Dommen afsiges, og Jesus føres til Pilatus
Matt. 27,1-2.11-14; Luk. 23,1-5; Joh. 18,28-38
1Så snart det blev lyst, afsagde det jødiske råd den officielle dom. Rådet bestod af ypperstepræsterne, de skriftlærde og en række andre ledere. Det blev besluttet, at Jesus skulle bindes og føres til den romerske guvernør, der hed Pilatus.
2Da de ankom til den romerske garnisons hovedkvarter, spurgte Pilatus: „Er du jødernes konge?”
„Det kan man godt sige,” svarede Jesus.
3Nu kom ypperstepræsterne frem med deres anklager. 4Pilatus vendte sig mod Jesus: „Hvorfor siger du ingenting? Du hører jo alt det, de anklager dig for.” 5Men Jesus svarede stadig ikke et ord, og det undrede Pilatus sig meget over.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste
Matt. 27,15-26; Luk. 23,13-25; Joh. 18,39–19,16
6Der var tradition for, at Pilatus hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være. 7På det tidspunkt var der en mand ved navn Barabbas, som sad fængslet sammen med andre oprørere. De havde under opstanden begået mord.
8Mængden begyndte nu at trænge ind på Pilatus. De ville have en fange frigivet, som de plejede. 9„Vil I have, at jeg skal frigive jødernes konge?” spurgte Pilatus. 10Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, at ypperstepræsterne havde slæbt Jesus for retten.
11Men ypperstepræsterne fik folkemængden overtalt til at bede om at få Barabbas sat fri.
12„Hvad vil I så have, jeg skal gøre med den mand, som I kalder jødernes konge?” spurgte Pilatus. 13„Korsfæst ham!” råbte de tilbage.
14„Hvorfor det?” sagde Pilatus. „Hvad ondt har han gjort?”
Men de råbte blot endnu højere: „Korsfæst ham!”
15Pilatus besluttede, at det var bedst at bøje sig for mængden, så han løslod Barabbas og gav ordre til, at Jesus skulle piskes og derefter korsfæstes.
De romerske soldater gør nar af jødernes konge
Matt. 27,27-31; Joh. 19,2-3
16Soldaterne førte Jesus ind i kasernen og kaldte hele garnisonen sammen. 17De klædte ham ud som konge med en purpurrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet. 18Så begyndte de at råbe: „Længe leve jødernes konge!” 19Derefter slog de ham i hovedet med en kæp, spyttede på ham og kastede sig på knæ foran ham. 20Da de til sidst blev trætte af at gøre nar af ham, trak de den røde kappe af ham og gav ham hans eget tøj på. Derefter førte de ham af sted for at korsfæste ham.
Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere
Matt. 27,32-44; Luk. 23,26-43; Joh. 19,17-27
21En forbipasserende, Simon fra Kyrene, som var far til Alexander og Rufus, var netop på vej ind i byen. Ham tvang soldaterne til at bære Jesu kors.
22De førte Jesus ud til det sted, som kaldes Golgata (det betyder „Hovedskalsstedet”). 23Her ville soldaterne give ham vin med et bedøvelsesmiddel i, men han ville ikke have det. 24Så naglede de ham til korset, og derefter gav de sig til at rafle om hans tøj.15,24 Som en opfyldelse af profetien i Sl. 22,19.
25Klokken var omkring ni om formiddagen, da korsfæstelsen fandt sted. 26På korset over Jesu hoved blev anbragt et skilt, der viste anklagen mod ham. Der stod: „Jødernes konge”.
27Samme morgen blev også to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus.15,27 Nogle håndskrifter har et vers 28: Således blev skriftordet opfyldt: „Han blev regnet blandt forbrydere.” Muligvis indføjet fra Luk. 22,37.
29Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: „Nå, så det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage! 30Kom dog ned fra det kors og red dig selv!”
31Også ypperstepræsterne og de skriftlærde hånede Jesus. „Den er god med ham,” sagde de til hinanden. „Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde. 32Og han skulle være ‚Messias, Israels konge’? Lad ham nu stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham!”
Også de to korsfæstede forbrydere hånede ham.
Jesus dør
Matt. 27,45-56; Luk. 23,44-49; Joh. 19,28-30
33Ved tolvtiden blev der mørkt over hele landet, og mørket varede til klokken tre. 34Klokken tre råbte Jesus højt: „Eloi, Eloi! Lema sabaktani?” Det betyder: „Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”15,34 Sl. 22,2.
