Om at miste troen og om at tilgive
Matt. 18,6-7.15; Mark. 9,42
1En dag sagde Jesus til sine disciple: „Det kan ikke undgås, at nogle falder fra troen. Men ve dem, som er skyld i, at andre falder fra. 2Det ville være bedre, om de blev kastet i havet med en møllesten om halsen, end at de får en af de svage i troen til at falde fra. 3Pas derfor på, hvordan I lever!
Hvis din ven17,3 På græsk: „bror”. Der tænkes nok på en medkristen fra ens omgangskreds. forsynder sig imod dig, så konfronter ham med det. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så tilgiv ham. 4Selv hvis han forsynder sig syv gange om dagen, skal du tilgive ham, for så vidt han angrer og beder om tilgivelse.”
Om tro og lydighed
5Apostlene sagde nu til Jesus: „Giv os mere tro!”
6Jesus svarede: „Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morbærfigentræet her: ‚Ryk dig op og slå rod i havet!’ Og det ville adlyde jer.
7Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe får. Når slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre så vil sige til ham: ‚Kom her og sæt dig til bords. Nu skal jeg sørge for, at du straks får noget at spise.’ 8Nej, han siger: ‚Tag et forklæde på og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er færdig med måltidet, kan du selv tage dig noget at spise.’ 9Siger man tak til en slave, fordi han gør, hvad han har fået besked på?
10På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‚Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’ ”
Ti bliver helbredt, én bliver frelst
11På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria. 12I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham 13og råbte: „Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!”
14Han så på dem og sagde: „Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.”
Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed.
15En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. 16Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner! 17Jesus spurgte: „Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? 18Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?”
19Så sagde Jesus til ham: „Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.”
Om Guds riges komme
20En dag spurgte farisæerne Jesus: „Hvornår kommer Guds rige?”
„Guds rige kommer ikke sådan, at man kan se det i det ydre,” svarede han. 21„Der er ingen, der vil kunne udpege det og sige: ‚Her er det!’ eller: ‚Dér har vi det!’ Guds rige findes allerede midt iblandt jer!”
Om Jesu genkomst og de kommende trængsler
Matt. 24,26-27.37-41.28
22Senere sagde Jesus til disciplene: „Der vil komme tidspunkter, hvor I inderligt vil længes efter, at Menneskesønnen skal komme, men I skal holde ud. 23Nogle vil sige til jer: ‚Se, dér er han!’ eller: ‚Her er han!’ Men I skal ikke tro på det! Lad være med at løbe efter den slags.
24Den dag Menneskesønnen virkelig kommer, vil det være som et lyn, der oplyser himlen fra den ene ende til den anden. 25Men først skal jeg gennem mange lidelser og forkastes af dem, som ikke tror på mig.17,25 Udtrykket „denne slægt”, som findes i de mere ordrette oversættelser, betyder „visse personer, hvis identitet kan ses af sammenhængen”. Det er et fast udtryk, som Jesus bruger til at henvise til en gruppe mennesker, som han ikke ønsker at nævne direkte ved navn. Som regel henviser det til de vantro jødiske ledere, der forkastede ham som Messias.
26Som det gik i Noas dage, vil det gå ved Menneskesønnens komme. 27Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken, og vandmasserne pludselig kom og udslettede dem alle. 28Eller som det gik i Lots dage: Folk holdt deres fester, købte og solgte, plantede og byggede, 29lige til den dag, da Lot gik ud af Sodoma, og det pludselig regnede med ild og svovl fra himlen, så alle blev udslettet. 30Menneskesønnens komme vil ske lige så pludseligt og uventet.
31Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at løbe ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at løbe hjem og hente deres ejendele. 32Husk på, hvad der skete med Lots hustru! 33De, der klamrer sig til livet, vil miste det, men de, der er parat til at give afkald på deres jordiske liv, vil få det evige liv.
34Når det sker, vil to mennesker sove i samme seng. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. 35To kvinder vil hjælpe hinanden med at male korn. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.”17,35 Enkelte ret sene håndskrifter har tilføjet et vers 36: „To mænd vil arbejde sammen på marken. Den ene vil blive taget med, den anden vil blive ladt tilbage.”
