Zakæus kommer til tro på Jesus
1Jesus og hans følge gik derefter ind i Jeriko. 2Her boede en rig mand ved navn Zakæus, som var en højtstående skatteopkræver for den romerske besættelsesmagt. 3Han var ivrig efter at få et glimt af Jesus, men han var ikke ret høj og kunne ikke se noget for de mange mennesker. 4Derfor løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ et sted, hvor Jesus helt sikkert ville komme forbi. 5Da Jesus nåede frem til træet, kiggede han op og sagde: „Skynd dig at komme ned, Zakæus! Gud vil, at jeg skal besøge dig i dag.”
6Zakæus klatrede ned i en fart og inviterede glad Jesus med sig hjem til spisning, 7mens folk forarget mumlede: „Enhver ved da, at den mand er en stor synder, og nu går Jesus med ham hjem!”
8Under måltidet rejste Zakæus sig og sagde til Jesus: „Herre, jeg vil give halvdelen af, hvad jeg ejer, til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, så vil jeg give det firedobbelt tilbage.”
9Da udbrød Jesus: „I dag er frelsen kommet til dette hjem, for denne mand har vist den samme tro som Abraham.19,9 Ordret står der, at han er en „søn af Abraham”. Det er en hebraisk talemåde, som betyder, at han var som Abraham, og Abraham var netop kendt som „troens far”. Se også noterne til Luk. 3,8 og 13,16. 10Menneskesønnen er jo netop kommet for at opsøge og frelse de fortabte.”
Om betroede midler og dommen for ulydighed
Matt. 25,14-30
11Mens folk sad og lyttede, fortalte Jesus følgende historie, fordi han var så tæt på Jerusalem, og fordi mange ventede, at Gud snart ville oprette sit rige synligt på jorden:
12„Der var en mand af kongelig slægt, som var nødt til at rejse til et fjernt land for at få sin kongeværdighed bekræftet. Derefter ville han så vende tilbage som konge. 13Inden han rejste, tilkaldte han ti af sine tjenere, betroede dem hver en sum penge og sagde: ‚Se, hvad I kan få ud af pengene, mens jeg er væk.’
14Men en del af landets borgere hadede ham og sendte en delegation af sted med følgende erklæring: ‚Vi ønsker ikke, at den mand skal regere over os.’
15Manden blev alligevel indsat som konge, og da han vendte tilbage, sendte han bud efter de tjenere, som han havde betroet sine penge. Han ville se, hvad hver enkelt havde fået ud af dem.
16Den første kunne aflægge rapport om, at han nu havde ti gange så meget, som han oprindelig havde fået. 17‚Godt,’ sagde kongen. ‚Du er en god og pålidelig tjener. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor giver jeg dig ansvar for ti byer.’
18Den næste kunne fortælle, at hans penge var vokset til det femdobbelte. 19‚Godt,’ sagde hans herre. ‚Du får ansvaret for fem byer.’
20Den tredje mand afleverede følgende rapport: ‚Her har du dine penge. Jeg har haft dem liggende godt gemt i et tørklæde. 21Jeg var nemlig bange for dig og turde ikke løbe nogen risiko. Jeg ved jo, at du er en streng herre. Du indkasserer udbyttet fra andres arbejde, og du høster, hvad du ikke selv har sået.’ 22Kongen blev vred og sagde: ‚Du er en doven og dårlig arbejder! Jeg vil dømme dig ud fra dine egne ord: Du siger, jeg er en streng herre, og at jeg indkasserer udbyttet fra andres arbejde. 23Hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem.’
24Derpå vendte kongen sig til de mænd, der stod omkring ham. ‚Tag pengene fra ham,’ sagde han, ‚og giv dem til ham, der har fået det største udbytte.’
25‚Jamen, herre,’ indvendte de, ‚han har da rigeligt allerede!’
