De jødiske ledere søger en anledning til at få Jesus ryddet af vejen
Matt. 26,1-5; Mark. 14,1-2
1Tiden for påskefesten22,1 Teksten siger egentlig: „de usyrnede brøds fest” både i vers 1 og 7, men dette navn bruges her samlet for de to fester: Dels selve påskedagen, som falder på den 14. nisan, hvor lammet slagtes, og dels den efterfølgende, ugelange usyrnede brøds fest. nærmede sig. 2Ypperstepræsterne og de skriftlærde drøftede, hvordan de kunne få Jesus slået ihjel, uden at der blev uroligheder.
Judas beslutter at forråde Jesus
Matt. 26,14-16; Mark. 14,10-11
3Da fór Djævelen i Judas Iskariot, som var en af de Tolv. 4Han opsøgte ypperstepræsterne og lederne af det vagtmandskab, der hørte til templet, og han forklarede dem, hvordan han kunne forråde Jesus til dem. 5Det var de glade for at høre, og de lovede ham en vis sum penge. 6Judas accepterede, og fra det øjeblik ventede han på en gunstig anledning, hvor Jesus ikke var omgivet af en masse mennesker.
Forberedelsen til påskemåltidet
Matt. 26,17-19; Mark. 14,12-16
7Så kom den første dag under påskefesten, hvor påskelammet skulle slagtes. 8Jesus kaldte på Peter og Johannes. „Gå ind til byen og gør klar til, at vi sammen kan fejre påskemåltidet,” sagde han.
9„Hvor vil du have, at vi skal gå hen og gøre det hele parat?” spurgte de.
10„Når I kommer ind i byen, vil I møde en mand, der bærer på en vandkrukke. Følg efter ham til det hus, hvor han går ind, 11og sig til husets ejer: ‚Mesteren spørger: Hvor er det rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?’ 12Så vil han føre jer op ovenpå til et stort rum, hvor der er gjort klar med borde og hynder på gulvet. Der skal I gøre måltidet parat.”
13Da de kom ind i byen, fandt de det hele, sådan som Jesus havde sagt, og de gjorde alt klar til påskemåltidet.
Påskemåltidet påbegyndes
14Da tiden var inde, gik Jesus derhen sammen med apostlene, og de lagde sig omkring bordet for at begynde måltidet.22,14 Påskemåltidet begyndte altid efter solnedgang. Man lå på siden på hynder eller lave brikse omkring et lavt bord, der sandsynligvis var formet som et U. 15Jesus sagde til dem: „Af hele mit hjerte har jeg længtes efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, 16for jeg siger jer: Det er det sidste påskemåltid, jeg tager del i, indtil der bliver den fuldkomne påske i Guds rige.”
17Så tog han et bæger med vin, takkede Gud og sagde: „Tag denne vin og del den imellem jer, 18for jeg siger jer: Jeg skal ikke drikke vin igen, før Guds rige kommer.”
Jesus indstifter den nye pagt
Matt. 26,26-29; Mark. 14,22-25; 1.Kor. 11,23-25
19Senere tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det over, gav det videre til disciplene og sagde: „Dette brød er mit legeme, som ofres for jer. Spis det til minde om mig.”
20Efter måltidet tog han vinbægeret og sagde: „Dette bæger vin er mit blod, som udgydes for jer. Det besegler den nye pagt.”
Jesus forudsiger Judas’ forræderi
Matt. 26,21-24; Mark. 14,18-21; Joh. 13,21-25
21Jesus fortsatte: „Men en af jer, som spiser sammen med mig, vil forråde mig. 22Menneskesønnen skal dø, sådan som Gud har bestemt det. Men ve det menneske, som forråder mig!”
23Straks begyndte disciplene at diskutere hvem af dem, der kunne finde på at gøre sådan noget.
Lederskab i Guds rige
Matt. 20,25-28; 19,28; Mark. 10,42-45
24Disciplene diskuterede også hvem af dem, der var bedst egnet som leder. 25Da sagde Jesus til dem: „Denne verdens magthavere hundser med dem, de har under sig, og selv en diktator ynder at kalde sig folkets velgører. 26Sådan skal I ikke opføre jer. De, der er ledere iblandt jer, skal være villige til at tjene dem, de er ledere for. De, som har højest rang iblandt jer, skal stå på lige fod med dem, som har den laveste rang. 27Ude i verden er det sådan, at den, der bliver beværtet, er større end den, som tjener ved bordet. Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.
