Bibelen på hverdagsdansk

Markusevangeliet 1:1-45

Johannes Døber og hans budskab

Matt. 3,1-12; Luk. 3,1-18; Joh. 1,19-28

1Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.

2At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.1,2 Nogle håndskrifter siger „profeten Esajas” i stedet for „profeterne” (dvs. de profetiske bøger). Der står jo skrevet:

„Jeg vil sende min udsending foran dig.

Han skal berede vejen for dig.”1,2 Mal. 3,1a.

3og:

„Der lyder en stemme i ødemarken:

‚Ban vej for Herren!

Gør vejen klar til hans komme!’ ”1,3 Es. 40,3 LXX.

4Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. 5Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. 6Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.1,6 Denne særlige påklædning var den samme som profeten Elias havde, og den kendetegnede ham som profet. Se 2.Kong. 1,8. Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. 7Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.1,7 At tage gæsternes sandaler af og vaske deres fødder var den ringeste slaves arbejde. 8Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”1,8 Se noten til Matt. 1,18.

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd

Matt. 3,13-17; Luk. 3,21-22

9Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 10Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due. 11Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”1,11 Kan muligvis også oversættes: „Jeg glæder mig over dig.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.

Fristelsen i ørkenen

Matt. 4,1-11; Luk. 4,1-13

12-13Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige

Matt. 4,12-17; Luk. 4,14-15

14Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,1,14 Herodes Antipas, en søn af Herodes den Store. og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle de gode nyheder fra Gud. 15„Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”

Jesus udvælger sine første disciple

Matt. 4,18-22; (Luk. 5,1-11)

16En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. 17„Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem. 18Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.1,18 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså mere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.

19Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæus’ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene. 20Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.

Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder

Luk. 4,31-37

21Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. 22Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.

23Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd. 24Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”

25„Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus. 26Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.

27De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!” 28Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme

Matt. 8,14-17; Luk. 4,38-41

29Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. 30Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus. 31Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.

32Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi,1,32 På sabbatsdagen havde jøderne ikke lov til at udføre noget fysisk krævende arbejde og måtte kun gå en kort distance. Sabbatten strakte sig fra fredag ved solnedgang til lørdag ved solnedgang. bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus. 33Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset. 34Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.1,34 Se vers 24. Ånderne vidste udmærket, at Jesus var den ventede Messias, Guds egen Søn, men hvis det blev almindeligt kendt på dette tidlige tidspunkt, ville det lægge hindringer i vejen for det arbejde, Jesus var kommet for at udføre.

Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa

Matt. 4,23-25; Luk. 4,42-44

35Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. 36Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham. 37Da de fandt ham, sagde de: „Alle folk spørger efter dig.” 38„Lad os tage hen til de andre landsbyer,” sagde Jesus. „De skal også høre det budskab, jeg er kommet for at fortælle.”

39Så vandrede Jesus gennem hele Galilæa og fortalte sit budskab i synagogerne, og han befriede mange mennesker fra dæmonernes magt.

Jesus helbreder en spedalsk mand

Matt. 8,1-4; Luk. 5,12-16

40En dag kom der en spedalsk1,40 Det vides ikke med sikkerhed, om det var den samme sygdom, man i dag kender som spedalskhed. Muligvis dækker udtrykket over flere smitsomme hudsygdomme. I alle tilfælde blev sådanne mennesker afsondret fra samfundet og betragtet som „urene” mennesker. De skulle bo uden for byerne, og ingen turde røre ved dem af frygt for smittefaren. mand til Jesus. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. „Hvis du vil, kan du gøre mig rask!” sagde han. 41Jesus fik dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud og rørte ved ham. „Det vil jeg!” sagde Jesus. „Bliv rask!” 42I samme øjeblik forsvandt spedalskheden. Manden var totalt helbredt. 43Jesus sagde da til ham: 44„Lad være med at fortælle det her til nogen. Men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”

45Men da manden gik derfra, råbte han til højre og venstre, at han var blevet helbredt. Folk stimlede nu sammen i store klynger omkring Jesus, og fra den dag var det umuligt for ham at gå ubemærket ind i en by. Han opholdt sig på øde steder, men selv dér kom folk til ham alle vegne fra.

Ang Pulong Sang Dios

Marcos 1:1-45

Ang Pagwali ni Juan nga Manugbautiso

(Mat. 3:1-12; Luc. 3:1-18; Juan 1:19-28)

1-2Amo ini ang Maayong Balita parte kay Jesu-Cristo nga Anak sang Dios. Nagsugod ini sang matuman ang ginsulat ni Propeta Isaias parte sa ginhambal sang Dios sa iya Anak nga nagasiling, “Ipadala ko ang akon mensahero una sa imo sa pagpreparar sang imo alagyan.1:1-2 Mal. 3:1. 3Ini nga mensahero amo ang magawali sing mabaskog sa kamingawan. Magasiling siya sa mga tawo, ‘Ipreparar ninyo ang alagyan para sa Ginoo. Tadlunga ang dalan nga iya pagaagyan.’ ”1:3 Isa. 40:3.

