Den største er den, som vil tjene
Mark. 9,33-37; Luk. 9,46-48
1Kort efter kom disciplene med et spørgsmål til Jesus: „Hvem er den største i Guds rige?” 2Jesus kaldte da på et lille barn og stillede det midt i kredsen. 3Så sagde han: „Det siger jeg jer: Hvis ikke I ændrer jeres måde at tænke på og bliver som små børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. 4Den, der ydmyger sig og bliver som barnet her, er den største i Guds rige. 5Og den, der accepterer et sådant lille barn, fordi det hører mig til, accepterer i virkeligheden mig.
Fristelser, som fører til fortabelse
Mark. 9,42-48; Luk. 17,1-2
6Men hvis nogen ødelægger troen hos en af de små, der har tillid til mig, var det bedre for det menneske, om det blev kastet i havet med en møllesten om halsen. 7Ak, hvilken elendig verden, som får mennesker til at miste troen! Fristelser er ganske vist uundgåelige, men ve det menneske, der forårsager, at et andet menneske falder fra troen.
8Hvis din hånd eller fod er skyld i, at du falder fra troen, så hug den af og kast den fra dig. Det er bedre for dig at gå ind til det evige liv uden din hånd eller fod end at kastes i den evige ild med arme og ben i behold. 9Hvis dit øje er skyld i, at du falder fra troen, så riv det ud og kast det fra dig. Det er bedre at gå enøjet ind til det evige liv end at ende i Helvedes ild med begge øjne i behold.
Gud ønsker ikke, at nogen går fortabt
Luk. 15,3-7
10Pas på, at I ikke ringeagter en af disse små, for det siger jeg jer: De har deres engle i Himlen, og de er altid i min Fars nærhed.18,10 Nogle håndskrifter har et vers 11, sandsynligvis fra Luk. 19,10: „Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte.”
12Hvis en mand har 100 får, og et af dem kommer på afveje, lader han så ikke de 99 andre blive tilbage på græsgangen for at gå ud og lede efter det, der er forsvundet? 13Og hvis han så finder det, vil han så ikke glæde sig mere over det ene får end over de 99 derhjemme, som ikke fór vild? 14Sådan er det også med jeres himmelske Far. Han vil ikke, at en eneste af disse små skal gå fortabt.
Om irettesættelse, udelukkelse af menigheden og enhed i bøn
Luk. 17,3; Matt. 16,19
15Hvis din ven18,15 På græsk: „bror”. Der tænkes nok på en medkristen fra ens omgangskreds. forsynder sig imod dig,18,15 Nogle håndskrifter mangler: „imod dig”. så konfronter ham med det under fire øjne. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så har du fået din ven tilbage. 16Hvis ikke, skal du tage en eller to andre med dig, for enhver sag skal afgøres på to eller tre vidners udsagn. 17Hvis han stadig ikke vil høre på dig, skal du indbringe sagen for menighedens ledelse. Hvis han heller ikke vil høre på dem, bør du se på ham som en, der står uden for menigheden. 18Det siger jeg jer: Det, I sætter en stopper for på jorden, er der sat en stopper for i Himlen, og det, I åbner op for på jorden, er der åbnet op for i Himlen.18,18 Se noten til 16,19. 19Jeg siger jer også, at hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det vil min Far i Himlen gøre for jer. 20For hvor to eller tre har fundet sammen om min vilje, der er jeg midt iblandt dem.”
Om tilgivelsens nødvendighed
21„Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en, der forsynder sig imod mig?” spurgte Peter. „Er syv gange nok?” 22„Nej,” svarede Jesus, „lad det være 77 gange!18,22 Med denne hentydning til 1.Mos. 4,24 antyder Jesus, at den næsten grænseløse hævn, man finder i GT, skal afløses af den nye pagts princip om grænseløs tilgivelse. Oversættelsen 70 gange 7 gange er en misforståelse. 23Med Guds rige er det nemlig som med en konge, der bad sine embedsmænd om at aflægge regnskab. 24Den første skyldte ham et millionbeløb.18,24 Ordret: 10.000 talenter. Det er sikkert et symbolsk tal for det største pengebeløb, man dengang kunne forestille sig. Det menes at svare til ca. 200 tons guld. En talent svarer til 6000 denarer, og en denar svarer til en almindelig dagløn. 25Da han ikke kunne betale sin gæld, gav kongen ordre til, at alt hvad han ejede, skulle beslaglægges, og at han selv, hans kone og hans børn skulle sælges som slaver. 26Manden faldt på knæ for kongen og bad: ‚Vær tålmodig med mig, så skal jeg nok betale det hele tilbage!’ 27Så fik kongen ondt af ham, eftergav ham al hans gæld og lod ham gå.
