Tab ikke modet
1Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:
2„Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder. 3I byen boede også en enke, som blev ved med at opsøge ham. ‚Den, som har forbrudt sig imod mig, skal dømmes og straffes,’ forlangte hun. 4Længe afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: ‚Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker, 5så må jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besvære mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.’ ”
6Og Jesus fortsatte: „Når den korrupte dommer siger sådan, 7tror I så ikke den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nat, og dømme dem, der mishandler dem? 8Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde fast ved troen, indtil Menneskesønnen kommer tilbage?”
Stolthed kontra ydmyghed
9Derefter fortalte Jesus en historie med henblik på nogle, som var stolte over deres egen fromhed og følte sig højt hævet over andre: 10„To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden var skatteopkræver. 11Farisæeren stillede sig frem foran de andre og bad således: ‚Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som så mange andre: røvere, ægteskabsbrydere og andre onde mennesker—eller som den skatteopkræver, der står derhenne. 12Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.’
13Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‚Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder.’
14Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
Hvordan man får adgang til Guds rige
Matt. 19,13-15; Mark. 10,13-16
15På et tidspunkt kom nogle forældre til Jesus med deres små børn, for at han skulle velsigne dem. Da disciplene så det, ville de jage dem bort. 16Men Jesus kaldte på dem. „Lad børnene komme til mig,” sagde han. „I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. 17Det siger jeg jer: De, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.”
Hvordan man får det evige liv
Matt. 19,16-26; Mark. 10,17-27
18En af de jødiske ledere kom en dag til Jesus med et spørgsmål. „Mester, du er et godt menneske,” sagde han. „Kan du fortælle mig, hvad jeg skal gøre for at få del i det kommende liv?”
19„Hvorfor kalder du mig god?” spurgte Jesus. „Det ord kan jo kun bruges om Gud. 20Og med hensyn til det, du spørger om, så kender du budene: Du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke begå drab, ikke stjæle, ikke anklage nogen på falsk grundlag, og du skal ære din far og din mor.”
21„Alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung,” svarede manden.
22Da Jesus hørte det svar, sagde han: „Du mangler én ting endnu. Sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig!” 23Det blev manden dybt ulykkelig over at høre, for han var meget rig.
24Da Jesus så hans bedrøvede ansigt, sagde han: „Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige! 25Ja, det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”
26De omkringstående var forbløffede. „Hvem kan så få det evige liv?” udbrød de.
27Jesus svarede: „Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud.”
Lønnen for at følge Jesus
Matt. 19,27-30; Mark. 10,28-31
28„Hvad så med os?” spurgte Peter. „Vi har forladt vores hjem og ejendele for at følge dig.” 29Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Alle, der har forladt hjem, ægtefælle, søskende, forældre eller børn for Guds riges skyld, 30skal få det mange gange igen i denne verden—og evigt liv i den kommende verden.”
Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø
Matt. 20,17-19; Mark. 10,32-34
31Jesus samlede de Tolv omkring sig og sagde: „Nu er vi snart i Jerusalem, og dér vil alle Skriftens profetier om Menneskesønnen gå i opfyldelse. 32Jeg vil blive udleveret til romerne, og de vil håne mig og spytte på mig. 33Jeg vil blive pisket og dræbt, men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”
34Men disciplene forstod slet ikke, hvad han sagde. Hans ord var som en lukket bog for dem, så de ikke fattede, hvad han talte om.
En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus
Matt. 20,29-34; Mark. 10,46-52
35Jesus og hans følge nærmede sig nu Jeriko. Der sad en blind mand ved vejen og tiggede, 36og da han hørte lyden af mange mennesker, der nærmede sig, spurgte han, hvad der foregik. 37„Det er Jesus fra Nazaret, der kommer forbi,” fik han at vide. 38Så gav han sig til at råbe: „Jesus, du Davids Søn,18,38 På hebraisk betyder „søn” ofte „efterkommer”. Udtrykket „Davidssønnen” var en af titlerne på den ventede Messias, idet Messias skulle blive en mægtig konge, der var endnu større end jødernes hidtil største konge, David, der levede ca. 1000 år før Jesus kom. forbarm dig over mig!”
39De mennesker, der gik foran Jesus, forsøgte at få manden til at tie stille, men han råbte bare endnu højere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
40Jesus standsede og sagde, at man skulle føre den blinde mand hen til ham. 41„Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?” spurgte Jesus.
„Herre,” sagde manden, „jeg vil gerne kunne se!”
42„Det er sket!” svarede Jesus. „Din tro har reddet18,42 Eller: „frelst”. Det græske ord betyder „reddet” og kan henvise til både fysisk og åndelig redning. dig!” 43Straks kunne manden se, og han begyndte at lovprise Gud og fulgte derefter med Jesus. Alle de omkringstående brød også ud i lovprisning.
