Bibelen på hverdagsdansk

Lukas 1

11-3 Højtærede Teofilus!

Der er mange, som har berettet om de begivenheder, der har fundet sted iblandt os, og vi har hørt det fortalt af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og senere forkyndte os Guds ord. Når jeg nu har sat mig for at gennemgå det alt sammen og nedskrive det for dig i rækkefølge, er det, for at du kan blive overbevist om pålideligheden af det, du er blevet undervist om.

Johannes Døbers mirakuløse undfangelse

Dengang Herodes[a] regerede over jødernes land, var der en jødisk præst ved navn Zakarias. Han hørte til Abijas skiftehold[b] blandt præsterne. Hans kone, Elisabet, var efterkommer af Aron, ligesom han selv var. De var retskafne mennesker og efterlevede Guds lov til punkt og prikke. Men de havde ingen børn, for Elisabet kunne ikke få børn, og nu var de begge oppe i årene.

En dag, da Zakarias var i færd med sin tjeneste i templet, for det var hans hold, der havde tjeneste i den uge, tilfaldt det ham ved lodtrækning at gå ind i det hellige rum i templet for at bringe røgelsesofferet. 10 Imens han var i færd med det, stod en stor forsamling af jøder ude i tempelgården og bad, som de plejede, når der brændtes røgelse. 11 Pludselig fik Zakarias inde i templet øje på en engel, der stod på højre side af røgelsesalteret, 12 og det gjorde ham skrækslagen.

13 „Vær ikke bange, Zakarias!” sagde englen. „Jeg er kommet for at fortælle dig, at Gud har hørt dine bønner. Din kone Elisabet vil få en søn, som du skal kalde Johannes. 14 Han vil blive til stor glæde for dig selv og mange andre, 15 for han vil blive en af Guds største tjenere. Han må aldrig drikke vin eller øl, og han vil blive fyldt med Helligåndens kraft,[c] allerede før han bliver født. 16 Mange af Israels folk vil vende om fra deres ondskab og søge Herren, deres Gud, når de hører ham tale. 17 Johannes vil træde frem i profeten Eliasʼ ånd og kraft. Han vil hjælpe forældre til at blive forsonet med deres børn og hjælpe de ulydige til at forstå visdommen i at gøre Guds vilje. Han vil gøre folket parat til at møde Herren.[d]

18 „Det har jeg svært ved at tro,” indvendte Zakarias. „Jeg er jo en halvgammel mand, og min kone er også godt oppe i årene. Giver du mig et tegn, så jeg kan tro på det?”

19 Englen svarede: „Jeg er Gabriel, Guds betroede tjener, og han har sendt mig herhen for at fortælle dig den gode nyhed. 20 Men fordi du tvivlede på, hvad jeg sagde, vil du få det tegn at blive stum. Du vil ikke kunne sige et eneste ord, før barnet er født. Men det, jeg har sagt, vil ske til den fastsatte tid!”

21 Forsamlingen udenfor stod og ventede på, at Zakarias skulle komme ud til dem, og de undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. 22 Da han endelig kom ud, kunne han ikke få et ord frem, og folk forstod, at han havde haft et syn i templet. Han forsøgte med tegn og fagter at forklare, hvad der var sket.

23 Efter at Zakarias havde fuldført sin tjenesteuge i templet, vendte han tilbage til sit hjem. 24 Og det varede ikke længe, før Elisabet blev gravid, hvorefter hun holdt sig inden døre i fem måneder.

25 „Det er Gud, der har gjort det!” udbrød hun. „Han har været nådig imod mig og taget min skam bort.”[e]

Den mirakuløse undfangelse af Jesus, Guds Søn

26 Et halvt år efter at Gud havde sendt Gabriel til Zakarias, sendte han ham til Nazaret i Galilæa, 27 hvor der var en ung pige ved navn Maria. Hun var forlovet med en mand, der hed Josef, og han var af Kong Davids slægt. 28 Da Gabriel kom til hende, sagde han: „Fred være med dig! Du er elsket af Gud, og han har store planer med dig.” 29 Maria blev forbløffet over de ord og spekulerede på, hvad meningen kunne være.

