Bibelen på hverdagsdansk

Lukas 13

Tag afstand fra det onde

1Så kom der nogle og fortalte Jesus, at Pilatus havde nedslagtet nogle jøder fra Galilæa, netop som de bragte deres offerdyr til slagtning i templet. Da sagde Jesus: „Mener I, at de galilæere var værre end andre mennesker, fordi det gik dem sådan? Det var de ikke. Men I vil alle gå til grunde, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og tror på mig. Og hvad med de 18, der blev slået ihjel, da tårnet ved Shiloa-dammen væltede ned over dem? Tror I, at de var værre end alle andre mennesker i Jerusalem? Nej, jeg siger jer: Jeres skæbne bliver lige så tragisk som deres, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og søger Gud.”

De jødiske lederes mangel på åndelig frugt

Jesus fortalte derefter følgende historie: „En mand havde en vinmark, hvor der også stod et figentræ.[a] Han kom fra tid til anden for at se, om der var frugt på træet, men hver gang blev han skuffet. Til sidst sagde han til sin gartner: ‚Det er nu tredje år, jeg forgæves har kigget efter frugt på det træ. Tag og fæld det! Hvorfor skal det stå og tage kraften fra jorden, når det ingen frugt giver?’ Men gartneren svarede: ‚Åh, herre, lad det stå året ud, så vil jeg grave omkring det og give det ekstra gødning. Hvis træet derefter bærer frugt, er det fint. Hvis ikke, er du i din gode ret til at hugge det om.’ ”

Konfrontation mellem Jesus og en synagogeforstander

10 Mens Jesus en sabbatsdag sad og underviste i en synagoge, 11 lagde han blandt de tilstedeværende mærke til en kvinde, som på grund af en sygdomsånd havde været krumbøjet og ude af stand til at rette sig op i 18 år. 12 Han kaldte hende frem og sagde: „Du er helbredt for din sygdom.” 13 Derefter lagde han hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og lovpriste og takkede Gud.

14 Men forstanderen for synagogen blev forarget over, at Jesus havde foretaget en helbredelse på en sabbat. „Der er seks dage i ugen, hvor man kan arbejde,” sagde han til menigheden. „På de dage kan I komme og blive helbredt, men ikke på sabbatten!”

15 „Hvor er I nogle hyklere!” sagde Jesus. „Hver sabbat løser I uden skrupler jeres køer og æsler fra deres plads i stalden og fører dem ned til vandet, så de kan få noget at drikke. 16 Skulle jeg så ikke have lov til at løse denne ‚Abrahams datter’[b] af Satans lænker, som hun har været bundet med i 18 år, også selv om det er sabbat i dag?” 17 Det svar var ydmygende for Jesu modstandere, men alle de andre glædede sig over de fantastiske ting, Jesus gjorde.

Guds rige vokser fra småt til stort

18 Jesus fortsatte sin undervisning: „Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? Hvilket billede skal jeg bruge? 19 Jo, Guds rige er som et lille sennepsfrø, en mand sår i sin have. Det vokser op og bliver til en stor busk, hvor fuglene kommer og bygger rede i grenene. 20-21 Man kan også sammenligne det med den lille klump surdej, som en kvinde ælter i melet, når hun skal bage brød. Surdejen gennemsyrer efterhånden det hele.”

Vantro og onde mennesker kommer ikke ind i Guds rige

22 Jesus fortsatte nu fra by til by og fra landsby til landsby. Han underviste overalt, hvor han kom frem på sin vej mod Jerusalem.

23 En mand spurgte ham: „Er det kun få, der kommer ind i Guds rige?”

Han svarede: 24 „I må kæmpe for at komme ind gennem den smalle dør. Mange vil prøve at komme indenfor, men det vil ikke lykkes dem. 25 Når først husets herre har lukket døren, er det for sent. Står I da udenfor og banker på døren og råber: ‚Herre, luk os ind!’ vil svaret lyde: ‚Jeg kender jer ikke.’ 26 I vil så begynde at forsvare jer: ‚Jamen, vi har da spist og drukket for øjnene af dig, og du har undervist i vores midte!’ 27 Men han vil svare: ‚Javist, men jeg kender jer ikke. Gå jeres vej, I onde mennesker!’ 28 I vil ærgre jer noget så frygteligt og jamre højlydt, når I står udenfor og ser Abraham, Isak og Jakob og alle profeterne samlet i Guds rige. 29 Der vil komme masser af mennesker fra øst og vest og nord og syd for at holde festmåltid i Guds rige. 30 Dér vil nogle, som nu er de mindste, blive de største; og nogle, som nu er de største, vil blive de mindste.”

