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre. 25Nu var der en familie med syv brødre. Den ældste giftede sig, men døde kort efter. Da han ingen børn havde fået, blev hans enke gift med bror nummer to, 26men han døde også uden at få børn. Og sådan gik det dem alle syv. 27Til sidst døde også konen. 28Hvem af de syv brødre skal så være hendes mand, når de genopstår fra de døde? De har jo alle været gift med hende.”
29„I er helt på vildspor, fordi I hverken forstår Skriftens ord eller Guds kraft. 30Efter genopstandelsen fra de døde er der ikke længere nogen, der gifter sig. På det område bliver de ligesom englene i Himlen. 31Og med hensyn til genopstandelsen fra de døde, har I så ikke læst det sted, hvor Gud taler til Moses om de afdøde forfædre? Han sagde:
32‚Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.’
Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever.”
33Alle tilhørerne var fulde af beundring over det svar, Jesus gav.
Det vigtigste bud i Toraen
Mark. 12,28-34
34Da farisæerne fik at vide, hvordan Jesus havde lukket munden på saddukæerne, udtænkte de et nyt spørgsmål. 35De fik en af de skriftlærde til at spørge:
36„Mester, hvilket bud er det vigtigste i Toraen?”
37Jesus svarede: „Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker.22,37 5.Mos. 6,4-5. 38Det er det største og fornemmeste bud. 39Der er også et andet bud, som er lige så vigtigt: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’22,39 3.Mos. 19,18. 40Det er det, Toraen og profeterne drejer sig om.”
Messias som Davids søn
Mark. 12,35-37; Luk. 20,41-44
41Mens farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem: 42„Hvad mener I om Messias? Hvem er han søn af?”22,42 På hebraisk bruges „søn” også om en efterkommer.
„Han er Davids søn,” svarede de.
43„Hvordan kunne så David, der var inspireret af Helligånden, kalde ham ‚herre’? David sagde jo:
44‚Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre side,
imens jeg overvinder dine fjender.’22,44 Sl. 110,1
45Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?”
46Det kunne de ikke svare på. Og fra da af, var der ingen, der turde stille spidsfindige spørgsmål.
Ang Sambingay bahin sa Kombira
(Luc. 14:15-24)
1Nagtudlo pag-usab si Jesus kanila pinaagi sa sambingay. 2Miingon siya, “Ang paghari sa Dios sama sa nahitabo sa usa ka hari nga nagaandam ug kombira alang sa kasal sa iyang anak nga lalaki. 3Gisugo niya ang iyang mga sulugoon nga tawgon na ang mga dinapit. Apan mibalibad sila. 4Gisugo niya pag-usab ang uban pa nga mga sulugoon. Miingon siya, ‘Ingna ninyo ang mga dinapit nga naihaw na ang akong mga baka ug ang uban nga mga mananap nga akong gipatambok ug naandam na ang pagkaon. Busa paanhia na sila.’ 5Apan ang mga dinapit wala magtagad. Ang usa miadto sa iyang uma, ug ang usa sa iyang negosyo. 6Ang uban, gidakop nila ang mga sinugo sa hari, gipasipad-an nila ug gipatay. 7Busa nasuko pag-ayo ang hari. Gisugo niya ang iyang mga sundalo nga pamatyon usab ang nagpatay sa iyang mga sulugoon ug sunogon ang ilang lungsod. 8Unya gitawag niya ang iyang mga sulugoon ug miingon, ‘Ang kombira sa kasal sa akong anak andam na, apan ang mga dinapit dili takos nga motambong. 9Busa adto na lang kamo sa kadalanan nga naay daghang mangagi ug dapita ninyo ang tanan nga inyong matagboan.’ 10Nanglakaw ang mga sulugoon ug nangadto sa kadalanan, ug ang tanan nga ilang natagboan, maayo man o daotan, gipangdapit nila. Ug napuno sa mga dinapit ang hawanan sa kombira.
11“Unya misulod ang hari kay gusto niya nga mahimamat ang iyang mga bisita. Didto may nakita siya nga usa ka tawo nga wala magsul-ob ug bisti nga alang sa kombira. 12Busa miingon ang hari kaniya, ‘Higala, nganong nakasulod ka dinhi nga wala magsul-ob ug bisti nga alang sa kombira?’ Apan ang tawo wala gayod motingog kay wala siyay ikatubag. 13Unya miingon ang hari sa iyang mga sulugoon, ‘Gaposa ninyo ang iyang mga kamot ug tiil ug ilabay sa gawas didto sa kangitngitan. Didto maghilak siya ug magkagot ang iyang ngipon.’ ” 14Unya miingon si Jesus, “Daghan ang giimbitar sa Dios sa iyang gingharian, apan diotay ra ang gipili nga makasulod.”
