Bibelen på hverdagsdansk

Markus 1

Johannes Døber og hans budskab

1Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.

At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.[a] Der står jo skrevet:

„Jeg vil sende min udsending foran dig.
    Han skal berede vejen for dig.”[b]

og:

„Der lyder en stemme i ødemarken:
‚Ban vej for Herren!
    Gør vejen klar til hans komme!’ ”[c]

Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.[d] Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.[e] Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”[f]

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd

Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 10 Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due. 11 Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”[g]

Fristelsen i ørkenen

12-13 Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige

14 Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,[h] og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle om Gud. 15 „Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”

Jesus udvælger sine første disciple

16 En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. 17 „Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem. 18 Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.[i]

19 Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæusʼ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene. 20 Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.

Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder

21 Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. 22 Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.

23 Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd. 24 Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”

25 „Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus. 26 Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.

27 De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!” 28 Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme

29 Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. 30 Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus. 31 Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.

32 Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi,[j] bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus. 33 Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset. 34 Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.[k]

Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa

35 Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. 36 Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham. 37 Da de fandt ham, sagde de: „Alle folk spørger efter dig.” 38 „Lad os tage hen til de andre landsbyer,” sagde Jesus. „De skal også høre det budskab, jeg er kommet for at fortælle.”

39 Så vandrede Jesus gennem hele Galilæa og fortalte sit budskab i synagogerne, og han befriede mange mennesker fra dæmonernes magt.

Jesus helbreder en spedalsk mand

40 En dag kom der en spedalsk[l] mand til Jesus. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. „Hvis du vil, kan du gøre mig rask!” sagde han. 41 Jesus fik dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud og rørte ved ham. „Det vil jeg!” sagde Jesus. „Bliv rask!” 42 I samme øjeblik forsvandt spedalskheden. Manden var totalt helbredt. 43 Jesus sagde da til ham: 44 „Lad være med at fortælle det her til nogen. Men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”

45 Men da manden gik derfra, råbte han til højre og venstre, at han var blevet helbredt. Folk stimlede nu sammen i store klynger omkring Jesus, og fra den dag var det umuligt for ham at gå ubemærket ind i en by. Han opholdt sig på øde steder, men selv dér kom folk til ham alle vegne fra.

Notas al pie

  1. 1,2 Nogle håndskrifter siger „profeten Esajas” i stedet for „profeterne” (dvs. de profetiske bøger).
  2. 1,2 Mal. 3,1a.
  3. 1,3 Es. 40,3 LXX.
  4. 1,6 Denne særlige påklædning var den samme som profeten Elias havde, og den kendetegnede ham som profet. Se 2.Kong. 1,8.
  5. 1,7 At tage gæsternes sandaler af og vaske deres fødder var den ringeste slaves arbejde.
  6. 1,8 Se noten til Matt. 1,18.
  7. 1,11 Kan muligvis også oversættes: „Jeg glæder mig over dig.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.
  8. 1,14 Herodes Antipas, en søn af Herodes den Store.
  9. 1,18 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså mere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.
  10. 1,32 På sabbatsdagen havde jøderne ikke lov til at udføre noget fysisk krævende arbejde og måtte kun gå en kort distance. Sabbatten strakte sig fra fredag ved solnedgang til lørdag ved solnedgang.
  11. 1,34 Se vers 24. Ånderne vidste udmærket, at Jesus var den ventede Messias, Guds egen Søn, men hvis det blev almindeligt kendt på dette tidlige tidspunkt, ville det lægge hindringer i vejen for det arbejde, Jesus var kommet for at udføre.
  12. 1,40 Det vides ikke med sikkerhed, om det var den samme sygdom, man i dag kender som spedalskhed. Muligvis dækker udtrykket over flere smitsomme hudsygdomme. I alle tilfælde blev sådanne mennesker afsondret fra samfundet og betragtet som „urene” mennesker. De skulle bo uden for byerne, og ingen turde røre ved dem af frygt for smittefaren.

Nkwa Asem

Marko 1

Yohane Osuboni asɛnka

1Asɛmpa a ɛfa Yesu Kristo, Onyankopɔn Ba no ho mfitiase ni:

Odiyifo Yesaia nhoma no mu no, Onyankopɔn kae se, ɔbɛsoma ne Ba aba asase so. Nanso ɔbɔfo bi bedi n’anim a, ɔno na obesiesie kwan ama no.

