Om ægteskab og skilsmisse
Mark. 10,1-12; Luk. 16,18
1Efter at Jesus havde undervist sine disciple om tilgivelse, tog de af sted fra Galilæa og vandrede gennem det jødiske område på den østlige side af Jordanfloden. 2Mange mennesker fulgte ham, og han helbredte dem, der var syge.
3Nogle farisæere prøvede at stille en fælde for Jesus og spurgte: „Har en mand lov til at skille sig fra sin kone uanset af hvilken grund?” 4-5Jesus svarede: „Har I ikke læst, at Gud fra begyndelsen skabte mennesket som mand og kvinde og sagde, at manden skal forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét?19,4-5 1.Mos. 2,24. 6Altså er de ikke længere to, men en enhed. Det, som Gud på den måde har sammenføjet, må intet menneske splitte ad.”
7„Hvordan kan det så være, at Moses har sagt, at en mand godt må skille sig fra sin kone, når bare han giver hende et skilsmissebrev?”19,7 5.Mos. 24,1. fortsatte farisæerne.
8„Den indrømmelse gav Moses på grund af menneskers uforsonlige holdning, men det var ikke Guds mening fra begyndelsen,” svarede Jesus. 9„Det siger jeg jer: Hvis en mand skiller sig fra sin kone af nogen anden grund end utroskab fra hendes side og derefter gifter sig med en anden, så er han skyldig i ægteskabsbrud over for den første.”
10„Så er det nok bedre aldrig at gifte sig!” udbrød disciplene. 11„Det er ikke enhver, som kan forstå og tage til sig, hvad jeg siger, kun hvem det er givet,” svarede Jesus. 12„Der er nogle, som forbliver ugifte, fordi de fra fødslen af er ude af stand til at fuldbyrde et ægteskab, og andre, fordi mennesker har gjort dem ude af stand til det. Endelig er der nogle, der afstår fra ægteskab for Guds riges skyld. Den, som kan forstå det, kan tage det til sig.”
Hvordan man får adgang til Guds rige
Mark. 10,13-16; Luk. 18,15-17
13Derefter bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort. 14„Lad børnene være i fred,” sagde Jesus. „I må ikke hindre dem i at komme til mig, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige.” 15Så lagde han hænderne på dem og velsignede dem. Derefter brød de alle op og gik videre.
Hvordan man får det evige liv
Mark. 10,17-27; Luk. 18,18-27
16Så kom der en mand og spurgte: „Mester, sig mig: Hvad godt skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?”
17„Hvorfor spørger du mig om det gode?” svarede Jesus. „Der er jo kun én, der er god, nemlig Gud selv. Men hvis du ønsker at gå ind til livet, så hold Guds bud.”
18„Hvilke bud tænker du på?” spurgte manden.
„Du må ikke begå drab, du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke stjæle, du må ikke anklage nogen på falsk grundlag, 19du skal ære din far og din mor—og du skal elske din næste som dig selv.”
20„Dem har jeg overholdt alle sammen,” svarede den unge mand. „Er der mere, jeg skal gøre?”
21„Hvis du virkelig vil opnå det fuldkomne liv, så gå hen og sælg alt, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig!”
22Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet sin vej. Han var nemlig meget rig.
23Så sagde Jesus til disciplene: „Det siger jeg jer: Det er ikke let at komme ind i Guds rige, når man er bundet af sin rigdom. 24Ja, faktisk er det lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”
25Disciplene var dybt rystede. „Hvem kan så få det evige liv?” spurgte de. 26Jesus så på dem og sagde: „Det kan intet menneske opnå af sig selv, men Gud kan gøre alt.”
Lønnen for at følge Jesus
Mark. 10,28-31; Luk. 18,28-30; 22,28-30
27„Men vi har forladt alt for at følge dig. Hvad får vi så ud af det?” spurgte Peter.
28Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Når Menneskesønnen sidder på sin herlighedstrone i den kommende verden, så skal I, mine disciple, sidde på 12 troner og regere over Israels 12 stammer. 29Alle, som har forladt deres hjem, brødre, søstre, far, mor, børn eller deres job for at følge mig, skal få det 100 gange igen—og de skal få det evige liv! 30Men mange, der her på jorden regnes blandt de store, vil i Guds rige være de mindste. Og mange af dem, der her er blandt de mindste, vil dér være de største.”
‘Ama shitanacuchun’ yachachishcami
(Mar 10:1-12; Luc 16:18)
1Chashna yachachishca qʼuipami Jesusca, Galileamantaca Jordán yacu chʼimbanij Judeapi caj llajtacunaman rirca. 2Pai chaiman chayajpi achcacuna catijpimi, Jesusca ungushcacunata alliyachirca.
3Huaquin Fariseocuna Jesuspajman shamushpaca, juchachingaraicumi:
—Mandashcapica, shuj huarmi imapi mana alli cajpica, paipaj cusaca, ¿shitachunlla ninchu?— nishpa tapurcacuna.
4Jesusca, cashnami cutichirca:
—Diosca, callaripi tucuita rurashpaca, “Cʼarita huarmitami rurarca” nishcataca, ¿manachu Dios Quillcachishcapica ricushcanguichij? 5Diosca caitapishmi nirca: “Chaimantami cʼarica yaya mamamanta chʼicanyashpa, paipaj huarmihuan tandanacushpa causanga. Caźarashpaca cʼaripish, huarmipish shuj aichallami tucun” nircami. 6Chashnaca cusandij huarmindijca shujllami, mana ishquichu. Taita Dios chashna tandachishcataca, runaca ama chʼicanyachichun nishcami— nircami.
