1men Jesus gik ud til Olivenbjerget.
Lad dem, der er uden synd, kaste den første sten
2Tidligt næste morgen vendte han tilbage til templet. Snart var en mængde mennesker samlet, og han satte sig ned for at undervise dem.
3En gruppe skriftlærde og farisæere kom nu med en kvinde, der var grebet på fersk gerning i utroskab. De stillede hende foran Jesus og sagde: 4„Mester! Kvinden her er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud. 5Toraen siger, at sådanne kvinder skal stenes ihjel.8,5 5.Mos. 22,22-29. Hvad siger du?” 6De var ude på at få ham til at sige noget, som de bagefter kunne bruge imod ham, men Jesus bøjede sig forover, som han sad der, og skrev med fingeren i støvet.
7Da de blev ved med at presse på med deres spørgsmål, rettede han sig op og sagde: „Den af jer, som er uden synd, skal være den første til at kaste en sten.” 8Så bøjede han sig igen forover og fortsatte med at skrive på jorden.
9Da de, der var kommet med kvinden, fik den besked, luskede de bort, den ene efter den anden—de ældste først. Til sidst var Jesus alene tilbage med kvinden midt i folkemængden. 10Da rettede han sig op og så sig omkring. „Hvor blev de af?” spurgte han kvinden. „Var der ingen, der fordømte dig?” 11„Nej, Herre,” svarede hun.
„Det gør jeg heller ikke,” sagde Jesus. „Gå du blot, men synd fra nu af ikke mere.”
Jesus—verdens lys
12Jesus fortsatte med at tale til folkeskaren: „Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys.”
13Farisæerne protesterede: „Nu taler du igen om dig selv. Den slags vidneudsagn er ikke gyldige.”
14Jesus svarede: „Selv om jeg taler om mig selv, er det dog et gyldigt og sandt vidnesbyrd, for jeg ved, hvorfra jeg er kommet, og jeg ved, hvor jeg går hen. Men det ved I ikke. 15I dømmer mig ud fra jeres menneskelige forudsætninger, men jeg dømmer ingen. 16Og hvis jeg endelig afsiger en dom, så er min dom gyldig, for jeg er ikke alene om den. Min Far, som sendte mig, står bag mig. 17Og står der ikke skrevet i den lov, I kender så godt, at når to vidner siger det samme, så er sagen afgjort? 18Jeg vidner altså om mig selv, og det andet vidne er min Far, som har sendt mig.”
19„Hvor er din far da henne?” spurgte de.
„I kender hverken mig eller min Far,” svarede Jesus. „Hvis I var klar over, hvem jeg er, ville I også være klar over, hvem min Far er.”
20Jesus sagde disse ord, mens han sad og underviste ved den store indsamlingsbøsse i templet. Han blev imidlertid ikke arresteret, for ifølge Guds plan var tiden endnu ikke inde til det.
Farisæerne fatter intet
21Jesus fortsatte: „Jeg går bort, og I vil lede efter mig, men I skal dø i jeres synder. Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.”
22De jødiske ledere udbrød: „Mon han vil begå selvmord, siden han siger, at vi ikke kan komme til det sted, hvor han går hen?”
23„Jeg kommer ovenfra,” svarede Jesus. „I tilhører denne verden, men det gør jeg ikke. 24Derfor sagde jeg, at I kommer til at dø i jeres synder. For kun hvis I tror på, at jeg er den, jeg er, kan I undgå at dø i jeres synder.”
25„Jamen, hvem er du da?” spurgte de.
„Har I slet ikke hørt, hvad jeg har sagt?” udbrød Jesus. 26„Der er meget, jeg kunne sige om jer og dømme jer for. Men lad mig nøjes med at sige, at han, som sendte mig, altid taler sandt. Og det budskab, jeg har fra ham, er det, jeg giver videre til menneskene.”
27De fattede ikke, at han talte til dem om sin himmelske Far. 28Da sagde Jesus: „Når I har fået Menneskesønnen løftet op, vil I forstå, at jeg er den, jeg er. Jeg gør intet af egen vilje, men jeg siger det, min Far har sagt, jeg skal sige. 29Han, som har sendt mig, står bag mig. Han har ikke forladt mig, for jeg gør altid det, der er hans vilje.”
Mange i skaren kommer til tro
30Mens Jesus talte, kom mange i folkeskaren til tro på ham, 31og til dem sagde han: „Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple. 32I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.”
