De efterladte indbyggeres sorg og bøn om genoprettelse
1Herre, tænk på, hvor meget vi har lidt.
Glem ikke al den foragt, vi har måttet tåle.
2Det land, du gav os, er fyldt med fremmede,
udlændinge overtog vores ejendom.
3Vi er forældreløse, vore fædre er døde,
og vore mødre sidder tilbage som enker.
4Selv vandet, vi drikker, må vi købe,
og vi betaler for brændsel i dyre domme.
5Vi træller under vore fjenders tyranni,
vi er trætte af slid og slæb, og åget trykker os.
6Vi har måttet underlægge os Egypten og Assyrien
for at have mad at spise.
7Vore forfædre syndede, men nu er de døde,
så det er os, der må bære straffen.
8Et slavefolk er blevet herrer over os,
og der er ingen til at redde os.
9Vi må hente vores føde langvejsfra
og risikere at blive overfaldet på vejen.
10Vores hud er blevet mørk af solen,
og sulten brænder i os.
11I Jerusalem voldtager de vore kvinder,
og vore unge piger krænkes i Judas byer.
12Vore ledere henrettede de ved hængning,
gamle folk viste de ikke medynk.
13Vore unge mænd må nu trække kværnen,
vore drenge segner under byrder af brænde.
14De gamle forsvandt fra byens torve,
de unges muntre musik er forstummet.
15Vi har alle mistet vores livsglæde,
den lystige dans er afløst af sorg.
16Vi har intet mere at være stolte af.
Vi har syndet og har det elendigt.
17Vore hjerter er fyldt med sorg,
vi kan dårligt se ud af øjnene for tårer.
18Vi græder over Zions bjerg, hvor templet lå,
nu strejfer sjakaler om i ruinerne.
19Herre, du er dog for evigt den samme.
Dit herredømme varer fra slægt til slægt.
20Vil du for evigt glemme os?
Hvor længe skal vi vente på din frelse?
21Drag os tilbage til dig, så vi omvender os.
Giv os en ny chance, så alt bliver som før.
22Eller har du fuldstændig forkastet os?
Er din vrede som en bundløs afgrund?
1O Ginoo, dumduma kon ano ang natabo sa amon. Tan-awa ang amon kahuy-anan. 2Ang amon mga duta kag mga balay ginkuha sang mga taga-iban nga lugar. 3Nangin ilo kami, kag ang amon mga iloy nangin balo. 4Kinahanglan pa namon nga baklon ang tubig nga amon ginainom kag ang kahoy nga amon ginagatong. 5Ginapaobra kami nga daw sa mga sapat nga ginagutahan. Kag wala gid kami ginapapahuwaya. 6Nagpasakop kami sa mga taga-Egipto kag taga-Asiria agod lang may pagkaon kami. 7Nagpakasala ang amon mga katigulangan nga patay na subong, kag kami ang nagaantos tungod sang ila sala. 8Ginadumalahan kami sang mga ulipon kag wala sing may makahilway sa amon sa ila mga kamot. 9Sa amon pagpangita sang pagkaon nabutang sa peligro ang amon kabuhi sa mga armado nga mga tawo sa kamingawan. 10Ginahilanat kami sa puwerte nga kagutom, kag ang amon lawas daw hurnohan kainit. 11Ginpanglugos ang amon mga asawa kag mga anak nga babayi sa Zion kag sa mga banwa sang Juda. 12Ginbitay sa kamot ang amon mga pangulo, kag wala pagtahura ang amon mga tigulang. 13Ang amon mga pamatan-on nga mga lalaki ginpilit nga maggaling nga daw mga ulipon, kag ang mga kabataan nagakaladusmo sa pagpas-an sang mabug-at nga mga kahoy. 14Ang mga tigulang wala na nagapungko sa puwertahan sang siyudad sa paghatag sang laygay, kag ang pamatan-on nga mga lalaki wala na nagatukar sang sunata. 15Wala na kami sang kalipay. Imbes nga magsinaot kami, nagapangasubo kami. 16Wala na ang amon kadungganan. Kaluluoy kami, tungod kay nakasala kami. 17Tungod sini nagasakit ang amon balatyagon kag nagapalangdulom ang amon panulok. 18Kay mamingaw na ang Bukid sang Zion, kag ginalagawan na lang ini sang talunon nga mga ido.5:18 talunon nga mga ido: sa English, jackals.
19O Ginoo, nagahari ka sa wala sing katapusan. Ang imo paghari nagapadayon hasta san-o. 20Ngaa permi mo kami ginakalimtan? Ngaa ginsikway mo kami sing malawig? 21O Ginoo, pabalika kami sa imo kag magabalik kami. Ibalik sa amon ang amon maayo nga kahimtangan sang una. 22Sobra na bala ang imo kaakig sa amon nga ginsikway mo na gid kami?
