Lukasevangeliet 23 – BPH & NSP

Dommen afsiges, og Jesus føres til Pilatus

Matt. 27,1-2.11-14; Mark. 15,1-5; Joh. 18,28-38

1Så var mødet forbi, og hele forsamlingen brød op og førte Jesus til den romerske guvernør, Pilatus. 2Her kom de frem med følgende anklage: „Manden her vildleder vores folk. Han siger, at man ikke skal betale skat til kejseren, og han påstår, at han er Messias, det vil sige en konge.”

3Pilatus spurgte ham: „Er du jødernes konge?”

„Det kan man godt sige,” svarede Jesus.

4Efter forhøret sagde Pilatus til ypperstepræsterne og mængden, der var stimlet sammen: „Jeg finder intet grundlag for en anklage mod ham.”

5Men de forstærkede blot deres anklager: „Han volder uro i hele vores land med sin undervisning, både i Galilæa, hvor han begyndte, og nu også her i Jerusalem!”

Jesus for Herodes

6Da Pilatus hørte, at Jesus var fra Galilæa, 7sendte han ham til Herodes, som netop i de dage opholdt sig i Jerusalem. Herodes var nemlig regent over Galilæa. 8Herodes blev begejstret over at få lejlighed til at se Jesus, for han havde hørt meget om ham, og han håbede at kunne få ham til at gøre et mirakel. 9Han stillede ham derfor en række spørgsmål, men Jesus svarede ikke.

10Ypperstepræsterne og de skriftlærde stod ved siden af og fortsatte med deres voldsomme anklager. 11Så gav Herodes og hans soldater sig til at håne Jesus og gøre nar af ham. De kastede en farvestrålende kappe over ham og sendte ham tilbage til Pilatus.

12Den dag lagde Herodes og Pilatus deres gamle fjendskab bag sig.

Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste

Matt. 27,15-26; Mark. 15,6-15; Joh. 18,39–19,16

13Pilatus sammenkaldte nu ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere. 14„I har ført den mand herhen til mig og anklaget ham for at vildlede det jødiske folk,” sagde han. „Jeg har forhørt ham, mens I hørte på det, men jeg har ikke fundet ham skyldig i noget af det, I anklager ham for. 15Det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham her tilbage. Manden har ikke foretaget sig noget, som han kan dømmes til døden for. 16Derfor vil jeg give ham en advarsel ved at lade ham piske og derefter løslade ham.”23,16 Nogle håndskrifter har tilføjet vers 17: „Han var nødt til at løslade en fange på højtiden.”

18Men da lød der en råben fra folkehoben: „Henret ham, og lad os få Barabbas fri!” 19(Barabbas sad fængslet for drab, og fordi han havde startet et oprør i Jerusalem).

20Pilatus ville helst sætte Jesus fri, så han prøvede endnu en gang at tale dem til fornuft, 21men hoben råbte i kor: „Korsfæst ham, korsfæst ham!”

22For tredje gang råbte Pilatus til dem: „Hvorfor? Hvad ondt har han gjort? Jeg finder ingen grund til, at han skal dø. Jeg vil lade ham piske, og så vil jeg løslade ham!”

23Men folk råbte højere og højere, at Jesus skulle korsfæstes, og til sidst gav Pilatus efter for deres krav. 24Han dømte Jesus til døden, som de forlangte. 25Derefter befalede han, at Barabbas skulle løslades, som de havde bedt om. Jesus blev derpå udleveret til at lide den straf, som folket havde ønsket.

Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere

Matt. 27,32-44; Mark. 15,21-32; Joh. 19,17-27

26Da de romerske soldater trak af sted med Jesus for at korsfæste ham uden for byen, mødte de en mand, som var på vej ind i byen. Han hed Simon og var fra Kyrene. Ham tvang de til at gå bagefter Jesus og bære korset for ham.

