Jesus bliver født
1På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. 2Denne folketælling foregik før den, som fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien.2,2 De fleste oversættelser følger her en fejlkopieret grundtekst, som ikke giver mening. Forsøger man alligevel at oversætte den meningsløse tekst, får man: „Dette blev den første folketælling, mens Kvirinius var guvernør i Syrien” eller „Denne folketælling var den første, der fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien.”
3Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, 4og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids fødeby. 5Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid.
6Mens de opholdt sig i Betlehem, kom det tidspunkt, hvor hun skulle føde. 7Maria fødte sin søn, den førstefødte. Hun svøbte ham i et tæppe og lagde ham i en krybbe i staldrummet, for gæsteværelset2,7 Det græske ord, der er brugt her, betyder gæsteværelse, men er næppe en kro eller et herberg, da Lukas bruger et andet ord for kro i 10,34. Mange huse havde et gæsteværelse ovenpå, mens der var opholdsstue og staldrum i stueetagen. Josef og Maria boede sandsynligvis hos slægtninge i Betlehem, men andre tilrejsende havde åbenbart allerede optaget husets gæsteværelse. Det var almindeligt at have et rum til et par okser eller æsler i stueetagen med et alrum på et lidt højere niveau. var optaget.
Englene og hyrderne på marken
8Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen. 9Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, 10men englen beroligede dem. „Vær ikke bange!” sagde han. „Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: 11I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. 12Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.”
13I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang:
14„Al ære til Gud i Himlen
og fred på jorden
til dem, der gør Guds vilje!”2,14 Teksten er åben for flere fortolkninger, og der er forskelle mellem de forskellige græske manuskripter. Ordret står der: „fred til viljes/acceptsmennesker”. Det græske ord for accept betyder egentlig at betragte noget som værende godt og efter Guds vilje. Det er uklart, om det er Gud, der accepterer mennesker, eller mennesker, der accepterer Gud, eller mennesker, der accepterer den fred, som Gud tilbyder. I alle tilfælde er der tale om, at kun de, der tror på Jesus som Messias og dermed gør Guds vilje, vil opleve den lovede fred.
15Da englene igen var vendt tilbage til Himlen, sagde hyrderne til hinanden: „Lad os gå ind til Betlehem og se, hvad der er sket, det, som Gud har fortalt os om.” 16Så skyndte de sig ind til byen, hvor de fandt det sted, hvor Maria og Josef boede, og de fandt barnet, som lå i krybben. 17Hyrderne fortalte nu, hvad englen havde sagt om barnet, 18og alle, som hørte deres beretning, var forundrede. 19Maria tog alle ordene til sig og tænkte ofte senere på, hvad der var sket den nat. 20Hyrderne vendte glade tilbage til fårene på marken, imens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen havde sagt.
Simeon velsigner Jesus i templet
21Da drengen en uge senere skulle omskæres, fik han navnet Jesus. Det var det navn, englen havde givet ham, før han blev undfanget i sin mors liv.
22-24Ifølge Toraen skal en kvinde, som har født, gennemgå en renselsesceremoni, og der skal bringes et offer i templet.2,22-24 Jf. 3.Mos. 12. Endvidere står der skrevet, at enhver førstefødt søn skal tilhøre Gud.2,22-24 Jf. 2.Mos. 13,12.15; 4.Mos. 18,15-16. Josef og Maria gik derfor op til templet i Jerusalem, da tiden var inde, for at bringe det foreskrevne renselsesoffer, dvs. et par turtelduer eller blot to unge duer. Samtidig tog de barnet med for at indvi ham til at tjene Gud.
25I Jerusalem boede der en mand ved navn Simeon. Han var en mand, der omhyggeligt fulgte Guds lov og længselsfuldt ventede på Israels Messias. Han var fyldt med Helligåndens kraft, 26og Ånden havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle dø, før han havde set den Frelser, som Gud havde lovet at sende. 27Netop den dag, da Josef og Maria kom for at indvi barnet Jesus, som Toraen foreskrev, havde Helligånden givet Simeon den indskydelse, at han skulle gå op i templet, 28og der mødte han dem så. Han tog straks den lille i sine arme og begyndte at lovprise Gud på følgende måde:
29„Herre, endelig kan jeg som din tjener gå bort i fred, som du har lovet mig. 30-31For nu har jeg set ham, som skal være alle folkeslags frelser, 32ham, som er det lys, der bringer ny indsigt til mennesker og ære til dit folk, Israel.”
