Bibelen på hverdagsdansk

Klagesangene 1

Jerusalem i sorg

1Ak ja, den travle by er nu folketom.
    Den storslåede by sidder tilbage som en fattig enke.
        Dronningen blandt byer blev degraderet til tjenestepige.
Byen jamrer og græder natten lang.
    Ingen kommer for at trøste hende i sorgen.
        Alle de gamle venner har svigtet hende.
Det judæiske folk blev mishandlet og ført bort som slaver.
    De vansmægter nu i det fremmede uden at finde hvile.
        De kunne ikke undslippe, da fjenden oversvømmede byen.
Efter at templet blev ødelagt, er det forbi med højtid og fest.
    Vejene op til Jerusalem er øde, og byens gader tomme.
        Præsterne sørger, pigerne græder, hele byen er fortvivlet.
Fjenderne gik af med sejren og plyndrede byen.
    Det var Herrens straf for al folkets ulydighed.
        Alle byens indbyggere blev ført bort som slaver.
Glansen er fuldstændig gået af den før så herlige by.
    Byens ledere var udhungrede som hjorte, der forgæves leder efter føde.
        De var for udmattede til at undslippe deres forfølgere.
Hjemløs og fattig sidder Jerusalem og mindes de skatte, hun[a] har mistet.
    Ingen af hendes venner kom hende til hjælp mod fjendens angreb.
        Hun blev hånet og spottet af den overlegne fjende.
Ingen vil længere se op til Jerusalem, som de gjorde engang.
    Hun blev ydmyget og plyndret på grund af sine mange synder.
        Nu sidder hun og jamrer, afklædt og skamfuld.
Jerusalem var utro mod Herren uden at tænke på følgerne.
    Hun fik en frygtelig straf, og der er ingen, der trøster hende.
        „Se min elendighed!” råber hun til Herren. „Min fjende foragter mig!”
10 Katastrofen er ikke til at bære, for alt er tabt.
    Ikke alene blev alle byens værdier plyndret,
        men fremmede folkeslag brød ind i templet og vanhelligede det.
11 Lidelsen ramte alle, som boede i byen.
    Hungersnøden tvang dem til at sælge deres sidste ejendele for lidt mad.
        Byen råber i sin nød: „Ak, Herre, se dog, hvor foragtet jeg er!
12 Mon der findes en større smerte end min?
    Hvad mener I, der står og ser på min ulykke?
        Det er jo Herren selv, der har sendt sin straf.
13 Nettet blev kastet ud over mig, og han fangede mig i fælden.
    Dommen kom ned fra himlen som en fortærende ild.
        Ensom og forladt sidder jeg her i min stadige pine.
14 Om halsen på mig ligger en byrde, som tynger mig til jorden.
    Alle mine synder har han lagt som et åg på mine skuldre.
        Jeg kunne intet gøre mod de mægtige fjender, han sendte.
15 På slagmarken ligger mine døde, tapre krigere.
    Han sendte en mægtig hær mod mine unge soldater.
        Han trampede på os, som man tramper druer i vinpersen.
16 Resultatet er en stadig strøm af tårer.
    Der er ingen til at trøste og hjælpe mig.
        Alt er håbløst, for fjenden har besejret os totalt.”

17 Selv om byen beder om nåde, er der ingen trøst at hente.
    Det var Herren, der befalede nabofolkene at gå imod Israel.
        De ser nu på Jerusalem som det værste skidt.

18 „Trods mine lidelser,” siger Jerusalem, „ved jeg, at Herrens dom var retfærdig,
    for vi gjorde oprør imod alle hans befalinger.
        Forstå min smerte, alle I folkeslag: Mine indbyggere er ført bort som slaver.
19 Uanset mit råb om hjælp blev jeg svigtet af mine nærmeste venner.
    Mine præster og ledere bukkede under for hungersnøden,
        forgæves søgte de efter mad nok til at overleve.
20 Vær mig nådig, Herre, for jeg erkender min synd.
    De, der vovede sig ud på gaden, blev dræbt af sværdet,
        men de, der blev inde i husene, bukkede under for sulten.
21 Ynkelige suk er alt, hvad jeg kan ytre, og der kommer ingen for at trøste mig.
    Mine fjender fryder sig over den dom, du har afsagt over mig.
        Gid du snart vil fælde dom over dem, ligesom du dømte mig.
22 Åh, Herre, glem ikke al deres ondskab!
    Straf dem, som du har straffet mig!
        Mit hjerte er fuldt af sorg, og jeg sukker konstant.”