Jerusalems indbyggere anklages for deres vantro

31 I det samme kom nogle farisæere hen til Jesus og sagde: „Skynd dig væk herfra! Ellers slår Herodes dig ihjel!”

32 Jesus svarede: „Gå I hen og sig til den opkomling,[c] at det ikke skal afholde mig fra at helbrede de syge og uddrive dæmoner både i dag og i morgen. På den tredje dag er jeg ved målet. 33 Jeg skal bruge i dag, i morgen og i overmorgen til turen til Jerusalem. Det er nemlig utænkeligt, at en profet bliver dræbt andre steder end i Jerusalem.

34 Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger. Men I ville ikke. 35 Derfor bliver jeres hus lagt øde, og det siger jeg jer: I får mig ikke at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”[d]

Notas al pie

  1. 13,6 Figentræet bærer normalt frugt to gange om året, dels om foråret, dels om efteråret. Dette træ er her et symbol på Israels religiøse ledere, jf. Mark. 11,13.
  2. 13,16 Udtrykkene „børn/sønner/døtre af Abraham” har en dobbeltbetydning, som går tilbage til de to forskellige pagter, Gud etablerede med Abraham. Den konkrete, fysiske betydning er „jøderne”, idet Abraham betragtes som jødernes stamfar gennem Isak og Jakob. Den åndelige betydning er „dem, der har samme tro som Abraham”, idet Abraham betragtes som stamfar—troens far—til alle, der er kendetegnet ved den samme tro og lydighed over for Gud, som Abraham havde, hvad enten de er jøder eller ikke-jøder.
  3. 13,32 Teksten siger her: „ræv”. På græsk og dansk hentyder ordet „ræv” til en snu person, men på hebraisk hentyder det til en person, der tror meget om sig selv, men i virkeligheden er uden betydning. Det kan også henvise til en umoralsk og dårlig karakter.
  4. 13,35 Se noten til Matt. 23,39.

Nkwa Asem

Luka 13

Ɔsoro kwan no yɛ hihiaa

1Saa bere no ara mu, nnipa bi bɛka kyerɛɛ Yesu se, Pilato akum Galileafo bi a wɔrebɔ afɔre ama Onyankopɔn maa wɔn mogya fraa afɔrebɔ no.

Yesu buaa wɔn se, “Mugye di sɛ saa Galileafo no yɛ nnebɔneyɛfo sen wɔn a aka no nyinaa nti na wokum wɔn no? Dabida, sɛ mo nso moansakra mo adwene a, wobekum mo saa ara.

“Anaasɛ mususuw sɛ nnipa dunwɔtwe a Siloa abantenten no bu guu wɔn so, kum wɔn no yɛ nnebɔneyɛfo sen nnipa a na wɔte Yerusalem no? Dabida, mo nso moansakra a, mubewuwu saa ara.”

Afei, Yesu buu wɔn bɛ yi se, “Ɔbarima bi duaa akutu wɔ ne turo mu. Da bi ɔkɔɔ turo no mu hɔ sɛ ɔrekɔtew ɛso aba no bi nanso wannya bi. Ɛno akyi, ɔfrɛɛ turo no so hwɛfo no ka kyerɛɛ no se, ‘Mfe abiɛsa ni, bere biara a mɛba sɛ merebɛtew akutu no bi no, minnya bi. Adɛn nti na ɛresɛe kwa yi? Twa kyene.’

“Turo no so hwɛfo no srɛɛ no sɛ, ‘Me wura, ma ensi hɔ afe yi nso na mingugu ase sumina nhwɛ sɛ ebia, ɛbɛsow aba bi anaa, na sɛ antumi ansow a, ɛnne metwa akyene.’”

Yesu sa yare homeda

10 Homeda bi a Yesu rekyerɛkyerɛ wɔ hyiadan mu no, 11 na ɔbea bi wɔ hɔ a hohommɔne mu yare bi akyere no mfe dunwɔtwe ama ne mu akoa a ontumi nteɛ ne mu koraa.

12 Yesu huu no no, ɔfrɛɛ no fii nnipa no mu ka kyerɛɛ no se, “Ɔbea, wo ho nyɛ wo dɛn.” 13 Ɔde ne nsa guu no so, na amonom hɔ ara otumi teɛɛ ne mu. Na ɔbea no yii Onyankopɔn ayɛ.

14 Hyiadan no so panyin a ohuu ɔbea no ayaresa no de abufuw kae se, “Nnansia na ɛsɛ sɛ mode yɛ adwuma a saa nna no mu na ɛsɛ sɛ moba na wɔsa mo yare na ɛnyɛ homeda.”