Konfrontationen med de jødiske ledere tilspidses
33„Sætte os fri?” afbrød de jødiske ledere ham. „Hvad mener du med det? Vi har aldrig været slaver af nogen. Vi er jo børn af Abraham!”8,33 Det hebraiske udtryk „børn af Abraham” udtrykker både et tilhørsforhold til og en lighed med Abraham. Kontrasten mellem at være fysiske efterkommere af Abraham („Abrahams børn efter kødet”) og åndelige efterkommere af Abraham („Abrahams børn i troen”) er en gennemgående og væsentlig kontrast i hele det Ny Testamente. Alle jøder er Abrahams fysiske efterkommere, men kun de, der tror på, at Jesus er Messias, er hans åndelige efterkommere. Se også noterne til Luk. 3,8; 13,16 og 19,9.
34Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Enhver, som lever i synd, er slave af synden. 35Slaver har ingen frihed og ingen rettigheder. De kan når som helst blive sendt bort. Sønnen, derimod, hører til i familien, og det bliver han ved med at gøre. 36Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie.
37Jeg ved, at I er børn af Abraham, men alligevel er I ude på at slå mig ihjel, for I har ikke plads til mit ord i jeres hjerter. 38Jeg taler om det, jeg har set hos min Far. Men I handler efter det, I har hørt fra jeres far.”
39„Vores far, det er Abraham,” sagde de.
„Hvis I virkelig var Abrahams børn, ville I gøre, som han gjorde,” fortsatte Jesus. 40„Men nu prøver I at slå mig ihjel, jeg, som har sagt jer sandheden, den sandhed, jeg har fået fra Gud. Det ville Abraham aldrig have gjort. 41Nej, I adlyder jeres virkelige far, når I bærer jer sådan ad.”
„Vi er ikke uægte børn,” råbte de. „Vi har kun én far, og det er Gud!”
42„Hvis Gud havde været jeres far, så ville I have elsket mig, for det er Gud, der har sendt mig. 43Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I er ude af stand til at høre efter. 44Jeres far er Djævelen, og I er villige til at gøre alt det onde, som han gerne vil have jer til at gøre. Han har altid været ude på at ødelægge mennesker. Han har sat sig op imod sandheden, og der findes ikke noget sandt i ham. Det er helt naturligt for ham at lyve, for han er ophavsmand til alle former for løgn og bedrag. 45Mig tror I ikke på, fordi jeg siger sandheden. 46Hvem af jer kan påvise, at jeg skulle have gjort noget forkert? Når nu det, jeg siger, er sandt, hvorfor tror I så ikke på mig? 47Den, der tilhører Gud, lytter til hans ord. Men I lytter ikke til Guds ord, fordi I ikke er hans børn.”
48„Din samaritaner!” snerrede de. „Har vi ikke hele tiden sagt, at du er besat af en ond ånd?”
49„Jeg er ikke besat af nogen ond ånd,” svarede Jesus. „Jeg ærer min Far, men I vanærer mig. 50Jeg søger ikke min egen ære. Det er der en anden, der gør, og han skal dømme jer. 51Det siger jeg jer: Den, der adlyder mit ord, skal aldrig dø.”
52„Nu ved vi, at du er besat af en ond ånd!” sagde de jødiske ledere triumferende. „Abraham er død. Profeterne er døde. Og nu kommer du og siger, at hvis man bare adlyder dig, skal man aldrig dø. 53Du påstår vel ikke, at du er større end vores far Abraham, der dog ligger i sin grav. Eller større end profeterne, som måtte dø. Hvem tror du egentlig, du er?”
54Jesus svarede: „Hvis jeg lovpriste mig selv, ville det ikke være noget værd. Nu er det imidlertid min Far, der giver mig ære, ham, som I kalder jeres Gud, 55selv om I slet ikke kender ham. Men jeg kender ham, og hvis jeg sagde, at jeg ikke kendte ham, ville jeg være lige så stor en løgner, som I er. Ikke alene kender jeg ham, men jeg adlyder hans ord. 56Jeres stamfar Abraham så med glæde frem til den dag, jeg skulle komme. Han fik lov at se mig, og han frydede sig over det.”
57„Du er ikke engang 50 år, og så påstår du at have set Abraham!” protesterede de.
58Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Jeg har levet, fra længe før Abraham blev født.”8,58 De traditionelle oversættelser af dette vers er: „Før Abraham blev til, er jeg” eller „Jeg er, før Abraham blev født”. Begge oversættelser er sprogligt set meget tvivlsomme.