7Chashna nijpimi fariseocunaca, cashna nircacuna:
—Shinashpaca, ¿ima nishpataj Moisesca maijanpish huarmita shitasha nishpaca, firmata cuchun nircari?— nishpami tapurcacuna.
8Paicuna chashna nijpimi, Jesusca cashna nirca:
—Cancunallataj rumi shungu cashcamantami Moisesca, huarmita shitangapajca, firmata cuchunlla nirca. Callaripica, mana chashnachu carca. 9Shina cajpipish ñucaca cashnami nini: Maijanpish paipaj huarmi, manapish huainayajpi shitashpa shujtajhuan caźarajca, huainayanmi. Shinallataj cusa shitashca huarmihuan maijan caźarajpish, huainayanmi— nircami.
10Jesús chashna nijpimi, Paipaj yachacujcunaca:
—Caźarashcacuna mana shitanacunalla cajpica, mana caźarashpa causanami ashtahuan alli canman— nircacuna.
11Chashna nijpi Jesusca, cashnami nirca:
—Caitaca, mana tucuicuna chasquipajchu. Ashtahuanpish chashna canata Dios piman cushca cajpica, chaicunallami chasqui tucun. 12Maijan cʼaricunaca, huacharipachamantami capashca shina huacharin. Maijancunaca capashca cashcamantami, mana caźarai tucun. Cutin maijancunaca, jahua pacha Dios mandashcata rurasha nishpami, mana caźarancuna. Chashna cai tucunata chasqui tucuipaj cajcunaca chasquichijlla— nircami.
Jesusca huahuacunatami bendiciashca
(Mar 10:13-16; Luc 18:15-17)
13Chai qʼuipami, huahuacunapaj jahuapi maquita churashpa Diosta mañachun, maijan huahuacunataca Jesuspajman pushamurcacuna. Chai pushamujcunataca, yachacujcunami sinchita rimashpa jarcarcacuna.
14Chaita ricushpami, Jesusca cashna nirca:
—Huahuacuna ñucapajman shamuchun saquichij, ama jarcaichijchu. Jahua pacha Dios mandacunca, chashnacunapajmi— nircami.
15Jesusca, huahuacunapaj jahuapi maquita churashca qʼuipaca, chaimanta rircallami.
Charij mosomi Jesus-huan parlashca
(Mar 10:17-31; Luc 18:18-30)
16Ñapish shuj moso Jesuspajman shamushpaca:
—Alli Yachachij, ¿huiñai causaita charingapajca, imalla allitataj rurana cani?— nishpa tapurca.
17Shina tapujpimi, Jesusca cashna nirca:
—¿Ima nishpataj ñucataca alli ningui? Shujllami allica tiyan, Paica Taita Diosmi. Can huiñai causaita charisha nishpaca, Dios mandashcacunata rurangui— nircami.
18Chashna nijpi chai mosoca:
—Shinashpaca, ¿maijan mandashcacunatataj rurana cani?— nijpimi, Jesusca cashna nirca:
—Ama huañuchingui, ama huainayangui, ama shuhuangui, ama pita llullashpa juchachingui. 19Cambaj yaya mamata cʼuyangui. Shujtajcunatapish can quiquinta cʼuyarij shinallataj cʼuyangui— nircami.
20Chashna nijpi chai mosoca, cashnami nirca:
—Cai can nishcacunataca, huambramantapachamari tucuita rurashcani. ¿Ima shujtajtachu ashtahuan ruranaraj cani?— nircami.
21Shina nijpimi, Jesusca cashna nirca:
—Shinashpaca, tucuita pajtachishataj nishpaca, tucui can charishcacunata cʼatushpa, huajchacunaman cugri. Chashna rurashpaca jahua pachapica, achcatami charingui. Chai qʼuipaca, ñucata catilla— nircami.
22Shina nijpica chai mosoca, pai charishcacuna achca cashcamantaca, anchata nanarishpa, llaquilla rircallami.
23Chai moso chashna rijpica Jesusca, Paipaj yachacujcunataca cashnami nirca:
—Jahua pacha Dios mandacunmanca, achcata charijcunaca mana jahualla yaicungachu, chaica chashnatajmi. 24Caitapish huillanimi: Achcata charijcuna Dios mandacunman yaicunaca, shuj camellota auja rinrinpi pasachisha nicushcatapish yalli sinchimari— nircami.
25Chashna nijpi Jesuspaj yachacujcunaca, achcata mancharishpami:
—Shinashpaca, ¿pitaj quishpiri tucungari?— ninacurca.
26Chashna ninacucujpi Jesusca, paicunapaj ñahuita ricurashpami:
—Runacunaca, pipish quiquinllatajca mana quishpiri tucunchu. Ashtahuanpish Taita Diosca, tucuitamari rurai tucun— nirca.
27Chashna nijpi Pedroca, cashnami nirca:
—Riqui, ñucanchijca canta catingaraicumari tucuita saquishcanchij. Chaimantaca, ¿imatataj charishun?— nircami.
28Shina nijpi Jesusca, cashnami nirca:
—Dios tucuita mushujyachi punllami, Runa Aichayuj ñucaca achij nicuj sumaj tiyarinapi tiyarisha. Chai punllami ñucata catij cancunaca, chunga ishqui tiyarinapi tiyarishpa, chunga ishqui aillu israelcunata mandanguichij, chashnatajmi canga. 29Maijanpish ñucata catingaraicu paipaj huasita, huauquicunata, panicunata yaya mamata, huarmita, huahuacunata, allpacunata saquishpaca, patsaj cutihuan yallitami japinga, huiñai causaitapish chasquingami. 30Shina cajpipish achcacunami puntapi cajcunaca huashayangacuna, ashtahuanpish qʼuipalla cajcunami, puntapi cangacuna.