Saa ɔbɔfo yi bɛtena sare so, na wateɛm se, “Munsiesie Awurade akwan. Obiara nsiesie ne ho mfa ntwɛn Awurade ba no.”

Saa ɔbɔfo no, ɔne Yohane Osuboni. Ɔtenaa sare so, na ɔkyerɛkyerɛɛ wɔn se, wonnu wɔn ho wɔ wɔn bɔne ho, na wɔmma wɔmmɔ wɔn asu sɛnea ɛbɛyɛ a Onyankopɔn de wɔn bɔne befiri wɔn. Nnipa fifi Yerusalem ne Yudea nkurow so kohuu Yohane, tiee no. Na wɔkaa wɔn bɔne kyerɛɛ no no, ɔbɔɔ wɔn asu wɔ asubɔnten Yordan mu. Na Yohane hyɛ atade a wɔde aboa nhoma na apam a aboa nhoma abɔso nso bɔ mu. N’aduan yɛ mmoadabi ne ɛwo. Ne nkyerɛkyerɛ no mu, ɔkae se, “Ɛrenkyɛ koraa, obi bɛba a ɔwɔ tumi sen me a, ne mpaboa mpo ɛnsɛ sɛ mikita. Me de, mede nsu na ɛbɔ mo asu, na ɔno de, ɔde Onyankopɔn Honhom Kronkron na ɛbɛbɔ mo asu!”

Yesu asubɔ ne ne sɔhwɛ

Da bi, Yesu fii Nasaret a ɛwɔ Galileaman mu bae maa Yohane bɔɔ no asu wɔ asubɔnten Yordan mu. 10 Yesu fi nsu no mu sii koko so ara pɛ, ohui sɛ ɔsoro abue na Honhom Kronkron resian sɛ aborɔnoma aba ne so. Saa bere no ara mu, 11 ɛnne bi fi soro kae se, “Wone me dɔ Ba a wosɔ m’ani.”

12 Ɛhɔ ara, Honhom Kronkron de Yesu kɔɔ sare so. 13 Ɔtenaa hɔ adaduanan a, na obiara nka ne ho ka wuram mmoa nko ara. Ɛhɔ na ɔbonsam sɔɔ no hwɛe. Akyiri yi, abɔfo ba bɛsom no.

Asuafo baanan a wodi kan no frɛ

14 Ɔhene Herode kyeree Yohane akyi no, Yesu kɔɔ Galilea kɔkaa Asɛmpa no wɔ hɔ.

15 Ɔkae se, “Bere no awie du! Onyankopɔn Ahenni no abɛn. Monsakra mo adwene na munnye Asɛmpa no nni!”

16 Da bi a Yesu nam Galilea mpoano no, ohuu Simon ne ne nua Andrea sɛ wɔregu asau.

17 Yesu frɛɛ wɔn se, “Mummedi m’akyi! Na mɛma mo ayɛ nnipayifo.” 18 Ɛhɔ ara, wogyaw wɔn asau no guu hɔ bedii n’akyi.

19 Ɔkɔɔ n’anim kakra no, ohuu Sebedeo mma baanu a, wɔfrɛ ɔbaako Yohane, ɛnna ɔbaako nso Yakobo, sɛ wɔte ɔkorow mu renwene wɔn asau. 20 Ɔfrɛɛ wɔn nso sɛ wommedi n’akyi. Ntɛm ara, wogyaw wɔn agya Sebedeo ne n’apaafo hɔ wɔ ɔkorow no mu bedii n’akyi.

Yesu tu honhommɔne

21 Yesu ne n’akyidifo yi beduu Kapernaum. Na Homeda dui no, ɔkɔɔ asɔredan mu kɔkaa Asɛmpa no. 22 Nnipa no tee asɛm no no, wɔn ho dwiriw wɔn, efisɛ, ɔkasae te sɛ obi a ɔwɔ tumi, na mmom wankasa sɛ mmara no akyerɛkyerɛfo no.