27En stor flok mennesker fulgte med, deriblandt mange grædende kvinder. 28Jesus vendte sig til dem og sagde: „Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men over jer selv og jeres børn. 29For snart vil man sige: ‚Lykkelige er de kvinder, som er barnløse.’ 30Og man vil sige til bjergene: ‚Styrt sammen over os!’ og til højene: ‚Skjul os!’23,30 Jf. Hos. 10,8. 31For når man gør sådan med det levende træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?”

32To andre mænd, som begge var forbrydere, blev også ført ud for at blive henrettet sammen med Jesus. 33Da de kom til det sted, som kaldes „Hovedskalsstedet”, korsfæstede soldaterne Jesus sammen med de to forbrydere, den ene til højre for Jesus, den anden til venstre.

34Men Jesus bad: „Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”

Soldaterne kastede lod om hans tøj og delte det imellem sig. 35Folkeskaren stod og så til, mens de jødiske ledere hånede ham og sagde: „Andre har han reddet! Hvis han virkelig var Messias, Guds udvalgte Frelser, så burde han tage og redde sig selv!”

36Soldaterne hånede ham også. De rakte billig vin op til ham og råbte: 37„Hvis du er jødernes konge, så red dig selv!” 38Der var nemlig sømmet et skilt fast på korset over ham. „Det er jødernes konge” stod der på græsk, latin og hebraisk.23,38 Oplysningerne om sprogene mangler i nogle få håndskrifter. Se også Johs.19,20.

39Selv den ene af forbryderne, som hang ved siden af ham, gjorde nar: „Er du ikke Messias? Så red dig selv og os!” 40Men den anden forbryder irettesatte den første: „Frygter du slet ikke Gud, nu du skal dø? 41Vi får den straf, vi fortjener, men han har ikke gjort noget forkert.” 42Så sagde han: „Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.”

43Jesus svarede: „Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.”23,43 Kan måske også oversættes: „Det siger jeg dig i dag: Du skal komme med mig i Paradiset.” De oprindelige græske håndskrifter havde ikke tegnsætning.

Jesus dør

Matt. 27,45-56; Mark. 15,33-41; Joh. 19,28-30

44-45Ved tolvtiden forsvandt solens lys, og der blev mørkt over hele landet indtil klokken tre.

Pludselig blev det kraftige forhæng ved indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget ned midt igennem. 46Samtidig råbte Jesus, så højt han kunne: „Far, jeg betror dig min ånd!”23,46 Sl. 31,6. Med de ord udåndede han.

47Da den romerske officer så alt, hvad der skete, lovpriste han Gud og udbrød: „Den mand var i virkeligheden uskyldig!”

48De mange mennesker, som var fulgt med derud for at overvære korsfæstelsen, blev forfærdede over det, de så. De slog sig fortvivlet for brystet, og langsomt begyndte de at gå hjemad. 49De, der havde kendt Jesus personligt, og kvinderne, der havde fulgt med ham fra Galilæa, stod et stykke derfra og overværede det hele.

Jesus lægges i graven

Matt. 27,57-61; Mark. 15,42-47; Joh. 19,38-42

50-51Et af medlemmerne af Det jødiske Råd var en god og retskaffen mand, der hele tiden havde været i forventning om Messias’ snarlige komme, og han var imod, at rådet havde dømt Jesus til døden. Han hed Josef og kom fra byen Arimatæa i Judæa. 52Han henvendte sig nu til Pilatus og bad om at få Jesu lig udleveret. 53Det fik han lov til og tog så liget ned fra korset og svøbte det i et liglagen. Derpå anbragte han det i en klippegrav, hvor ingen endnu havde ligget. 54Det var sent fredag eftermiddag, lige før sabbatten begyndte.23,54 Et døgn hos jøderne går fra solnedgang til solnedgang.

55Da Jesu lig blev ført bort, fulgte kvinderne fra Galilæa efter, og de så den klippegrav, han blev lagt ind i. 56Efter at de var kommet hjem, tilberedte de en begravelsessalve med aromatiske olier. Men de foretog sig ikke noget på sabbatten, som den jødiske lov foreskriver.