Mattæusevangeliet 15 – BPH & NIVUK

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 15:1-39

Guds befalinger og menneskelige traditioner

Mark. 7,1-13

1En dag kom nogle farisæere og skriftlærde fra Jerusalem for at få en samtale med Jesus. 2„Hvorfor overtræder dine disciple de regler, vores forfædre har pålagt os?” begyndte de. „De vasker jo ikke hænder på den foreskrevne måde, før de spiser!”

3Jesus svarede: „Og hvorfor overtræder I Guds befalinger for at kunne følge jeres egne traditioner? 4Gud har jo sagt: ‚Du skal ære din far og din mor!’ og: ‚Den, der forbander sin far eller mor, skal dø!’15,4 2.Mos. 20,12 og 21,17.

5Men I hævder, at hvis blot man siger til sin far eller mor: ‚Det, du skulle have haft, vil jeg i stedet give som gave til templet,’ 6så behøver man ikke at ære sine forældre. På den måde ophæver I Guds ord til fordel for jeres egne traditioner.

7I er nogle hyklere! Det er sådan nogle som jer, Gud har talt om i profeten Esajas’ bog:

8‚Dette folk ærer mig i det ydre,

men deres hjerte er fjernt fra mig.

9Det er forgæves, de dyrker mig,

når deres lære blot er menneskebud.’15,9 Es. 29,13 fra LXX.

Hvad gør et menneske urent i Guds øjne?

Mark. 7,14-23

10Så kaldte Jesus folk sammen og sagde: „Hør nu efter og prøv at forstå, hvad jeg siger: 11Det er ikke det, som kommer ind gennem munden, der gør et menneske urent i Guds øjne, men det er det, som kommer ud gennem munden!”

12Derefter kom disciplene hen til Jesus og sagde: „Ved du, at farisæerne følte sig stødt over det, du sagde lige før?” 13Jesus svarede: „Alle de planter, som min Far ikke har plantet, bliver rykket op med rode. 14Lad dem bare være. De er blinde vejledere for blinde. Når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.”

15Peter bad nu Jesus forklare, hvad han mente med den billedtale, han lige havde brugt.

16„I har åbenbart stadig svært ved at forstå billederne,” sagde Jesus. 17„Så hør her: Al den mad, der kommer ind gennem munden, fortsætter ned i maven og forsvinder ud igen. 18Det, der gør et menneske urent, er det, der udgår fra menneskets indre, 19dvs. de onde tanker, som fører til mord,15,19 Eller: „vold”. utroskab, seksuel synd, tyveri, løgn og sladder. 20Det er den slags ting, der gør mennesket urent—ikke at man spiser uden at have vasket hænderne ifølge bestemte ritualer.”

En ikke-jødisk kvindes tro

Mark. 7,24-30

21Jesus og disciplene forlod nu den del af landet og trak sig tilbage til egnene omkring Tyrus og Sidon.

22En ikke-jødisk kvinde, som boede på den egn, kom til Jesus og råbte bønfaldende: „Vær barmhjertig mod mig, Herre, du Davids Søn! Min datter har en dæmon i sig, og den plager hende ustandselig.”

23Jesus svarede hende ikke lige med det samme. Disciplene gik hen til ham og sagde: „Bed hende om at gå. Det vækker opsigt, at hun råber efter os.” 24Så vendte Jesus sig mod kvinden og sagde: „Jeg er kun udsendt for at hjælpe jøderne.” 25Men hun trådte nærmere og faldt på knæ foran ham: „Herre, hjælp mig dog!”

26Jesus svarede: „Det kan ikke være rigtigt at tage børnenes mad og give den til hundehvalpene.”

27„Det er sandt, Herre,” sagde hun, „og dog løber hvalpene hen og spiser de krummer, som falder ned fra deres herres bord.”

28„Du har stor tro!” udbrød Jesus. „Du skal få det, du har bedt om!” I samme øjeblik var hendes datter helbredt.

Mange helbredelser blandt ikke-jøder

Mark. 7,31-37

29Jesus vendte derefter tilbage til området øst for Galilæasøen, hvor han gik op på en bakke og satte sig ned for at undervise. 30Store folkeskarer kom til ham. Blandt dem var mange lamme, blinde, stumme og andre handicappede. Og Jesus helbredte dem alle!

31Det var et fantastisk syn. Mennesker som før var stumme, kunne nu tale. Handicappede blev helbredt, lamme gik omkring, blinde kunne se. Folkeskaren blev slået af forundring og lovpriste Israels Gud.

Bespisningen af de 4000 ikke-jøder

Mark. 8,1-10

32Jesus kaldte nu disciplene hen til sig. „Jeg har ondt af alle de mennesker,” sagde han. „Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise. Jeg vil ikke sende dem af sted uden at give dem noget, for så kan de falde om af udmattelse på vejen hjem.”