35Soldaterne, som stod vagt, forstod ikke, hvad han sagde, men nogle mente, han kaldte på Elias. 36En af dem løb hen og hældte billig, sur vin på en svamp. Derefter anbragte han den på en stang og rakte den op til Jesus, for at han kunne drikke. „Lad os vente og se,” sagde han. „Måske kommer Elias og tager ham ned.”
37Da udstødte Jesus et højt råb og udåndede.
38I samme øjeblik blev forhænget foran indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget i to dele fra øverst til nederst.
39Da den romerske officer, der stod ved siden af korset, så alt det, der skete i forbindelse med Jesu død, udbrød han: „Den mand var virkelig en gudesøn!”15,39 Eller: „en søn af Gud” eller „Guds søn”.
40Nogle kvinder stod på afstand og iagttog det hele. Blandt dem var Maria Magdalene, Salome, og den Maria, som var mor til Jakob den Lille og Joses. 41De havde fulgt Jesus og sørget for mad til ham, da han gik rundt i Galilæa. Desuden var der en del andre kvinder fra Galilæa, som var fulgt med til Jerusalem.
Jesus lægges i graven
Matt. 27,57-61; Luk. 23,50-56; Joh. 19,38-42
42-43Alt det her skete om fredagen, dagen før sabbatten. Sent om eftermiddagen tog Josef fra Arimatæa mod til sig, opsøgte Pilatus og bad om at få Jesu lig udleveret. Josef var et anset medlem af det jødiske råd og en mand, som ventede, at Guds rige skulle komme. 44Pilatus undrede sig over, at Jesus allerede skulle være død. Han tilkaldte den officer, som havde haft ansvar for korsfæstelsen, og spurgte ham, om det var rigtigt. 45Da officeren bekræftede det, fik Josef lov til at få Jesu lig udleveret. 46Først gik han hen og købte et hvidt lagen, hvorefter han fik taget Jesus ned fra korset og svøbt ind i lagenet. Derpå blev liget lagt i en gravhule, som var hugget ud i en klippe, og der blev rullet en stor sten for indgangen. 47Maria Magdalene og Maria, Joses’ mor, stod og så, hvor Jesus blev lagt.
Isus pred Pilatom
(Mt 27:1-2, 11-14; Lk 23:1-5; Iv 18:28-38)
1Već rano ujutro sastanu se svećenički poglavari, starješine i pismoznanci—cijelo Veliko vijeće—te Isusa svežu i odvedu rimskome upravitelju Pilatu.
2Pilat ga upita: “Jesi li ti kralj Židova?”
“Ti to kažeš”, odgovori mu Isus.
3Svećenički ga poglavari optuže za mnoge zločine. 4Pilat ga ponovno upita: “Zar nemaš ništa na to reći? Gledaj kako te optužuju!” 5Isus mu više ništa ne odgovori, što je Pilata veoma začudilo.
Isusa osuđuju na smrt
(Mt 27:15-26; Lk 23:13-25; Iv 18:39—19:16)
6Bio je, međutim, običaj da rimski upravitelj svake godine o blagdanu Pashe pusti na slobodu jednoga židovskog zatvorenika kojega narod zatraži. 7U to je vrijeme jedan od zatvorenika bio Baraba, osuđen s drugim prevratnicima za ubojstvo u pobuni. 8Svjetina se počne okupljati pred Pilatom tražeći da, prema običaju, oslobodi jednog zatvorenika.
9“Hoćete li da oslobodim židovskoga kralja?” upita Pilat. 10Znao je, naime, da su ga svećenički poglavari predali sudu iz zavisti. 11Ali svećenički poglavari podjare svjetinu da zatraži slobodu za Barabu.
12“A što da onda učinim s ovim kojega nazivate kraljem Židova?”
13A oni opet poviču: “Raspni ga!”
14“Zbog čega?” upita Pilat. “Kakvo je zlo učinio?”
Ali oni su samo još glasnije vikali: “Raspni ga!”
15I tako Pilat, želeći ugoditi svjetini, oslobodi Barabu, a Isusa izbičuje i preda da ga raspnu.