30 „Vær ikke bange, Maria,” sagde englen, „for du er udvalgt af Gud. 31 Du vil blive gravid og føde en søn, som du skal give navnet Jesus. 32 Han vil få stor betydning, for han er den Almægtiges Søn. Gud Herren vil sætte ham på Davids trone, 33 og han skal for altid være konge over Israels folk. Hans herredømme vil aldrig få ende.”

34 „Men hvordan skulle jeg kunne få et barn?” spurgte Maria. „Jeg har jo ikke nogen mand.”[f]

35 Englen svarede: „Helligånden vil komme over dig, og den almægtige Guds kraft vil gøre et under i dig. Derfor vil det barn, du skal føde, blive et helligt barn, Guds Søn. 36 Og jeg kan fortælle dig, at din gamle slægtning Elisabet, som aldrig har kunnet få børn, nu venter et barn. Hun er allerede i sjette måned. 37 Intet er umuligt for Gud.”

38 „Så er jeg parat til at acceptere Guds vilje,” udbrød Maria. „Lad det blot ske, som du har sagt.” Så forlod englen hende.

Maria besøger Elisabet

39-40 Maria tog nu af sted til Judæas højland, til den by, hvor Zakarias boede, for hun ville besøge Elisabet. 41 I samme øjeblik Elisabet hørte Marias fredshilsen, sparkede barnet inde i hendes mave, og hun blev fyldt med Helligåndens kraft.

42 „Maria!” råbte hun glædestrålende, „hvor er du en velsignet kvinde, og velsignet er det barn, du venter. 43 Hvilken ære, at min Herres mor kommer og besøger mig. 44 Netop da jeg hørte din fredshilsen, hoppede barnet inden i mig af fryd. 45 Du er velsignet, fordi du troede på, at Gud ville opfylde det løfte, han gav dig.”

Marias lovsang

46 Maria svarede ved at bryde ud i lovsang:

„Jeg priser Herren af hele mit hjerte!
47     Jeg fryder mig over Gud, min Frelser,
48     for han har udvalgt mig, sin ringe tjener.
Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet,
49     for den Almægtige har gjort store ting mod mig.
Han er en hellig Gud,
50     og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.
51 Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,
    og spreder dem for alle vinde.
52 Verdens fyrster styrter han fra tronen,
    men de ydmyge ophøjer han.
53 De sultne mætter han med alt godt,
    men de rige sender han tomhændet bort.
54 Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel
    ved at opfylde sit løfte om nåde,
55 det løfte, han gav vores forfædre,
    om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.”

56 Maria blev hos Elisabet i omtrent tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.

Johannes Døbers fødsel

57 Dagen kom, hvor Elisabet skulle føde, og hun fik en dreng. 58 Familie og naboer fik hurtigt den gode nyhed at vide, og alle glædede sig over Guds godhed mod hende.

59 Ugedagen[g] efter kom slægt og venner for at deltage i omskærelsesceremonien. Alle regnede med, at drengen skulle hedde Zakarias som sin far, 60 men Elisabet sagde: „Nej, han skal hedde Johannes!”[h]

61 „Hvorfor?” udbrød de. „Der er ikke én i hele familien, der hedder sådan.” 62 Så spurgte de med tegn og fagter barnets far, hvad han ønskede, drengen skulle hedde. 63 Han bad om en tavle, og til alles store overraskelse skrev han: „Drengens navn er Johannes.”

64 I samme øjeblik kunne Zakarias tale igen, og han begyndte at lovprise Gud. 65 Naboerne blev slået af forundring, og beretningen herom gik fra mund til mund over hele Judæas højland. 66 Alle, der hørte om det, undrede sig og sagde: „Hvad mon Gud har for med den dreng?” De mirakler, der var sket, gjorde det klart, at Gud havde særlige planer med ham.