33„Men vi kan da umuligt skaffe brød nok her i ødemarken,” indvendte disciplene.

34„Hvor mange brød har I?” spurgte Jesus.

„Syv brød og nogle småfisk,” svarede de.

35Så fik han folk til at sætte sig på jorden. 36Derefter tog han de syv brød og fiskene, takkede Gud, brækkede dem i stykker og gav stykkerne til disciplene, der så delte mad ud til folkeskaren. 37-38Alle spiste og blev mætte. 4000 mænd, foruden kvinder og børn, havde fået noget at spise, og da resterne blev samlet ind efter måltidet, var der nok til at fylde syv kurve.

39Så sendte Jesus folk hjem, hvorefter han og disciplene gik om bord i en båd og sejlede til området omkring Magadan.15,39 Magadan menes at være det samme som Magdala, hvor Maria Magdalene kom fra. Det ligger ved det vestligste punkt af Galilæasøen.

New International Version – UK

Matthew 15:1-39

That which defiles

1Then some Pharisees and teachers of the law came to Jesus from Jerusalem and asked, 2‘Why do your disciples break the tradition of the elders? They don’t wash their hands before they eat!’

3Jesus replied, ‘And why do you break the command of God for the sake of your tradition? 4For God said, “Honour your father and mother”15:4 Exodus 20:12; Deut. 5:16 and “Anyone who curses their father or mother is to be put to death.”15:4 Exodus 21:17; Lev. 20:9 5But you say that if anyone declares that what might have been used to help their father or mother is “devoted to God,” 6they are not to “honour their father or mother” with it. Thus you nullify the word of God for the sake of your tradition. 7You hypocrites! Isaiah was right when he prophesied about you:

8‘ “These people honour me with their lips,

but their hearts are far from me.

9They worship me in vain;

their teachings are merely human rules.”15:9 Isaiah 29:13

10Jesus called the crowd to him and said, ‘Listen and understand. 11What goes into someone’s mouth does not defile them, but what comes out of their mouth, that is what defiles them.’

12Then the disciples came to him and asked, ‘Do you know that the Pharisees were offended when they heard this?’

13He replied, ‘Every plant that my heavenly Father has not planted will be pulled up by the roots. 14Leave them; they are blind guides.15:14 Some manuscripts blind guides of the blind If the blind lead the blind, both will fall into a pit.’

15Peter said, ‘Explain the parable to us.’

16‘Are you still so dull?’ Jesus asked them. 17‘Don’t you see that whatever enters the mouth goes into the stomach and then out of the body? 18But the things that come out of a person’s mouth come from the heart, and these defile them. 19For out of the heart come evil thoughts – murder, adultery, sexual immorality, theft, false testimony, slander. 20These are what defile a person; but eating with unwashed hands does not defile them.’

The faith of a Canaanite woman

21Leaving that place, Jesus withdrew to the region of Tyre and Sidon. 22A Canaanite woman from that vicinity came to him, crying out, ‘Lord, Son of David, have mercy on me! My daughter is demon-possessed and suffering terribly.’

23Jesus did not answer a word. So his disciples came to him and urged him, ‘Send her away, for she keeps crying out after us.’

24He answered, ‘I was sent only to the lost sheep of Israel.’

25The woman came and knelt before him. ‘Lord, help me!’ she said.

26He replied, ‘It is not right to take the children’s bread and toss it to the dogs.’

27‘Yes it is, Lord,’ she said. ‘Even the dogs eat the crumbs that fall from their master’s table.’

28Then Jesus said to her, ‘Woman, you have great faith! Your request is granted.’ And her daughter was healed at that moment.

Jesus feeds the four thousand

29Jesus left there and went along the Sea of Galilee. Then he went up on a mountainside and sat down. 30Great crowds came to him, bringing the lame, the blind, the crippled, the mute and many others, and laid them at his feet; and he healed them. 31The people were amazed when they saw the mute speaking, the crippled made well, the lame walking and the blind seeing. And they praised the God of Israel.

32Jesus called his disciples to him and said, ‘I have compassion for these people; they have already been with me three days and have nothing to eat. I do not want to send them away hungry, or they may collapse on the way.’

33His disciples answered, ‘Where could we get enough bread in this remote place to feed such a crowd?’

34‘How many loaves do you have?’ Jesus asked.

‘Seven,’ they replied, ‘and a few small fish.’

35He told the crowd to sit down on the ground. 36Then he took the seven loaves and the fish, and when he had given thanks, he broke them and gave them to the disciples, and they in turn to the people. 37They all ate and were satisfied. Afterwards the disciples picked up seven basketfuls of broken pieces that were left over. 38The number of those who ate was four thousand men, besides women and children. 39After Jesus had sent the crowd away, he got into the boat and went to the vicinity of Magadan.