Bibelen på hverdagsdansk

Klagesangene 1

Jerusalem i sorg

1Ak ja, den travle by er nu folketom.
    Den storslåede by sidder tilbage som en fattig enke.
        Dronningen blandt byer blev degraderet til tjenestepige.
Byen jamrer og græder natten lang.
    Ingen kommer for at trøste hende i sorgen.
        Alle de gamle venner har svigtet hende.
Det judæiske folk blev mishandlet og ført bort som slaver.
    De vansmægter nu i det fremmede uden at finde hvile.
        De kunne ikke undslippe, da fjenden oversvømmede byen.
Efter at templet blev ødelagt, er det forbi med højtid og fest.
    Vejene op til Jerusalem er øde, og byens gader tomme.
        Præsterne sørger, pigerne græder, hele byen er fortvivlet.
Fjenderne gik af med sejren og plyndrede byen.
    Det var Herrens straf for al folkets ulydighed.
        Alle byens indbyggere blev ført bort som slaver.
Glansen er fuldstændig gået af den før så herlige by.
    Byens ledere var udhungrede som hjorte, der forgæves leder efter føde.
        De var for udmattede til at undslippe deres forfølgere.
Hjemløs og fattig sidder Jerusalem og mindes de skatte, hun[a] har mistet.
    Ingen af hendes venner kom hende til hjælp mod fjendens angreb.
        Hun blev hånet og spottet af den overlegne fjende.
Ingen vil længere se op til Jerusalem, som de gjorde engang.
    Hun blev ydmyget og plyndret på grund af sine mange synder.
        Nu sidder hun og jamrer, afklædt og skamfuld.
Jerusalem var utro mod Herren uden at tænke på følgerne.
    Hun fik en frygtelig straf, og der er ingen, der trøster hende.
        „Se min elendighed!” råber hun til Herren. „Min fjende foragter mig!”
10 Katastrofen er ikke til at bære, for alt er tabt.
    Ikke alene blev alle byens værdier plyndret,
        men fremmede folkeslag brød ind i templet og vanhelligede det.
11 Lidelsen ramte alle, som boede i byen.
    Hungersnøden tvang dem til at sælge deres sidste ejendele for lidt mad.
        Byen råber i sin nød: „Ak, Herre, se dog, hvor foragtet jeg er!
12 Mon der findes en større smerte end min?
    Hvad mener I, der står og ser på min ulykke?
        Det er jo Herren selv, der har sendt sin straf.
13 Nettet blev kastet ud over mig, og han fangede mig i fælden.
    Dommen kom ned fra himlen som en fortærende ild.
        Ensom og forladt sidder jeg her i min stadige pine.
14 Om halsen på mig ligger en byrde, som tynger mig til jorden.
    Alle mine synder har han lagt som et åg på mine skuldre.
        Jeg kunne intet gøre mod de mægtige fjender, han sendte.
15 På slagmarken ligger mine døde, tapre krigere.
    Han sendte en mægtig hær mod mine unge soldater.
        Han trampede på os, som man tramper druer i vinpersen.
16 Resultatet er en stadig strøm af tårer.
    Der er ingen til at trøste og hjælpe mig.
        Alt er håbløst, for fjenden har besejret os totalt.”

17 Selv om byen beder om nåde, er der ingen trøst at hente.
    Det var Herren, der befalede nabofolkene at gå imod Israel.
        De ser nu på Jerusalem som det værste skidt.

18 „Trods mine lidelser,” siger Jerusalem, „ved jeg, at Herrens dom var retfærdig,
    for vi gjorde oprør imod alle hans befalinger.
        Forstå min smerte, alle I folkeslag: Mine indbyggere er ført bort som slaver.
19 Uanset mit råb om hjælp blev jeg svigtet af mine nærmeste venner.
    Mine præster og ledere bukkede under for hungersnøden,
        forgæves søgte de efter mad nok til at overleve.
20 Vær mig nådig, Herre, for jeg erkender min synd.
    De, der vovede sig ud på gaden, blev dræbt af sværdet,
        men de, der blev inde i husene, bukkede under for sulten.
21 Ynkelige suk er alt, hvad jeg kan ytre, og der kommer ingen for at trøste mig.
    Mine fjender fryder sig over den dom, du har afsagt over mig.
        Gid du snart vil fælde dom over dem, ligesom du dømte mig.
22 Åh, Herre, glem ikke al deres ondskab!
    Straf dem, som du har straffet mig!
        Mit hjerte er fuldt af sorg, og jeg sukker konstant.”

Notas al pie

  1. 1,7 Byer er i bibelsk poesi altid hunkøn.

Endagaano Enkadde nʼEndagaano Empya

Okukungubaga 1

Yerusaalemi Kifuuse Matongo

1Ekibuga ekyajjulanga abantu nga kyabuliddwa!

Ekyabanga eky’amaanyi mu mawanga,
    nga kifuuse nga nnamwandu!
Eyali kabaka omukazi ng’alina amasaza,
    afuuse omuddu omukazi.

Ekiro akaaba nnyo nnyini,
    n’amaziga ne gakulukuta ku matama ge.
Mu baganzi be bonna,
    talina n’omu amubeesabeesa.
Mikwano gye bonna bamuliddemu olukwe,
    bafuuse balabe be.

Yuda agenze mu buwaŋŋanguse
    oluvannyuma lw’okubonaabona n’okukozesebwa n’obukambwe ng’omuddu.
Kati abeera mu bannamawanga,
    talaba kifo kya kuwummuliramu.
Bonna abamunoonya bamusanga
    mu nnaku ye.