33Josef og Maria stod overvældede og hørte på alt det, der blev sagt om Jesus. 34-35Så velsignede Simeon dem og sagde til Maria: „Det barn vil blive årsag til fald for mange blandt Israels folk, men andre vil blive hjulpet. Han vil afsløre menneskers inderste tanker, og mange vil hade ham for det. Til sidst vil sorgen gennemtrænge dit hjerte som et sværd.”
36Der var på det tidspunkt i Jerusalem også en gammel profet ved navn Anna. Hun var datter af Fanuel og tilhørte Ashers stamme. Efter syv års ægteskab 37havde hun levet som enke, og nu som 84-årig var hun altid at finde i templet. Under faste og bøn tjente hun Gud dag og nat. 38Hun havde stået i nærheden og brød nu ud i tak til Gud. Derefter fortalte hun om barnet til alle, som længtes efter Jerusalems befrielse.
39Da Jesu forældre havde opfyldt alt, hvad der var foreskrevet i Guds lov, vendte de tilbage til deres hjemby, Nazaret, i Galilæa. 40Der voksede Jesus op, og han blev en moden og klog dreng. Det var tydeligt, at Guds velsignelse var over ham.
Jesus som tolvårig i templet
41Josef og Maria rejste hvert år til Jerusalem for at være med til påskefesten. 42Da Jesus var blevet 12 år gammel, fik han lov til at komme med for første gang. 43Da højtidsdagene var forbi, begyndte Josef og Maria på rejsen tilbage til Nazaret, men Jesus blev i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. 44Den første dag tænkte de ikke over hans fravær, fordi de regnede med, at han var sammen med nogle venner blandt de øvrige rejsende. Men da han ved aftenstid endnu ikke var dukket op, søgte de efter ham blandt familie og venner. 45Da han ikke var at finde nogen steder, vendte de om og brugte den næste dag til at rejse tilbage til Jerusalem.
46På den tredje dag fandt de ham i templet, hvor han sad fordybet i samtale med dem, der underviste i Toraen. 47De undrede sig alle over hans kloge spørgsmål og den måde, han svarede på. 48Hans forældre vidste ikke, hvad de skulle tænke, da de fandt ham siddende blandt alle de lærde, men så udbrød hans mor: „Jamen, dreng dog! Hvordan kunne du gøre sådan imod os? Din far og jeg har været så urolige for dig, og vi har ledt efter dig alle vegne!”
49„Hvorfor har I ledt efter mig alle vegne?” spurgte Jesus. „Vidste I ikke, at jeg har en opgave her i min Fars hus?” 50Men de forstod ikke, hvad han mente med det.
51Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret og var lydig imod dem. Siden hen spekulerede Maria tit på det, han havde sagt. 52Jesus voksede både åndeligt og fysisk og var vellidt af Gud og mennesker.
Ang Pagkatawo ni Jesus
(Mat. 1:18-25)
1Sang sadto nga panahon nga natawo si Juan, naghimo ang Emperador sang Roma nga si Augustus sang kasuguan nga ang mga pumuluyo sang tanan nga nasyon sa iya ginharian dapat magpalista. 2(Amo ato ang una nga sensos sang si Quirinius ang gobernador sang probinsya sang Syria. 3Gani nagpauli ang mga tawo sa ila kaugalingon nga banwa agod magpalista.)
4Amo ini ang kabangdanan nga nagkadto si Jose sa Betlehem nga sakop sang Judea, ang lugar nga sa diin natawo si Haring David, tungod nga isa siya sang mga kaliwat ni David. Nagaestar sadto si Jose sa banwa sang Nazaret nga sakop sang Galilea sang nagkadto siya sa Betlehem. 5Gindala ni Jose si Maria nga iya palangasaw-on agod magpalista man. Nagabusong na sadto si Maria. 6Kag sang didto sila sa Betlehem, nag-abot ang tion nga inugbata na niya. 7Nagbata siya sang lalaki nga amo ang iya kamagulangan nga bata. Ginputos niya sang lampin kag ginpahigda sa pasungan. Didto sila sa kamalig nga para sa mga sapat tungod nga wala gid sing lugar para sa ila sa mga balay nga dalayunan.