67 Johannesʼ far, Zakarias, blev fyldt med Helligåndens kraft og profeterede:

68 „Lovet være Herren, Israels Gud,
    for han har besluttet at befri sit folk.
69 Han har ladet fremstå en forunderlig Frelser
    af sin tjener Davids slægt.
70 Det forudsagde han gennem sine hellige profeter
    i fordums tid:
71 En Frelser, der skal befri os fra vore fjender,
    fra alle, der hader os.
72-75 Han husker sin pagt med Abraham,
    det løfte, han selv har givet,
om at vi altid kunne tjene ham i hellighed og retfærdighed
    uden frygt for vore fjender.
76 Og du, mit barn,
    du skal kaldes den Højestes profet,
    for du skal bane vej for Herren.
77 Du skal fortælle hans folk om frelsen,
    ved at de får deres synd tilgivet
78     som følge af Guds inderlige barmhjertighed.
Solen fra det Høje er på vej for at hjælpe os.
79     Hans lys vil skinne for dem,
    som lever i mørke og i dødens skygge,
    og han vil lede vore fødder ind på fredens vej.”

80 Johannes voksede op og var meget modtagelig for åndelig åbenbarelse. Han opholdt sig i ødemarken, mens han forberedte sig til den dag, da han skulle træde offentligt frem for Israels folk.

Notas al pie

  1. 1,5 Kong Herodes den Store, som man hidtil har ment døde i år 4 f.Kr., men som nogle nu mener døde i 1 f. Kr.
  2. 1,5 Alle de jødiske præster nedstammede fra den første præst Aron fra Levis stamme. De var inddelt i 24 skiftehold, og hvert hold gjorde tjeneste i helligdommen i én uge ca. to gange om året. Jf. 1.Krøn. 24.
  3. 1,15 Se noten til Matt. 1,18.
  4. 1,17 Jf. Mal. 3,23-24.
  5. 1,25 At være barnløs blev betragtet som en straf fra Gud, og folk så ned på sådanne kvinder.
  6. 1,34 En kvinde, der fik et barn, før hun var gift, risikerede dødsstraf.
  7. 1,59 Teksten siger: „på den ottende dag”, hvilket er det samme som „syv dage efter”.
  8. 1,60 Navne havde en betydning, som var væsentlig for jøderne. Johannes er det samme som Johanan, og det betyder: „Gud bringer nåde”.

Nádej pre kazdého

Evanjelium Podľa Lukáša 1

1 Vznešený Teofil!

Už mnohí predo mnou sa usilovali pravdivo vykresliť život a dielo Ježiša Krista

na základe spoľahlivých správ jeho žiakov a očitých svedkov.

Aj ja som sa rozhodol dôkladne preskúmať, roztriediť a napísať ti všetky dostupné správy,

aby si získal istotu, že to, o čom si sa dozvedel, je pravda.

Anjel sa zjaví Zachariášovi

Začnem tým, čo sa prihodilo židovskému kňazovi Zachariášovi, ktorý žil za vlády judského kráľa Herodesa. Zachariáš bol členom Abiášovej skupiny, jednej z dvadsiatich štyroch kňazských skupín, ktorých povinnosťou bolo dva razy do roka, vždy po celý týždeň, prisluhovať pri bohoslužbách v jeruzalemskom chráme. Jeho manželka Alžbeta pochádzala z kňazského rodu Áronovho.

Obaja boli úprimne zbožní a svedomito zachovávali všetky Božie príkazy a predpisy.

Boli to už starší ľudia a zostali bezdetní, lebo Alžbeta bola neplodná.

Jedného dňa šiel Zachariáš do chrámu, aby tam podľa pravidiel skupiny vykonal kňazskú povinnosť.

Tentoraz padol lós naňho, aby vstúpil do svätyne a tam na oltári pálil kadidlo.

