Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 1:1-25

Jesus som arvtager efter Abraham og David

1Jesus var „søn” af både kong David og af Abraham. Her følger slægtstavlen:

2Abraham blev far til Isak, og Isak far til Jakob. Jakob blev far til Juda og hans brødre. 3Juda blev med Tamar far til Peretz1,3 De fleste navne er hebraiske i deres oprindelse. Derfor har vi i denne oversættelse søgt at bringe stavemåden så tæt som muligt på hebraisk, bortset fra de mest kendte navne, som fastholder den traditionelle danske stavemåde. og Zerach. Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram, og 4Ram blev far til Amminadab. Amminadab blev far til Nahshon, som blev far til Salma, 5og Salma blev far til Boaz, hvis mor hed Rahab. Boaz blev far til Obed, hvis mor hed Ruth. Obed blev far til Isaj, 6og Isaj far til kong David.

David blev med Urias’ kone far til Salomon. 7Salomon blev far til Rehabeam, som blev far til Abija, og Abija blev far til Asa. 8Asa blev far til Joshafat, som blev far til Joram. Joram blev far1,8 Egentlig „forfar”, da nogle slægtled uden væsentlig betydning er udeladt. til Uzzija, 9som blev far til Jotam, og Jotam blev far til Ahaz. Ahaz blev far til Hizkija, 10som blev far til Manasse, og Manasse blev far til Amon. Amon blev far til Josias, 11som blev far til Jekonja1,11 Ifølge 1.Krøn. 3,15-16 var Jekonja sønnesøn af Josias, men på hebraisk skelner man ikke mellem søn og sønnesøn i et slægtsregister. Nogle sønner var ikke værd at nævne. Jekonja kendes også under navnet Jojakin, søn af Jojakim. (Jf. Jer. 24,1 og 2.Kong. 24,6.12-15, 1.Krøn. 3,10-18.) og hans brødre, der levede på den tid, da folket blev ført bort til Babylon.

12Efter at folket var ført bort til Babylon, blev Jekonja far til Shealtiel, som blev far til Zerubbabel, 13som igen blev far til Abiud. Abiud blev far til Eljakim, som blev far til Azor, 14og Azor blev far til Zadok, som blev far til Akim. Akim blev far til Eliud, 15som blev far til Eleazar, og Eleazar blev far til Mattan, som blev far til Jakob. 16Jakob blev far til Josef, der blev gift med Maria, som var mor til Jesus, der også kaldes Messias.1,16 På græsk står der her Christos, hvilket er en oversættelse af det hebraiske Mashiach, som betyder „den salvede”, dvs. en, som Gud har udpeget til profet eller konge. Da ordet Messias er kendt på dansk, vil vi som regel bruge det ord om den længe ventede konge, der skulle genoprette Davids kongerige.

17Der er altså 14 slægtled fra Abraham til kong David, og 14 fra kong Davids tid, indtil folket blev ført bort til Babylon, og 14 fra den tid, da folket kom til Babylon, indtil Messias blev født.

Jesu fødsel

18Jesus, Messias, kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligåndens kraft.1,18 Ordene „hellig ånd” er ikke i bestemt form på græsk. Det betyder sandsynligvis, at der er fokus på Helligåndens kraft mere end på Helligånden som person. 19Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen.

20Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: „Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligåndens kraft. 21Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus,1,21 Navnet Jesus betyder „frelser” på hebraisk. for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

22På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter:

23„Se, jomfruen vil blive gravid.

Hun skal føde en søn,

og han skal kaldes ‚Immanuel’.”1,23 Denne profeti er fra Es. 7,14. I modsætning til situationen i Esajas’ bog er der her ingen mand involveret til at gøre jomfruen gravid.

(Det navn betyder: „Gud er med os”).

24Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria, 25men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, før hun havde født.1,25 En mere ordret oversættelse ville være: „Han ‚kendte’ hende ikke, før hun fødte en søn”. Det græske ord for „før” betyder egentlig „i tiden op til” og antyder i sig selv intet om, hvad der skete bagefter. Ifølge en gammel kristen tradition var Josef enkemand med flere børn, og Maria blev så mor for disse børn foruden sin egen søn, Jesus. Bibelteksten gør det ikke klart, om de brødre og søstre af Jesus, der omtales senere, var Marias egne børn. Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.

Nova Versão Internacional

Mateus 1:1-25

A Genealogia de Jesus

(Lc 3.23-38)

1Registro da genealogia de Jesus Cristo, filho de Davi, filho de Abraão:

2Abraão gerou Isaque;

Isaque gerou Jacó;

Jacó gerou Judá e seus irmãos;

3Judá gerou Perez e Zerá, cuja mãe foi Tamar;

Perez gerou Esrom;

Esrom gerou Arão;

4Arão gerou Aminadabe;

Aminadabe gerou Naassom;

Naassom gerou Salmom;

5Salmom gerou Boaz, cuja mãe foi Raabe;

Boaz gerou Obede, cuja mãe foi Rute;

Obede gerou Jessé;

6e Jessé gerou o rei Davi.

Davi gerou Salomão, cuja mãe tinha sido mulher de Urias;

7Salomão gerou Roboão;

Roboão gerou Abias;

Abias gerou Asa;

8Asa gerou Josafá;

Josafá gerou Jorão;

Jorão gerou Uzias;

9Uzias gerou Jotão;

Jotão gerou Acaz;

Acaz gerou Ezequias;

10Ezequias gerou Manassés;

Manassés gerou Amom;

Amom gerou Josias;

11e Josias gerou Jeconias1.11 Isto é, Joaquim; também no versículo 12. e seus irmãos no tempo do exílio na Babilônia.

12Depois do exílio na Babilônia:

Jeconias gerou Salatiel;

Salatiel gerou Zorobabel;

13Zorobabel gerou Abiúde;

Abiúde gerou Eliaquim;

Eliaquim gerou Azor;

14Azor gerou Sadoque;

Sadoque gerou Aquim;

Aquim gerou Eliúde;

15Eliúde gerou Eleazar;

Eleazar gerou Matã;

Matã gerou Jacó;

16e Jacó gerou José, marido de Maria, da qual nasceu Jesus, que é chamado Cristo.

17Assim, ao todo houve catorze gerações de Abraão a Davi, catorze de Davi até o exílio na Babilônia, e catorze do exílio até o Cristo1.17 Ou Messias. Tanto Cristo (grego) como Messias (hebraico) significam Ungido; também em todo o livro de Mateus..

O Nascimento de Jesus Cristo

(Lc 2.1-7)

18Foi assim o nascimento de Jesus Cristo: Maria, sua mãe, estava prometida em casamento a José, mas, antes que se unissem, achou-se grávida pelo Espírito Santo. 19Por ser José, seu marido, um homem justo, e não querendo expô-la à desonra pública, pretendia anular o casamento secretamente. 20Mas, depois de ter pensado nisso, apareceu-lhe um anjo do Senhor em sonho e disse: “José, filho de Davi, não tema receber Maria como sua esposa, pois o que nela foi gerado procede do Espírito Santo. 21Ela dará à luz um filho, e você deverá dar-lhe o nome de Jesus1.21 Jesus é a forma grega de Josué, que significa o Senhor salva., porque ele salvará o seu povo dos seus pecados”.

22Tudo isso aconteceu para que se cumprisse o que o Senhor dissera pelo profeta: 23“A virgem ficará grávida e dará à luz um filho, e o chamarão Emanuel”1.23 Is 7.14, que significa “Deus conosco”.

24Ao acordar, José fez o que o anjo do Senhor lhe tinha ordenado e recebeu Maria como sua esposa. 25Mas não teve relações com ela enquanto ela não deu à luz um filho. E ele lhe pôs o nome de Jesus.