4-5Kag natuman ini sang pag-abot ni Juan nga manugbautiso didto sa kamingawan. Madamo gid nga mga tawo ang nagkadto sa iya halin sa Jerusalem kag sa bug-os nga probinsya sang Judea. Nagwali si Juan sa ila nga nagasiling, “Hinulsuli kag bayai ninyo ang inyo mga sala, kag magpabautiso kamo, agod patawaron kamo sang Dios.” Gintuad nila ang ila mga sala kag ginbautisohan sila ni Juan sa Suba sang Jordan. 6Ang bayo ni Juan hinimo halin sa bulbol sang kamelyo, kag ang iya paha panit. Ang iya ginakaon apan kag dugos. 7Amo ini ang iya ginapahibalo: “May magaabot nga nagasunod sa akon nga mas gamhanan pa sang sa akon kag indi gani ako takos nga mangin iya suluguon.”1:7 indi gani ako takos nga mangin iya suluguon: sa literal, indi gani ako takos nga magduko sa paghubad sang higot sang iya sandalyas. 8Nagsiling pa gid siya, “Ako nagabautiso sa inyo sa tubig, pero siya magabautiso sa inyo sa Espiritu Santo.”

Ang Pagbautiso kag Pagsulay kay Jesus

(Mat. 3:13–4:11; Luc. 3:21-22; 4:1-13)

9Sang sadto nga tion, nag-abot si Jesus halin sa Nazaret nga sakop sang Galilea, kag nagpabautiso siya kay Juan sa Suba sang Jordan. 10Pagtakas ni Jesus sa tubig, nakita niya dayon nga nag-abri ang langit, kag naghugpa sa iya ang Espiritu Santo sa dagway sang pating. 11Kag may tingog nga nabatian halin sa langit nga nagasiling, “Ikaw ang akon hinigugma nga Anak. Nalipay gid ako sa imo.”

12Sa gilayon ginpakadto siya sang Espiritu Santo sa kamingawan. 13Kag didto siya nagtiner sa sulod sang 40 ka adlaw nga ginasulay ni Satanas. May mapintas nga mga sapat didto, pero ginbuligan siya sang mga anghel.

Gintawag ni Jesus ang Apat ka Mangingisda

(Mat. 4:12-22; Luc. 4:14-15; 5:1-11)

14Sang napriso si Juan nga manugbautiso, nagkadto si Jesus sa Galilea kag nagwali sang Maayong Balita nga halin sa Dios. 15Nagsiling siya, “Nag-abot na ang tion nga gintagna sang mga propeta sang una. Malapit na1:15 Malapit na: ukon, Nag-abot na. ang paghari sang Dios. Gani maghinulsol kamo sa inyo mga sala kag magtuo sa Maayong Balita.”

16Isa sadto ka adlaw, sang nagalakat si Jesus sa higad sang Dagat1:16 Dagat: Ang tubig nga ginmitlang diri ginatawag sa English nga “lake” ukon sa iban nga Bisaya, “linaw”. sang Galilea, nakita niya ang mag-utod nga si Simon kag si Andres nga nagaladlad sang pukot. Mga mangingisda sila. 17Nagsiling si Jesus sa ila, “Sunod kamo sa akon kag indi na isda ang inyo pangitaon, kay himuon ko kamo nga mga mangingisda sang mga tawo.” 18Sa gilayon ginbayaan nila ang ila mga pukot kag nagsunod sa iya.

19Pagkatapos sadto, nagpadayon si Jesus sa paglakat, kag sa unhan nakita niya ang mag-utod nga si Santiago kag si Juan nga mga anak ni Zebedee. Ara sila sa ila sakayan nga nagapamuna sang ila pukot. 20Gintawag dayon sila ni Jesus. Ginbayaan nila didto sa sakayan ang ila amay nga si Zebedee kag ang mga trabahador nila, kag nagsunod sila kay Jesus.

Ang Tawo nga may Malaot nga Espiritu

(Luc. 4:31-37)

21Nagkadto sila ni Jesus sa Capernaum. Pag-abot sang Adlaw nga Inugpahuway, nagsulod si Jesus sa simbahan sang mga Judio kag nagpanudlo. 22Natingala gid ang mga tawo sa iya pagpanudlo, tungod nga nagatudlo siya nga may awtoridad, kag indi pareho sang mga manunudlo sang Kasuguan.