10 Zatiaľ sa vonku zhromaždení ľudia modlili, ako bolo v tej hodine zvykom.

11 Zachariáš bol práve vo svätyni, keď sa mu ukázal Pánov anjel po pravej strane oltára.

12 Predesil sa,

13 ale Boží posol ho upokojoval: Neboj sa, Zachariáš! Prišiel som ti oznámiť, že Boh vypočul tvoju modlitbu. Tvoja manželka Alžbeta ti porodí syna, ktorému dáte meno Ján, čo znamená Boh je milostivý.

14 Obom vám spôsobí nesmiernu radosť a potešenie a mnohí budú vďační za to, že sa narodil.

15 Stane sa jedným z veľkých Božích mužov. Nedotkne sa nikdy vína ani iného opojného nápoja. Duch Svätý bude v ňom už od narodenia.

16 Mnohých spomedzi Židov privedie naspäť k Bohu, ich skutočnému Pánovi.

17 Duchovnou mocou a horlivosťou bude pripomínať proroka Eliáša. Zmieri otcov so synmi a spurným otvorí oči pre pravdu. Ako kráľovský posol pripraví ľudí na príchod Božieho vládcu."

18 Zachariáš namietol: To predsa nie je možné! Veď som už starý a ani moja žena nie je najmladšia."

19 Anjel mu odpovedal: Ja som Gabriel, anjel, ktorý stojí pred Bohom a má ti oznámiť túto radostnú správu.

20 No keďže si neuveril, budeš nemý, kým sa moje slová v určenom čase nenaplnia."

21 Ľudia vonku medzitým čakali na Zachariáša a čudovali sa, že tak dlho nejde.

22 Keď sa konečne ukázal, nemohol prehovoriť. Posunkami im dal najavo, že mal vo svätyni videnie.

23 Keď sa skončil týždeň jeho chrámovej služby, vrátil sa domov.

24 Onedlho nato Alžbeta otehotnela, ale tajila to pred ľuďmi až do piateho mesiaca.

25 Radovala sa: Boh sa nado mnou zľutoval a zbavil ma pohŕdania a neúcty ľudí."

Anjel predpovedá Márii Ježišovo narodenie

26 Asi pol roka po Zachariášovom videní poslal Boh anjela Gabriela do galilejského mestečka Nazareta

27 k dievčaťu, ktoré sa volalo Mária. Bola snúbenicou Jozefa, ktorý pochádzal z Dávidovho kráľovského rodu.

28 Anjel sa jej prihovoril: Raduj sa, Mária, lebo Boh si zo všetkých žien vyvolil práve teba na veľkú úlohu!"

29 Jeho slová ju znepokojili a nechápala ich zmysel.

30 Posol pokračoval: Neboj sa, Mária! Boh ťa chce nesmierne požehnať.

31 Narodí sa ti syn a dáš mu meno Ježiš, čo znamená Boh vyslobodzuje.

32 Nebude to obyčajný človek a bude sa volať Syn Najvyššieho.

33 Zasadne na Dávidov trón a bude nielen vládcom Izraela, ale založí kráľovstvo, ktoré sa nikdy neskončí."

34 Mária namietala: Ako sa mi môže narodiť dieťa? Veď nežijem s mužom!"

35 Anjel jej povedal: Sám Stvoriteľ prejaví na tebe svoju moc. Duch Svätý to spôsobí, a tak tvoje dieťa bude svätý Boží Syn.

36 Veď aj tvoja príbuzná Alžbeta, po celý život neplodná, bude mať vo svojej starobe syna. Už o tri mesiace sa jej narodí.

37 U Boha nie je nič nemožné."

38 Mária na to povedala: Chcem sa celkom odovzdať Bohu. Nech sa teda stane, ako si povedal." Potom anjel odišiel.

Mária navštívi Alžbetu

39 O niekoľko dní sa Mária vydala do mestečka v judských kopcoch, kde žil Zachariáš s Alžbetou.

40 Keď k nim vstúpila a pozdravila sa,

41 pocítila Alžbeta, ako sa jej dieťa živo pohlo. V tej chvíli Alžbetu prenikol Svätý Duch

42 a zvolala: Mária, Boh si ťa vyvolil spomedzi všetkých žien a tvoj syn bude veľkým darom pre ľudí.

