Bibelen på hverdagsdansk

Markus 1

Johannes Døber og hans budskab

1Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.

At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.[a] Der står jo skrevet:

„Jeg vil sende min udsending foran dig.
    Han skal berede vejen for dig.”[b]

og:

„Der lyder en stemme i ødemarken:
‚Ban vej for Herren!
    Gør vejen klar til hans komme!’ ”[c]

Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.[d] Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.[e] Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”[f]

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd

Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 10 Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due. 11 Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”[g]

Fristelsen i ørkenen

12-13 Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige

14 Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,[h] og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle om Gud. 15 „Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”

Jesus udvælger sine første disciple

16 En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. 17 „Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem. 18 Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.[i]

19 Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæusʼ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene. 20 Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.

Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder

21 Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. 22 Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.

23 Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd. 24 Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”

25 „Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus. 26 Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.

27 De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!” 28 Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme

29 Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. 30 Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus. 31 Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.

32 Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi,[j] bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus. 33 Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset. 34 Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.[k]

Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa

35 Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. 36 Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham. 37 Da de fandt ham, sagde de: „Alle folk spørger efter dig.” 38 „Lad os tage hen til de andre landsbyer,” sagde Jesus. „De skal også høre det budskab, jeg er kommet for at fortælle.”

39 Så vandrede Jesus gennem hele Galilæa og fortalte sit budskab i synagogerne, og han befriede mange mennesker fra dæmonernes magt.

Jesus helbreder en spedalsk mand

40 En dag kom der en spedalsk[l] mand til Jesus. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. „Hvis du vil, kan du gøre mig rask!” sagde han. 41 Jesus fik dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud og rørte ved ham. „Det vil jeg!” sagde Jesus. „Bliv rask!” 42 I samme øjeblik forsvandt spedalskheden. Manden var totalt helbredt. 43 Jesus sagde da til ham: 44 „Lad være med at fortælle det her til nogen. Men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”

45 Men da manden gik derfra, råbte han til højre og venstre, at han var blevet helbredt. Folk stimlede nu sammen i store klynger omkring Jesus, og fra den dag var det umuligt for ham at gå ubemærket ind i en by. Han opholdt sig på øde steder, men selv dér kom folk til ham alle vegne fra.

Notas al pie

  1. 1,2 Nogle håndskrifter siger „profeten Esajas” i stedet for „profeterne” (dvs. de profetiske bøger).
  2. 1,2 Mal. 3,1a.
  3. 1,3 Es. 40,3 LXX.
  4. 1,6 Denne særlige påklædning var den samme som profeten Elias havde, og den kendetegnede ham som profet. Se 2.Kong. 1,8.
  5. 1,7 At tage gæsternes sandaler af og vaske deres fødder var den ringeste slaves arbejde.
  6. 1,8 Se noten til Matt. 1,18.
  7. 1,11 Kan muligvis også oversættes: „Jeg glæder mig over dig.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.
  8. 1,14 Herodes Antipas, en søn af Herodes den Store.
  9. 1,18 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså mere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.
  10. 1,32 På sabbatsdagen havde jøderne ikke lov til at udføre noget fysisk krævende arbejde og måtte kun gå en kort distance. Sabbatten strakte sig fra fredag ved solnedgang til lørdag ved solnedgang.
  11. 1,34 Se vers 24. Ånderne vidste udmærket, at Jesus var den ventede Messias, Guds egen Søn, men hvis det blev almindeligt kendt på dette tidlige tidspunkt, ville det lægge hindringer i vejen for det arbejde, Jesus var kommet for at udføre.
  12. 1,40 Det vides ikke med sikkerhed, om det var den samme sygdom, man i dag kender som spedalskhed. Muligvis dækker udtrykket over flere smitsomme hudsygdomme. I alle tilfælde blev sådanne mennesker afsondret fra samfundet og betragtet som „urene” mennesker. De skulle bo uden for byerne, og ingen turde røre ved dem af frygt for smittefaren.

Nádej pre kazdého

Evanjelium Podľa Marka 1

Ján Krstiteľ

1 Úžasný príbeh o Ježišovi Kristovi, Božom Synovi, sa začína takto:

V knihe, ktorú napísal dávny prorok Izaiáš, oznámil Boh, že pošle svojho Syna na zem, no najprv príde zvláštny posol a pripraví svet na jeho príchod. Tento posol bude žiť na vyprahnutej púšti," oznamoval Izaiáš,

a bude hlásať, že každý musí zmeniť svoj život a pripraviť sa na Pánov príchod."

Týmto poslom bol Ján Krstiteľ. Býval na púšti a nabádal ľudí, aby sa dali pokrstiť, a takto dali najavo, že sa odvracajú od svojich hriechov a túžia, aby im ich Pán Boh odpustil.

Ľudia z Jeruzalema i z celého Judska sa pobrali na judskú púšť, aby ho videli a počuli. Keď vyznali svoje hriechy, Ján ich pokrstil v rieke Jordán.

Nosil odev z ťavej srsti a bol prepásaný koženým opaskom, kobylky a med divých včiel mu boli pokrmom.

Tu je úryvok z jeho kázne:

Čoskoro po mne príde ktosi omnoho väčší ako ja. Nie som hodný ani, aby som sa zohol a rozviazal mu remienok na obuvi.

Ja vás krstím vodou, ale on vás bude krstiť Duchom Svätým."

Ján pokrstí Ježiša v Jordáne

Potom istého dňa prišiel Ježiš do Nazareta v Galilei a Ján ho pokrstil v Jordáne.

