Lukasevangeliet 24 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

Lukasevangeliet 24:1-53

Jesus genopstår

Matt. 28,1-8; Mark. 16,1-8; Joh. 20,1

1Meget tidligt søndag morgen tog kvinderne deres aromatiske salve med ud til graven. 2Her så de, at den store sten, der havde spærret for indgangen, var rullet til side. 3De gik indenfor—men Herren Jesu lig var der ikke. 4De vidste ikke, hvad de skulle tro, men pludselig stod to mænd foran dem, klædt i blændende hvide klæder. 5Kvinderne blev skrækslagne og så ned i jorden. „Hvorfor søger I efter den levende blandt de døde?” spurgte mændene. 6„Han er ikke her. Han er stået op fra de døde! Husk, hvad han sagde til jer, allerede mens I var i Galilæa, 7nemlig at Menneskesønnen skulle forrådes og udleveres til onde mennesker, som ville korsfæste ham. Men på den tredje dag ville han genopstå!”

8Nu huskede de, hvad Jesus havde sagt, 9og de skyndte sig ind i byen for at fortælle det til de 11 disciple og alle de andre. 10Det var Maria Magdalene, Johanna og Maria, Jakobs mor, der sammen med de andre kvinder fortalte det til apostlene, 11som dog havde svært ved at tage dem alvorligt. De troede i hvert fald ikke på dem.

12Men Peter løb alligevel ud til graven for at se nærmere efter. Da han kom derud, bøjede han sig ned og kiggede ind gennem den lave åbning. Der var ikke andet at se end de efterladte ligklæder. Så gik han hjem, mens han undrede sig over, hvad der mon var sket.

Jesus viser sig for to disciple på vej til Emmaus

Mark. 16,12-13

13Samme dag var to disciple på vej til landsbyen Emmaus, der ligger 11 kilometer24,13 Teksten siger: „60 stadier”. fra Jerusalem. 14Mens de gik og snakkede med hinanden om alt det, der var sket, 15kom Jesus selv og fulgtes med dem. 16Men de genkendte ham ikke. 17„Hvad er det, I er så optaget af?” spurgte han.

De standsede og så bedrøvet på ham. 18Den ene, som hed Kleofas, svarede: „Du må være den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der lige er sket.”

19„Hvad er der sket?”

„Det med Jesus fra Nazaret. Han var en profet, som talte med stor visdom og gjorde mange mirakler. Gud var med ham, og folk var begejstrede for ham. 20Men ypperstepræsterne og vores ledere arresterede ham og udleverede ham til romerne, for at han kunne blive dømt til døden. Og så blev han korsfæstet. 21Vi havde ellers håbet, at det var ham, der var Messias, og at han ville befri Israel.”

„Men der er sket mere endnu,” fortsatte Kleofas. „I dag er det nemlig den tredje dag regnet fra den dag, han blev korsfæstet, 22og nogle af de kvinder, som hører med blandt disciplene, gik tidligt i morges ud til graven, og de har gjort os endnu mere forvirrede. 23De kom nemlig tilbage og sagde, at hans lig ikke var i graven. De fortalte også, at de havde haft et syn af engle, som sagde, at han lever. 24Så løb nogle af de andre disciple derud, og de fandt det sådan, som kvinderne havde fortalt. De kunne heller ikke finde Jesu lig!”

25„Hvor er i tungnemme!” udbrød Jesus. „Hvorfor har I så svært ved at tro på, hvad profeterne har forudsagt? 26At Messias skulle lide og dø, før han gik ind til sin herlighed, er jo netop Guds plan.” 27Derpå citerede Jesus stykke efter stykke fra Skrifterne, lige fra Første Mosebog og gennem alle de profetiske bøger, og han forklarede de mange profetiske ord, der handlede om ham.

28De var nu nået frem til Emmaus, og Jesus ville gå videre, 29men de bad ham indtrængende om at blive natten over hos dem, for det var allerede sent på eftermiddagen. Han gik derfor med dem hjem. 30Da de skulle til at spise, tog Jesus brødet, takkede Gud, brækkede det i stykker og gav dem det. 31Da var det, som om deres øjne åbnedes, og nu kunne de genkende ham. Men i samme øjeblik blev han usynlig for dem.

32„Var det ikke, som om vores hjerter brændte, mens han gik på vejen og forklarede Skrifterne for os?” sagde de til hinanden. 33Uden at spilde et øjeblik brød de op og begav sig på vej tilbage til Jerusalem. Dér fandt de både de 11 apostle og de øvrige disciple forsamlede, 34og de blev modtaget med ordene: „Herren er virkelig genopstået! Simon har set ham!”

35De to fortalte nu, hvad de havde oplevet på vejen, og hvordan de havde genkendt Jesus, da han brækkede brødet i stykker.

Jesus viser sig for inderkredsen af disciple

Mark. 16,14; Joh. 20,19-23

36Mens de snakkede om, hvad der var sket, stod Jesus pludselig midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!” 37De blev alle forskrækkede og troede, de så et genfærd.

38„Hvorfor er I så bange?” spurgte Jesus. „Og hvorfor tvivler I? 39Se på mine hænder! Se på mine fødder! Kan I ikke se, at det er mig? Her, føl på mig! I kan jo se, at jeg har en krop, og det har et genfærd ikke.”

40Samtidig rakte han hænderne frem, og han viste dem sine fødder, så de kunne se naglemærkerne. 41Men de var stadig i tvivl og var på én gang både glade og skeptiske. Så spurgte han: „Har I noget at spise her?” 42De rakte ham et stykke stegt fisk, 43og han spiste det, mens de stirrede på ham.