43 Aká je to pre mňa česť, že ma navštívila matka môjho Pána.

44 Len čo som začula tvoj pozdrav, dieťatko vo mne od radosti poskočilo.

45 Si blahoslavená, lebo si uverila Božím sľubom. On ich všetky splní."

Máriin chválospev

46 Nato sa Mária začala modliť: Velebí moja duša Pána

47 a radujem sa v Bohu, vo svojom Spasiteľovi.

48 Mňa, bezvýznamné dievča, si všimol. Ľudia zo všetkých národov mi odteraz budú blahorečiť

49 pre veľké veci, ktoré Boh so mnou vykonal.

50 Je mocný a svätý a ustavične sa zľutováva nad tými, ktorí sa ho boja v ktoromkoľvek čase.

51 Vystiera svoju mocnú ruku, aby maril plány pyšných,

52 aby zosadzoval vládcov z trónu, pozdvihoval utláčaných,

53 sýtil hladných dobrými vecami a bohatých prepúšťal s prázdnymi rukami.

54 Ujíma sa svojho ľudu, Izraela,

55 lebo sľúbil našim otcom, Abrahámovi i jeho potomkom, že k nim bude naveky milosrdný."

56 Mária ostala s Alžbetou tri mesiace a potom sa vrátila domov.

Narodenie Jána Krstiteľa

57 Keď nastal čas, narodil sa Alžbete syn.

58 Všetci susedia a príbuzní sa radovali, že ju Boh tak obšťastnil.

59 Zišli sa na ôsmy deň, keď podľa zákona chlapcov obrezávali, a chceli mu dať meno po otcovi Zachariáš.

60 Ale Alžbeta povedala: Nie, bude sa volať Ján."

61 Namietali: Vo vašej rodine sa predsa nikto tak nevolal."

62 Tu sa obrátili na otca, aké mu chce dať meno.

63 Vypýtal si tabuľku a na prekvapenie všetkých napísal: Bude sa volať Ján."

64 V tej chvíli sa Zachariášovi opäť otvorili ústa a začal chváliť Boha.

65 Ohromení susedia pochopili, že sa tu deje čosi mimoriadne, a chýr o tom sa rozniesol po judských kopcoch.

66 Každý, kto o tom počul, spytoval sa vo svojom srdci: Čo len vyrastie z toho dieťaťa? Veď je očividné, že ho sprevádza Božia moc."

Zachariáš predpovedá Jánovo poslanie

67 Duch Svätý vnukol Zachariášovi tieto prorocké slová:

68 Chvála Pánu, Bohu Izraela, že prichádza svojmu ľudu na pomoc a vyslobodzuje ho.

69 Posiela nám mocného Záchrancu z rodu kráľa Dávida,

70 ktorého už dávno ohlasoval ústami svojich prorokov.

71 Ten nás vytrhne z rúk nepriateľov i z rúk tých, ktorí nás nenávidia.

72 Dnes sa Boh láskavo priznáva k našim otcom a svojej zmluve s nimi.

73 Veď sa zaviazal Abrahámovi,

74 že raz budeme slúžiť Bohu po celý život, zbavení útlaku a strachu,

75 očistení a poslušní.

76 A ty, syn môj, budeš prorokom Najvyššieho. Pripravíš cestu Božiemu Synovi:

77 Budeš hlásať ľudu, že ich prichádza zachrániť tak, že im odpustí všetky previnenia.

78 V ňom k nám prichádza Boh plný zľutovania a milosrdenstva. Slnko spásy už vychádza,

79 aby zažiarilo všetkým, ktorí žijú v tmách a v tôni smrti, a osvietilo nám cestu k zmiereniu s Bohom!"

80 Chlapec Ján sa vyvíjal dobre telesne aj duchovne. Neskôr odišiel na púšť, kde žil v ústraní až do chvíle, keď vystúpil so svojím posolstvom pred verejnosť.