28Udenfor stødte embedsmanden på en kollega, der skyldte ham et par tusinde.18,28 Ordret: 100 denarer. Beløbet her er 600.000 gange mindre end det første beløb. ‚Betal, hvad du skylder mig!’ hvæsede han og greb ham i struben. 29Kollegaen faldt på knæ for ham. ‚Vær tålmodig med mig,’ bønfaldt han, ‚så skal jeg nok betale!’ 30Men det ville han ikke høre tale om. Tværtimod fik han kollegaen arresteret og kastet i fængsel, hvor han skulle blive indtil hele gælden var betalt.
31De andre kollegaer blev meget bedrøvede, da de så, hvad der foregik. De gik straks til kongen og aflagde rapport. 32Kongen kaldte så embedsmanden ind igen. ‚Din ondskabsfulde slyngel,’ sagde kongen. ‚Her eftergav jeg dig hele din gæld—og det bare fordi du bad mig om det. 33Burde du så ikke vise andre lidt medfølelse?’ 34Derefter gav den vrede konge ordre til sine fængselsbetjente om at sætte ham i fængsel, indtil gælden var betalt.
35Sådan vil min himmelske Far også gøre med jer, hvis I ikke tilgiver hinanden af hele jeres hjerte,” sluttede Jesus.
Kinsa gayod ang Labaw sa Tanan?
(Mar. 9:33-37; Luc. 9:46-48)
1Niadtong higayona miduol kang Jesus ang iyang mga tinun-an ug nangutana, “Kinsa man gayod ang labaw sa tanan nga nasakop sa paghari sa Dios?” 2Gitawag ni Jesus ang usa ka bata ug gipaatubang niya kanila. 3Unya miingon siya, “Sa pagkatinuod, kon dili kamo magbag-o ug mahisama sa mga gagmayng bata, dili gayod kamo maapil sa paghari sa Dios. 4Kay ang tawo nga nagapaubos sama niini nga bata, mao ang labaw sa tanan nga sakop sa paghari sa Dios.
5“Ug si bisan kinsa nga tungod sa iyang pagsunod kanako modawat sa bata nga sama niini, nagadawat usab kanako. 6Apan si bisan kinsa nga mahimong hinungdan sa pagbiya niining gagmayng kabataan sa ilang pagtuo kanako, maayo pa nga higtan ang iyang liog ug galingan nga bato ug ihulog siya ngadto sa lawod.”
Ang mga Pagtintal
(Mar. 9:42-48; Luc. 17:1-2)
7“Alaot ang mga tawo dinhi sa kalibotan kay ang pagtintal kanunayng moabot kanila. Hinuon kini mahitabo gayod. Apan alaot gayod ang tawo nga maoy manintal sa iyang isigka-tawo.
8“Kon ang imong kamot o tiil mahimong hinungdan sa imong pagbiya kanako, putla kana ug ilabay! Mas maayo pa nga usa ra ang imong kamot o tiil apan may kinabuhi ka nga walay kataposan kaysa kompleto ang imong kamot ug tiil apan itambog ka man lang ngadto sa kalayo nga nagadilaab sa walay kataposan. 9Ug kon ang imong mata mahimong hinungdan sa imong pagbiya kanako, lugita kana ug ilabay! Mas maayo pa nga usa ra ang imong mata apan may kinabuhi ka nga walay kataposan kaysa kompleto ang imong mata apan itambog ka man lang ngadto sa kalayo sa impiyerno.”
Ang Sambingay bahin sa Karnero nga Nawala
(Luc. 15:3-7)
10“Pagbantay nga dili gayod ninyo tamayon bisan ang usa niining mga bata. Kay ang tinuod, ang mga anghel sa Dios nga nagabantay kanila anaa kanunay sa atubangan sa akong Amahan sa langit. 11[Kay ako nga Anak sa Tawo mianhi dinhi sa kalibotan sa pagluwas sa mga tawo nga nangawala tungod sa ilang mga sala.]
12“Kon ang usa ka tawo may 100 ka mga karnero ug mawala ang usa niini, unsa man ang iyang buhaton? Sigurado gayod nga biyaan niya ang 99 nga nanabsab didto sa bungtod ug pangitaon niya ang karnero nga nawala. 13Ug kon iya kining makita malipay gayod siya. Ang tinuod, mas dako ang iyang kalipay sa usa nga nawala nga iya rang nakit-an kaysa 99 nga wala mawala. 14Mao usab kana ang bation sa inyong Amahan nga langitnon. Dili gayod niya buot nga mawala ang bisan usa lang ka gamay nga bata.
