Lukasevangeliet 15 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

Lukasevangeliet 15:1-32

Gud ønsker ikke, at nogen går fortabt

Matt. 18,12-14

1En dag var der særlig mange skatteopkrævere og andre af samfundets udstødte, som kom for at høre Jesus. 2Farisæerne og de skriftlærde kritiserede Jesus for at have med den slags mennesker at gøre. „Han spiser oven i købet sammen med dem!” sagde de. 3Da sagde Jesus:

4„Hvis en mand har 100 får, og et af dem bliver væk, lader han så ikke de 99 blive på græsgangene, mens han går ud og leder efter det, der er blevet væk, indtil han finder det? 5Når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre med glæde, 6og så snart han kommer hjem, råber han til sine venner og naboer: ‚Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet det får, som var fortabt!’

7Det siger jeg jer: Sådan bliver der også større glæde i Himlen over ét menneske, der vender sig bort fra sin synd og kommer hjem til Gud, end over 99, som ikke føler et behov for at vende om.

Den tabte sølvmønt

8Eller hvis en kvinde har ti kostbare sølvmønter, og hun en dag mister den ene, mon så ikke hun tænder lys og fejer og gennemsøger hele huset, indtil hun finder den? 9Og når hun har fundet den, råber hun til sine veninder og nabokoner: ‚Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet den sølvmønt, som jeg havde tabt!’ 10Sådan er det også i Himlen, hvor Guds engle jubler, hver gang en synder vender om til Gud.”

Sønnen, der erkendte sin fortabthed

11Jesus fortsatte med følgende historie: „Der var en mand, som havde to sønner. 12En dag sagde den yngste søn til sin far: ‚Giv mig min del af arven nu!’ Faderen delte så, hvad han ejede, mellem de to sønner.

13Nogle dage senere samlede den yngste søn alle sine penge og rejste udenlands. Der soldede han hele sin formue op i et udsvævende liv, 14og da han ikke havde flere penge, begyndte vanskelighederne at melde sig. Der blev hungersnød i landet, og han sultede. 15Til sidst søgte han job hos en landmand, der sendte ham ud for at vogte grise på marken. 16Han drømte om at spise sig mæt i det, grisene åd, men ingen gav ham noget. 17Nu var han villig til at sluge sin stolthed og sagde til sig selv: ‚Hjemme hos min far får en daglejer mere, end han kan spise, og her går jeg og er ved at dø af sult. 18Nu prøver jeg at tage hjem til min far og sige: Far, desværre har jeg svigtet både dig og Gud. 19Jeg fortjener ikke længere, at du kalder mig din søn. Men kan jeg få et job hos dig?’

20Så begav han sig på vej og nærmede sig hjemmet. På lang afstand fik hans far øje på ham, og fuld af medynk løb han ham i møde, omfavnede ham og kyssede ham på kinden til velkomst. 21‚Åh, far,’ sagde sønnen, ‚jeg har svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn.’

22Men hans far råbte til tjenerne: ‚Skynd jer! Find det bedste tøj, vi har i huset, og giv ham det på. Giv ham ring på fingeren og sko på fødderne— 23og slagt fedekalven, for nu skal der festes! 24Min søn var fortabt, men nu er han fundet! Han var død, men nu har han fået livet tilbage!’ Og så blev der festet!

25Imens var den ældste søn ude at arbejde i marken. Da han kom hjem, hørte han musik og dans inde fra huset. 26Han kaldte på en af tjenerne for at spørge, hvad der foregik. 27‚Din bror er kommet hjem!’ fik han at vide. ‚Din far har slagtet fedekalven, og nu er der fest, fordi din bror er kommet hjem i god behold.’

28Den ældste bror blev godt sur og ville ikke gå ind i huset. Så gik hans far ud og bad ham komme med ind. 29‚Nej,’ sagde han, ‚nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg overtrådt nogle af dine påbud, men du har aldrig givet mig så meget som et gedekid, så jeg kunne holde fest sammen med mine venner. 30Men din søn dér har ødslet dine penge bort sammen med prostituerede kvinder, og så snart han viser sig, slagter du gårdens bedste kalv for ham!’