59Det blev dem for meget, og de begyndte at samle sten op for at slå ham ihjel, men Jesus forsvandt i mængden og gik bort fra tempelområdet.
Huainayacuj huarmita japishpami Jesuspajman pushamushcacuna
1Chai qʼuipaca Jesusca, Olivo yuracuna tiyan urcumanmi rirca. 2Cayandij tutamantaca Diospaj huasiman tigramujpimi, tucuicuna paipajman shamujpi, yachachishpa tiyacurca. 3Chaipica Mandashcata yachachijcunapish, fariseocunapish shuj huarmitami huainayacujta japishpa, Jesuspajman pushamurcacuna. Chai huarmita tucuicunapaj chaupipi churashpami, 4cashna nircacuna:
—Yachachij, cai huarmitaca huainayashpa siricujtamari japimunchij. 5Moisés Mandashcapica, cashna huarmicunataca: “Rumihuan shitashpa huañuchichun” nishpamari mandashca. Canca caitaca, ¿imatataj ningui?— nircacunami.
6Jesús pandarijpica juchachingaraicullami, chashna tapurcacuna. Ashtahuanpish Jesusca cumurishpa, pambapi maquihuan quillcacurcallami. 7Paicuna tapuracujpimi Jesusca, umata huichi jatarichishpa:
—Maijan cancuna jucha illajlla cashpaca, cai huarmitaca, pairaj rumihuan shitachun— nirca.
8Shina nishpaca, cutin cumurishpa pambapi maquihuan quillcashpa catircallami. 9Chashna nijta uyashpaca, quiquin shungullataj juchayuj cashcata juchachijpimi, yuyajcunamanta callarishpa qʼuipa huiñaicunacama, shuj shujlla tucuicuna llujshircacuna. Jesusca, gentecunapaj chaupipi shayachishca huarmindijllami saquirirca. 10Jesús huichilla ricushpaca, chai huarmilla chaipi shayacujtami ricurca. Pi shujta mana ricurijpimi:
—Huarmi, ¿canta juchachijcunaca maipitaj? ¿Canta llaquichishun nicujcunaca, manachu pi imata nirca?— nijpica:
11—Apu, mana pi llaquichihuanchu— nircami.
Chashna nijpi Jesusca:
—Ñucapish mana imata ninichu. Rilla, cutinca amataj juchallinguichu— nircami.
Jesusca cai pachata achijyachij Luzmi
12Jesusca, cutin yachachishpa catishpaca cashnami nirca:
—Ñucaca, cai pachapaj Luzmi cani. Maijanpish ñucata catijca, mana amsapi puringachu. Ashtahuanpish causaita cuj Luztami charinga— nircami.
13Chashna nijpi, fariseocunaca:
—Canllataj alli ricurisha nishpallamari, chashna nicungui. Can quiquinllamanta huillashcaca yangallamari— nircacunami.
14Shina nijpi, Jesusca cashnami nirca:
—Ñucallamantataj huillacujpipish, Ñuca huillashcaca mana yangachu. Ñucaca maimanta shamushcata, maiman rina cashcatapish yachanimari. Ashtahuanpish cancunaca Ñuca maimanta shamushcata, maiman ricushcatapish mana yachanguichijchu. 15Cancunaca aicha yuyachishca shinami, juchachinguichij. Ñucaca, pitapish mana juchachinichu. 16Ñuca juchachishpaca, ima juchachina tiyajpitajmi juchachisha. Imalla rurashcata ricuchingapajca mana ñucallachu cani, ñucata cachaj Yayahuanmi cani. 17Cancunata Mandashcallapitajmi cashna Quillcashca: “Ima ricushcata ishquipura huillajpica mana llullachu” nishcami. 18Chaipi nicushca shinallataj, Ñucapish Ñucallamantataj huillajmi cani. Ñucata cachaj Yayapish ñucamanta huillacunmi— nircami.
19Chashna nijpimi, paicunaca:
—¿Maipitaj Cambaj Yayaca?— nijpi, Jesusca:
—Cancunaca Ñucatapish, Ñuca Yayatapish mana rijsinguichijchu. Ñucata rijsishpaca, Ñuca Yayatapish rijsinguichijmanmi— nirca.
20Jesusca Diospaj huasipi yachachicushpaca, cullquita churana cʼuchullapimi cai shimicunataca rimarca. Chaipi cajpipish Paita japishun yuyacujcunaca, horas manaraj pajtashcamantami, mana japircacuna.
