Bibelen på hverdagsdansk

Lukas 1

11-3 Højtærede Teofilus!

Der er mange, som har berettet om de begivenheder, der har fundet sted iblandt os, og vi har hørt det fortalt af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og senere forkyndte os Guds ord. Når jeg nu har sat mig for at gennemgå det alt sammen og nedskrive det for dig i rækkefølge, er det, for at du kan blive overbevist om pålideligheden af det, du er blevet undervist om.

Johannes Døbers mirakuløse undfangelse

Dengang Herodes[a] regerede over jødernes land, var der en jødisk præst ved navn Zakarias. Han hørte til Abijas skiftehold[b] blandt præsterne. Hans kone, Elisabet, var efterkommer af Aron, ligesom han selv var. De var retskafne mennesker og efterlevede Guds lov til punkt og prikke. Men de havde ingen børn, for Elisabet kunne ikke få børn, og nu var de begge oppe i årene.

En dag, da Zakarias var i færd med sin tjeneste i templet, for det var hans hold, der havde tjeneste i den uge, tilfaldt det ham ved lodtrækning at gå ind i det hellige rum i templet for at bringe røgelsesofferet. 10 Imens han var i færd med det, stod en stor forsamling af jøder ude i tempelgården og bad, som de plejede, når der brændtes røgelse. 11 Pludselig fik Zakarias inde i templet øje på en engel, der stod på højre side af røgelsesalteret, 12 og det gjorde ham skrækslagen.

13 „Vær ikke bange, Zakarias!” sagde englen. „Jeg er kommet for at fortælle dig, at Gud har hørt dine bønner. Din kone Elisabet vil få en søn, som du skal kalde Johannes. 14 Han vil blive til stor glæde for dig selv og mange andre, 15 for han vil blive en af Guds største tjenere. Han må aldrig drikke vin eller øl, og han vil blive fyldt med Helligåndens kraft,[c] allerede før han bliver født. 16 Mange af Israels folk vil vende om fra deres ondskab og søge Herren, deres Gud, når de hører ham tale. 17 Johannes vil træde frem i profeten Eliasʼ ånd og kraft. Han vil hjælpe forældre til at blive forsonet med deres børn og hjælpe de ulydige til at forstå visdommen i at gøre Guds vilje. Han vil gøre folket parat til at møde Herren.[d]

18 „Det har jeg svært ved at tro,” indvendte Zakarias. „Jeg er jo en halvgammel mand, og min kone er også godt oppe i årene. Giver du mig et tegn, så jeg kan tro på det?”

19 Englen svarede: „Jeg er Gabriel, Guds betroede tjener, og han har sendt mig herhen for at fortælle dig den gode nyhed. 20 Men fordi du tvivlede på, hvad jeg sagde, vil du få det tegn at blive stum. Du vil ikke kunne sige et eneste ord, før barnet er født. Men det, jeg har sagt, vil ske til den fastsatte tid!”

21 Forsamlingen udenfor stod og ventede på, at Zakarias skulle komme ud til dem, og de undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. 22 Da han endelig kom ud, kunne han ikke få et ord frem, og folk forstod, at han havde haft et syn i templet. Han forsøgte med tegn og fagter at forklare, hvad der var sket.

23 Efter at Zakarias havde fuldført sin tjenesteuge i templet, vendte han tilbage til sit hjem. 24 Og det varede ikke længe, før Elisabet blev gravid, hvorefter hun holdt sig inden døre i fem måneder.

25 „Det er Gud, der har gjort det!” udbrød hun. „Han har været nådig imod mig og taget min skam bort.”[e]

Den mirakuløse undfangelse af Jesus, Guds Søn

26 Et halvt år efter at Gud havde sendt Gabriel til Zakarias, sendte han ham til Nazaret i Galilæa, 27 hvor der var en ung pige ved navn Maria. Hun var forlovet med en mand, der hed Josef, og han var af Kong Davids slægt. 28 Da Gabriel kom til hende, sagde han: „Fred være med dig! Du er elsket af Gud, og han har store planer med dig.” 29 Maria blev forbløffet over de ord og spekulerede på, hvad meningen kunne være.

30 „Vær ikke bange, Maria,” sagde englen, „for du er udvalgt af Gud. 31 Du vil blive gravid og føde en søn, som du skal give navnet Jesus. 32 Han vil få stor betydning, for han er den Almægtiges Søn. Gud Herren vil sætte ham på Davids trone, 33 og han skal for altid være konge over Israels folk. Hans herredømme vil aldrig få ende.”