Kon Nakasala Kanimo ang Imong Isigka-tumutuo
15“Kon ang imong isigka-tumutuo nakasala kanimo, adtoi siya ug sultihi sa iyang gibuhat nga sala. Apan kini buhaton mo nga kamo-kamo ra. Kon maminaw siya kanimo, magkasinabtanay kamo pag-usab, ug mapabalik mo siya sa Dios. 16Apan kon dili siya maminaw kanimo, pagdala ug usa o duha ka tumutuo aron matuman mo ang nahisulat sa Kasulatan nga ‘ang inyong panagsulti mapamatud-an sa duha o tulo ka saksi.’18:16 Tan-awa usab ang Deu. 19:15. 17Apan kon dili pa gayod siya maminaw kanila, isulti kini sa iglesia. Ug kon dili pa gayod siya maminaw kanila, ayaw na ninyo siya pagtagda. Isipa na lang ninyo nga sama siya sa mga tawo nga wala motuo sa Dios o sama sa mga maniningil ug buhis.”18:17 maniningil ug buhis: ginaila sa mga Judio nga mga daotan gayod nga mga tawo.
Ang Gidili ug ang Gitugot
18“Sa pagkatinuod, ang bisan unsa nga dili ninyo itugot dinhi sa kalibotan mao man ang wala itugot sa Dios, ug ang bisan unsa nga itugot ninyo mao man ang gitugot sa Dios.
19“Ug buot ko nga mahibaloan ninyo nga kon ang duha kaninyo dinhi sa kalibotan magkauyon bahin sa bisan unsa nga inyong pangayoon pinaagi sa pag-ampo, buhaton kana alang kaninyo sa akong Amahan sa langit. 20Kay kon may duha o tulo nga nagatigom tungod kanako, ako uban kanila.”
Ang Sambingay bahin sa Sulugoon nga Dili Mopasaylo
21Miduol si Pedro kang Jesus ug nangutana, “Ginoo, kon ang akong igsoon18:21 igsoon: Tingali ang buot ipasabot, isigka-tumutuo. kanunay lang makasala kanako, kapila ko ba gayod siya pasayloon? Makapito ba?”
22Mitubag si Jesus kaniya, “Dili lang kapito, kondili ka-77.18:22 ka-77: o, 70×7. 23Kay ang paghari sa Dios sama sa usa ka hari nga naghusay sa mga utang sa iyang mga sulugoon. 24Samtang naghusay siya sa ilang mga utang, gidala kaniya ang sulugoon nga nakautang kaniya ug minilyon. 25Tungod kay dili siya makabayad nagsugo ang hari nga ibaligya siya isip ulipon lakip ang iyang asawa ug ang iyang mga anak. Ug ibaligya usab ang tanan niyang kabtangan aron mabayran niya ang iyang utang. 26Ang sulugoon miluhod atubangan sa hari ug nagpakilooy nga miingon, ‘Pasensyahi lang una ako kay bayran ko ra ikaw sa tanan!’ 27Nalooy ang hari kaniya, busa gipasaylo siya ug wala na pabayara sa iyang utang, ug gipapauli siya.”
28“Sa pag-uli niadtong sulugoon natagboan niya ang iyang isigka-sulugoon nga nakautang kaniya ug gamay ra kaayo. Gilabnot niya kini, gituok, ug giingnan, ‘Bayri ako sa imong utang!’ 29Miluhod ang iyang kauban nga sulugoon ug nagpakilooy kaniya, ‘Pasensyahi lang una ako kay bayran ko ra ikaw!’ 30Apan wala gayod siya mosugot. Gipapriso hinuon niya kadto nga sulugoon hangtod nga kini makabayad. 31Pagkakita niadto sa uban nga mga sulugoon nasubo kaayo sila, busa miadto sila sa ilang hari ug gisulti ang nahitabo. 32Gipatawag sa hari ang sulugoon ug giingnan, ‘Labihan ka kadaotan nga sulugoon. Gipasaylo ko ikaw sa imong utang kanako tungod kay nagpakilooy ka. 33Ngano bang wala mo kaloy-i ang imong isigka-sulugoon ingon nga ako nalooy kanimo?’ 34Nasuko gayod ang hari kaniya. Gipapriso niya kini aron nga masilotan hangtod mabayran ang tanan niyang utang.” 35Unya miingon si Jesus kanila, “Mao usab kini ang buhaton kaninyo sa akong Amahan nga langitnon kon dili kamo makapasaylo sa inyong isigka-tawo sa kinasingkasing gayod.”
