Lukasevangeliet 16 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

Lukasevangeliet 16:1-31

Om måden at bruge penge på

1Jesus fortalte nu følgende historie til disciplene: „En rig godsejer havde ansat en forvalter til at bestyre sit gods. Nogen tid efter blev han underrettet om, at forvalteren var uærlig og brugte løs af hans penge. 2Derfor kaldte han ham ind til sig. ‚Hvad er det, jeg hører om dig?’ sagde han. ‚Nu skal du afslutte alle dine regnskaber, og så bliver du fyret!’

3‚Hvad skal jeg dog gøre?’ tænkte forvalteren. ‚Nu mister jeg mit job. Jeg kan ikke klare hårdt fysisk arbejde, og jeg vil ikke være bekendt at gå rundt og tigge. 4Vent lidt! Nu har jeg det! Jeg må sørge for at have nogle venner, som kan hjælpe mig, når jeg ikke har flere penge.’

5Derfor tilkaldte han en efter en alle de folk, der stod i gæld til godsejeren. ‚Hvor meget skylder du?’ spurgte han den første.

6‚100 tønder olivenolie.’

‚Godt, her er gældsbeviset. Sæt dig straks ned og ret det til 50.’

7‚Og du,’ spurgte han den næste, ‚hvor meget skylder du?’

‚100 tønder hvede.’

‚Okay, skriv 80 i stedet for.’

8Da godsejeren hørte, hvad hans uærlige forvalter havde fundet på, roste han ham for hans klarhjernede initiativ.”

Jesus fortsatte: „Denne verdens børn behandler folk af deres egen slags med større skarpsindighed, end lysets børn gør. 9Og jeg siger til jer: Pas på, hvordan I bruger denne verdens materielle værdier. Brug dem til at skaffe jer venner og vinde dem for Guds rige. Når penge ikke længere har gyldighed, så vil disse venner tage imod jer i de evige boliger.”

10Jesus sluttede med følgende ord: „De, der er ærlige og trofaste i det mindre væsentlige, vil også være det i det mere væsentlige. Men de, der ikke er til at stole på i det, som har ringe værdi, kan man heller ikke regne med i det, som har stor værdi. 11Hvis man ikke kan stole på jer med hensyn til denne verdens flygtige værdier, kan man heller ikke betro jer de sande værdier. 12Og hvis I ikke kan tage vare på andres ejendom, hvem vil så give jer noget, I kan kalde jeres eget?”

Kontrasten mellem de himmelske og jordiske værdier

Matt. 6,24; 11,12-13; 5,18.32

13Jesus fortsatte: „Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både Gud og materialismen.16,13 På græsk: Mammon, hvilket står for rigdom og materielle goder.

14Da farisæerne hørte det, hånede de Jesus, for de satte stor pris på deres penge. 15Jesus sagde da til dem: „I farisæere vil gerne give det udseende af at være så fromme, men Gud kender jeres hjerter. Det, som mennesker sætter højt, er uden værdi i Guds øjne.

16Toraen16,16 De fem Mosebøger, som indeholder den jødiske religiøse lov. og de profetiske bøger havde deres tid, indtil Johannes Døberen kom. Men med Johannes begyndte budskabet om Guds rige at blive forkyndt, og alle kæmper imod det!16,16 Eller: „Alle optræder voldeligt over for det.” Teksten kan fortolkes på flere måder, men bør ses i sammenhæng med Matt. 11,12. 17Men det er lettere for himlen og jorden at forgå, end det er for selv den mindste del af Toraen at falde til jorden uden at blive opfyldt.

18Enhver mand, der skiller sig fra sin kone, bryder ægteskabet, hvis han gifter sig med en anden, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, bryder også ægteskabet.”

Vend om, mens der endnu er tid

19Jesus fortsatte: „Der var en rig mand, som levede i stor luksus, klædte sig i kostbart tøj og holdt fest hver dag. 20Uden for hans dør havde man lagt en stakkels tigger, der havde sår over hele kroppen. Han hed Lazarus. 21Han længtes efter at kunne spise sig mæt i det, der blev tilovers fra den rige mands fester, men han fik ingenting. Derimod kom de sultne hunde16,21 Hunde fik lov at passe sig selv. Derfor strejfede de rundt som mere eller mindre vilde hunde, der altid søgte efter noget at spise. og slikkede hans sår.

22Den stakkels mand døde, og englene bar ham hen til Abraham, hvor han fik lov at ligge til bords ved hans side. Den rige mand døde også og blev begravet. 23Da han slog øjnene op, var han i dødsriget, hvor han led store kvaler. Langt borte så han Lazarus ligge til bords ved Abrahams side.

24‚Fader Abraham!’ råbte han. ‚Hav medlidenhed med mig! Send Lazarus hen for at dyppe spidsen af sin finger i vand og væde min tunge, for jeg har det forfærdeligt i flammerne her.’