10 Vo chvíli, keď vystupoval z vody na breh, videl, ako sa otvorilo nebo a na hlavu sa mu zniesol Svätý Duch v podobe holubice.

11 Tu zaznel z neba hlas: Ty si môj milovaný Syn, moja radosť."

Ježiš vystavený satanovým pokušeniam

12 Hneď nato vnukol Svätý Duch Ježišovi, aby odišiel na púšť do samoty.

13 Strávil tam štyridsať dní sám medzi divou zverou, vystavený satanovým pokušeniam. No potom prišli anjeli a starali sa oňho.

Začiatok Ježišovej činnosti

14 Neskôr, keď kráľ Herodes uväznil Jána, prišiel Ježiš do Galiley a zvestoval tam Božie radostné posolstvo:

15 Nadišiel už čas. Božie kráľovstvo je blízko. Odvráťte sa od svojich hriechov a uverte tejto radostnej správe!"

Povolanie učeníkov

16 V istý deň, keď Ježiš šiel po brehu Galilejského mora, zbadal Šimona a jeho brata Andreja, ako hádžu do vody siete, lebo sa živili rybárstvom.

17 Ježiš na nich zavolal: Poďte za mnou! Ja vás urobím rybármi ľudí!"

18 Ihneď nechali všetko tak a odišli s ním.

19 Kúsok ďalej videl pri brehu Zebedejových synov Jakuba a Jána, ako v člne opravujú potrhané siete.

20 Aj ich zavolal a oni ihneď nechali svojho otca Zebedeja v člne s najatými pomocníkmi a pobrali sa za ním.

Ježiš dokazuje svoju moc

21 Ježiš i jeho družina prišli do mesta Kafarnauma a hneď v prvú sobotu vošli do židovskej modlitebne -- synagógy, kde Ježiš začal kázať.

22 Poslucháči žasli, lebo hovoril neobyčajne presvedčivo. Bolo to čosi celkom iné, ako počúvali doposiaľ od učiteľov Zákona.

23 Bol tam istý muž posadnutý démonom a začal vykrikovať:

24 Ježiš z Nazareta, prečo nás trápiš? Prišiel si nás zničiť? Viem, kto si: ten Svätý Boží Syn!"

25 Ježiš rázne pohrozil démonovi, aby stíchol a vyšiel z muža.

26 Vtom démon zreval, divoko tým mužom zalomcoval a opustil ho.

27 Poslucháčov sa zmocnil úžas a začali sa dohadovať, čo sa stalo. Čo to je? Nové učenie?" spytovali sa vzrušene. Ako to, že aj zlí duchovia poslúchajú jeho rozkazy?"

28 Správa o tom, čo vykonal, sa rýchlo rozšírila po celom území Galiley.

Ježiš uzdravuje chorých

29 Keď potom vyšiel zo synagógy, pobral sa s učeníkmi do Šimonovho a Andrejovho domu.

30 Tu našli Šimonovu svokru ležať chorú v posteli s vysokou horúčkou. Povedali Ježišovi, čo ju trápi.

31 Pristúpil k jej lôžku, chytil ju za ruku a pomohol jej sadnúť si. Horúčka jej ihneď klesla, vstala a pripravila im obed.

32 Večer, keď zapadlo slnko, bolo nádvorie plné chorých a posadnutých démonmi, ktorých k nemu priviedli, aby ich uzdravil,

33 a pred domom sa zhromaždil a pozoroval ho obrovský zástup ľudí z celého mesta.

34 V ten večer uzdravil veľký počet chorých a mnohých démonov vyhnal z ich obetí. Ale nedovolil im hovoriť, lebo vedeli, že je Mesiáš -- Svätý Boží Syn.

35 Na druhé ráno vstal Ježiš ešte pred svitaním a odišiel na osamelé miesto, kde sa mohol v pokoji modliť.

36 O trochu neskôr ho Šimon aj ostatní učeníci šli hľadať.

37 Keď ho našli, vraveli mu: Každý sa spytuje len na teba!"

38 On im odpovedal: Musím ísť do okolitých dedín a oznámiť ľuďom moje posolstvo, veď preto som prišiel."

39 A potom kázal v synagógach po celej Galilei a vyháňal démonov.

Uzdravenie malomocného

40 Raz k nemu pristúpil človek postihnutý malomocenstvom, hodil sa pred ním na kolená a úpenlivo ho prosil: Pane, ja viem, že ma môžeš uzdraviť, ak budeš chcieť!"

41 Ježišovi ho prišlo ľúto, natiahol ruku, dotkol sa ho a povedal: Chcem, aby si bol čistý!"

42 Len čo vyslovil tieto slová, nezostalo po malomocenstve ani stopy.

43 Ale Ježiš mu prísne nariadil: Choď a ukáž sa židovskému kňazovi.

44 No cestou sa nikde nezastavuj a s nikým sa nedávaj do reči. Zároveň vezmi so sebou obetný dar, ako to nariadil Mojžiš uzdraveným z malomocenstva, aby všetci mali dôkaz, že si naozaj zdravý."

45 Ale uzdravený nevydržal mlčať a všetkým radostne oznamoval, čo sa s ním stalo. A tak sa Ježiš nemohol verejne dostať do nijakého mesta, lebo zástup by ho bol zadlávil. Zdržiaval sa preto na opustených miestach, ale aj ta sa za ním zbiehali zástupy ľudí zo všetkých strán.