Vojnici se izruguju Isusu
(Mt 27:27-31; Iv 19:2-3)
16Vojnici ga odvedu u palaču, u takozvani pretorij, i sazovu cijelu četu. 17Obuku ga u grimiz i ispletu krunu od trnja te mu stave na glavu. 18Pozdravljali su ga povicima: “Živio kralj Židova!” 19Udarali su ga štapom po glavi, pljuvali po njemu i padali na koljena da mu se “klanjaju”. 20Kad su mu se izrugali, skinu s njega grimiz, odjenu ga u njegovu odjeću i odvedu da ga raspnu.
Isusa raspinju na križ
(Mt 27:32-44; Lk 23:26-43; Iv 19:16-27)
21Natjeraju nekog prolaznika, Šimuna iz Cirene,15:21 Grad u sjevernoj Africi. koji se baš tada vraćao iz polja, da ponese Isusov križ (Šimun bijaše Aleksandrov i Rufov otac). 22Dovedu tako Isusa do mjesta zvanoga Golgota (što znači: “Lubanjsko mjesto”). 23Ponude mu vino s opojnim gorkim travama,15:23 U grčkome: sa smirnom. ali on nije htio piti. 24Kad su ga raspeli, bace kocku te tako razdijele među sobom njegovu odjeću.15:24 Psalam 22:19.
25Raspeli su ga u devet sati ujutro.15:25 U grčkome: A bijaše treća ura i raspeli su ga. 26Iznad njega je stajao natpis o njegovoj krivnji: “Kralj Židova”. 27S njime su raspeli i dvojicu prevratnika, jednoga njemu zdesna, a drugoga slijeva.15:27 U nekim je rukopisima dodan i 28. stih: Time se ispunilo ono što je zapisano u Svetom pismu: Тиме се испунило оно што је записано у Светом писму: “i među zlikovce bio ubrojen” 29Prolaznici su ga ružili i odmahivali glavom govoreći: “Možeš srušiti Hram i sam ga opet izgraditi u tri dana, je li? 30Spasi onda sebe i siđi s križa!”
31Slično su mu se rugali i svećenički poglavari i pismoznanci: “Spasio je druge, a sebe ne može spasiti! 32Mesija! Kralj Izraelov! Neka sada siđe s križa da vidimo, pa da vjerujemo!” Vrijeđali su ga čak i prevratnici raspeti skupa s njim.
Isusova smrt
(Mt 27:45-56; Lk 23:44-49; Iv 19:28-30)
33O podnevu po svoj zemlji nastane tama i potraje do tri ure.15:33 U grčkome: od šestoga do devetog sata, po rimskome računanju vremena prema kojemu je dan počinjao u šest sati ujutro. 34U tri sata Isus glasno poviče: “Eloi, Eloi, lema sabahtani!”, (što znači: “Bože moj, Bože moj, zašto si me ostavio?”)15:34 Vidjeti Psalam 22:1.
35“Zove Iliju!” rekoše neki od nazočnih kad su to čuli. 36A neki čovjek otrči uzeti spužvu te ju namoči u ocat i natakne na trsku te mu pruži piti. “Da vidimo hoće li doći Ilija i skinuti ga”, reče.
37A Isus još jedanput glasno krikne i izdahne.
38Nato se zastor u Hramu razdere napola od vrha do dna. 39Kad je rimski stotnik koji je stajao nasuprot Isusu vidio kako je izdahnuo, reče: “Ovaj je čovjek zaista bio Božji Sin!”
40Bile su tu i žene koje su promatrale izdaleka—Marija iz Magdale, Marija, majka Jakova mlađega i Josije, te Saloma, 41koje su ga pratile i služile mu dok je bio u Galileji. S njim su došle u Jeruzalem.
Isusov ukop
(Mt 27:57-61; Lk 23:50-56; Iv 19:38-42)
42Sve se to događalo u petak, na dan Priprave, dan uoči Subote. Kad je pala večer, 43Josip iz Arimateje, ugledan član Velikoga vijeća koji je također iščekivao Božje kraljevstvo, odvaži se te uđe k Pilatu zatražiti Isusovo tijelo. 44Pilat se veoma začudi da je Isus već umro, pa pozove dežurnoga rimskog stotnika da ga upita je li mrtav. 45Stotnik odgovori da jest, pa Pilat preda Josipu Isusovo mrtvo tijelo. 46Josip kupi platna, skine Isusovo tijelo s križa, umota ga u platno i položi u grob isklesan u stijeni te na ulaz navali kamen. 47Marija iz Magdale i Marija majka Josijina gledale su kamo ga polažu.