25Men Abraham svarede: ‚Husk nu, min ven, at du levede på livets solside, mens Lazarus havde det ondt. Nu er det ham, der trøstes, og dig, der lider. 26Desuden er der en dyb kløft imellem os. Selv hvis nogen ville herfra over til jer, så var det ikke muligt, og man kan heller ikke komme fra jer over til os.’

27Da råbte den rige mand: ‚Så beder jeg dig, fader Abraham, send Lazarus til min fars hus 28for at advare mine fem brødre, så de ikke skal ende i den her frygtelige pine.’

29Men Abraham sagde: ‚Dine brødre kan jo bare høre efter, når der læses op fra Toraen og de profetiske bøger.’

30‚Nej, fader Abraham, det er ikke nok! Men hvis der kom en fra de døde, så ville de ændre indstilling!’

31‚Hvis de ikke vil lytte til Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om nogen genopstod fra de døde.’ ”

New International Reader’s Version

Luke 16:1-31

The Story of the Clever Manager

1Jesus told his disciples another story. He said, “There was a rich man who had a manager. Some said that the manager was wasting what the rich man owned. 2So the rich man told him to come in. He asked him, ‘What is this I hear about you? Tell me exactly how you have handled what I own. You can’t be my manager any longer.’

3“The manager said to himself, ‘What will I do now? My master is taking away my job. I’m not strong enough to dig. And I’m too ashamed to beg. 4I know what I’m going to do. I’ll do something so that when I lose my job here, people will welcome me into their houses.’

5“So he called in each person who owed his master something. He asked the first one, ‘How much do you owe my master?’

6“ ‘I owe 900 gallons of olive oil,’ he replied.

“The manager told him, ‘Take your bill. Sit down quickly and change it to 450 gallons.’

7“Then he asked the second one, ‘And how much do you owe?’

“ ‘I owe 1,000 bushels of wheat,’ he replied.

“The manager told him, ‘Take your bill and change it to 800 bushels.’

8“The manager had not been honest. But the master praised him for being clever. The people of this world are clever in dealing with those who are like themselves. They are more clever than God’s people. 9I tell you, use the riches of this world to help others. In that way, you will make friends for yourselves. Then when your riches are gone, you will be welcomed into your eternal home in heaven.

10“Suppose you can be trusted with something very little. Then you can also be trusted with something very large. But suppose you are not honest with something very little. Then you will also not be honest with something very large. 11Suppose you have not been worthy of trust in handling worldly wealth. Then who will trust you with true riches? 12Suppose you have not been worthy of trust in handling someone else’s property. Then who will give you property of your own?

13“No one can serve two masters at the same time. Either you will hate one of them and love the other. Or you will be faithful to one and dislike the other. You can’t serve God and money at the same time.”

14The Pharisees loved money. They heard all that Jesus said and made fun of him. 15Jesus said to them, “You try to make yourselves look good in the eyes of other people. But God knows your hearts. What people think is worth a lot is hated by God.

More Teachings

16“The teachings of the Law and the Prophets were preached until John the Baptist came. Since then, the good news of God’s kingdom is being preached. And everyone is trying very hard to enter it. 17It is easier for heaven and earth to disappear than for the smallest part of a letter to drop out of the Law.

18“Anyone who divorces his wife and marries another woman commits adultery. Also, the man who marries a divorced woman commits adultery.

The Rich Man and Lazarus

19“Once there was a rich man. He was dressed in purple cloth and fine linen. He lived an easy life every day. 20A man named Lazarus was placed at his gate. Lazarus was a beggar. His body was covered with sores. 21Even dogs came and licked his sores. All he wanted was to eat what fell from the rich man’s table.

22“The time came when the beggar died. The angels carried him to Abraham’s side. The rich man also died and was buried. 23In the place of the dead, the rich man was suffering terribly. He looked up and saw Abraham far away. Lazarus was by his side. 24So the rich man called out, ‘Father Abraham! Have pity on me! Send Lazarus to dip the tip of his finger in water. Then he can cool my tongue with it. I am in terrible pain in this fire.’

25“But Abraham replied, ‘Son, remember what happened in your lifetime. You received your good things. Lazarus received bad things. Now he is comforted here, and you are in terrible pain. 26Besides, a wide space has been placed between us and you. So those who want to go from here to you can’t go. And no one can cross over from there to us.’

27“The rich man answered, ‘Then I beg you, father Abraham. Send Lazarus to my family. 28I have five brothers. Let Lazarus warn them. Then they will not come to this place of terrible suffering.’

29“Abraham replied, ‘They have the teachings of Moses and the Prophets. Let your brothers listen to them.’

30“ ‘No, father Abraham,’ he said. ‘But if someone from the dead goes to them, they will turn away from their sins.’

31“Abraham said to him, ‘They do not listen to Moses and the Prophets. So they will not be convinced even if someone rises from the dead.’ ”