26Kongen svarede: ‚Det siger jeg jer: Alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, men de, der ikke gør brug af det, de fik betroet, vil miste det, de fik. 27Lad nu mine fjender, dem, der ikke ville anerkende mig som konge, blive ført ind og henrettet for mine øjne.’ ”
Messias’ indtog i Jerusalem
Matt. 21,1-9; Mark. 11,1-10; Joh. 12,12-19
28Efter opholdet hos Zakæus fortsatte Jesus og hans følge vandringen op mod Jerusalem. 29Da de var i nærheden af landsbyerne Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Olivenbjerget, kaldte han på to af sine disciple og sagde til dem: 30„Gå hen til den landsby, I ser foran jer. Når I kommer derhen, vil I finde et æselføl, der endnu ikke har været brugt som ridedyr. Det står bundet, men I skal løse det og bringe det herhen. 31Hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I bare sige: ‚Herren har brug for det.’ ”
32De gik så derhen og fandt æselføllet, nøjagtigt som Jesus havde sagt. 33Da de var ved at løse føllet, kom ejerne. „Hvorfor løser I føllet?” råbte de.
34„Herren har brug for det,” svarede disciplene.
35Så fik de lov at tage føllet, og de førte det til Jesus. De lagde deres kapper over ryggen på det og hjalp ham op.
36Mens de gik af sted, bredte folk deres kapper ud på vejen foran Jesus, 37og da de nærmede sig det sted, hvor vejen begynder at gå ned ad Olivenbjerget mod Jerusalem, begyndte hele følget af disciple at råbe højt af glæde og lovprise Gud for alle de undere, de havde set ham gøre. 38De råbte:
„Velsignet er den Konge, som nu kommer i Herrens navn!
Fred fra Himlen,
og herlighed fra det Højeste!”
39Men nogle farisæere i folkemængden sagde til Jesus: „Mester, sig dog til dine disciple, at de ikke må sige sådan noget!”
40Jesus svarede: „Hvis de tier, vil stenene råbe!”
Jesus græder over Jerusalems vantro
41Jesus var nu så tæt på Jerusalem, at han kunne se ud over hele byen. Da brast han i gråd og sagde: 42„Gid du i dag kunne forstå, hvad der fører til fred. Men du kan ikke se det nu. 43Det varer ikke så længe, før dine fjender vil samle sig mod dig. De vil bygge en vold op omkring dig, omringe dig og presse imod dig fra alle sider. 44De vil jævne dig med jorden og knuse dine indbyggere, fordi du ikke greb chancen, da Gud kom til dig!”
Den sidste tempeludrensning
Matt. 21,12-17; Mark. 11,15-19
45Senere19,45 Det er om mandagen, næste dag. gik Jesus ind på tempelpladsen og begyndte at jage de handlende ud. 46Han råbte til dem: „Skriften siger: ‚Mit hus skal være et bønnens hus,’19,46 Es. 56,7. men I har gjort det til ‚et tilholdssted for røvere.’19,46 Jer. 7,11.”
47Hver dag underviste Jesus i templet, men ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere spekulerede på, hvordan de kunne få ham slået ihjel. 48Dog kunne de ikke finde nogen anledning til det, for folk stimlede sammen om ham og slugte hvert ord, han sagde.
