Jesus sætter en ikke-jøde fri fra dæmonernes magt
Matt. 8,28-34; Luk. 8,26-39
1Jesus og disciplene var nu nået over søen til den anden bred, til gerasenernes5,1 Eller: „gadarenernes”. Manuskripterne varierer. Her tænkes næppe på den store by Gerasa, som ligger midtvejs mellem Galilæasøen og Det Døde Hav ca. 30 km øst for Jordanfloden. Det henviser snarere til en lille flække (Gersa?) ved søens bred, som i dag er kendt under navnet Kursi. egn. 2-3Straks da de gik i land, kom en mand styrtende ud fra en klippehule og hen imod dem. Han var besat af onde ånder og holdt til i de klippehuler, der blev brugt som gravpladser. 4Han havde igen og igen sprængt alle de fodjern og lænker, man havde forsøgt at holde ham bundet med. Ingen kunne klare ham, 5og dag og nat kunne man høre ham hyle i gravhulerne og oppe i bjergene, hvor han slog sig selv med sten.
6Manden havde på lang afstand fået øje på Jesus, og nu kom han styrtende og kastede sig ned på jorden foran ham. 7-8Jesus befalede den onde ånd at forlade manden, men blev mødt med et højt skrig: „Lad mig være i fred, Jesus, du, den almægtige Guds Søn! Lov mig højt og helligt, at du ikke vil pine mig.”
9„Hvad er dit navn?” spurgte Jesus. „Legion,” svarede han, „for vi er mange!” 10Og så gav dæmonerne sig til at bønfalde Jesus om ikke at sende dem bort fra egnen.
11Nu var der en stor flok svin, som gik og rodede efter føde på toppen af en skrænt i nærheden. 12„Giv os lov til at besætte svinene!” tiggede dæmonerne. 13I samme øjeblik Jesus gav dem lov, fór dæmonerne ud af manden og ind i svinene, og hele flokken—omkring 2000—styrtede ned ad skrænten og druknede i søen.
14Svinehyrderne flygtede og fortalte om det både i by og på land, så egnens beboere kom strømmende til for at se, hvad der var sket. 15Da de kom hen til Jesus, så de manden, der havde haft de mange dæmoner i sig, sidde påklædt og ved sans og samling. Det forbløffede dem og gjorde dem bange. 16De, der havde set, hvad der var sket med manden og svinene, fortalte dem, hvordan det var gået til. 17Derefter bad de Jesus om at forlade deres egn.
18Da Jesus var på vej op i båden, bad manden, der havde været besat af dæmoner, om lov til at følge med ham. 19„Nej,” sagde Jesus, „gå du hjem til dine landsmænd og fortæl, hvad Israels Gud5,19 Den græske tekst siger „Herren”. Som det er tradition hos jøderne, bruger Jesus ordet „Herre” for Jahve, Israels Gud. i sin barmhjertighed har gjort for dig.”
20Manden gik derefter rundt i Dekapolis og fortalte alle om de store ting, Jesus havde gjort for ham. Og folk undrede sig.
Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde
Matt. 9,18-26; Luk. 8,40-56
21Så snart Jesus var nået tilbage over søen og gået i land, samledes en stor skare mennesker omkring ham. Mens han endnu stod nede på søbredden, 22kom en synagogeforstander derhen. Hans navn var Jairus. Da han kom hen til Jesus, faldt han på knæ foran ham 23og bad indtrængende: „Min lille datter ligger for døden derhjemme! Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, så vil hun blive rask og leve!”
24Jesus gik med ham, men en vældig masse mennesker trængtes stadig om ham. 25Mellem de mange mennesker var der en kvinde, som igennem 12 år havde lidt af vedvarende blødninger. 26I alle de år havde hun gennemgået meget hos forskellige læger, og selv om hun havde brugt alle sine penge i håb om at blive rask, var hendes tilstand ikke blevet bedre—tværtimod. 27-28Hun havde hørt, hvad folk fortalte om Jesus, og hun trængte sig nu frem gennem mængden for at nå hen til ham. „Hvis bare jeg får rørt ved hans bedesjal, bliver jeg helbredt,” tænkte hun. Forsigtigt rørte hun bagfra ved sjalet. 29Straks standsede blødningerne, og hun kunne mærke, at hun var blevet rask.
30Jesus standsede op og vendte sig om, for han havde mærket, at en helbredende kraft var strømmet ud fra ham. „Hvem var det, der rørte ved mit sjal?” spurgte han.
31„Hele mængden maser jo ind på dig,” indvendte disciplene. „Og så spørger du, hvem der har rørt ved dig?”
32Jesus blev imidlertid stående og så sig omkring for at få øje på den, der havde gjort det.