Olugero lwa Nnamwandu n’Omulamuzi
118:1 Is 40:31; Luk 11:5-8; Bik 1:14; Bar 12:12; Bef 6:18; Bak 4:2; 1Bs 5:17Awo Yesu n’agerera abayigirizwa be olugero ng’agamba nga bwe bagwanidde obutakoowanga kusaba n’obutaggwaamu mwoyo, ng’agamba nti, 2“Waaliwo omulamuzi mu kibuga ekimu, nga tatya Katonda era nga tafa ku muntu yenna. 318:3 Is 1:17Mu kibuga ekyo mwalimu nnamwandu eyajjanga ew’omulamuzi oyo buli lunaku ng’amwegayirira nti, ‘Nnamula n’omulabe wange.’
4“Omulamuzi n’amala ebbanga ng’akyagaanyi. Naye oluvannyuma n’agamba mu mutima gwe nti, ‘Newaakubadde nga sitya Katonda era nga sirina muntu gwe nzisaamu kitiibwa, 518:5 Luk 11:8naye olwokubanga nnamwandu ono aneetayiridde nnyo, nzijja kumumalira ensonga ze, kubanga ajja kunkooya olw’okuneetayirira ng’ajja gye ndi buli lunaku!’ ”
618:6 Luk 7:13Awo Mukama waffe n’agamba nti, “Muwulire omulamuzi atali wa mazima bw’agamba. 718:7 Kuv 22:23; Zab 88:1Kale Katonda talisingawo nnyo kulamula abantu be, be yeerondera, abamukaabirira emisana n’ekiro ate ng’abagumiikiriza? 818:8 a Mat 8:20 b Mat 16:27Mbagamba nti agenda kubalamula mangu. Naye Omwana w’Omuntu, bw’alijja, alisanga okukkiriza ku nsi?”
918:9 a Luk 16:15 b Is 65:5Awo Yesu n’agerera olugero luno abo abeerowooza nga batuukirivu nga banyoomoola n’abantu abalala, n’agamba nti, 1018:10 Bik 3:1“Abantu babiri baayambuka mu Yeekaalu okusaba, omu yali Mufalisaayo n’omulala nga muwooza. 1118:11 Mat 6:5; Mak 11:25Omufalisaayo n’ayimirira n’atandika okusaba nga yeeyogerako nti, ‘Nkwebaza, Katonda, kubanga sifaanana ng’abantu abalala: ab’omululu, abalyazaamaanyi, abenzi, oba omuwooza ono. 1218:12 a Is 58:3; Mat 9:14 b Mal 3:8; Luk 11:42Nsiiba emirundi ebiri mu wiiki, era mpaayo eri Katonda, ekimu eky’ekkumi ku bintu byonna bye nfuna.’
1318:13 a Is 66:2; Yer 31:19; Luk 23:48 b Luk 5:32; 1Ti 1:15“Naye omuwooza n’ayimirira wala n’atasobola na kuyimusa maaso ge kutunula eri eggulu ng’asaba, wabula ne yeekuba mu kifuba ng’asaba nti, ‘Katonda, onsaasire, nze omwonoonyi.’
1418:14 Mat 23:12; Luk 14:11“Mbagamba nti omusajja ono, omuwooza ye yaddayo eka ng’asonyiyiddwa ebibi bye. Kubanga buli eyeegulumiza alitoowazibwa, n’oyo eyeetoowaza aligulumizibwa.”
Yesu n’Abaana Abato
15Lumu ne wabaawo abaaleetera Yesu abaana baabwe abato abakwateko abawe omukisa. Naye abayigirizwa bwe baakiraba ne bajunga abaabaleeta. 16Naye Yesu abaana n’abayita, n’agamba nti, “Muleke abaana abato bajje gye ndi, temubagaana, kubanga abali nga bano be b’obwakabaka bwa Katonda. 1718:17 Mat 11:25; 18:3Ddala ddala mbagamba nti atayaniriza bwakabaka bwa Katonda ng’omwana omuto, talibuyingiramu n’akatono.”
Omukungu Omugagga
1818:18 Luk 10:25Awo omu ku bakulembeze b’Abayudaaya n’abuuza Yesu nti, “Omuyigiriza omulungi, nkole ki okufuna obulamu obutaggwaawo?” 19Yesu n’amuddamu nti, “Lwaki ompita omulungi? Tewali mulungi n’omu wabula Katonda yekka. 2018:20 Kuv 20:12-16; Ma 5:16-20; Bar 13:9Amateeka ogamanyi nti, ‘Toyendanga, tottanga, tobbanga, tolimbanga, kitaawo ne nnyoko obassangamu ekitiibwa.’ ”
21N’amuddamu nti, “Amateeka ago gonna ngagondedde ebbanga lyonna okuva mu buto bwange.”