34 „Men hvordan skulle jeg kunne få et barn?” spurgte Maria. „Jeg har jo ikke nogen mand.”[f]

35 Englen svarede: „Helligånden vil komme over dig, og den almægtige Guds kraft vil gøre et under i dig. Derfor vil det barn, du skal føde, blive et helligt barn, Guds Søn. 36 Og jeg kan fortælle dig, at din gamle slægtning Elisabet, som aldrig har kunnet få børn, nu venter et barn. Hun er allerede i sjette måned. 37 Intet er umuligt for Gud.”

38 „Så er jeg parat til at acceptere Guds vilje,” udbrød Maria. „Lad det blot ske, som du har sagt.” Så forlod englen hende.

Maria besøger Elisabet

39-40 Maria tog nu af sted til Judæas højland, til den by, hvor Zakarias boede, for hun ville besøge Elisabet. 41 I samme øjeblik Elisabet hørte Marias fredshilsen, sparkede barnet inde i hendes mave, og hun blev fyldt med Helligåndens kraft.

42 „Maria!” råbte hun glædestrålende, „hvor er du en velsignet kvinde, og velsignet er det barn, du venter. 43 Hvilken ære, at min Herres mor kommer og besøger mig. 44 Netop da jeg hørte din fredshilsen, hoppede barnet inden i mig af fryd. 45 Du er velsignet, fordi du troede på, at Gud ville opfylde det løfte, han gav dig.”

Marias lovsang

46 Maria svarede ved at bryde ud i lovsang:

„Jeg priser Herren af hele mit hjerte!
47     Jeg fryder mig over Gud, min Frelser,
48     for han har udvalgt mig, sin ringe tjener.
Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet,
49     for den Almægtige har gjort store ting mod mig.
Han er en hellig Gud,
50     og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.
51 Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,
    og spreder dem for alle vinde.
52 Verdens fyrster styrter han fra tronen,
    men de ydmyge ophøjer han.
53 De sultne mætter han med alt godt,
    men de rige sender han tomhændet bort.
54 Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel
    ved at opfylde sit løfte om nåde,
55 det løfte, han gav vores forfædre,
    om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.”

56 Maria blev hos Elisabet i omtrent tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.

Johannes Døbers fødsel

57 Dagen kom, hvor Elisabet skulle føde, og hun fik en dreng. 58 Familie og naboer fik hurtigt den gode nyhed at vide, og alle glædede sig over Guds godhed mod hende.

59 Ugedagen[g] efter kom slægt og venner for at deltage i omskærelsesceremonien. Alle regnede med, at drengen skulle hedde Zakarias som sin far, 60 men Elisabet sagde: „Nej, han skal hedde Johannes!”[h]

61 „Hvorfor?” udbrød de. „Der er ikke én i hele familien, der hedder sådan.” 62 Så spurgte de med tegn og fagter barnets far, hvad han ønskede, drengen skulle hedde. 63 Han bad om en tavle, og til alles store overraskelse skrev han: „Drengens navn er Johannes.”

64 I samme øjeblik kunne Zakarias tale igen, og han begyndte at lovprise Gud. 65 Naboerne blev slået af forundring, og beretningen herom gik fra mund til mund over hele Judæas højland. 66 Alle, der hørte om det, undrede sig og sagde: „Hvad mon Gud har for med den dreng?” De mirakler, der var sket, gjorde det klart, at Gud havde særlige planer med ham.

67 Johannesʼ far, Zakarias, blev fyldt med Helligåndens kraft og profeterede:

68 „Lovet være Herren, Israels Gud,
    for han har besluttet at befri sit folk.
69 Han har ladet fremstå en forunderlig Frelser
    af sin tjener Davids slægt.
70 Det forudsagde han gennem sine hellige profeter
    i fordums tid:
71 En Frelser, der skal befri os fra vore fjender,
    fra alle, der hader os.
72-75 Han husker sin pagt med Abraham,
    det løfte, han selv har givet,
om at vi altid kunne tjene ham i hellighed og retfærdighed
    uden frygt for vore fjender.
76 Og du, mit barn,
    du skal kaldes den Højestes profet,
    for du skal bane vej for Herren.
77 Du skal fortælle hans folk om frelsen,
    ved at de får deres synd tilgivet
78     som følge af Guds inderlige barmhjertighed.
Solen fra det Høje er på vej for at hjælpe os.
79     Hans lys vil skinne for dem,
    som lever i mørke og i dødens skygge,
    og han vil lede vore fødder ind på fredens vej.”

