Guds befalinger og menneskelige traditioner
Matt. 15,1-9
1En dag kom der nogle farisæere og skriftlærde fra Jerusalem for at holde Jesus under observation. 2De lagde mærke til, at nogle af hans disciple spiste med „vanhellige”, dvs. uvaskede hænder. 3-4Jøderne—og ikke mindst farisæerne—var nemlig meget nøjeregnende med at overholde forfædrenes overleveringer, bl.a. de mange forskrifter for, hvordan man skulle rense kobberskåle, kander og krus,7,3-4 Nogle håndskrifter tilføjer: „og sovepladser”, jf. 3.Mos. 15,4 som var blevet urene, og hvordan man skulle rense hænderne på en bestemt måde, når man kom hjem fra markedspladsen, eller når man skulle til at spise.
5Farisæerne og de skriftlærde spurgte nu Jesus: „Hvorfor følger dine disciple ikke de regler, vores forfædre har pålagt os? De spiser jo med vanhellige hænder!”
6„I er nogle hyklere!” udbrød Jesus. „Det er sådan nogle som jer, Gud har talt om i profeten Esajas’ bog:
‚Dette folk ærer mig i det ydre,
men deres hjerte er fjernt fra mig.
7Det er forgæves, de dyrker mig,
når deres lære blot er menneskebud.’7,7 Es. 29,13 LXX.
8De ord passer på jer, for I tilsidesætter Guds bud og følger menneskelige traditioner i stedet for. 9Hvor smukt af jer at ophæve Guds befalinger for at kunne overholde jeres egne traditioner!
10For eksempel gav Moses jer følgende befaling fra Gud: ‚Du skal ære din far og din mor!’ Han sagde også: ‚Den, der forbander sin far eller mor, skal dø.’7,10 2.Mos. 20,12 og 21,17. 11Men I hævder, at hvis blot man siger til sin far eller mor: ‚Det, du skulle have haft, vil jeg i stedet give som gave til templet,’ 12så har man lov til at lade være med at hjælpe sine forældre. 13På den måde ophæver I Guds ord til fordel for jeres egne traditioner. Det er bare ét eksempel ud af mange.”
Hvad gør et menneske urent i Guds øjne?
Matt. 15,10-20
14Så kaldte Jesus folk sammen og sagde: „Hør nu efter, alle sammen! Prøv at forstå, hvad jeg siger: 15Det er ikke det, som udefra kommer ind i et menneske, der gør det urent i Guds øjne. Tværtimod—det er det, som kommer ud inde fra mennesket, der gør det urent. 16Lad dem høre, som har øre!”7,16 Nogle håndskrifter mangler vers 16.
17Jesus gik derefter ind i det hus, hvor han holdt til, for at slippe bort fra folkemængden, og hans disciple spurgte ham, hvad meningen var med det billede. 18„Forstår I stadig ingenting?” sagde Jesus. „Så hør her: Det er jo ikke den mad, som udefra kommer ind i et menneske, der gør et menneskes tanker urene, 19for maden kommer ned i maven og forsvinder ud igen.” Ved at sige det erklærede han, at al slags mad var acceptabel i Guds øjne. 20Han tilføjede: „Det, der gør et menneske urent, er det, der udgår fra menneskets indre, 21dvs. de onde tanker, som fører til: seksuel synd, tyveri, mord, 22utroskab, griskhed, ondskab, bedragerier, udsvævelser, misundelse, bagvaskelse, arrogance og tåbelig snak. 23Alle disse onde ting kommer indefra og forurener menneskene.”
En ikke-jødisk kvindes tro
Matt. 15,21-28
24Derefter forlod Jesus og disciplene Galilæa og kom til egnene omkring Tyrus. Der fandt de et hus at bo i og ville gerne være forblevet ubemærket. Men det var umuligt. 25-26Jesus blev straks opsøgt af en ikke-jødisk kvinde fra egnen, som havde hørt om ham. Hun havde en datter, som var plaget af en ond ånd, og hun kom nu og faldt på knæ foran Jesus og bønfaldt ham om at uddrive den onde ånd af hendes datter.
27Jesus sagde til hende: „Jeg må først tage mig af mine egne ‚børn’, jøderne. Det kan ikke være rigtigt at tage børnenes mad og give den til hundehvalpene.”
28„Det er sandt, Herre,” sagde hun, „og dog løber hvalpene ind under bordet og spiser de krummer, som børnene taber.”
