Bibelen på hverdagsdansk

Josua 22

Krigerne fra de østlige stammer vender hjem

1Josva kaldte nu krigerne fra Rubens og Gads stammer samt fra Manasses halve stamme til sig 2-3 og sagde til dem:

„I har gjort nøjagtig, som Herrens tjener Moses gav jer besked på—og I har også gjort, hvad jeg har sagt. I har gjort jeres pligt over for de andre stammer ved nøje at følge Herrens befalinger i al den tid, det tog at indtage landet. Nu har Herren endelig givet os fred og fremgang i landet, sådan som han lovede. Derfor er det på tide, at I vender hjem til det land på den anden side af Jordanfloden, som Moses gav jer. Men husk fortsat at adlyde Guds bud, de love, som han gav til Moses. Elsk Herren, jeres Gud, gør hans vilje og adlyd hans bud. Vær tro imod ham og tjen ham af hele jeres hjerte og med hele jeres sjæl!”

Så velsignede Josva dem og gav dem fri til at tage hjem. Moses havde jo givet den ene halvdel af Manasses stamme land i Bashan, og Josva havde givet den anden halvdel land blandt de andre israelitter vest for Jordanfloden. Efter at Josva havde velsignet dem, sagde han til dem: „I vender rige hjem med masser af krigsbytte: kvæg, sølv, guld, bronze, jern og tøj. Alt dette skal I dele med jeres slægtninge derhjemme!”

Så forlod krigerne fra Rubens, Gads og Manasses halve stamme israelitternes lejr ved Shilo i Kanaʼan og satte kurs mod Jordanfloden for at vende hjem til deres eget land i Gilead. 10 Men inden de satte over floden, byggede de ved Gelilot i Kanaʼan et stort alter, som kunne ses på lang afstand.

11 Da israelitterne fik at vide, at de havde bygget deres eget alter, 12 samledes lederne i Shilo og gjorde klar til krig imod dem. 13-15 De sendte en delegation i forvejen anført af Pinehas, præsten Eleazars søn. Delegationen, som foruden Pinehas bestod af lederne for hver af de ti øvrige stammer, satte over floden for at tale med Rubens, Gads og Manasses halve stamme i Gilead.

16 „Israels folk forlanger en forklaring på, hvorfor I har syndet imod Israels Gud og vendt jer fra ham, så I har bygget et alter og gjort oprør imod ham,” sagde de. 17-18 „I burde have taget ved lære af den synd, vi begik ved Peor, og som stadig tynger os. Hvorfor vil I gøre oprør igen, når I udmærket ved, at det vil udløse Herrens straf over os? 19 Hvis det land, I bor i, er besmittet af afgudsdyrkelse, så kom tilbage til Herrens land, hvor hans bolig er. Vi deler gerne vores land med jer, men hvis I begynder at ofre på et andet alter end Herrens sande alter, gør I oprør imod ham og drager os med ind i det. 20 Har I glemt, at dengang Akan, Zerachs søn, syndede imod Herren, ramte straffen ikke kun ham, men hele Israels folk?”

21 Rubens, Gads og Manasses halve stamme svarede: 22-23 „Herren er almægtig, Gud over alle guder, og han ved, at hensigten med dette alter ikke var at gøre oprør imod ham. Vi ønsker også, at hele Israel skal vide, at vi ikke har i sinde at ofre brændofre, afgrødeofre og takofre på det alter. Må Herrens forbandelse ramme os, hvis det havde været vores hensigt. 24-25 Nej, vi har bygget det, fordi vi frygter, at jeres efterkommere i fremtiden kan finde på at sige til vores efterkommere: ‚Hvad ret har I til at tilbede Herren, Israels Gud? Herren har sat Jordanfloden som en grænse mellem vores folk og jeres folk; det viser, at I ikke er rigtige israelitter.’ Resultatet bliver så, at I får vores efterkommere til at opgive at tilbede Herren. 26-27 Denne frygt er baggrunden for, at vi har bygget alteret som en påmindelse. Det skal være et tegn for vores og jeres efterkommere, at vi har samme ret som jer til at tilbede Herren med brændofre, takofre og andre ofre. Jeres efterkommere skal ikke komme og påstå, at vi ikke hører Herren til! 28 Gør de det, kan vores efterkommere frimodigt svare: ‚Se det alter, som vores forfædre byggede. Det ligner Herrens sande alter, men det er ikke beregnet til at ofre på. Det er et tegn på, at vi har samme ret som jer til at tilbede Herren, Israels Gud.’ 29 Det er bestemt ikke vores hensigt at gøre oprør imod Herren og bygge et alter, der skal konkurrere med Herrens sande alter, der står foran hans bolig, for kun på det alter kan der ofres til ham.”

30 Da præsten Pinehas og stammelederne hørte den forklaring, var de lettede. 31 „I dag står det klart,” sagde Pinehas, „at Herren stadig er med os, for I har ikke syndet imod ham, sådan som vi troede. Tværtimod har I reddet os fra at begå en stor fejl og blive straffet af Herren.”