Jesusca ‘Mana cai pachamantachu cani’ nishcami
21Jesusca cutinmi paicunataca:
—Ñucaca rigrinimi, Ñuca rishca huashami mashcanguichij. Ashtahuanpish cancunapaj juchallapitajmi huañunguichij. Ñuca ricunmanca mana shamui tucunguichijchu— nircami.
22Shina nijpi judiocunaca: «¿Maipi huañugricushpachu: “Ñuca ricunmanca, cancunaca mana shamui tucunguichijchu” nicun, imashi?» nircami.
23Chashna nijpimi, Jesusca cashna nirca:
—Cancunaca cai ucumantami canguichij, Ñucaca jahuamantami cani. Cancunaca cai pachamantami canguichij, Ñucaca mana cai pachamantachu cani. 24Cancunataca cai pachallamanta cajpimi: “Cancunapaj juchacunallapitajmi huañunguichij” nircani. Ñuca pi cajta mana crishpaca, cancunapaj juchacunallapitajmi huañunguichij— nircami.
25Chashna nijpimi:
—Canca, ¿pitaj canguiari?— nijpi Jesusca, paicunata cashna nirca:
—Ñucaca, callarimantapacha huillacushcallatajmi cani. 26Cancunataca achcatami rimanatapish, juchachinatapish charini. Shina cajpipish Ñucata Cachaj imallata nichun nishcallatami, cai pachapi causajcunamanca rimani— nircami.
27Shina nijpipish Yaya Diosmanta Jesús chashna nicushcataca, mana entendircacunachu. 28Chaimantami, Jesusca cashna nirca:
—Runa Aichayuj Ñucata jahuaman huarcushpami, Ñuca pi cashcataca rijsinguichij. Chaipimi imatapish Ñuca quiquin yuyaillamantaca, mana ruraj cashcata yachanguichij. Ñucaca, Yaya yachachishcallatami rimani. 29Ñucata cachaj Yayaca Ñucahuanmari. Pai cushicunallata ruraj cajpimi, mana Ñucallata saquishca— nircami.
30Jesús chashna rimajpica, achcacunami Paitaca crircacuna.
Abrahampaj huahuacuna cashpaca pai shinami canguichijman
31Jesusca, Paita crij judiocunataca, cashnami nirca:
—Ñuca huillashca Shimicunata crishpa, mana huashaman tigrashpaca, Ñuca yachacujcunatajmi canguichij. 32Cashcatataj huillaj shimicuna cashcatami rijsinguichij. Chai Shimicunami cancunataca, huatashca shinamanta cacharichinga— nircami.
33Chashna nijpimi:
—Ñucanchijca, Abrahammanta miramushcacunamari canchij. Mana pipaj maquipi huatashcacuna canchijchu. ¿Ima nishpataj: “Cachariringuichijmi” ninguiari?— nishpami tapurcacuna.
34Shina nijpimi Jesusca, cashna nirca:
—Pipish juchallata rurashpa causajtaca, juchami huatashcata charicun. Chaica chashnatajmari. 35Servichun randishcalla runaca, mana huasipi causacunllachu. Ashtahuanpish churimi yayahuanca causacungalla. 36Chashna cajpimi cancunaca, Diospaj Churi cacharichijllapi, cacharishcataj saquiringuichij. 37Cancuna Abrahammanta miramushca cajtaca yachanitajmari. Shina cashpapish Ñuca huillashca shimicunata cancunapaj shungupi mana chasquishpami, Ñucataca huañuchishun nicunguichij. 38Ñuca Yaya imallata rurajtaca, Ñucatajmi ricurcani. Chaimantami cancunamanca, chaita huillacuni. Cancunapish cancunapaj yayata uyashpami, chaita caticunguichij— nircami.
39Shina nijpi paicunaca:
—Ñucanchij yayaca Abrahammari— nijpimi, Jesusca cashna nirca:
—Abrahammanta miramushcacunataj cashpaca, Abraham shinallatajmari ruranguichijman. 40Ashtahuanpish cancunaca, ¡Taita Dios ima nishcata uyashpa, chaita huillashcamantami Ñucataca, huañuchishun yuyanguichij! Abrahamca, mana chashna ruranmanchu carca. 41Cancunaca, cancunapaj yaya shinallatajmi ruracunguichij— nircami.