Ang Pangutana bahin sa Pagbayad ug Buhis
(Mar. 12:13-17; Luc. 20:20-26)
15Mibiya ang mga Pariseo ug nagplano sila kon unsaon nila pagdakop si Jesus pinaagi sa iyang gipanulti. 16Unya gisugo nila ang uban sa ilang mga tinun-an ug ang pipila ka tawo ni Herodes. Nangutana sila kang Jesus, “Magtutudlo, nasayod kami nga tinuod ang imong gipanulti. Gitudlo mo sa mga tawo ang kamatuoran bahin sa kabubut-on sa Dios. Ug wala ka magpauyon-uyon sa mga tawo bisan kinsa pa sila. 17Alang kanimo, husto ba nga kita nga mga Judio mobayad ug buhis sa Emperador sa Roma o dili?” 18Apan nahibaloan ni Jesus ang ilang daotang tuyo, busa miingon siya kanila, “Mga tigpakaaron-ingnon! Ngano bang buot man ninyo akong bitikon pinaagi niana nga pangutana? 19Pakit-a ninyo ako ug kuwarta nga gigamit sa pagbayad ug buhis.” Ug gidala nila kini kaniya. 20Miingon si Jesus kanila, “Kang kinsa ba kining hitsura ug ngalan?” 21Mitubag sila, “Iya sa Emperador.” Busa miingon si Jesus kanila, “Kon mao kana, ihatag ninyo sa Emperador ang iya sa Emperador, ug sa Dios ang iya sa Dios.” 22Sa pagkadungog nila sa tubag ni Jesus natingala gayod sila. Busa gibiyaan na lang nila siya.
Ang Pangutana bahin sa Pagkabanhaw
(Mar. 12:18-27; Luc. 20:27-40)
23Niadtong adlawa, may mga Saduseo nga miduol kang Jesus. Kining mga tawhana wala nagatuo nga may pagkabanhaw. Nangutana sila, 24“Magtutudlo, miingon si Moises nga kon mamatay ang lalaki ug wala silay anak sa iyang asawa, kinahanglan nga ang iyang igsoong lalaki makigminyo sa nabalo aron makaanak siya alang sa iyang igsoon nga namatay.22:24 Tan-awa usab ang Deu. 25:5. 25Unya, dinhi kaniadto may pito ka managsoon nga lalaki. Ang kamagulangan naminyo, ug namatay nga walay anak. Busa ang balo giminyoan sa sunod nga igsoon. 26Kini siya namatay usab ug wala gihapon silay anak. Busa giminyoan na usab sa ikatulo nga igsoon ug mao usab gihapon ang nahitabo kaniya ug sa tanan nga managsoon hangtod sa ikapito. 27Sa kataposan ang babaye namatay usab. 28Karon, kon moabot na ang pagkabanhaw, kang kinsa man siyang asawa, kay silang tanan naminyo man kaniya?”
29Miingon si Jesus kanila, “Sayop gayod kamo, kay wala kamo makasabot sa Kasulatan ug sa gahom sa Dios. 30Sa adlaw sa pagkabanhaw, ang mga tawo dili na magminyoay tungod kay sama na sila sa mga anghel sa langit. 31Karon, ang mahitungod sa pagkabanhaw: wala ba ninyo mabasa ang giingon sa Dios kaninyo diha sa iyang pulong nga nagkanayon, 32‘Ako ang Dios ni Abraham, ang Dios ni Isaac, ug ang Dios ni Jacob?’ Ang Dios dili Dios sa mga patay, kondili Dios sa mga buhi.”22:32 Kini nagapamatuod nga ang mga namatay mabanhaw. 33Sa pagkadungog niini sa mga tawo nahibulong kaayo sila sa iyang pagtulon-an.
Ang Labing Mahinungdanon nga Sugo
(Mar. 12:28-34; Luc. 10:25-28)
34Sa pagkadungog sa mga Pariseo nga ang mga Saduseo wala gayoy nahimo kang Jesus, nagtigom sila pag-usab ug miduol kaniya. 35Usa sa mga magtutudlo sa Kasugoan ang nangutana kang Jesus aron sa pagbitik kaniya. 36Miingon siya, “Magtutudlo, unsa ba gayod ang labing mahinungdanon nga sugo diha sa Kasugoan?” 37Mitubag si Jesus kaniya, “ ‘Higugmaa ang Ginoo nga imong Dios sa tibuok mong kasing-kasing, sa tibuok mong kalag, ug sa tibuok mong hunahuna.’22:37 Tan-awa usab ang Deu. 6:5. 38Mao kini ang labing mahinungdanon nga sugo. 39Ug ang ikaduha nga labing mahinungdanon susama sa nahauna, ‘Higugmaa ang imong isigka-tawo sama sa imong paghigugma sa imong kaugalingon.’22:39 Tan-awa usab ang Lev. 19:18. 40Ang tibuok nga Kasugoan ni Moises ug ang mga sinulat sa mga propeta nalangkob niining duha ka sugo.”
Ang Pangutana bahin sa Cristo
(Mar. 12:35-37; Luc. 20:41-44)
41Sa wala pa magbulag-bulag ang mga Pariseo, nangutana si Jesus kanila, 42“Unsay inyong hunahuna mahitungod sa Cristo? Kang kinsa ba siyang kaliwat?” Mitubag sila, “Kang David.” 43Unya miingon si Jesus kanila, “Kon kaliwat siya ni David, nganong si David, pinaagi sa Espiritu Santo, nagtawag man kaniya nga Ginoo? Kay miingon siya,
44‘Miingon ang Ginoo sa akong agalon nga hari,
Lingkod dinhi dapit sa akong tuo
hangtod mapailalom ko kanimo ang imong mga kaaway.’22:44 Tan-awa usab ang Salmo 110:1.
45Kon gitawag siya ni David nga iyang Ginoo, unsaon nga kaliwat lang siya ni David?” 46Wala gayoy nakatubag kang Jesus sa iyang pangutana. Sukad niadto, wala na gayoy nangahas pa sa pagpangutana kaniya.