32 Så vendte Pinehas og hans delegation tilbage til Israels folk og fortalte, hvordan det var gået, 33 og hele Israel frydede sig og lovpriste Gud. Fra da af var der ikke længere tale om at gå i krig mod stammerne øst for Jordanfloden. 34 Rubens og Gads stamme kaldte alteret for „Mindealter”, fordi det skulle minde begge parter om, at de alle regnede Herren som deres Gud.

Chinese Contemporary Bible (Simplified)

约书亚记 22

建祭坛之争

1约书亚召来了吕便、迦得和玛拿西半个支派的人来, 对他们说:“你们都遵守了耶和华的仆人摩西的一切吩咐,也遵守了我的一切吩咐。 这些日子以来,你们从没有离弃自己的弟兄,遵守了你们的上帝耶和华的吩咐。 现在你们的上帝耶和华已经照祂的应许使你们的弟兄安居,你们可以回到约旦河东,到摩西赐给你们作产业的地方。 不过,你们要谨遵耶和华的仆人摩西吩咐你们的诫命和律法,要爱你们的上帝耶和华,遵行祂的旨意,听从祂的命令,忠于祂,全心全意地事奉祂。”

于是,约书亚为他们祝福,送他们回去,他们就各自返回家园去了。

摩西已经在巴珊把土地分给了玛拿西半个支派,约书亚把约旦河西的土地分给了玛拿西另外的半个支派及其他支派。约书亚派他们回家的时候,为他们祝福, 说:“现在你们带着大量的财物、牲畜、金银、铜、铁和衣物返回家园,要把从敌人那里得来的财物分给你们的弟兄。” 于是,吕便、迦得和玛拿西半个支派的人便离开在迦南的示罗的以色列人,返回耶和华借摩西分配给他们的基列。

10 他们来到约旦河附近的迦南境内,就在约旦河边筑了一座高大的祭坛。 11 以色列人听见吕便、迦得和玛拿西半个支派的人在约旦河西的迦南境内筑起了一座祭坛, 12 便全部聚集在示罗,要讨伐他们。

13 以色列人派祭司以利亚撒的儿子非尼哈去基列见他们, 14 又从每支派差遣一位族长,共十位随行。 15 他们来到基列的吕便、迦得和玛拿西半个支派的人那里,对他们说: 16 “耶和华的全体会众问你们,你们怎能这样背叛以色列的上帝,离弃耶和华,为自己另建祭坛呢? 17 从前拜毗珥的罪恶不够大吗?那一次,瘟疫降到耶和华的会众身上,直到今日我们还没有洗净这罪。 18 你们今日要离弃耶和华吗?今日你们背叛耶和华,明日祂必向以色列全体会众发怒。 19 如果你们认为自己的土地不洁净,可以搬到耶和华的土地跟我们一起居住,这里有耶和华的圣幕。只是不可在耶和华的祭坛以外,自己另筑祭坛,以致背叛耶和华,连累我们。 20 从前谢拉的曾孙亚干私自留下那些耶和华吩咐要毁灭的东西,以致耶和华的烈怒临到以色列全体会众,因他的罪而死的不只他一个人!”

21 吕便、迦得和玛拿西半个支派的人便回答这些以色列的族长说: 22 “大能的上帝耶和华,大能的上帝耶和华,祂知道一切!以色列人也当知道!如果我们做了违背或干犯耶和华的事,愿祂今天就不放过我们! 23 如果我们离弃耶和华,为自己造祭坛,或是在坛上献燔祭、素祭和平安祭,愿耶和华亲自惩罚我们。 24 我们这样做是怕以后你们的子孙可能会对我们的子孙说,‘你们和以色列的上帝耶和华有什么关系? 25 耶和华把约旦河定为我们跟你们吕便和迦得人的边界,你们与耶和华一点关系也没有。’这样,恐怕你们的子孙会使我们的子孙不再敬畏耶和华。 26 因此,我们便商议在这里筑一座祭坛,这坛不是用来献燔祭或别的祭, 27 只是在你们和我们之间,也在彼此的后人之间立个证据,证明我们也献燔祭、平安祭及其他祭事奉耶和华,免得日后你们的子孙对我们的子孙说,‘你们与耶和华一点关系也没有。’ 28 万一你们对我们或我们的子孙这样说,我们可以回答说,‘你们看我们祖先筑的这座祭坛跟耶和华的祭坛一模一样,只是这座坛不是用来献燔祭或别的祭,而是作为你们和我们之间的证据!’ 29 我们根本无意背叛、离弃我们的上帝耶和华,在祂圣幕前的祭坛以外另筑祭坛来献燔祭、素祭和别的祭。”

30 祭司非尼哈和以色列会众的族长听了他们的解释,都很满意。 31 以利亚撒的儿子祭司非尼哈对他们说:“今日我们知道耶和华在我们当中,因为你们没有对耶和华不忠,现在你们使以色列人免遭耶和华的惩罚了。”

32 以利亚撒的儿子非尼哈祭司和众族长便离开吕便人和迦得人,从基列回到迦南向以色列人报告这事。 33 大家听后,都很满意,便颂赞耶和华,打消了出兵讨伐吕便人和迦得人、毁灭他们家园的念头。

34 吕便和迦得人给那座祭坛取名叫“证坛”,意思是这坛在我们中间证明耶和华是上帝。