28I har trofast stået sammen med mig i mine prøvelser. 29Med den autoritet, som min Far har givet mig, lover jeg jer nu, 30at I skal få lov til at sidde til bords i mit rige, ja, I skal få lov til at sidde på troner og regere over Israels 12 stammer.”
Jesus forudsiger, at Peter vil tage afstand fra ham
Matt. 26,33-35; Mark. 14,29-31; Joh. 13,36-38
31Jesus henvendte sig nu til Simon Peter: „Simon, Satan vil friste jer til fald, 32men jeg har bedt om, at du ikke skal miste troen. Når du senere hen angrer og omvender dig, da styrk de andre disciple.”
33„Herre,” svarede Peter, „for dig er jeg villig til at gå i fængsel, ja, til at dø, om det skal være.”
34„Det siger jeg dig, Peter, inden natten er forbi, og hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
Hårde tider forude
35Derefter spurgte Jesus disciplene: „Da jeg sendte jer ud uden pung eller taske eller ekstra sandaler, kom I da til at mangle noget?” „Nej,” svarede de.
36„Men nu skal den, som har penge, tage dem med. Den, som har en taske, skal tage den med, og den, som ikke har et sværd, skal sælge sin kappe og købe et. 37Det skriftsted, der siger: ‚Han blev regnet som en synder,’22,37 Citatet er fra Es. 53,12. Se også Sl. 22,17. Både Es. 53 og Sl. 22 har mange andre profetier om Messias, som Jesus opfyldte. vil snart gå i opfyldelse, for det, der er skrevet om mig, skal nødvendigvis opfyldes.”
38„Se, Herre! Vi har to sværd!”
„Nok om det,” svarede Jesus.
Jesus kæmper i bøn i Getsemane
Matt. 26,36-46; Mark. 14,32-42
39Sammen med disciplene gik Jesus nu som så ofte før ud til Olivenbjerget. 40Der sagde han til dem: „Bed Gud om hjælp til ikke at bukke under for fristelserne.”
41Så gik han så langt som et stenkast fra dem, knælede ned og bad: 42„Far, hvis du er villig til det, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Men din vilje ske, ikke min!” 43Da viste en engel sig for ham og styrkede ham. 44Han var i en sådan dødsangst, at hans sved faldt som bloddråber på jorden, mens han bad mere og mere indtrængende.22,43-44 Disse to vers mangler i de bedste håndskrifter og er sandsynligvis tilføjet fra en mundtlig tradition.
45Da han rejste sig og gik hen til disciplene, var de faldet i søvn af træthed og fortvivlelse. 46„Hvordan kan I sove?” sagde han. „Rejs jer op og bed, så I ikke bukker under for fristelserne.”
Jesus pågribes og afslår at forsvare sig
Matt. 26,47-56; Mark. 14,43-49; Joh. 18,3-11
47Allerede mens Jesus talte, nærmede en flok mænd sig med Judas, en af de Tolv, i spidsen. Han gik lige hen til Jesus og hilste ham med et kys på kinden. 48„Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?” sagde Jesus.
49Da de andre disciple blev klar over, hvad der var ved at ske, råbte de: „Skal vi slå til, Herre?” 50Uden at vente på svar langede en af dem ud efter ypperstepræstens tjener med sit sværd og huggede hans højre øre af. 51„Nej, lad dem blot gå så vidt!” svarede Jesus, og så rørte han ved mandens øre og helbredte ham.
52Derefter henvendte han sig til dem, der var kommet for at arrestere ham: ypperstepræsterne, officererne blandt vagtmandskabet og de øvrige jødiske ledere, som var fulgt med. „Jeg må være en farlig forbryder, siden I kommer med sværd og knipler for at arrestere mig! 53Hvorfor pågreb I mig ikke i templet? Jeg var der jo hver eneste dag. Men nu er det jeres time, og mørket har magten.”
Jesus føres bort, og Peter nægter at kendes ved ham
Matt. 26,57-58.69-75; Mark. 14,53-54.66-72; Joh. 18,12-18.25-27
54Så greb de Jesus og førte ham til ypperstepræstens hus. Peter fulgte efter, men på sikker afstand. 55Vagtmandskabet havde tændt bål midt i gården, og Peter slog sig ned blandt dem, der sad rundt om det. 56En tjenestepige lagde mærke til ham i skæret fra ilden og stirrede på ham. Så udbrød hun: „Han dér var også sammen med Jesus!”