33Den forskrækkede kvinde kom frem. Hun rystede af sindsbevægelse, for hun vidste jo, hvad der var sket. „Det var mig,” sagde hun og faldt på knæ foran ham. Og så fortalte hun det hele. 34„Min ven, det var din tro, der reddede dig,” sagde Jesus. „Gå med fred! Du er nu fuldstændig helbredt.”
35Mens han endnu stod og talte med hende, kom der nogle til Jairus med en besked fra hans hjem: „Din datter er død,” sagde de til ham. „Der er ingen grund til at ulejlige mesteren mere.” 36Jesus hørte, hvad der blev sagt, og sagde henvendt til Jairus: „Vær ikke bange. Du skal bare tro på mig.”
37Jesus ville ikke have andre med sig hen til Jairus’ hjem end Peter, Jakob og dennes bror Johannes. 38Da de kom derhen, var der en vældig larm. Folk græd og jamrede højlydt inde i huset. 39Jesus og disciplene gik indenfor. „Hvorfor græder og jamrer I sådan?” spurgte han. „Den lille pige er ikke død. Hun sover bare.” 40De lo ad ham, men han bad dem alle gå udenfor og tog kun den lille piges far og mor og de tre disciple med ind i det værelse, hvor hun lå.
41Han gik hen til sengen, tog pigens hånd og sagde: „Stå op, min pige!” 42Straks rejste hun sig op og begyndte at gå omkring. Hun var 12 år gammel. Forældrene stod og stirrede med åben mund. 43„I må ikke sige det til nogen,” sagde Jesus strengt, „og sørg for, at hun får noget at spise.”
Giayo ni Jesus ang Tawo nga Gigamhan sa Daotang Espiritu
(Mat. 8:28-34; Luc. 8:26-39)
1Human niadto nakaabot sila sa tabok sa Linaw sa Galilea, sa dapit sa mga Gerasenhon,5:1 Gerasenhon: Sa uban nga mga kopya sa Griego, Gadarenhon o, Gergesenhon. 2Sa dihang nakakanaog na si Jesus sa sakayan, gisugat siya sa usa ka tawo nga migawas gikan sa langub nga lubnganan. Kini nga tawo gigamhan sa daotang espiritu 3ug didto na nagapuyo sa mga langub nga lubnganan. Wala gayoy tawo nga makagapos kaniya, bisan makakadena kaniya. 4Daghan na nga higayon nga gikadenahan ang iyang mga tiil ug mga kamot, apan gipamugto lang niya kini. Wala gayoy makapugong kaniya. 5Adlaw ug gabii, didto sa mga langub nga lubnganan o kaha sa mga bukid, nagsige siya ug singgit ug gisamad-samaran niyag bato ang iyang lawas.
6Sa pagkakita niya kang Jesus didto sa layo, midagan siya ngadto kaniya ug miluhod. 7-8Miingon si Jesus sa daotang espiritu nga nagpuyo niadtong tawo, “Ikaw nga daotang espiritu, gawas gikan niining tawo!” Misinggit ang tawo, “Jesus, Anak sa Dios nga labaw sa tanan, unsay imong labot kanako? Nagapakilooy ako kanimo sa ngalan sa Dios nga dili mo ako silotan.” 9Gipangutana dayon siya ni Jesus, “Unsay imong ngalan?” Mitubag siya, “Ang akong ngalan si Panon tungod kay daghan kami.” 10Ug nagsige siyag pakilooy kang Jesus nga dili lang sila papahawaon niadtong dapita.
11Duol didto, naay daghang mga baboy nga nangungad sa bakilid. 12Nagpakilooy kang Jesus ang mga daotang espiritu nga tugotan sila nga mosulod niadtong mga baboy. 13Busa gitugotan niya sila. Ug migawas ang mga daotang espiritu gikan niadtong tawo ug misulod sa mga baboy. Unya ang tanang mga baboy didto nga mga duha ka libo mihaguros sa pagpanagan padulhog sa bakilid diretso sa linaw ug nangalumos.
14Nanagan ang mga nagaatiman sa mga baboy ug gisulti nila ang nahitabo ngadto sa mga tawo sa lungsod ug sa kaumahan. Busa miadto ang mga tawo kang Jesus aron tan-awon kon unsa ang nahitabo. 15Pag-abot nila didto nakita nila kadtong tawo nga kaniadto gigamhan sa mga daotang espiritu. Nagalingkod siya nga may bisti na ug maayo na ang pangisip. Busa nangahadlok sila. 16Ang mga nakakita misulti sa mga tawo kon unsa ang nahitabo sa tawo nga gigamhan kaniadto sa mga daotang espiritu ug ang nahitabo sa mga baboy. 17Tungod niadtong hitaboa nagpakilooy sila kang Jesus nga mobiya sa ilang lugar. 18Sa dihang mosakay na si Jesus sa sakayan, kadtong tawo nga kaniadto gigamhan sa mga daotang espiritu nagpakilooy kaniya nga kon mahimo paubanon siya. 19Apan wala mosugot si Jesus, giingnan hinuon niya kini, “Pauli sa imong pamilya ug sultihi sila kon unsa ang gihimo sa Ginoo ug unsa siya kamaluloy-on diha kanimo.”
