Gud giver Jonas en lektion i nåde
1Men Jonas blev rasende. 2„Tænkte jeg det ikke nok!” klagede han til Herren. „Jeg vidste det allerede, inden jeg tog hjemmefra! Det var derfor, jeg hellere ville flygte til Tarshish! Jeg ved jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud. Der skal meget til, før du bliver vred, og du er så fuld af kærlighed, at du tilgiver folk, bare de beder om det! 3Lad mig dø, Herre. Jeg vil hellere dø end leve, når det skal være på den måde!” 4Men Herren svarede: „Jonas, har du grund til at være så vred?”
5Jonas var gået ud øst for byen og havde lavet sig en lille hytte af grene. Så havde han sat sig i skyggen for at se på, når byen blev ødelagt.
6Herren lod nu en plante skyde op og give skygge over hans hoved. Jonas var da også vældig glad for planten.
7Men Gud lod derefter en orm bide hul i plantens stængel, så den allerede næste morgen var visnet. 8Da solen stod op, sendte Gud en brændende østenvind. Solens stråler stak Jonas, så han blev dårlig og kun ønskede at dø.
9„Jonas, har du grund til at være vred over det med planten?” spurgte Gud.
„Jeg er så vred, at jeg foretrækker at dø!” svarede Jonas.
10„Du har medlidenhed med en plante, som du ikke engang selv har plantet,” sagde Herren. „Den voksede op den ene nat og forsvandt den næste. 11Hvor meget mere skulle jeg da ikke have medlidenhed med Nineve, hvor der bor mere end 120.000 uskyldige børn, som endnu ikke kender forskel på højre og venstre.4,11 Meningen er omstridt. Mere ordret: „…den store by Nineve, hvor der er mere end 12 myriader af mennesker, som ikke kender forskel på højre og venstre.” Det kan betyde, at de ikke kender forskel på godt og ondt, og nogle mener, at det store antal mennesker må være den samlede befolkning. En myriade er 10.000. Og hvad med alle de uskyldige husdyr?”
1这事令约拿十分不悦，非常恼怒。 2他向耶和华祷告说：“耶和华啊，我在家乡的时候岂不早就说过你会这样做吗？我知道你是一位有恩典、有怜悯的上帝，不轻易发怒，充满慈爱，不忍心降灾，所以我才急速逃往他施。 3耶和华啊，求你收回我的性命吧，我死了比活着还好！” 4耶和华对他说：“你这样大发脾气合理吗？”
5于是，约拿跑到城外，在城东为自己搭了一个棚，坐在棚下荫凉处，要看看尼尼微城究竟会怎样。 6后来，耶和华上帝安排了一棵蓖麻迅速地长起来，为约拿遮荫，使他的头免受日晒。约拿因有这棵蓖麻而非常欢喜。 7第二天黎明的时候，上帝却安排了一条虫来咬这棵蓖麻，蓖麻就枯萎了。 8太阳出来的时候，上帝刮起燥热的东风，烈日把约拿晒得发昏，他就再次求死说：“我死了比活着还好！”
9上帝对约拿说：“你为这棵蓖麻大发脾气合理吗？”约拿回答说：“我就是气死了也合理。” 10耶和华说：“这棵蓖麻不是你种的，也不是你栽培的，它在一夜之间长成，又在一夜之间死去，你尚且如此爱惜， 11我怎能不爱惜这尼尼微大城呢？城中单是连左右手都分不清的人就有十二万多，还有许多的牲畜。”