80 Johannes voksede op og var meget modtagelig for åndelig åbenbarelse. Han opholdt sig i ødemarken, mens han forberedte sig til den dag, da han skulle træde offentligt frem for Israels folk.

Notas al pie

  1. 1,5 Kong Herodes den Store, som man hidtil har ment døde i år 4 f.Kr., men som nogle nu mener døde i 1 f. Kr.
  2. 1,5 Alle de jødiske præster nedstammede fra den første præst Aron fra Levis stamme. De var inddelt i 24 skiftehold, og hvert hold gjorde tjeneste i helligdommen i én uge ca. to gange om året. Jf. 1.Krøn. 24.
  3. 1,15 Se noten til Matt. 1,18.
  4. 1,17 Jf. Mal. 3,23-24.
  5. 1,25 At være barnløs blev betragtet som en straf fra Gud, og folk så ned på sådanne kvinder.
  6. 1,34 En kvinde, der fik et barn, før hun var gift, risikerede dødsstraf.
  7. 1,59 Teksten siger: „på den ottende dag”, hvilket er det samme som „syv dage efter”.
  8. 1,60 Navne havde en betydning, som var væsentlig for jøderne. Johannes er det samme som Johanan, og det betyder: „Gud bringer nåde”.

New Living Translation

Luke 1

Introduction

1Many people have set out to write accounts about the events that have been fulfilled among us. They used the eyewitness reports circulating among us from the early disciples.[a] Having carefully investigated everything from the beginning, I also have decided to write an accurate account for you, most honorable Theophilus, so you can be certain of the truth of everything you were taught.

The Birth of John the Baptist Foretold

When Herod was king of Judea, there was a Jewish priest named Zechariah. He was a member of the priestly order of Abijah, and his wife, Elizabeth, was also from the priestly line of Aaron. Zechariah and Elizabeth were righteous in God’s eyes, careful to obey all of the Lord’s commandments and regulations. They had no children because Elizabeth was unable to conceive, and they were both very old.

One day Zechariah was serving God in the Temple, for his order was on duty that week. As was the custom of the priests, he was chosen by lot to enter the sanctuary of the Lord and burn incense. 10 While the incense was being burned, a great crowd stood outside, praying.

11 While Zechariah was in the sanctuary, an angel of the Lord appeared to him, standing to the right of the incense altar. 12 Zechariah was shaken and overwhelmed with fear when he saw him. 13 But the angel said, “Don’t be afraid, Zechariah! God has heard your prayer. Your wife, Elizabeth, will give you a son, and you are to name him John. 14 You will have great joy and gladness, and many will rejoice at his birth, 15 for he will be great in the eyes of the Lord. He must never touch wine or other alcoholic drinks. He will be filled with the Holy Spirit, even before his birth.[b] 16 And he will turn many Israelites to the Lord their God. 17 He will be a man with the spirit and power of Elijah. He will prepare the people for the coming of the Lord. He will turn the hearts of the fathers to their children,[c] and he will cause those who are rebellious to accept the wisdom of the godly.”

18 Zechariah said to the angel, “How can I be sure this will happen? I’m an old man now, and my wife is also well along in years.”

19 Then the angel said, “I am Gabriel! I stand in the very presence of God. It was he who sent me to bring you this good news! 20 But now, since you didn’t believe what I said, you will be silent and unable to speak until the child is born. For my words will certainly be fulfilled at the proper time.”

21 Meanwhile, the people were waiting for Zechariah to come out of the sanctuary, wondering why he was taking so long. 22 When he finally did come out, he couldn’t speak to them. Then they realized from his gestures and his silence that he must have seen a vision in the sanctuary.

23 When Zechariah’s week of service in the Temple was over, he returned home. 24 Soon afterward his wife, Elizabeth, became pregnant and went into seclusion for five months. 25 “How kind the Lord is!” she exclaimed. “He has taken away my disgrace of having no children.”

The Birth of Jesus Foretold

26 In the sixth month of Elizabeth’s pregnancy, God sent the angel Gabriel to Nazareth, a village in Galilee, 27 to a virgin named Mary. She was engaged to be married to a man named Joseph, a descendant of King David. 28 Gabriel appeared to her and said, “Greetings,[d] favored woman! The Lord is with you![e]

29 Confused and disturbed, Mary tried to think what the angel could mean. 30 “Don’t be afraid, Mary,” the angel told her, “for you have found favor with God! 31 You will conceive and give birth to a son, and you will name him Jesus. 32 He will be very great and will be called the Son of the Most High. The Lord God will give him the throne of his ancestor David. 33 And he will reign over Israel[f] forever; his Kingdom will never end!”