20Busa milakaw kadtong tawo ug miadto siya sa probinsya sa Decapolis, ug didto gisulti niya ang gihimo ni Jesus kaniya. Natingala gayod ang tanan nga nakadungog kaniya.
Ang Bata ni Jairus ug ang Babaye nga Mihikap sa Bisti ni Jesus
(Mat. 9:18-26; Luc. 8:40-56)
21Pagtabok na usab ni Jesus sa pikas sa linaw, daghang mga tawo ang nagtigom didto kaniya. 22-23Miabot usab didto si Jairus nga usa sa mga pangulo sa sinagoga sa mga Judio. Sa pagkakita niya kang Jesus miluhod siya kaniya ug nagpakilooy, “Ang akong anak nga dalagita himalatyon na. Kon mahimo adtoi siya didto sa balay ug ipandong ang imong kamot kaniya aron mamaayo siya ug mabuhi!” 24Busa miuban si Jesus kaniya. Daghan kaayong mga tawo ang misunod kang Jesus ug nagdasok sila ngadto kaniya. 25May babaye didto nga nagtali-dugo sulod na sa dose ka tuig. 26Dako na kaayo ang iyang nagasto sa pagpatambal sa nagkalain-lain nga mga mananambal. Nagasto na niya ang tanan niyang pilak ug kabtangan, apan wala gayod siya mamaayo. Misamot hinuon ang iyang sakit. 27Nadungog niya ang balita mahitungod kang Jesus, busa miliot siya sa daghang tawo aron makaduol sa luyo ni Jesus. 28Miingon siya sa iyang kaugalingon, “Kon mahikap ko lang bisan ang iyang bisti, mamaayo gayod ako.” 29Busa gihikap niya ang bisti ni Jesus ug diha-diha miundang ang iyang pagdugo, ug nabati niya nga naayo na siya sa iyang sakit. 30Nabati ni Jesus nga may gahom nga migawas gikan kaniya, busa milingi dayon siya ug miingon, “Kinsa ang mihikap sa akong bisti?” 31Mitubag ang iyang mga tinun-an, “Kadaghan sa mga tawo nga nagdasok diha kanimo, nganong mangutana ka pa man kon kinsa ang mihikap kanimo?” 32Apan naglingi-lingi pa gayod siya kon kinsa ang mihikap kaniya. 33Tungod kay nasayran sa babaye kon unsa ang nahitabo kaniya, miduol siya kang Jesus nga nagkurog sa kahadlok. Miluhod siya ug misulti sa tinuod. 34Unya miingon si Jesus kaniya, “Anak ko, naluwas ka tungod sa imong pagtuo. Busa pauli ug ayaw na ug kaguol sa imong sakit kay naayo ka na.”
35Samtang nakigsulti pa siya sa babaye may nangabot nga pipila ka mga tawo gikan sa balay ni Jairus. Miingon sila kang Jairus, “Patay na ang imong anak. Ayaw na samoka ang magtutudlo.” 36Apan wala magtagad si Jesus sa ilang giingon. Miingon siya kang Jairus, “Ayaw kahadlok. Tuo lang.” 37Busa mipadayon sila. Apan wala siyay gipauban gawas kang Pedro ug ang magsoon nga si Santiago ug si Juan. 38Sa pag-abot nila didto sa balay ni Jairus nakita ni Jesus nga nagkaguliyang ang mga tawo. Ug may nanghilak ug nagminatay. 39Misulod sila sa balay ug miingon siya sa mga tawo, “Nganong nagkaguliyang ug nanghilak man kamo? Wala mamatay ang bata, kondili natulog lang siya.” 40Gikataw-an nila si Jesus. Busa gipagawas niya ang tanang mga tawo ug gipasulod niya sa kuwarto sa bata ang amahan ug inahan niini, ug ang tulo nga iyang kauban. 41Unya iyang gikuptan ang kamot sa bata ug miingon, “Talitha, koum,” nga ang buot ipasabot, “Inday, bangon!” 42Ug diha-diha mibangon ang dalagita ug naglakaw-lakaw. (Ang maong dalagita nagapanuigon ug dose ka tuig). Hilabihan gayod ang ilang katingala sa nahitabo. 43Apan gipahimangnoan niya sila nga dili gayod mosulti kang bisan kinsa. Ug giingnan niya sila nga hatagan ug pagkaon ang bata.