23 Amonom hɔ ara, ɔbarima bi a honhommɔne bi hyɛ ne mu de nteɛteɛm puee wɔ Asɔredan mu hɔ se, 24 “Dɛn na wo Nasaretni Yesu wɔ ne yɛn yɛ? Woaba sɛ worebɛsɛe yɛn anaa? Minim wo sɛ wone Onyankopɔn Ba Kronkron no!”

25 Yesu teɛteɛɛ honhommɔne no se, “Mua w’ano! Fi ne mu kɔ!” 26 Honhommɔne no wosow saa ɔbarima no ma ɔteɛteɛɛm dennen na etu kɔe. 27 Nnipa no nyinaa ho dwiriw wɔn ma wobisabisaa wɔn ho wɔn ho se, “Nkyerɛkyerɛ foforo bɛn ni? Ahonhommɔne mpo tie ne nne!”

28 Saa anwonwade a ɔyɛɛ yi ho asɛm trɛw faa Galileaman mu nyinaa.

Yesu sa nyarewa

29 Wofi asɔredan no mu no, ɔne n’asuafo no kɔɔ Simon ne Andrea fi. 30 Wɔkɔtoo sɛ atiridii abɔ Simon asebea ma ɔda hɔ. 31 Yesu kɔɔ faako a ɔda hɔ, kosoo ne nsa ma ɔsɔre tenaa ase. Ɛhɔ ara, atiridii no tu fii ne so. Ɔsɔre noaa aduan maa wɔn.

32 Eduu anwummere no, nnipa no de ayarefo ne wɔn a wɔwɔ ahonhommɔne brɛɛ Yesu sɛ ɔnsa wɔn yare. 33 Nnipa bebree bɛboaa wɔn ho ano wɔ ofi no abobow ano, hwɛɛ nea ɛrekɔ so. 34 Saa anwummere no ara, Yesu saa ayarefo bebree yare.Otuu ahonhommɔne bebree nso. Nanso wamma ahonhommɔne no ankasa, efisɛ, na wonim no.

Yesu asɛnka wɔ Galilea

35 Ade kyee anɔpatutuutu no, Yesu nko ara kɔɔ sare so kɔbɔɔ mpae.

36 Akyiri yi, Simon ne ebinom nso fii adi kɔhwehwɛɛ no, 37 na wohuu no no, wɔka kyerɛɛ no se, “Nnipa bebree rehwehwɛ wo.”

38 Ɔka kyerɛɛ wɔn se, “Ɛsɛ sɛ yɛkɔ nkurow a aka no so, na mekɔka m’asɛm kyerɛ wɔn, efisɛ, ɛno nti na mebae.”

39 Enti ɔkɔɔ Galileaman mu baabiara kɔkaa Asɛmpa no wɔ hyiadan mu, tuu ahonhommɔne bebree nso.

Yesu sa ɔkwatani bi yare

40 Ɔkwatani bi bɛkotow no srɛɛ no sɛ, “Mesrɛ wo, sa me yare.”

41 Ɔkwatani no yɛɛ Yesu mmɔbɔ, enti ɔde ne nsa kaa no kae se, “Mɛsa wo yare! Wo ho ntɔ wo!” 42 Amonom hɔ ara, kwata no fii ne ho maa ne ho tɔɔ no!

43 Yesu bɔɔ n’ano denneenen se, 44 “Nka saa asɛm yi nkyerɛ obiara, na mmom fa wo ho kɔkyerɛ ɔsɔfo. Sɛ worekɔ a, fa w’afɔrebɔde a Mose ahyɛ sɛ akwatafo a wɔasa wɔn yare mfa nka wɔn ho nkɔ no, ka wo ho kɔ sɛnea ɛbɛma obiara ahu sɛ, wo ho atɔ wo bio.”

45 Nanso ɔrekɔ no nyinaa, na ɔde nteɛteɛm rebɔ n’ayaresa no ho dawuru. Esiane eyi nti, sɛ Yesu kɔ baabiara a, nnipadɔm betwa ne ho hyia. Ɛno nti, afei baabiara a ɔbɛkɔ no, onyi ne ho adi. Enti ɔtenaa sare so hɔ maa nnipa bebree baa ne nkyɛn wɔ hɔ.