Nagpakita ang mga Anghel sa mga Manugbantay sang mga Karnero
8Malapit sa banwa sang Betlehem may mga manugbantay sang mga karnero nga nagapulaw sa latagon sa pagbantay sang ila mga karnero. 9Sa hinali lang nagpakita sa ila ang isa ka anghel sang Ginoo kag ginlikupan sila sang kasanag sang Ginoo. Hinadlukan gid sila, 10pero naghambal ang anghel, “Indi kamo magkahadlok, kay nagkadto ako diri sa inyo agod sugiran ko kamo sang maayong balita nga magahatag sang dako nga kalipay sa tanan nga tawo. 11Kay subong nga adlaw sa banwa ni Haring David natawo ang inyo manluluwas. Siya amo ang Ginoo nga ginpili sang Dios nga magahari. 12Amo ini ang tanda sang akon ginasiling: makita ninyo ang bata nga naputos sang lampin kag nagahigda sa pasungan.”
13Pagkatapos hambal sang anghel, hinali lang nga nagpakita ang madamo gid nga mga anghel kag nag-upod sa iya nga nagadayaw sa Dios. Siling nila,
14“Dalayawon ang Dios sa langit.
May paghidaet na diri sa duta, sa mga tawo nga iya nahamut-an!”
15Sang makahalin na ang mga anghel pabalik sa langit, naghambalanay ang mga manugbantay sang mga karnero, “Dali, malakat kita sa Betlehem kag tan-awon ta ang natabo nga ginpahayag sa aton sang Ginoo!”
16Gani dali-dali sila nga nagkadto sa Betlehem kag nakita nila si Maria kag si Jose, kag ang bata nga nagahigda sa pasungan. 17Dayon ginsugid nila ang ginhambal sang anghel parte sa bata. 18Natingala gid ang tanan nga nakabati sa ginbalita sang mga manugbantay sang mga karnero. 19Gintipigan ni Maria ini nga mga butang sa iya tagipusuon kag ginapamalandungan niya permi. 20Nagbalik ang mga manugbantay sang mga karnero nga dako ang ila pagdayaw sa Dios tungod sang tanan nga ila nabatian kag nakita, nga suno gid sa ginsugid sang anghel sa ila.
Gin-ngalanan ang Bata nga Jesus
21Sang ikawalo nga adlaw nga natawo ang bata, gintuli nila siya kag gin-ngalanan Jesus. Amo ini ang ngalan nga ginsiling sang anghel sa wala pa siya ginbusong.
Ginhalad si Jesus sa Templo
22Karon, nag-abot ang adlaw nga magahalad si Jose kag si Maria sa templo sa Jerusalem agod tumanon ang Kasuguan ni Moises parte sa babayi nga bag-o nagbata agod makabig siya nga matinlo. Kag gindala man nila ang bata sa Jerusalem agod ihalad sa Ginoo. 23Kay nasulat sa Kasuguan sang Ginoo, “Ang tagsa ka kamagulangan nga lalaki idedikar sa Ginoo.”2:23 Exo. 13:2, 12. 24Kag agod makabig si Maria nga matinlo, naghalad sila suno sa ginasiling sang Kasuguan sang Ginoo, “Duha ka pating ukon duha ka bataon nga tukmo.”2:24 Lev. 12:8.
25Didto sa Jerusalem may tawo nga ang iya ngalan si Simeon. Ini nga tawo matarong kag diosnon kag nagahulat siya nga matuman ang tagna nga pagaluwason sang Dios ang Israel paagi sa hari nga iya ipadala. Ara sa iya ang Espiritu Santo 26nga nagpahayag sa iya nga indi siya mapatay sa wala pa niya makita ang hari2:26 hari: sa literal, Cristo. nga ipadala sang Ginoo. 27Dayon, ginpasulod siya sang Espiritu Santo didto sa lagwerta sang templo. Didto man gindala si Jesus sang iya mga ginikanan sa pagtuman sang ginsiling sang Kasuguan. 28Pagkakita ni Simeon sa bata, ginkugos niya kag nagdayaw siya sa Dios nga nagasiling,
29“Karon Ginoo, puwede mo na ako kuhaon,
kay natuman na ang imo ginpromisa sa akon.
Matawhay na ang akon hunahuna,
30kay subong nga adlaw nakita ko na ang Manluluwas
31nga imo ginpreparar para sa tanan nga tawo.
