Historien om arbejderne i vingården
1Jesus fortsatte med følgende historie: „Med Guds rige er det som med en vingårdsejer, der en tidlig morgen gik ud for at finde folk, der kunne arbejde i hans vingård. 2Han blev enig med dem om, at de skulle have den normale dagløn på en denar, og sendte dem så på arbejde. 3Ved nitiden om formiddagen gik han igen ud og så andre folk stå på torvet og vente på arbejde. 4Dem sendte han også hen i sin vingård, idet han lovede at give dem en god og rimelig løn. 5Både ved middagstid og ved tretiden gjorde han det samme. 6Klokken fem var han igen inde i byen og så flere folk stå ledige. ‚Hvorfor har I gået arbejdsløse hele dagen?’ spurgte han. 7‚Der er ikke nogen, der har haft brug for os,’ svarede de. ‚Så gå hen i min vingård og tag fat sammen med de andre.’
8Ved fyraften klokken seks gav vingårdsejeren sin forvalter besked om at kalde folkene ind og betale dem—men i den rækkefølge, at de sidste skulle have løn først. 9De mænd, der var ansat klokken fem, fik hver en denar for deres arbejde. 10Til sidst kom de mænd, der var blevet ansat tidligt om morgenen, og de regnede nu med, at de skulle have mere, men de fik det samme beløb. 11De tog deres penge, men begyndte at protestere: 12‚Jamen, de sidste dér har jo kun været i arbejde i én time, og du har givet dem lige så meget som os, der har slidt i det hele dagen og kæmpet os igennem middagsheden.’
13‚Hør, min ven,’ sagde vingårdsejeren til ham, der havde ført ordet, ‚har jeg gjort dig uret? Blev vi ikke enige om, at du skulle have en denar for dit arbejde? 14Gå nu med dine penge! Jeg har valgt at give de sidst ansatte samme løn som dig. 15Har jeg ikke lov til at gøre med mine egne penge, som jeg vil? Er du misundelig, fordi jeg er gavmild?’ ”
16Og Jesus sluttede: „På samme måde skal de sidste blive de første, og de første skal blive de sidste.”
Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø
Mark. 10,32-34; Luk. 18,31-34
17-18Nu nærmede Jesus og hans følge sig opstigningen til Jerusalem.20,17-18 Fra vers 29 kan vi slutte, at de var nået til byen Jeriko. Når man er kommet til Jeriko, går resten af vejen opad til Jerusalem. Derfor tog han de 12 disciple til side og fortalte dem, hvad der ville ske, når de ankom til byen. „Menneskesønnen vil blive forrådt og udleveret til ypperstepræsterne og de skriftlærde,” sagde han. „De vil dømme mig til døden. 19Derefter bliver jeg udleveret til romerne. Jeg bliver hånet og pisket og til sidst korsfæstet. Men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”
Lederskab i Guds rige
Mark. 10,35-40; Luk. 22,24-27
20Kort efter kom Jakob og Johannes og deres mor hen til Jesus. Moderen knælede ned foran ham og ville bede ham om noget.
21„Hvad vil du?” spurgte Jesus.
„Lov mig, at mine to sønner får hæderspladserne til højre og til venstre for dig, når dit rige bliver oprettet.”
22„I ved ikke, hvad I beder om,” svarede Jesus. Henvendt til Jakob og Johannes fortsatte han: „Kan I tømme det lidelsens bæger, som jeg skal tømme?”
„Ja, det kan vi!”
23„Godt, I skal få lov at tømme det samme bæger. Men det er ikke mig, der afgør, hvem der skal sidde ved min højre og venstre side. Min himmelske Far har allerede bestemt, hvem der skal sidde der.”
24De ti andre disciple blev vrede, da de hørte, hvad de to brødre havde bedt om. 25Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: „I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små. 26-27Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre. 28Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”
To blinde bliver helbredt og slutter sig til Jesus
Mark. 10,46-52; Luk. 18,35-43
29Da Jesus og disciplene var på vej ud af Jeriko, var der mange mennesker, som fulgte med dem. 30Der sad to blinde mænd ved vejkanten, og da de hørte, at det var Jesus, som gik forbi, begyndte de at råbe: „Herre, du Davids Søn,20,30 På hebraisk betyder „søn” ofte „efterkommer” eller „en, der er ligesådan”. Udtrykket „Davidssønnen” var en af titlerne på den ventede Messias, idet Messias skulle blive en mægtig konge, der var endnu større end jødernes hidtil største konge, David, der levede ca. 1000 år, før Jesus kom. forbarm dig over os!”