37„Hvor vil det ske, Herre?” spurgte disciplene.
„Hvor gribbene samles, der er ådslet!”17,37 Se noten til Matt. 24,28. var Jesu svar.
Sin, Faith, Duty
1Jesus said to his disciples: “Things that cause people to stumble are bound to come, but woe to anyone through whom they come. 2It would be better for them to be thrown into the sea with a millstone tied around their neck than to cause one of these little ones to stumble. 3So watch yourselves.
“If your brother or sister17:3 The Greek word for brother or sister (adelphos) refers here to a fellow disciple, whether man or woman. sins against you, rebuke them; and if they repent, forgive them. 4Even if they sin against you seven times in a day and seven times come back to you saying ‘I repent,’ you must forgive them.”
5The apostles said to the Lord, “Increase our faith!”
6He replied, “If you have faith as small as a mustard seed, you can say to this mulberry tree, ‘Be uprooted and planted in the sea,’ and it will obey you.
7“Suppose one of you has a servant plowing or looking after the sheep. Will he say to the servant when he comes in from the field, ‘Come along now and sit down to eat’? 8Won’t he rather say, ‘Prepare my supper, get yourself ready and wait on me while I eat and drink; after that you may eat and drink’? 9Will he thank the servant because he did what he was told to do? 10So you also, when you have done everything you were told to do, should say, ‘We are unworthy servants; we have only done our duty.’ ”
Jesus Heals Ten Men With Leprosy
11Now on his way to Jerusalem, Jesus traveled along the border between Samaria and Galilee. 12As he was going into a village, ten men who had leprosy17:12 The Greek word traditionally translated leprosy was used for various diseases affecting the skin. met him. They stood at a distance 13and called out in a loud voice, “Jesus, Master, have pity on us!”
14When he saw them, he said, “Go, show yourselves to the priests.” And as they went, they were cleansed.
15One of them, when he saw he was healed, came back, praising God in a loud voice. 16He threw himself at Jesus’ feet and thanked him—and he was a Samaritan.
17Jesus asked, “Were not all ten cleansed? Where are the other nine? 18Has no one returned to give praise to God except this foreigner?” 19Then he said to him, “Rise and go; your faith has made you well.”
The Coming of the Kingdom of God
20Once, on being asked by the Pharisees when the kingdom of God would come, Jesus replied, “The coming of the kingdom of God is not something that can be observed, 21nor will people say, ‘Here it is,’ or ‘There it is,’ because the kingdom of God is in your midst.”17:21 Or is within you
22Then he said to his disciples, “The time is coming when you will long to see one of the days of the Son of Man, but you will not see it. 23People will tell you, ‘There he is!’ or ‘Here he is!’ Do not go running off after them. 24For the Son of Man in his day17:24 Some manuscripts do not have in his day. will be like the lightning, which flashes and lights up the sky from one end to the other. 25But first he must suffer many things and be rejected by this generation.
26“Just as it was in the days of Noah, so also will it be in the days of the Son of Man. 27People were eating, drinking, marrying and being given in marriage up to the day Noah entered the ark. Then the flood came and destroyed them all.
28“It was the same in the days of Lot. People were eating and drinking, buying and selling, planting and building. 29But the day Lot left Sodom, fire and sulfur rained down from heaven and destroyed them all.
30“It will be just like this on the day the Son of Man is revealed. 31On that day no one who is on the housetop, with possessions inside, should go down to get them. Likewise, no one in the field should go back for anything. 32Remember Lot’s wife! 33Whoever tries to keep their life will lose it, and whoever loses their life will preserve it. 34I tell you, on that night two people will be in one bed; one will be taken and the other left. 35Two women will be grinding grain together; one will be taken and the other left.” 3617:36 Some manuscripts include here words similar to Matt. 24:40.
37“Where, Lord?” they asked.
He replied, “Where there is a dead body, there the vultures will gather.”