Notas al pie

  1. 1,7 Byer er i bibelsk poesi altid hunkøn.

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

耶利米哀歌 1

淒慘的耶路撒冷

1從前人煙稠密的城,
現在何其荒涼!
從前揚威萬邦的強國,
現在竟像寡婦一樣。
從前在諸省做公主的,
現在卻淪為奴婢。

她在夜間痛哭,淚流滿面。
情人中沒有一個前來安慰。
朋友都出賣她,與她為敵。

猶大飽受苦難和奴役,
被擄往遠方,流落異邦,
找不到安居之所。
她在走投無路之際被追敵擒獲。

通往錫安[a]的道路滿目淒涼,
因為無人前去過節。
她的城門冷落,
她的祭司悲歎,
她的少女哀傷,她痛苦不已。

敵人做了她的主人,
興旺發達。
因為她作惡多端,
耶和華叫她飽受困苦,
她的孩子被敵人擄去。

錫安的尊榮消逝,
她的首領像找不到草吃的鹿,
無力逃脫敵人的追趕。

在困苦流離中,
耶路撒冷想起昔日的榮華。
如今,她的人民落在敵人手中,
無人援救。
仇敵看見她,都嘲笑她的滅亡。

耶路撒冷罪大惡極,
淪為污穢之物。
從前尊重她的人看見她赤身裸體,就蔑視她。
她只能哀歎、退避。

她的裙子沾滿污穢,
她未曾想過自己的結局。
她的敗落無比淒慘,
無人安慰。
她哭喊道:「耶和華啊,
仇敵已經獲勝,
求你垂顧我的苦難!」

10 敵人伸手奪去她的一切珍寶。
她目睹外族人闖入聖殿——那是耶和華禁止他們進入的地方。

11 她的人民呻吟著四處覓食,
用珍寶換取糧食維生。

耶路撒冷的哀歎

她說:「耶和華啊,求你眷顧我,
因為我被人蔑視。

12 「路人啊,你們都無動於衷嗎?
你們看看,
耶和華向我發烈怒,降禍於我,
還有誰比我更痛苦呢?

13 「祂從高天降下火來,
焚燒我的骨頭;
祂在我腳前設下網羅,
使我返回;
祂使我淒涼孤寂,終日痛苦。

14 「我的罪惡連接成軛,
祂親手把它們編在一起,
綁在我的頸項上,
使我精疲力盡。
主把我交給我無力抵擋的敵人。

15 「主藐視我所有的勇士,
召集軍隊攻擊我,
打垮我的青年。
主踐踏猶大人[b]
如同在榨酒池踩踏。

16 「我為此哭泣,
淚流滿面,
卻無人安慰、鼓勵我。
我的兒女淒涼孤苦,
因為仇敵已經得勝。」

17 錫安伸手求助,卻無人理睬。
耶和華已命四周鄰國與雅各為敵。
耶路撒冷在他們當中成了污穢之物。

18 「但耶和華是公義的,
因為我違背了祂的命令。
萬國啊,請聽我的話,
看看我的痛苦!
我的年輕男女都被擄去。

19 「我向情人們求助,
他們卻欺騙我。
我的祭司和長老在覓食求生時,
倒斃在城中。

20 「耶和華啊,
看看我是多麼痛苦!
我的內臟攪動,
我的心靈翻騰,
因為我背叛了你。
街上有屠殺,
家中有死亡。

21 「人們聽見我的哀歎,
卻無人安慰我。
敵人看見你降給我的災難,
都幸災樂禍。
願你應許的審判之日來臨,
叫他們像我一樣受苦!

22 「願他們的惡行都擺在你眼前!
你怎樣因我的罪惡而懲罰我,
願你也照樣懲罰他們!
我歎息不絕,心中哀傷。」

Notas al pie

  1. 1·4 錫安」又稱「耶路撒冷」。
  2. 1·15 猶大人」希伯來文是「猶大的純潔少女」。