34 Mary asked the angel, “But how can this happen? I am a virgin.”

35 The angel replied, “The Holy Spirit will come upon you, and the power of the Most High will overshadow you. So the baby to be born will be holy, and he will be called the Son of God. 36 What’s more, your relative Elizabeth has become pregnant in her old age! People used to say she was barren, but she has conceived a son and is now in her sixth month. 37 For the word of God will never fail.[g]

38 Mary responded, “I am the Lord’s servant. May everything you have said about me come true.” And then the angel left her.

Mary Visits Elizabeth

39 A few days later Mary hurried to the hill country of Judea, to the town 40 where Zechariah lived. She entered the house and greeted Elizabeth. 41 At the sound of Mary’s greeting, Elizabeth’s child leaped within her, and Elizabeth was filled with the Holy Spirit.

42 Elizabeth gave a glad cry and exclaimed to Mary, “God has blessed you above all women, and your child is blessed. 43 Why am I so honored, that the mother of my Lord should visit me? 44 When I heard your greeting, the baby in my womb jumped for joy. 45 You are blessed because you believed that the Lord would do what he said.”

The Magnificat: Mary’s Song of Praise

46 Mary responded,

“Oh, how my soul praises the Lord.
47     How my spirit rejoices in God my Savior!
48 For he took notice of his lowly servant girl,
    and from now on all generations will call me blessed.
49 For the Mighty One is holy,
    and he has done great things for me.
50 He shows mercy from generation to generation
    to all who fear him.
51 His mighty arm has done tremendous things!
    He has scattered the proud and haughty ones.
52 He has brought down princes from their thrones
    and exalted the humble.
53 He has filled the hungry with good things
    and sent the rich away with empty hands.
54 He has helped his servant Israel
    and remembered to be merciful.
55 For he made this promise to our ancestors,
    to Abraham and his children forever.”

56 Mary stayed with Elizabeth about three months and then went back to her own home.

The Birth of John the Baptist

57 When it was time for Elizabeth’s baby to be born, she gave birth to a son. 58 And when her neighbors and relatives heard that the Lord had been very merciful to her, everyone rejoiced with her.

59 When the baby was eight days old, they all came for the circumcision ceremony. They wanted to name him Zechariah, after his father. 60 But Elizabeth said, “No! His name is John!”

61 “What?” they exclaimed. “There is no one in all your family by that name.” 62 So they used gestures to ask the baby’s father what he wanted to name him. 63 He motioned for a writing tablet, and to everyone’s surprise he wrote, “His name is John.” 64 Instantly Zechariah could speak again, and he began praising God.

65 Awe fell upon the whole neighborhood, and the news of what had happened spread throughout the Judean hills. 66 Everyone who heard about it reflected on these events and asked, “What will this child turn out to be?” For the hand of the Lord was surely upon him in a special way.

Zechariah’s Prophecy

67 Then his father, Zechariah, was filled with the Holy Spirit and gave this prophecy:

68 “Praise the Lord, the God of Israel,
    because he has visited and redeemed his people.
69 He has sent us a mighty Savior[h]
    from the royal line of his servant David,
70 just as he promised
    through his holy prophets long ago.
71 Now we will be saved from our enemies
    and from all who hate us.
72 He has been merciful to our ancestors
    by remembering his sacred covenant—
73 the covenant he swore with an oath
    to our ancestor Abraham.
74 We have been rescued from our enemies
    so we can serve God without fear,
75 in holiness and righteousness
    for as long as we live.

76 “And you, my little son,
    will be called the prophet of the Most High,
    because you will prepare the way for the Lord.
77 You will tell his people how to find salvation
    through forgiveness of their sins.
78 Because of God’s tender mercy,
    the morning light from heaven is about to break upon us,[i]
79 to give light to those who sit in darkness and in the shadow of death,
    and to guide us to the path of peace.”

80 John grew up and became strong in spirit. And he lived in the wilderness until he began his public ministry to Israel.

Notas al pie

  1. 1:2 Greek from those who from the beginning were servants of the word.
  2. 1:15 Or even from birth.
  3. 1:17 See Mal 4:5-6.
  4. 1:28a Or Rejoice.
  5. 1:28b Some manuscripts add Blessed are you among women.
  6. 1:33 Greek over the house of Jacob.
  7. 1:37 Some manuscripts read For nothing is impossible with God.
  8. 1:69 Greek has raised up a horn of salvation for us.
  9. 1:78 Or the Morning Light from Heaven is about to visit us.