32Siya ang magahatag sang kasanag sa mga hunahuna sang mga tawo nga indi Judio nga wala nakakilala sa imo,
kag magahatag man sang kadungganan sa imo katawhan nga mga Israelinhon.”
33Natingala gid ang amay kag iloy sang bata sa ginhambal ni Simeon parte sa bata. 34Pagkatapos nga mabendisyunan sila ni Simeon, nagsiling siya kay Maria nga iloy sang bata, “Ini nga bata ginpili sang Dios sa paglaglag kag sa pagluwas2:34 sa paglaglag kag sa pagluwas: sa literal, sa pagpaubos kag sa pagpataas. sang madamo sa Israel. Mangin tanda siya nga halin sa Dios. Madamo ang magahambal sang malain kontra sa iya. 35Gani ikaw mismo magabatyag sing kasubo nga daw ginabuno ang imo tagipusuon. Ipahayag man niya ang malaot nga mga hunahuna sang mga tawo.”
36May propeta man didto nga babayi nga ang iya ngalan si Ana. Anak siya ni Fanuel nga kaliwat ni Asher. Tigulang na gid siya kaayo. Pito lang ka tuig ang pag-upod nila sang iya bana 37kag nabalo siya. 84 na ka tuig ang iya edad2:37 84 na ka tuig ang iya edad: ukon, 84 na ka tuig nga siya nabalo. kag permi gid siya didto sa templo, kay adlaw-gab-i nagasimba siya sa Dios nga nagapuasa kag nagapangamuyo. 38Sa sina mismo nga tion nagpalapit siya sa ila ni Jose kag nagpasalamat sa Dios tungod sa bata. Naghambal man siya parte kay Jesus sa mga tawo nga nagapaabot sang adlaw nga luwason sang Dios ang Jerusalem.2:38 Jerusalem: buot silingon, mga Israelinhon.
Ang Pagbalik sa Nazaret
39Sang natuman na ni Jose kag ni Maria ang tanan nga dapat nila tumanon suno sa Kasuguan sang Ginoo, nagpauli sila sa ila banwa, sa Nazaret nga sakop sang Galilea. 40Nagdako kag nagbakod ang bata, kag nangin maalam siya; kag ginpakamaayo siya sang Dios.
Sa Templo si Jesus
41Kada tuig nagakadto ang mga ginikanan ni Jesus sa Jerusalem agod magpamiesta sa Piesta sang Paglabay sang Anghel. 42Sang dose na ka tuig si Jesus, nagpamiesta sila pareho sang ila kinaandan nga ginahimo. 43Pagkatapos sang piesta, nagpauli sila, pero si Jesus iya nagpabilin sa Jerusalem. Wala ini nahibalui sang iya mga ginikanan. 44Ang hunahuna nila nga nagaupod si Jesus sa ila mga kaupdanan nga nagapauli man. Isa gid ka adlaw ang ila pagpanglakaton. Sang ulihi, ginpangita nila si Jesus sa ila mga paryente kag mga abyan. 45Nasapwan nila nga wala gali makaupod si Jesus sa ila. Gani nagbalik sila sa Jerusalem agod pangitaon siya. 46Sa ikatlo nga adlaw nakita nila si Jesus didto sa templo nga nagapungko kaupod sa mga manunudlo sang Kasuguan. Nagapamati siya kag nagapamangkot sa ila. 47Ang tanan nga nagapamati sa iya natingala gid sa iya mga nahibaluan kag mga pagsabat. 48Pagkakita sang iya mga ginikanan sa iya, natingala gid sila. Nagsiling ang iya iloy, “Anak, ngaa nga ginhimo mo ini sa amon? Ginkulbaan gid kami sa amon pagpangita sa imo!” 49Nagsabat si Jesus sa ila, “Ngaa bala ginapangita gid ninyo ako? Wala bala kamo nakahibalo nga dapat diri ako sa balay sang akon Amay?” 50Pero wala sila nakaintiendi sang iya buot silingon.
51Nag-upod si Jesus sa iya mga ginikanan pauli sa Nazaret, kag padayon siya nga nangin matinumanon sa ila. Ini tanan nga butang gintipigan ni Maria sa iya tagipusuon. 52Nagdugang pa gid ang kaalam ni Jesus kag padayon ang iya pagdako, kag nalipay gid sa iya ang Dios kag ang mga tawo.