31‚Hør, min søn,’ sagde hans far, ‚du er altid hos mig, og alt mit er dit. 32Men i dag må vi feste og være glade, for din bror var død, men har fået nyt liv. Han var fortabt, men er blevet fundet.’ ”

New International Reader’s Version

Luke 15:1-32

The Story of the Lost Sheep

1The tax collectors and sinners were all gathering around to hear Jesus. 2But the Pharisees and the teachers of the law were whispering among themselves. They said, “This man welcomes sinners and eats with them.”

3Then Jesus told them a story. 4He said, “Suppose one of you has 100 sheep and loses one of them. Won’t he leave the 99 in the open country? Won’t he go and look for the one lost sheep until he finds it? 5When he finds it, he will joyfully put it on his shoulders 6and go home. Then he will call his friends and neighbors together. He will say, ‘Be joyful with me. I have found my lost sheep.’ 7I tell you, it will be the same in heaven. There will be great joy when one sinner turns away from sin. Yes, there will be more joy than for 99 godly people who do not need to turn away from their sins.

The Story of the Lost Coin

8“Or suppose a woman has ten silver coins and loses one. Won’t she light a lamp and sweep the house? Won’t she search carefully until she finds the coin? 9And when she finds it, she will call her friends and neighbors together. She will say, ‘Be joyful with me. I have found my lost coin.’ 10I tell you, it is the same in heaven. There is joy in heaven over one sinner who turns away from sin.”

The Story of the Lost Son

11Jesus continued, “There was a man who had two sons. 12The younger son spoke to his father. He said, ‘Father, give me my share of the family property.’ So the father divided his property between his two sons.

13“Not long after that, the younger son packed up all he had. Then he left for a country far away. There he wasted his money on wild living. 14He spent everything he had. Then the whole country ran low on food. So the son didn’t have what he needed. 15He went to work for someone who lived in that country. That person sent the son to the fields to feed the pigs. 16The son wanted to fill his stomach with the food the pigs were eating. But no one gave him anything.

17“Then he began to think clearly again. He said, ‘How many of my father’s hired servants have more than enough food! But here I am dying from hunger! 18I will get up and go back to my father. I will say to him, “Father, I have sinned against heaven. And I have sinned against you. 19I am no longer fit to be called your son. Make me like one of your hired servants.” ’ 20So he got up and went to his father.

“While the son was still a long way off, his father saw him. He was filled with tender love for his son. He ran to him. He threw his arms around him and kissed him.

21“The son said to him, ‘Father, I have sinned against heaven and against you. I am no longer fit to be called your son.’

22“But the father said to his servants, ‘Quick! Bring the best robe and put it on him. Put a ring on his finger and sandals on his feet. 23Bring the fattest calf and kill it. Let’s have a feast and celebrate. 24This son of mine was dead. And now he is alive again. He was lost. And now he is found.’ So they began to celebrate.

25“The older son was in the field. When he came near the house, he heard music and dancing. 26So he called one of the servants. He asked him what was going on. 27‘Your brother has come home,’ the servant replied. ‘Your father has killed the fattest calf. He has done this because your brother is back safe and sound.’

28“The older brother became angry. He refused to go in. So his father went out and begged him. 29But he answered his father, ‘Look! All these years I’ve worked like a slave for you. I have always obeyed your orders. You never gave me even a young goat so I could celebrate with my friends. 30But this son of yours wasted your money with some prostitutes. Now he comes home. And for him you kill the fattest calf!’

31“ ‘My son,’ the father said, ‘you are always with me. Everything I have is yours. 32But we had to celebrate and be glad. This brother of yours was dead. And now he is alive again. He was lost. And now he is found.’ ”