撒该悔改
1耶稣进了耶利哥，正从城里经过。 2有个人名叫撒该，是税吏长，家财丰厚。 3他想看看耶稣，可是因为周围人多，他身材矮小，无法看见。 4他便跑到前面，爬上一棵桑树观看，因为耶稣会从那里经过。
5耶稣走到那里，抬头招呼他说：“撒该，快下来！今天我要住在你家。”
6撒该连忙爬下来，兴高采烈地带耶稣回家。 7百姓见状，都埋怨说：“祂怎么到一个罪人家里作客？”
8撒该站起来对主说：“主啊，我要把我一半的财产分给穷人。我欺骗过谁，就还谁四倍。”
9耶稣说：“今天救恩临到这家了，因为他也是亚伯拉罕的子孙。 10人子来是要寻找和拯救迷失的人。”
十个奴仆的比喻
11众人在听的时候，耶稣又为他们讲了一个比喻，因为祂快到耶路撒冷了，人们以为上帝的国马上就要降临了。
12耶稣说：“有一位贵族要到远方去受封为王，然后返回。 13临行前，他召集了十个奴仆，发给每人一千个银币，吩咐他们，‘你们在我出门期间要用这些钱做生意。’
14“可是他的人民却憎恨他，他们随后派一个代表团去请愿说，‘我们不要这人做我们的王。’
15“那贵族受封为王回来后，召齐十个奴仆，想知道他们做生意赚了多少。 16第一个奴仆上前禀告说，‘主啊，我用你给我的一千个银币赚了一万个银币。’
17“主人说，‘好，你真是个好奴仆！你既然在小事上忠心，就派你管理十座城。’
18“第二个奴仆上前说，‘主啊，我用你给我的一千个银币赚了五千个银币。’
19“主人说，‘我派你管理五座城。’
20“另一个奴仆上前说，‘主啊，这是你先前给我的一千个银币，我一直把它包在手帕里。 21因为你很严厉，没有存还要取，没有种还要收，所以我怕你。’
22“主人听了，对那奴仆说，‘你这个恶奴仆！我要按你自己的话定你的罪。你既然知道我很严厉，没有存还要取，没有种还要收， 23为什么不把我的银币存进钱庄，到我回来时可以连本带利收回来？’
24“接着，他吩咐站在旁边的奴仆，‘收回他那一千个银币，赏给那个赚了一万银币的。’
25“他们说，‘主啊，那个人已经有一万银币了。’
26“主人答道，‘我告诉你们，凡有的，还要给他更多；凡没有的，连他仅有的也要夺走。 27至于那些反对我做王的仇敌，把他们捉回来，在我面前处决。’”
骑驴进耶路撒冷
28耶稣说完这个比喻，就走在众人前面上耶路撒冷去。
29快到橄榄山附近的伯法其和伯大尼时，耶稣派了两个门徒，说： 30“你们去前面的村庄，进村的时候，必看见一头从来没有人骑过的驴驹拴在那里，你们把它解开牵来。 31若有人问你们为什么把它解开，就说，‘主要用它。’”
32两个门徒出去后，所遇见的情形正如耶稣所说的。 33当他们解开驴驹时，主人果然问他们：“你们为什么解开驴驹？”
34他们说：“主要用它。”
35他们牵着驴驹回去见耶稣，又把自己的外衣搭在驴背上，扶耶稣上驴。
36耶稣骑着驴前行，众人用外衣为祂铺路。 37祂正走下橄榄山，将近耶路撒冷的时候，众门徒因为以往所见的神迹奇事，就欢腾起来，高声赞美上帝：
38“奉主名来的王当受称颂！
天上有平安，至高处有荣耀！”
39百姓中有几个法利赛人对耶稣说：“老师，你要责备你的门徒。”
40耶稣说：“我告诉你们，如果他们闭口不言，这些石头都要呼喊了！”
为耶路撒冷哀哭
41耶稣快到耶路撒冷时，看见那城就哀哭， 42说：“今天你若知道那能带给你平安的事就好了！可惜这事现在是隐藏的，你看不见！ 43因为有一天敌人要在你周围筑起壁垒把你团团围住，四面攻击你。 44他们要把你夷为平地，毁灭你城墙里的儿女，不会留下两块叠在一起的石头，因为你没有认识到上帝眷顾你的时刻。”
耶稣洁净圣殿
45耶稣进入圣殿赶走里面做买卖的人， 46并对他们说：“圣经上说，‘我的殿要成为祷告的殿’，你们竟把它变成了贼窝。”
47祂天天在圣殿教导人，祭司长、律法教师和百姓的官长都想杀祂， 48只是无从下手，因为百姓都十分喜爱听祂讲道。