29Så sagde Jesus til hende: „Fordi du svarede på den måde, skal du få, hvad du bad om. Gå nu blot hjem. Den onde ånd har forladt din datter.”
30Da hun kom hjem, lå hendes datter roligt i sengen. Den onde ånd var forsvundet.
Jesus helbreder en døvstum mand, som ikke var jøde
Matt. 15,29-31
31Fra Tyrus gik Jesus via Sidon til Dekapolis’ egne øst for Genesaret Sø. 32En døv mand, der tillige havde svært ved at tale, blev ført hen til ham, og man bad Jesus om at lægge hænderne på ham og helbrede ham. 33Jesus tog ham lidt afsides og stak fingrene i ørerne på ham. Dernæst spyttede han på fingrene og rørte ved mandens tunge, 34så op mod himlen, sukkede dybt og sagde: „Luk dig op!”
35Straks kunne manden høre alt, hvad der blev sagt, og det, der havde hæmmet hans tale, forsvandt, så han kunne tale tydeligt. 36Jesus forbød de tilstedeværende at sige det til nogen. Men jo mere han forbød det, desto ivrigere fortalte de om det, 37for de var ude af sig selv af forundring. „Han kan klare alt!” sagde folk til hinanden. „Han helbreder både de stumme og de døve.”
Mana alli yuyaicunami juchayujta ruran
(Mat 15:1-20)
1Jerusalenmanta shamushca fariseocunapish, Mandashcata yachachijcunamanta maijancunapishmi Jesuspajman cʼuchuyamurcacuna. 2Paicuna ricucunpimi, Jesuspaj maijan yachacujcunaca, maquicunata mana maillashpa, mapa maquihuan tandata micucurcacuna. 3(Fariseocunapish, tucui caishuj judiocunapish, paicunapaj ñaupa yayacunamantapacha yachamushcata catishpami, maquita maillashpataj micuncuna. 4Plazamanta tigramushpapish, mana maillashpaca, mana micuncunachu. Shujtaj ashtahuan ruraicunatapishmi, chaitataj catincuna. Ubyana vasocunata, jarrocunata, fierromanta rurashca imacunataca maillancunatajmi). 5Chaimantami fariseocunapish, Mandashcata yachachijcunapish:
—¿Ima nishpataj Cambaj yachacujcunaca, ñaupa yayacuna yachachimushcata mana catishpa, mapa maquihuan micunllacuna?— nishpa Jesusta tapurcacuna.
6Jesusca cashnami nirca:
—¡Mishqui shimi jayaj shungucuna! Isaiasca, allillatatajmi cancunamantaca huillashca. Pai quillcashcapica, cashnami nicun:
“Caicunaca, shimillahuanmi Ñucataca, alli nij tucuncuna.
Paicunapaj shungupitajca, shujtajtami yuyacun.
7Yangallamari Ñucataca, yuyarij tucuncuna.
Yachachishpapish, runacuna mandashcallatami yachachincuna” nircami.
8Cancunaca, Taita Dios Mandashcata saquishpami, runacuna ñaupamanta yachachimushcallata catishpa: Jarrocunata, ubyana vasocunata maillanallapi yuyaita churanguichij. Shinallataj shujtaj chai shinacunatapishmi ruracunguichij— nircami.
9Caitapishmi nirca:
«Cancunaca, Taita Dios Mandashcataca yangapi charishpami, yayacuna yachachishpa saquishcacunataraj alli catinguichij. 10Moisesca: “Cambaj yaya mamata cʼuyangui. Yaya mamata ‘Llaqui tucushca alli canman’ nijtaca, manataj llaquishpami huañuchina” nishcami. 11Ashtahuanpish cancunaca: —“Yaya mamataca: ‘Cancunaman cunapaj shina charicushcataca, ñamari Diosman cungapaj chʼicanchircani’ ninallami canguichij” ninguichijmi— (“Taita Diospaj chʼicanchishcataca” Corbán nijcunami carca). 12Chashna nishpaca, paicunapaj yaya mamapaj ima allita rurachunca mana saquinguichijchu. 13Chashnami, Diospaj Shimita yangapi charishpa, runacuna ñaupamanta ruramushcallata catichun yachachinguichij. Shujtaj chai shinacunatapishmi ruracunguichij» nircami.