23Sa mga tawo didto nga nagatilipon may isa nga may malaot nga espiritu nga nagsinggit, 24“Jesus nga taga-Nazaret, ano ang labot mo sa amon? Nagkadto ka bala diri sa paglaglag sa amon? Kilala ko ikaw. Ikaw ang Balaan nga ginpadala sang Dios.” 25Pero ginsabdong ni Jesus ang malaot nga espiritu, “Maghipos ka kag magguwa sa iya!” 26Ang ato nga tawo ginpakurog sang malaot nga espiritu nga nagasinggit samtang nagaguwa sa iya. 27Natingala gid ang mga tawo didto, gani nagsiling sila, “Ano ini? Bag-o ini nga klase sang pagpanudlo nga may gahom. Bisan ang malaot nga mga espiritu ginamanduan niya kag nagatuman sa iya.” 28Gani madasig nga naglapnag ang balita parte kay Jesus sa bug-os nga probinsya sang Galilea.

Ginpang-ayo ni Jesus ang Madamo nga mga Tawo

(Mat. 8:14-17; Luc. 4:38-41)

29Naghalin sila sa simbahan sang mga Judio kag nagkadto sa balay nila ni Simon kag ni Andres. Nag-upod man si Santiago kag si Juan. 30Sang sadto nga tion, nagahigda ang ugangan nga babayi ni Simon, kay may hilanat siya. Kag ginsugid dayon nila ini kay Jesus. 31Gani ginpalapitan siya ni Jesus kag gin-uyatan sa kamot kag ginpabangon. Nag-ayo dayon siya, kag ginhimusan niya sang pagkaon sila ni Jesus.

32Pagkasalop sang adlaw, gindala sang mga tawo kay Jesus ang tanan nga nagamasakit kag ang mga may malaot nga espiritu. 33Madamo gid nga mga tawo sa banwa ang nagtilipon sa atubangan sang balay. 34Gin-ayo ni Jesus ang madamo nga mga nagamasakit sang nagkalain-lain nga balatian, kag gintabog niya ang madamo nga malaot nga mga espiritu. Wala niya pagtuguti nga maghambal ang malaot nga mga espiritu, kay kilala nila kon sin-o siya.

Nagwali si Jesus sa Galilea

(Luc. 4:42-44)

35Sang madason nga adlaw, sang madulumdulom pa, nagbangon si Jesus kag nagkadto sa kamingawan kag nagpangamuyo. 36Ginpangita siya ni Simon kag sang iya mga kaupod. 37Pagkakita nila kay Jesus nagsiling sila, “Ginapangita ka sang tanan.” 38Pero nagsiling siya sa ila, “Malakat kita sa malapit nga mga banwa agod makawali man ako didto, kay amo ini ang kabangdanan nga nagkadto ako diri sa kalibutan.” 39Gani ginlibot ni Jesus ang bug-os nga Galilea nga nagawali sa mga simbahan sang mga Judio kag nagatabog sang malaot nga mga espiritu sa mga tawo nga ila ginsudlan.

Gin-ayo ni Jesus ang Tawo nga May Delikado nga Balatian sa Panit

(Mat. 8:1-4; Luc. 5:12-16)

40May nagpalapit kay Jesus nga isa ka tawo nga may delikado nga balatian sa panit.1:40 delikado nga balatian sa panit: sa iban nga mga translations, aro. Ang Griego nga pulong sini ginagamit sa pila ka klase sang balatian sa panit nga ginakabig nga mahigko, suno sa Lev. 13. Nagluhod siya kay Jesus kag nagpakitluoy, “Kon gusto mo, mapaayo mo ako sa akon balatian agod makabig ako nga matinlo.” 41Naluoy gid si Jesus sa iya. Gani gintandog niya siya kag nagsiling, “Gusto ko. Magmatinlo ka!” 42Sa gilayon nadula ang iya balatian kag nagtinlo siya.1:42 nagtinlo siya: buot silingon, matinlo na ang iya panit kag makabig na siya nga matinlo sa ila relihiyon. 43Ginpalakat dayon siya ni Jesus pagkatapos nga ginpaandaman niya siya. Siling niya, 44“Indi ka gid magpanugid bisan kay sin-o parte sini, kundi magderetso ka sa pari kag magpatan-aw sa iya.1:44 magpatan-aw sa iya agod makita sang pari nga nadula na ang iya balatian kag makabig na siya nga matinlo sa ila relihiyon. Dayon maghalad ka sang halad nga ginsugo ni Moises sa pagpamatuod sa mga tawo nga matinlo ka na.” 45Pero ato nga tawo naglakat kag nagsagi panugid parte sa natabo sa iya. Gani naglapnag ang balita parte sa natabo sa tawo hasta indi na makasulod si Jesus sa mga banwa, kay nagadinaguso ang mga tawo pakadto sa iya. Didto na lang siya nagtiner sa kamingawan. Pero padayon pa gihapon ang pagkadto sang mga tawo sa iya halin sa iban nga mga lugar.