15 Na Awurade buaa no se, “Nyaatwomfo! Mo mu hena na ɔnsan ne nantwi anaa n’afurum na ɔnka no nkɔnom nsu homeda? 16 Adɛn nti na Abraham aseni yi a ɔbonsam afa no dommum mfe dunwɔtwe ni no ɛnsɛ sɛ mesa no yare homeda?“

17 Ɔkaa saa no, wɔn a na wɔne n’adwene nhyia no nyinaa ani wui. Nnipa no nso a na wɔwɔ hyiadan no mu nyinaa ani gyei n’anwonnwade ahorow a ɔyɛe no nyinaa ho.

Onyaa aba ne mmɔkaw ho bɛ

18 Afei Yesu fitii ase kyerɛkyerɛɛ wɔn Onyankopɔn Ahenni no ho asɛm, na obisaa wɔn se, “Onyankopɔn Ahenni no te dɛn? Na dɛn na memfa nto ho nkyerɛkyerɛ ase? 19 Onyankopɔn Ahenni no te sɛ onyaa aba ketewaa bi a obi dua wɔ n’afuw mu na enyin yɛ dutan kɛse ma nnomaa kɔnwene wɔn birebuw wɔ so.”

20 Obisaa bio se, “Dɛn bio na memfa ntoto ho nkyerɛ ase? 21 Ɛte sɛ mmɔkaw bi a abodootofo de fɔtɔw mmɔre ma etu.”

Ɔpon teɛteaa no

22 Bere a Yesu rekɔ Yerusalem no, ɔkyerɛkyerɛɛ wɔ nkurow so ne nkuraa ase ansa na ɔredu hɔ.

23 Ne nkyerɛkyerɛ no mu obi bisaa no se, “Awurade, nnipa kakraa bi na wobegye wɔn nkwa anaa?” 24 Obuaa no se, “Mompere nhyɛn ɔpon teɛteaa no mu, efisɛ, nnipa pii bɛpere sɛ wobewura mu nanso wɔrentumi. 25 Sɛ ɛba sɛ ofiwura no ato ɔpon no mu a, mobɛba abegyina akyi abɔ mu, aka se, ‘Owura, yɛsrɛ wo, bue yɛn.’ Na ɔno nso abisa mo se, ‘Mufi he? Minnim mo?’

26 “Na mo nso moaka akyerɛ no se, ‘Yɛne wo too nsa didii na wokyerɛkyerɛɛ wɔ yɛn mmorɔn so.’

27 “Na ofiwura no nso bebisa mo bio se, ‘Mufi he? Minnim mo. Mumfi m’ani so nkɔ, mo nnebɔneyɛfo!’

28 “Na sɛ muhu Abraham, Isak, Yakob ne nkɔmhyɛfo no nyinaa sɛ wɔwɔ Onyankopɔn Ahenni no mu na muntumi nkɔ hɔ bi a, mode mo nsa begu mo ti atwa agyaadwo. 29 Nnipa fi wiase afanan nyinaa behyia wɔ Onyankopɔn Ahenni no mu hɔ ato nsa adidi. 30 Na monkae sɛ akyikafo bi wɔ hɔ a, wobedi kan, na adikanfo bi nso wɔ hɔ a, wɔbɛka akyiri.”

Yesu twa Yerusalem ho agyaadwo

31 Saa bere no ara mu Farisifo bi baa Yesu nkyɛn bɛka kyerɛɛ no se, “Fi ha kɔ, efisɛ, Herode rehwehwɛ wo akum wo.”

32 Yesu ka kyerɛɛ wɔn se, “Monkɔka nkyerɛ sakraman no se, metu ahohommɔne, na masa nyarewa ɛnnɛ ne ɔkyena na ne nnansa so no, medu Yerusalem. 33 Nanso ɛsɛ sɛ menantew ɛnnɛ ne ɔkyena ne n’adekyee na etwa ara na etwa sɛ odiyifo bewu wɔ Yerusalem!

34 “Yerusalem, Yerusalem, wo a wukum adiyifo na wusiw wɔn a wɔsomaa wɔn wo nkyɛn no abo! Mpɛn ahe ni a mepɛe sɛ meboaboa wo mma ano sɛ akokɔbeatan boaboa ne mma ano ne ntaban ase, nanso moampene so. 35 Na mo afi bɛdan afituw na morenhu me kosi sɛ mobɛka se, “Nhyira ne nea ɔnam Awurade din mu reba no!”