44„Husker I ikke, at jeg fortalte jer, at alt, hvad der står skrevet om mig i Toraen, Profetbøgerne og Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse?” 45Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne, 46og han sagde til dem: „Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag, 47og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag. Med udgangspunkt i Jerusalem 48skal I fortælle om alt, hvad I har hørt og set og oplevet. 49Jeg vil sende Helligånden til jer, sådan som min Far har lovet. Men I skal forholde jer i ro her i byen, indtil I er blevet udrustet med kraften fra Gud!”

Jesus tages op til Himlen

Mark. 16,19; ApG. 1,9-11

50Senere tog Jesus disciplene med ud af Jerusalem og hen i nærheden af Betania. Han løftede hænderne og velsignede dem. 51Og mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev taget op til Himlen. 52Disciplene lovpriste ham og vendte derpå glade tilbage til Jerusalem, 53og de kom til stadighed i templet og priste Gud.

New International Reader’s Version

Luke 24:1-53

Jesus Rises From the Dead

1It was very early in the morning on the first day of the week. The women took the spices they had prepared. Then they went to the tomb. 2They found the stone rolled away from it. 3When they entered the tomb, they did not find the body of the Lord Jesus. 4They were wondering about this. Suddenly two men in clothes as bright as lightning stood beside them. 5The women were terrified. They bowed down with their faces to the ground. Then the men said to them, “Why do you look for the living among the dead? 6Jesus is not here! He has risen! Remember how he told you he would rise. It was while he was still with you in Galilee. 7He said, ‘The Son of Man must be handed over to sinful people. He must be nailed to a cross. On the third day he will rise from the dead.’ ” 8Then the women remembered Jesus’ words.

9They came back from the tomb. They told all these things to the 11 apostles and to all the others. 10Mary Magdalene, Joanna, Mary the mother of James, and the others with them were the ones who told the apostles. 11But the apostles did not believe the women. Their words didn’t make any sense to them. 12But Peter got up and ran to the tomb. He bent over and saw the strips of linen lying by themselves. Then he went away, wondering what had happened.

On the Road to Emmaus

13That same day two of Jesus’ followers were going to a village called Emmaus. It was about seven miles from Jerusalem. 14They were talking with each other about everything that had happened. 15As they talked about those things, Jesus himself came up and walked along with them. 16But God kept them from recognizing him.

17Jesus asked them, “What are you talking about as you walk along?”

They stood still, and their faces were sad. 18One of them was named Cleopas. He said to Jesus, “Are you the only person visiting Jerusalem who doesn’t know? Don’t you know about the things that have happened there in the last few days?”

19“What things?” Jesus asked.

“About Jesus of Nazareth,” they replied. “He was a prophet. He was powerful in what he said and did in the sight of God and all the people. 20The chief priests and our rulers handed Jesus over to be sentenced to death. They nailed him to a cross. 21But we had hoped that he was the one who was going to set Israel free. Also, it is the third day since all this happened. 22Some of our women amazed us too. Early this morning they went to the tomb. 23But they didn’t find his body. So they came and told us what they had seen. They saw angels, who said Jesus was alive. 24Then some of our friends went to the tomb. They saw it was empty, just as the women had said. They didn’t see Jesus’ body there.”

25Jesus said to them, “How foolish you are! How long it takes you to believe all that the prophets said! 26Didn’t the Messiah have to suffer these things and then receive his glory?” 27Jesus explained to them what was said about himself in all the Scriptures. He began with Moses and all the Prophets.

28They approached the village where they were going. Jesus kept walking as if he were going farther. 29But they tried hard to keep him from leaving. They said, “Stay with us. It is nearly evening. The day is almost over.” So he went in to stay with them.

30He joined them at the table. Then he took bread and gave thanks. He broke it and began to give it to them. 31Their eyes were opened, and they recognized him. But then he disappeared from their sight. 32They said to each other, “He explained to us what the Scriptures meant. Weren’t we excited as he talked with us on the road?”

33They got up and returned at once to Jerusalem. There they found the 11 disciples and those with them. They were all gathered together. 34They were saying, “It’s true! The Lord has risen! He has appeared to Simon!” 35Then the two of them told what had happened to them on the way. They told how they had recognized Jesus when he broke the bread.

Jesus Appears to the Disciples

36The disciples were still talking about this when Jesus himself suddenly stood among them. He said, “May you have peace!”

37They were surprised and terrified. They thought they were seeing a ghost. 38Jesus said to them, “Why are you troubled? Why do you have doubts in your minds? 39Look at my hands and my feet. It’s really me! Touch me and see. A ghost does not have a body or bones. But you can see that I do.”

40After he said that, he showed them his hands and feet. 41But they still did not believe it. They were amazed and filled with joy. So Jesus asked them, “Do you have anything here to eat?” 42They gave him a piece of cooked fish. 43He took it and ate it in front of them.

44Jesus said to them, “This is what I told you while I was still with you. Everything written about me in the Law of Moses, the Prophets and the Psalms must come true.”

45Then he opened their minds so they could understand the Scriptures. 46He told them, “This is what is written. The Messiah will suffer. He will rise from the dead on the third day. 47His followers will preach in his name. They will tell others to turn away from their sins and be forgiven. People from every nation will hear it, beginning at Jerusalem. 48You have seen these things with your own eyes. 49I am going to send you what my Father has promised. But for now, stay in the city. Stay there until you have received power from heaven.”

Jesus Is Taken Up Into Heaven

50Jesus led his disciples out to the area near Bethany. Then he lifted up his hands and blessed them. 51While he was blessing them, he left them. He was taken up into heaven. 52Then they worshiped him. With great joy, they returned to Jerusalem. 53Every day they went to the temple, praising God.