Chashna nijpica:
—¡Ñucanchijca, mana huainapaj huahuacunachu canchij! ¡Shujlla Yayatamari charinchij, Paica Taita Diosmari!— nircacunami.
Diablopaj huahuacuna cashcamantami, ñucataca mana cringuichij
42Shina nijpimi, Jesusca cashna nirca:
—Taita Dios cancunapaj Yaya cajpica, Ñucataca cʼuyanguichijmanmari. Ñucaca, Taita Diospajmantami shamurcani. Mana quiquin yuyaillamantachu shamurcani. Paimari Ñucataca cacharca. 43Cancunallataj Ñuca huillashcata mana uyashun nishcamantami, Ñuca rimashcataca mana entendinguichij. 44Cancunaca cancunapaj yaya diablopaj huahuacunamari canguichij. Chaimanta cancunapaj yayapaj munaillatamari rurashun ninguichij. Paica callarimantapacha huañuchijmi. Paipica llullanalla tiyashcamanta, mana llulla canapica mana saquirishcachu. Paica llullapaj yaya cashcamantaca, llullata rimashpaca, pai rimana cashca shinallatajmi riman, paica llullami. 45Ashtahuanpish Ñucataca, mana llullashpa huillajpimari mana cringuichij. 46¿Pi cancunataj Ñuca ima juchata rurashcata ricuchi tucunguichij? Cashcatataj Ñuca huillajpica, ¿ima nishpataj mana cringuichigari? 47Maijanpish Diospaj cajcunaca, Diospaj Shimitaca uyanmi. Ashtahuanpish cancunaca mana Diospaj cashpami, Paipaj Shimitaca mana uyashun ninguichij— nircami.
Cristomi huiñaita ña tiyashcamanta tucuita callarichishca
48Chaimantami judiocunaca, cashna rimarcacuna:
—Cantaca ‘Supai japishcami cangui, samariataj samaria runa’ nishpaca, allillatatajmi nicunchij— nircacunami.
49Chashna nijpi Jesusca, cashnami cutichirca:
—Ñucataca, ima supai mana japishcachu. Ashtahuanpish Ñuca Yayatamari jatunyachicuni. Cancunaca Ñucataca, manamari jatunyachinguichijchu. 50Mana Ñucachu jatunyachichun mashcacuni, Ñuca Yayami Ñucata jatunyachichun munan, cancuna mana chasquishcamantaca Paimari juchachinga. 51Pipish Ñuca imalla nishcata caźujca manataj huañungachu, chaica chashnatajmari— nircami.
52Chashna nijpimi judiocunaca, cashna nirca:
—Abrahampish, Dios ima nishcata huillajcunapish huañurcamari. Canca: “Pipish Ñuca huillashcata caźujca, mana huañungachu” ninguimari. Cunantajca Cantaca, supai japishca cashcata ricunchijtajmi. 53¿Canca ñucanchij ñaupa yaya Abrahamta yallichari canguiari? Paipish, Dios ima nishcata huillajcunapish huañurcami. Canca, ¿pi cashcatapishchari yuyangui?— nircacunami.
54Chashna nijpica, Jesusca cashnami nirca:
—Ñuca quiquinllataj ‘Allimi cani’ nirijpica, chaica yangallamari canman. Ñuca Yayamari ñucataca sumajyachicun. Cancunapish Paillatatajmari, ‘Ñucanchij Diosmi’ nicunguichij. 55Chashna nishpapish, Paitaca mana rijsinguichijchu. Ñucaca Paita rijsinimari. “Paita mana rijsinichu” nishpaca, cancuna shinallataj llullami caiman. Ashtahuanpish Ñucaca Paita rijsishcamantami, Pai ima nishcata caźuni. 56Cancunapaj ñaupa yaya Abrahamca, Ñuca shamuna punllata ricusha yuyashpami cushicurca. Ña ricushpacarin, ashtahuanmi cushicurca— nircami.
57Chashna nijpi judiocunaca:
—Manaraj pichca chunga huatayujllapish canguica. ¿“Abrahamtaca ricurcani” ninguichu, imamí?— nircacunami.
58Shina nijpi Jesusca:
—Abraham manaraj tiyajpimari Ñucaca ña tiyarcani, chaica chashnatajmari— nircami.
59Chashna nijpica rumicunata japishpami, shitashun nircacuna. Ashtahuanpish Jesusca, Diospaj huasimantaca, paicunapaj chaupillatataj allijlla miticushpa llujshircallami.