14Shinallataj chai tucuicunata Paipajman cayashpaca, cashnami nirca:
—Tucuicuna alli uyashpa entendihuaichij. 15Micujpi imapish canllamanta yaicujca, pita mana mapayachinchu. Ashtahuanpish paipaj shungumanta llujshijmi pitapish mapayachin. 16Maijanpish uyaj rinrinta charijca, caita uyaichij— nircami.
17Chai tucuicunamanta caruyashpa huasiman Jesús yaicujpimi, yachacujcunaca yuyachina chai parlomanta tapurcacuna.
18Jesusca cashnami nirca:
—¿Cancunapishchu chashnallataj mana entendinguichij? Micujpi huijsaman yaicujca, pita mana mapayachij cashcataca, ¿manachu yachanguichij? 19Micunaca mana shunguman yaicunchu, ashtahuanpish huijsaman rishpa, qʼuipataca uriman llujshinllamari— nircami.
Ima micunapish mana mapa, alli cashcata entendichunmi chashnaca nirca. 20Caitapishmi nirca:
—Ashtahuanpish shungumanta llujshijmi pitapish mapayachin. 21Shungu ucumantami millaita rurana, huainayana, pushanacushpalla causana, huañuchina yuyaicuna llujshin. 22Shinallataj shuhuana, quiquinpajlla charina, imatapish millaita rurana, umana, chayarina munaihuan ruparishpa purina, shujtajcunapajta munana, yanga juchachina, jatun tucuna, chʼahuanyashca cana yuyaicunapishmi llujshin. 23Cai tucui millai yuyaicunami, shungumanta llujshishpa, pitapish mapayachin— nircami.
Canaán llajtamanta huarmimi Jesusta crishca
(Mat 15:21-28)
24Chaimantaca, Tiro shuti, Sidón shuti llajtacunamanmi rirca. Chaipica, pi mana ricuj shina cajpi, shuj huasiman yaicushpapish, mana miticui tucurcachu. 25Ashtahuanpish mapa espíritu japishca ushushita charij shuj huarmica, Jesús chaipi cajta uyashcahuan shamushpami, paipaj chaquipi shitarirca. 26Paica, Sirofeniciapi huacharishca, griegocunapura huarmimi carca. Paica, paipaj ushushimanta supaita llujshichichunmi mañacurca. 27Ashtahuanpish Jesusca:
—Shuyairaj, huahuacunaraj mana nijta micuchun. Huahuacunapaj tandata japishpa, allquitucunaman shitanaca, mana allichu— nircami.
28Shina nijpipish, huarmica:
—Ari Apu, chashnatajmari. Shina cajpipish huahuacuna micucushpa urmachijpica, allquitucunapish meźa ucupi micuntajmari— nircami.
29Chashna nijpi, Jesusca:
—Can chashna allita cutichishcamanta, cunanca rilla. Cambaj ushushimantaca, supaica ña llujshircami— nircami.
30Huasiman huarmi chayamushpaca, cahuitupi ushushi siricujtami japirca. Paimantaca, ñami supaica llujshishca carca.
Mana uyaj, mana rimajtami Jesús alliyachishca
31Tiro shuti llajtamanta tigramushpaca, Sidón pueblota, Decápolis llajtacunata shamushpami, Galilea cuchaman chayamurca. 32Chaipimi rinrin mana uyaj, mana alli rimacuj runata pushamushpa, paipaj jahuapi maquita churachun mañarcacuna. 33Chaipimi Jesusca chaipi cajcunamanta caruyachishpa, rinrincunapi dedocunata satirca. Cʼallupipish Paipaj chʼucatami tuparirca. 34Chaimantaca, jahua pachata huichilla ricushpa, shungu llujshishpami: «¡Efata!» nirca. (Chaica: “Pascari” nisha ninmi).
35Chaita nincami, chai runapaj rinrincunaca, ñapish pascarircalla. Cʼallupish cacharirijpi, ña alli rimarcallami. 36Chaitaca, ama piman huillachunmi, mandarca. Ashtahuanpish Pai ashtahuan jarcajpica, ashtahuanmi huashan huillanacurcacuna. 37Chaita uyajcunaca, jatunta mancharishpa cushicushpaca: «Tucuitamari allita ruran. Rinrin mana uyajcunatapish uyajta ruranmari, shimi mana rimajcunatapish rimachinmari» nircacunami.
