Lukasevangeliet 6 – BPH & NVI-PT

Bibelen på hverdagsdansk

Lukasevangeliet 6:1-49

Jesus er herre over sabbatten

Matt. 12,1-8; Mark. 2,23-28

1En dag, da det var sabbat, kom Jesus og hans disciple på deres vandring forbi nogle kornmarker. Disciplene plukkede nogle aks, gned dem mellem hænderne og spiste kernerne. 2Men nogle af farisæerne irettesatte dem: „Hvorfor høster I korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”

3„Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd var sultne?” sagde Jesus. 4„Han gik op til Guds hus, spiste af de hellige brød og gav også nogle til sine ledsagere. Det er jo ellers kun præsterne, der har lov til at spise af dem.”

5Så tilføjede han: „Menneskesønnen er herre over sabbatten.”

Jesus helbreder en mand på sabbatten

Matt. 12,9-14; Mark. 3,1-6

6En anden sabbat var Jesus igen gået ind i en synagoge og underviste forsamlingen. Blandt de tilstedeværende var en mand, hvis højre hånd var forkrøblet. 7De skriftlærde og farisæerne holdt øje med Jesus for at se, om han ville helbrede på en sabbat, for så havde de noget at anklage ham for.

8Jesus var klar over, hvad de tænkte, og han vendte sig mod manden med den forkrøblede hånd. „Rejs dig og stå her i midten,” sagde han. Manden rejste sig. 9Så vendte Jesus sig mod farisæerne og de skriftlærde og spurgte: „Hvad siger Guds Lov? Skal hviledagen bruges til noget godt eller noget ondt, til at redde liv eller til at ødelægge liv?” 10Han så rundt på dem alle sammen og vendte sig så mod manden: „Ræk hånden frem!” sagde han. I samme øjeblik han gjorde det, var hånden rask.

11Farisæerne og de skriftlærde blev rasende, og de gav sig til at drøfte indbyrdes, hvad de skulle stille op med Jesus.

Jesus udvælger de 12 apostle

Matt. 10,1-4; Mark. 3,13-19

12En dag gik Jesus op på en bakketop for at bede. Han tilbragte natten i bøn til Gud, 13og ved daggry kaldte han sine disciple til sig og udvalgte 12 af dem, som han også kaldte apostle. 14Her er navnene på dem: Simon, som han også kaldte Peter, og dennes bror Andreas; Jakob og Johannes; Filip; Bartolomæus; 15Mattæus; Thomas; Jakob, søn af Alfæus; Simon Frihedskæmper; 16Judas, søn af Jakob, og Judas Iskariot, som blev forræder.

Jesu helbredende kraft

17-18Da de var kommet ned fra bjerget, gik de ud på en slette, hvor mange af Jesu disciple samledes omkring dem. Der var også en stor skare mennesker, som var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme. Der var jøder fra hele Judæa og Jerusalem og folk så langt nordfra som kystområdet ved Tyrus og Sidon. Jesus uddrev mange onde ånder, 19og alle i menneskemængden søgte at røre ved ham, for en sådan kraft strømmede fra ham, at alle, der rørte ved ham, blev helbredt.

Afmagtens velsignelse—selvtilstrækkelighedens forbandelse

Matt. 5,1-12

20Jesus så ud over sine disciple og sagde:

„Velsignede er I, som erkender jeres afmagt6,20 Dette kan også oversættes: „de fattige”. Udtrykket „fattige” i det Gamle Testamente henviser til dem, som er ydmyge og erkender, at de har brug for Guds hjælp. Det er en modsætning til de selvtilstrækkelige og selvretfærdige. Se også fodnoten til Luk. 4,18 og Matt. 5,3.

for I skal få del i Guds rige.

21Velsignede er I, som nu er sultne—

for I skal få jeres sult stillet.

Velsignede er I, som nu sørger—

for I skal komme til at juble.

22I er velsignede, selv når mennesker hader jer, fryser jer ud, håner jer og sværter jer til, fordi I hører mig til. 23Glæd jer, når det sker! Ja, dans af glæde, for der venter jer en stor løn i Himlen. Sådan er Guds profeter altid blevet behandlet.

24Men ve jer, der har alt—

for I har haft jeres gode dage.

25Ve jer, der er mætte nu—

for I vil komme til at lide sult.

Ve jer, der jubler nu—

for I vil komme til at sørge og græde.

26Ve jer, der lever højt på menneskelig popularitet,

for den har de falske profeter altid solet sig i.”

Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld

Matt. 5,39-48

27Jesus fortsatte: „Til jer, som ønsker at adlyde mig, siger jeg: Elsk jeres fjender! Gør godt mod dem, som hader jer. 28Velsign dem, som forbander jer. Bed for dem, som mishandler jer.

29Hvis nogen slår dig på den ene kind, så vend den anden til. Hvis nogen vil tage din yderkjortel fra dig, så lad ham også få din inderkjortel. 30Giv enhver, som beder dig, og hvis nogen tager dine ejendele, så lad være med at kræve dem tilbage.