57„Kvinde, jeg kender overhovedet ikke den mand,” forsikrede Peter.
58Lidt efter var der en anden, som fik øje på Peter: „Du er også en af dem!” råbte han.
„Vel er jeg ej, mand!” råbte Peter tilbage.
59En times tid senere var der en, der forsikrede: „Han dér er bestemt en af Jesu disciple. I kan jo selv høre, at han er fra Galilæa!”
60Men Peter råbte: „Mand dog, jeg aner ikke, hvad du taler om!”
Netop da var der en hane, der galede.
61Jesus vendte sig om og så på Peter, og pludselig huskede han, hvad Jesus havde sagt: „Inden hanen galer i nat, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.” 62Da gik Peter udenfor og brast i en fortvivlet gråd.
Jesus bliver hånet af vagterne
Matt. 26,67-68; Mark. 14,65
63Vagterne, der stod omkring Jesus, slog og hånede ham. 64De gav ham bind for øjnene, og efter hvert slag råbte de: „Hvem var det, der slog dig, profet?” 65Også på mange andre måder hånede de ham.
Jesus i forhør hos de jødiske ledere
Matt. 26,59-66; Mark. 14,55-64; Joh. 18,19-24
66Det var nu ved at blive lyst, og det jødiske råd var samlet, både ypperstepræsterne, de skriftlærde og alle de øvrige ledere. Jesus blev ført frem for rådet, 67og man tog ham i forhør: „Er du Messias, så sig os det lige ud.”
„I tror jo ikke på, hvad jeg siger,” svarede Jesus. 68„Og I plejer heller ikke at svare, når jeg spørger jer om noget. 69Men snart skal Menneskesønnen tage plads ved den mægtige Guds højre side.”
70Straks råbte de i munden på hinanden: „Så er du altså Guds Søn?”
Jesus svarede: „I siger det selv. Ja, jeg er!”
71„Så er der ikke brug for flere vidner!” lød det rundt omkring. „Nu har han selv indrømmet det.”
Judas agrees to betray Jesus
1Now the Festival of Unleavened Bread, called the Passover, was approaching, 2and the chief priests and the teachers of the law were looking for some way to get rid of Jesus, for they were afraid of the people. 3Then Satan entered Judas, called Iscariot, one of the Twelve. 4And Judas went to the chief priests and the officers of the temple guard and discussed with them how he might betray Jesus. 5They were delighted and agreed to give him money. 6He consented, and watched for an opportunity to hand Jesus over to them when no crowd was present.
The Last Supper
7Then came the day of Unleavened Bread on which the Passover lamb had to be sacrificed. 8Jesus sent Peter and John, saying, ‘Go and make preparations for us to eat the Passover.’
9‘Where do you want us to prepare for it?’ they asked.
10He replied, ‘As you enter the city, a man carrying a jar of water will meet you. Follow him to the house that he enters, 11and say to the owner of the house, “The Teacher asks: where is the guest room, where I may eat the Passover with my disciples?” 12He will show you a large room upstairs, all furnished. Make preparations there.’
13They left and found things just as Jesus had told them. So they prepared the Passover.
14When the hour came, Jesus and his apostles reclined at the table. 15And he said to them, ‘I have eagerly desired to eat this Passover with you before I suffer. 16For I tell you, I will not eat it again until it finds fulfilment in the kingdom of God.’
17After taking the cup, he gave thanks and said, ‘Take this and divide it among you. 18For I tell you I will not drink again from the fruit of the vine until the kingdom of God comes.’
19And he took bread, gave thanks and broke it, and gave it to them, saying, ‘This is my body given for you; do this in remembrance of me.’
20In the same way, after the supper he took the cup, saying, ‘This cup is the new covenant in my blood, which is poured out for you.22:19,20 Some manuscripts do not have given for you… poured out for you. 21But the hand of him who is going to betray me is with mine on the table. 22The Son of Man will go as it has been decreed. But woe to that man who betrays him!’ 23They began to question among themselves which of them it might be who would do this.