31Folk skældte dem ud og sagde, at de skulle tie stille. Men de råbte, så højt de kunne: „Herre, du Davids Søn, forbarm dig over os!”
32Jesus standsede op. „Hvad vil I have, jeg skal gøre for jer?”
33„Herre, vi vil så gerne kunne se!” 34Jesus fik dyb medlidenhed med dem og rørte ved deres øjne. Straks fik de synet igen og fulgte ham.
葡萄园工人的比喻
1耶稣接着说：“因为天国就像一个园主清早去外面请工人到他的葡萄园做工。 2他跟工人讲好一天的工钱是一个银币，然后派他们去葡萄园。
3“大约上午九点钟，园主出去看见一些人站在街市上无所事事， 4就对他们说，‘你们到我的葡萄园来工作吧，我会给你们合理的工钱。’
5“他们便去了。正午和下午三点钟，他又出去继续请人到葡萄园做工。 6到了下午五点钟的时候，他再次出去，看见还有人闲站在那里，就问他们，‘为什么你们整天站在这里无所事事呢？’ 7他们回答说，‘因为没有人雇用我们。’园主说，‘你们也到我的葡萄园来吧！’
8“到了傍晚，园主对工头说，‘叫工人来领工钱吧，最晚来的先领，最先来的后领。’
9“下午五点来的工人每人得了一个银币。 10最早来的工人来领的时候，以为必定可以多得一点工钱，谁知也各得一个银币。
11“他们拿着工钱满腹牢骚地对园主说， 12‘那些最晚来的人只工作了一小时，而我们在烈日之下辛苦了一整天，怎么会领同样的工钱呢？’
13“园主对他们当中的一个人说，‘朋友，我并没有欠你呀！我们不是讲好付你一个银币吗？ 14拿着你的工钱走吧。我给那后来的和你一样的工钱，是我愿意。 15难道我不可随意使用自己的钱吗？因为我慷慨，你就眼红吗？’ 16因此，为首的将要殿后，殿后的将要为首。”
耶稣第三次预言自己受难
17在去耶路撒冷的途中，耶稣把十二个门徒带到一边，对他们说： 18“你们要留意，我们现在前往耶路撒冷，人子将被交给祭司长和律法教师。他们要判祂死刑， 19把祂交给外族人，受嘲弄、鞭打，被钉在十字架上。但第三天祂必复活。”
一个母亲的请求
20当时，西庇太的妻子带着两个儿子上前，跪在耶稣面前，有事要求祂。
21耶稣问她：“你要什么呢？”
她说：“在你的国度，请让我这两个儿子一个坐在你右边，一个坐在你左边。”
22耶稣回答说：“你们不知道自己在求什么。我要喝的那一杯，你们能喝吗？”
他们说：“我们能。”
23耶稣对他们说：“我要喝的那一杯，你们也要喝。不过谁坐在我的左右不是我来定，而是我父为谁预备的，就让谁坐。”
24其他十个门徒听见这事，都对他们兄弟二人十分恼火。 25于是，耶稣把他们叫来，说：“外族人有君王统治他们，有大臣管理他们。但你们不可这样。 26你们中间，谁要当首领，谁就要做大家的仆人； 27谁要居首位，谁就要做大家的奴仆。 28正如人子不是来受人服侍，而是来服侍人，并且牺牲性命，作许多人的赎价。”
治好两个瞎子
29耶稣和祂的门徒离开耶利哥时，有一大群人跟着祂。 30有两个瞎子正坐在路旁，听说耶稣经过，就高声喊叫：“主啊，大卫的后裔啊，可怜我们吧！” 31众人责备他们，叫他们不要出声，他们却喊得更大声了：“主啊，大卫的后裔啊，可怜我们吧！”
32耶稣停下脚步，叫了他们来，问他们：“你们要我为你们做什么？” 33他们说：“主啊，我们想能够看见。” 34耶稣就动了慈心，摸他们的眼睛，他们立刻得见光明，并跟从了耶稣。