31Gør mod andre, som I ønsker, at de skal gøre mod jer. 32Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. 33Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad prisværdigt skulle der være ved det? Det gør syndere jo også. 34Hvad særligt er der ved at låne penge ud, når I ved, I får dem igen? Selv syndere låner ud til andre syndere, når blot de får deres penge igen.

35Nej, elsk jeres fjender og gør godt imod dem. Lån jeres penge ud uden at spekulere på, om I får dem tilbage. Så bliver I rigeligt belønnet og handler som børn af den højeste Gud. Gud er nemlig god, også mod de utaknemmelige og onde. 36Vær barmhjertige, ligesom jeres Far er barmhjertig.

Om ikke at dømme andre

Matt. 7,1-2

37Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. Fordøm ikke, så I ikke selv skal blive fordømt. Tilgiv, så vil I selv få tilgivelse.

38Giv, så skal der gives jer. Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. Er I gavmilde, vil I modtage et godt, rystet, presset mål med top på.”

Om falske og ugudelige ledere

Matt. 7,3-5; 10,24; 15,14

39Jesus anvendte tit billeder i sin undervisning. „Kan en blind lede en blind?” sagde han. „Falder de ikke begge i grøften? 40En lærling står ikke over sin mester. Men enhver, som er udlært, bliver som sin mester.

41Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på. 42Hvordan kan du sige til din ven: ‚Kom, lad mig tage splinten ud af dit øje’, når du ikke ser bjælken i dit eget? Din selvretfærdige hykler! Sørg først for at få bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din vens øje.

Vurder efter resultaterne

Matt. 7,16-18

43Et godt træ bærer gode frugter, og et dårligt træ bærer dårlige frugter. 44Man bedømmer et træ efter de frugter, det frembringer. Man plukker jo heller ikke figner i et tjørnekrat eller vindruer fra en tornebusk. 45Et godt menneske henter gode ting frem af sit hjertes gode forråd. Et ondt menneske henter onde ting frem af sit hjertes onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.

Sande og falske disciple

Matt. 7,24-27

46Hvorfor kalder I mig ‚Herre’, når I ikke gør, hvad jeg siger? 47Men de, som kommer til mig og hører mine ord og handler på dem, lad mig fortælle jer, hvem de ligner. 48De ligner en mand, der skulle til at bygge et hus. Han gravede dybt ned til han nåede klippegrunden, og den brugte han som fundament for sit hus. Selv da der blev oversvømmelse, og vandet skyllede mod huset, stod det urokkeligt fast, for det var bygget på et godt fundament.6,48 Se noten til Matt. 7,25. 49De, som har hørt mine ord uden at handle på dem, ligner derimod en mand, der byggede sit hus på den bare jord uden et godt fundament. Da så oversvømmelsen kom og skyllede imod det hus, styrtede det hele sammen i en ruinhob.”

Nova Versão Internacional

Lucas 6:1-49

O Senhor do Sábado

(Mt 12.1-14; Mc 2.23–3.6)

1Certo sábado, enquanto Jesus passava pelas lavouras de cereal, seus discípulos começaram a colher e a debulhar espigas com as mãos, comendo os grãos. 2Alguns fariseus perguntaram: “Por que vocês estão fazendo o que não é permitido no sábado?”

3Jesus lhes respondeu: “Vocês nunca leram o que fez Davi quando ele e seus companheiros estavam com fome? 4Ele entrou na casa de Deus e, tomando os pães da Presença, comeu o que apenas aos sacerdotes era permitido comer e os deu também aos seus companheiros”. 5E então lhes disse: “O Filho do homem é Senhor do sábado”.

6Noutro sábado, ele entrou na sinagoga e começou a ensinar; estava ali um homem cuja mão direita era atrofiada. 7Os fariseus e os mestres da lei estavam procurando um motivo para acusar Jesus; por isso o observavam atentamente, para ver se ele iria curá-lo no sábado. 8Mas Jesus sabia o que eles estavam pensando e disse ao homem da mão atrofiada: “Levante-se e venha para o meio”. Ele se levantou e foi.

9Jesus lhes disse: “Eu pergunto: O que é permitido fazer no sábado: o bem ou o mal, salvar a vida ou destruí-la?”

10Então, olhou para todos os que estavam à sua volta e disse ao homem: “Estenda a mão”. Ele a estendeu, e ela foi restaurada. 11Mas eles ficaram furiosos e começaram discutir entre si o que poderiam fazer contra Jesus.

A Escolha dos Doze Apóstolos

(Mc 3.13-19)

12Num daqueles dias, Jesus saiu para o monte a fim de orar, e passou a noite orando a Deus. 13Ao amanhecer, chamou seus discípulos e escolheu doze deles, a quem também designou apóstolos:

14Simão, a quem deu o nome de Pedro; seu irmão André;

Tiago;

João;

Filipe;

Bartolomeu;

15Mateus;

Tomé;

Tiago, filho de Alfeu;

Simão, chamado zelote;

16Judas, filho de Tiago;

e Judas Iscariotes, que veio a ser o traidor.