24A dispute also arose among them as to which of them was considered to be greatest. 25Jesus said to them, ‘The kings of the Gentiles lord it over them; and those who exercise authority over them call themselves Benefactors. 26But you are not to be like that. Instead, the greatest among you should be like the youngest, and the one who rules like the one who serves. 27For who is greater, the one who is at the table or the one who serves? Is it not the one who is at the table? But I am among you as one who serves. 28You are those who have stood by me in my trials. 29And I confer on you a kingdom, just as my Father conferred one on me, 30so that you may eat and drink at my table in my kingdom and sit on thrones, judging the twelve tribes of Israel.
31‘Simon, Simon, Satan has asked to sift all of you as wheat. 32But I have prayed for you, Simon, that your faith may not fail. And when you have turned back, strengthen your brothers.’
33But he replied, ‘Lord, I am ready to go with you to prison and to death.’
34Jesus answered, ‘I tell you, Peter, before the cock crows today, you will deny three times that you know me.’
35Then Jesus asked them, ‘When I sent you without purse, bag or sandals, did you lack anything?’
‘Nothing,’ they answered.
36He said to them, ‘But now if you have a purse, take it, and also a bag; and if you don’t have a sword, sell your cloak and buy one. 37It is written: “And he was numbered with the transgressors”22:37 Isaiah 53:12; and I tell you that this must be fulfilled in me. Yes, what is written about me is reaching its fulfilment.’
38The disciples said, ‘See, Lord, here are two swords.’
‘That’s enough!’ he replied.
Jesus prays on the Mount of Olives
39Jesus went out as usual to the Mount of Olives, and his disciples followed him. 40On reaching the place, he said to them, ‘Pray that you will not fall into temptation.’ 41He withdrew about a stone’s throw beyond them, knelt down and prayed, 42‘Father, if you are willing, take this cup from me; yet not my will, but yours be done.’ 43An angel from heaven appeared to him and strengthened him. 44And being in anguish, he prayed more earnestly, and his sweat was like drops of blood falling to the ground.22:43,44 Many early manuscripts do not have verses 43 and 44.
45When he rose from prayer and went back to the disciples, he found them asleep, exhausted from sorrow. 46‘Why are you sleeping?’ he asked them. ‘Get up and pray so that you will not fall into temptation.’
Jesus arrested
47While he was still speaking a crowd came up, and the man who was called Judas, one of the Twelve, was leading them. He approached Jesus to kiss him, 48but Jesus asked him, ‘Judas, are you betraying the Son of Man with a kiss?’
49When Jesus’ followers saw what was going to happen, they said, ‘Lord, should we strike with our swords?’ 50And one of them struck the servant of the high priest, cutting off his right ear.
51But Jesus answered, ‘No more of this!’ And he touched the man’s ear and healed him.
52Then Jesus said to the chief priests, the officers of the temple guard, and the elders, who had come for him, ‘Am I leading a rebellion, that you have come with swords and clubs? 53Every day I was with you in the temple courts, and you did not lay a hand on me. But this is your hour – when darkness reigns.’
Peter disowns Jesus
54Then seizing him, they led him away and took him into the house of the high priest. Peter followed at a distance. 55And when some there had kindled a fire in the middle of the courtyard and had sat down together, Peter sat down with them. 56A servant-girl saw him seated there in the firelight. She looked closely at him and said, ‘This man was with him.’
57But he denied it. ‘Woman, I don’t know him,’ he said.
58A little later someone else saw him and said, ‘You also are one of them.’
‘Man, I am not!’ Peter replied.
59About an hour later another asserted, ‘Certainly this fellow was with him, for he is a Galilean.’
60Peter replied, ‘Man, I don’t know what you’re talking about!’ Just as he was speaking, the cock crowed. 61The Lord turned and looked straight at Peter. Then Peter remembered the word the Lord had spoken to him: ‘Before the cock crows today, you will disown me three times.’ 62And he went outside and wept bitterly.
The guards mock Jesus
63The men who were guarding Jesus began mocking and beating him. 64They blindfolded him and demanded, ‘Prophesy! Who hit you?’ 65And they said many other insulting things to him.
Jesus before Pilate and Herod
66At daybreak the council of the elders of the people, both the chief priests and the teachers of the law, met together, and Jesus was led before them. 67‘If you are the Messiah,’ they said, ‘tell us.’
Jesus answered, ‘If I tell you, you will not believe me, 68and if I asked you, you would not answer. 69But from now on, the Son of Man will be seated at the right hand of the mighty God.’
70They all asked, ‘Are you then the Son of God?’
He replied, ‘You say that I am.’
71Then they said, ‘Why do we need any more testimony? We have heard it from his own lips.’