Enguudo za Sayuuni zikungubaga,
    kubanga tewali n’omu ajja ku mbaga zaakyo ezaalagibwa.
Emiryango gye gyonna girekeddwa awo,
    bakabona be, basinda;
bawala be abaweereza bali mu buyinike,
    naye yennyini ali mu nnaku.

Abamuyigganya bafuuse bakama be;
    abalabe be beeyagala,
kubanga Mukama amuleeseeko ennaku,
    olw’ebibi bye ebingi.
Abaana be batwalibbwa mu buwaŋŋanguse,
    bawambiddwa omulabe.

Ekitiibwa kyonna ekyali ku muwala wa Sayuuni
    kimuweddeko,
abalangira be bafuuse ng’ennangaazi
    ezibuliddwa omuddo;
mu bunafu,
    badduse ababagoba.

Mu nnaku ez’okubonaabona kwe ng’asagaasagana,
    Yerusaalemi ajjukira ebintu eby’omuwendo byonna
    bye yalinanga mu nnaku ez’edda.
Abantu be bwe baagwa mu mikono gy’omulabe,
    tewaali n’omu amubeera;
abalabe be ne bamutunuulira
    ne bamusekerera olw’okugwa kwe.

Yerusaalemi yayonoona nnyo nnyini,
    bw’atyo n’afuuka atali mulongoofu.
Bonna abaamussangamu ekitiibwa bamunyooma,
    kubanga balabye bw’asigalidde awo;
ye yennyini asinda,
    era akwatibwa ensonyi.

Obutali bulongoofu bwe bwali mu birenge bye;
    teyassaayo mwoyo ku bulamu bwe obw’ebiseera ebijja.
Okugwa kwe kwali kwa kyewuunyo;
    tewaali n’omu amubeesabeesa.
“Ayi Mukama, tunuulira okubonaabona kwange,
    kubanga omulabe awangudde.”

10 Omulabe yagololera omukono
    ku bintu bya Yerusaalemi byonna eby’omuwendo;
yalaba amawanga amakaafiiri
    nga gayingira awatukuvu we,
beebo be wali ogaanye
    okuyingira mu kuŋŋaaniro lyo.

11 Abantu be bonna basinda
    nga bwe banoonya ekyokulya;
eby’obugagga byabwe babiwanyisaamu emmere,
    okusobola okuba abalamu.
“Laba, Ayi Mukama Katonda, onziseeko omwoyo
    kubanga nnyoomebwa.”

12 “Mmwe tekibakwatako, mmwe mwenna abayitawo?
    mwetegereze mulabe
obanga waliwo obuyinike obwenkana,
    obwantukako,
Mukama bwe yanteekako
    ku lunaku olw’obusungu bwe obungi.

13 “Yaweereza omuliro okuva waggulu,
    ne gukka mu magumba gange.
Yatega ebigere byange akatimba,
    n’anzizaayo emabega.
Yandeka mpuubadde,
    nga nzirise olunaku lwonna.

14 “Ebibi byange binfuukidde ekikoligo;
    bisibiddwa ne binywezebwa omukono gwe.
Binzitoowerera mu bulago,
    era bimmazeemu amaanyi.
Mukama ampaddeyo mu mikono gy’abo
    be siyinza kugumiikiriza.

15 “Mukama anyoomye
    abalwanyi abazira bonna abaali nange;
akuŋŋaanyizza eggye okunwanyisa,
    okuzikiriza abavubuka bange.
Mukama alinnyiridde Omuwala Embeerera owa Yuda,
    ng’omuntu bw’asambirira ezabbibu mu lyato ng’asogola.

16 “Kyenva nkaaba,
    amaaso gange ne gajjula amaziga,
kubanga tewali n’omu andi kumpi okumbeesabeesa,
    ayinza okunzizaamu amaanyi.
Abaana bange banakuwavu
    kubanga omulabe awangudde.”

17 Sayuuni agolola emikono gye,
    naye tewali n’omu amudduukirira.
Mukama awadde ekiragiro ku Yakobo
    baliraanwa be babeere balabe be;
Yerusaalemi afuuse
    ekintu ekitali kirongoofu wakati mu bo.

18 Mukama mutuukirivu,
    newaakubadde nga najeemera ekiragiro kye.
Muwulirize mmwe amawanga gonna,
    mutunuulire okubonaabona kwange;
Abavubuka bange ne bawala bange
    batwalibbwa mu busibe.

19 “Nakoowoola bannange bannyambe,
    naye tebanfaako;
bakabona bange n’abakadde b’ekibuga kyange
    bazikiririra mu kibuga
nga banoonya ekyokulya
    baddemu amaanyi.

20 “Laba, Ayi Mukama Katonda bwe ndi omunakuwavu!
    Ndi mu kubonaabona,
n’omutima gwange teguteredde
    kubanga njeemye nnyo ekiyitiridde.
Ebweru ekitala kirindiridde okunsanyaawo,
    ne mu nnyumba mulimu kufa kwereere.

21 “Abantu bawulidde okusinda kwange,
    naye tewali n’omu ananyamba.
Abalabe bange bonna bawulidde okusinda kwange;
    basanyukidde ekyo ky’okoze.
Olunaku lwe walangirira,
    lubatuukeko, babeere nga nze.

22 “Obabonereze olw’obutali butuukirivu bwabwe bwonna,
    nga nze bwe wambonereza.
Okusinda kwange kungi
    n’omutima gwange guzirika.”