Bênçãos e Ais

17Jesus desceu com eles e parou num lugar plano. Estavam ali muitos dos seus discípulos e uma imensa multidão procedente de toda a Judeia, de Jerusalém e do litoral de Tiro e de Sidom, 18que vieram para ouvi-lo e serem curados de suas doenças. Os que eram perturbados por espíritos imundos ficaram curados, 19e todos procuravam tocar nele, porque dele saía poder que curava todos.

20Olhando para os seus discípulos, ele disse:

“Bem-aventurados vocês os pobres,

pois a vocês pertence o Reino de Deus.

21Bem-aventurados vocês que agora têm fome,

pois serão satisfeitos.

Bem-aventurados vocês que agora choram,

pois haverão de rir.

22Bem-aventurados serão vocês quando os odiarem,

expulsarem e insultarem,

e eliminarem o nome de vocês, como sendo mau,

por causa do Filho do homem.

23“Regozijem-se nesse dia e saltem de alegria, porque grande é a sua recompensa no céu. Pois assim os antepassados deles trataram os profetas.

24“Mas ai de vocês os ricos,

pois já receberam sua consolação.

25Ai de vocês que agora têm fartura,

porque passarão fome.

Ai de vocês que agora riem,

pois haverão de se lamentar e chorar.

26Ai de vocês quando todos falarem bem de vocês,

pois assim os antepassados deles trataram os falsos profetas.

O Amor aos Inimigos

(Mt 5.38-48)

27“Mas eu digo a vocês que estão me ouvindo: Amem os seus inimigos, façam o bem aos que os odeiam, 28abençoem os que os amaldiçoam, orem por aqueles que os maltratam. 29Se alguém bater em você numa face, ofereça-lhe também a outra. Se alguém tirar de você a capa, não o impeça de tirar a túnica. 30Dê a todo aquele que pedir, e se alguém tirar o que pertence a você, não lhe exija que o devolva. 31Como vocês querem que os outros lhes façam, façam também vocês a eles.

32“Que mérito vocês terão se amarem aos que os amam? Até os pecadores amam aos que os amam. 33E que mérito terão se fizerem o bem àqueles que são bons para com vocês? Até os pecadores agem assim. 34E que mérito terão se emprestarem a pessoas de quem esperam devolução? Até os pecadores emprestam a pecadores, esperando receber devolução integral. 35Amem, porém, os seus inimigos, façam-lhes o bem e emprestem a eles, sem esperar receber nada de volta. Então, a recompensa que terão será grande e vocês serão filhos do Altíssimo, porque ele é bondoso para com os ingratos e maus. 36Sejam misericordiosos, assim como o Pai de vocês é misericordioso.

O Julgamento ao Próximo

(Mt 7.1-6)

37“Não julguem e vocês não serão julgados. Não condenem e não serão condenados. Perdoem e serão perdoados. 38Deem e será dado a vocês: uma boa medida, calcada, sacudida e transbordante será dada a vocês. Pois a medida que usarem também será usada para medir vocês”.

39Jesus fez também a seguinte comparação: “Pode um cego guiar outro cego? Não cairão os dois no buraco? 40O discípulo não está acima do seu mestre, mas todo aquele que for bem preparado será como o seu mestre.

41“Por que você repara no cisco que está no olho do seu irmão e não se dá conta da viga que está em seu próprio olho? 42Como você pode dizer ao seu irmão: ‘Irmão, deixe-me tirar o cisco do seu olho’, se você mesmo não consegue ver a viga que está em seu próprio olho? Hipócrita, tire primeiro a viga do seu olho e então você verá claramente para tirar o cisco do olho do seu irmão.

A Árvore e seu Fruto

(Mt 7.15-20)

43“Nenhuma árvore boa dá fruto ruim, nenhuma árvore ruim dá fruto bom. 44Toda árvore é reconhecida por seus frutos. Ninguém colhe figos de espinheiros, nem uvas de ervas daninhas. 45O homem bom tira coisas boas do bom tesouro que está em seu coração, e o homem mau tira coisas más do mal que está em seu coração, porque a sua boca fala do que está cheio o coração.

O Prudente e o Insensato

(Mt 7.24-29)

46“Por que vocês me chamam ‘Senhor, Senhor’ e não fazem o que eu digo? 47Eu mostrarei com quem se compara aquele que vem a mim, ouve as minhas palavras e as pratica. 48É como um homem que, ao construir uma casa, cavou fundo e colocou os alicerces na rocha. Quando veio a inundação, a torrente deu contra aquela casa, mas não a conseguiu abalar, porque estava bem construída. 49Mas aquele que ouve as minhas palavras e não as pratica é como um homem que construiu uma casa sobre o chão, sem alicerces. No momento em que a torrente deu contra aquela casa, ela caiu, e a sua destruição foi completa”.