2218:22 a Bik 2:45 b Mat 6:20Yesu bwe yawulira ebyo, n’amugamba nti, “Okyabulako ekintu kimu. Genda otunde ebibyo byonna, ensimbi z’onoggyamu ozigabire abaavu, olibeera n’obugagga mu ggulu, olyoke ojje ongoberere.”
23Naye bwe yawulira ebigambo ebyo n’agenda ng’anakuwadde nnyo, kubanga yali mugagga nnyo. 2418:24 Nge 11:28Yesu bwe yamulaba ng’anakuwadde nnyo, n’ayogera nti, “Nga kizibu omugagga okuyingira mu bwakabaka bwa Katonda! 25Kyangu eŋŋamira okuyita mu nnyindo y’empiso okusinga omugagga okuyingira mu bwakabaka bwa Katonda.”
26Abo abaawulira ebyo kwe kubuuza nti, “Kale ani ayinza okulokolebwa?”
2718:27 Mat 19:26Yesu n’addamu nti, “Ebitayinzika eri abantu, biyinzika eri Katonda.”
2818:28 Mat 4:19Peetero n’amugamba nti, “Ffe twalekawo ebyaffe byonna ne tukugoberera!”
29Yesu n’addamu nti, “Ddala ddala mbagamba nti teri muntu n’omu eyalekawo amaka ge, oba omukazi we, oba baganda be, oba abazadde be, oba abaana be, olw’obwakabaka bwa Katonda, 3018:30 a Mat 12:32 b Mat 25:46atalifuna mirundi mingi n’okusingawo mu mulembe guno, ate ne mu mulembe ogugenda okujja aweebwe obulamu obutaggwaawo.”
Yesu Ayongera Okwogera ku Kufa kwe
3118:31 a Luk 9:51 b Zab 22; Is 53 c Mat 8:20Awo Yesu n’azza ku bbali ekkumi n’ababiri, n’abagamba nti, “Laba, twambuka e Yerusaalemi, era bwe tunaatuuka eyo, byonna bannabbi bye bawandiika ku Mwana w’Omuntu, bijja kutuukirizibwa. 3218:32 Luk 23:1Ajja kuweebwayo eri Abamawanga okukudaalirwa n’okuvumibwa. Balimuduulira, ne bamubonyaabonya, ne bamuwandira amalusu, 3318:33 a Mat 16:21 b Bik 2:23 c Mat 16:21 d Mat 16:21balimukuba era ne bamutta. Ne ku lunaku olwokusatu alizuukira.”
3418:34 Mak 9:32; Luk 9:45Naye abayigirizwa be tebaategeera ky’agamba, amakulu gaakyo gaali gabakwekeddwa, ne batategeera bye yayogera.
Yesu Awonya Omuzibe w’Amaaso Omusabiriza
3518:35 Luk 19:1Awo Yesu bwe yali ng’asemberera Yeriko, ne wabaawo omusajja omuzibe w’amaaso eyali atudde ku kkubo ng’asabiriza. 36Awo omusajja oyo bwe yawulira ng’ekibiina ky’abantu bayitawo, n’abuuza nti, “Kiki ekyo?” 3718:37 Luk 19:4Ne bamuddamu nti, “Yesu Omunnazaaleesi ye ayitawo.”
3818:38 a nny 39; Mat 9:27 b Mat 17:15; nny 13Omuzibe w’amaaso n’akoowoola nti, “Yesu, Omwana wa Dawudi, onsaasire!” 3918:39 nny 38Abo abaali bakulembeddemu ne bamuboggolera asirike, kyokka ye ne yeeyongera bweyongezi okuleekaana nti, “Omwana wa Dawudi, onsaasire!”
40Awo Yesu n’ayimirira, n’alagira, omusajja bamumuleetere. Bwe yasembera, Yesu n’amubuuza nti, 41“Kiki ky’oyagala nkukolere?” Omusajja n’addamu nti, “Mukama wange, njagala nziremu okulaba!” 4218:42 Mat 9:22Yesu n’amugamba nti, “Ddamu okulaba. Okukkirizakwo kukuwonyezza.” 4318:43 Mat 9:8; Luk 13:17Amangwago n’addamu okulaba, n’agoberera Yesu ng’atendereza Katonda. Bonna abaakiraba ne batendereza Katonda.
