Konfrontationen med de jødiske ledere forstærkes
1Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa. Han holdt sig borte fra Judæa, fordi de jødiske ledere dér var ude på at slå ham ihjel. 2Men løvhyttefesten, en af de årlige jødiske højtider, nærmede sig, 3og Jesu brødre opfordrede ham til ikke kun at vandre rundt i Galilæa, men at tage ned til Judæa. „Tag med ned og gør nogle flere mirakler, så også dine tilhængere dér kan se dem,” sagde de. 4„Du bliver aldrig berømt, så længe du gemmer dig i den her afkrog af verden. Hvis du ønsker at blive kendt, må du profilere dig selv noget mere!” 5Ikke engang hans egne brødre troede på ham.
6Jesus svarede: „For mig er tiden endnu ikke kommet, men I kan gøre, hvad I vil, hvornår I vil. 7Denne verdens mennesker har ingen grund til at hade jer, men de hader mig, fordi jeg konfronterer dem med deres synd og ondskab. 8I kan godt rejse op til festen, men jeg går ikke med jer, for min tid er endnu ikke kommet.” 9Så tog de af sted, mens Jesus blev i Galilæa.
10Noget senere tog Jesus også af sted, men i al hemmelighed. 11Under festen søgte de jødiske ledere efter ham. „Hvor bliver han af?” spurgte de hinanden. 12Han var byens store samtaleemne. „Han er et godt menneske,” hviskede nogle. „Nej, han vildleder folk,” var der andre, der mente. 13Ingen turde tale højt om ham af frygt for de jødiske ledere.
14Midt under den ugelange fest kom Jesus ind på tempelpladsen og underviste de mange mennesker, der flokkedes om ham.
15De jødiske ledere var der også. „Hvordan kan han kende Skrifterne så godt?” spurgte de undrende hinanden. „Han er jo ikke skriftlærd.”
16„Min undervisning kommer ikke fra mine egne tanker, men fra ham, som sendte mig,” var Jesu svar. 17„Enhver, der er villig til at gøre Guds vilje, vil finde ud af om det, jeg siger, kommer fra Gud, eller det bare er mine egne tanker. 18Den, der fremfører sine egne tanker, ønsker selv at blive æret, men jeg ønsker at ære ham, som sendte mig. Derfor siger jeg sandheden uden nogen form for selviskhed.”
19Jesus fortsatte med at tale til de jødiske ledere: „Har Moses ikke givet jer Toraens lovbud? Men ingen af jer overholder dem. Hvorfor vil I slå mig ihjel?”
20„Du er ikke rigtig klog!” protesterede de omkringstående. „Hvem vil slå dig ihjel?”
21Jesus ignorerede dem og fortsatte, henvendt til de jødiske ledere: „I undrer jer alle over, at jeg udførte et enkelt mirakel på en sabbat. 22Men hvad gør I selv? Overtræder I ikke den samme lov ved at omskære jeres sønner på sabbatten? I forklarer jeres overtrædelse med, at Moses har forordnet, at omskærelsen skal finde sted nøjagtig syv dage efter fødslen—ja, egentlig kommer den forordning ikke fra Moses, men den stammer helt tilbage fra patriarkerne.7,22 Også kaldet det jødiske folks „fædre”. Der er tale om Abraham, Isak og Jakob. 23Hvis det altså er tilladt at foretage omskærelse på et menneskes krop på en sabbat, for at Toraens bud ikke skal blive overtrådt, hvorfor hidser I jer så op over, at jeg på en sabbat gør et menneske rask? 24Hold op med at dømme så overfladisk. Døm retfærdigt!”
Mange almindelige mennesker accepterer, at Jesus er Messias
25Jerusalems indbyggere var i vildrede:
—Er det ikke ham, de vil slå ihjel? 26Hvordan kan han så stå her og tale på et offentligt sted, uden at de siger et ord til ham?
—Mon vores ledere har accepteret, at han er Messias?
27—Det kan han ikke være, for alle ved jo, hvilken by han kommer fra. Men når Messias viser sig, vil ingen vide, hvor han kommer fra.
28„Nå, så I kender mig og ved, hvor jeg kommer fra!” råbte Jesus til dem. „Jeg kan fortælle jer, at det er den sande Gud, som har sendt mig. Ham kender I ikke, 29men jeg kender ham, fordi jeg var hos ham, og det er ham, der har sendt mig til jer.”
30Efter den udtalelse var de jødiske ledere parate til at arrestere ham med det samme. Men ingen lagde hånd på ham, for den af Gud fastsatte tid var endnu ikke kommet. 31Dog var der mange i folkeskaren, der var parate til at tro på ham, og de gik rundt og sagde til hinanden: „Når Messias kommer, mon han så vil gøre flere undere, end den mand her har gjort?”
Farisæerne vil gerne have Jesus arresteret
32Da farisæerne hørte, hvad der blev hvisket i krogene, fik de ypperstepræsterne med på at sende tempelvagten hen for at arrestere ham.
33Da sagde Jesus: „Endnu en kort tid skal jeg være hos jer. Derefter vender jeg tilbage til ham, der udsendte mig. 34I vil lede efter mig, men I vil ikke kunne finde mig, for I kan ikke komme derhen, hvor jeg er.”
35-36De jødiske ledere spurgte undrende hinanden: „Hvad mener han? Hvor mon han vil tage hen, så vi ikke skulle kunne finde ham? Mon han vil rejse til udlandet og prædike for de græsktalende eksiljøder?”
Løftet om Helligåndens komme til dem, der tørster
37På den sidste og største højtidsdag under løvhyttefesten trådte Jesus frem og råbte: „De, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke! 38Skriften siger, at vand skal strømme frem over det tørre land.7,38 En henvisning til Es. 44,3 om den tørstige jord, der tørster efter vand. Allerede Esajas taler om, at dette vand er et billede på Helligånden. Sådan bliver det for dem, der kommer til tro på mig: Fra deres indre skal det livgivende vand strømme frem.” 39Med det „livgivende vand” mente Jesus Helligåndens kraft, som de, der var kommet til tro på ham, senere skulle få. Ånden var endnu ikke kommet, fordi Jesus endnu ikke var vendt tilbage til den himmelske herlighed.
Er Jesus Messias eller ej?
40Da folket hørte ham råbe disse ord, udbrød nogle: „Den mand må være den store Profet, vi har ventet på!” 41Andre sagde: „Han er Messias!” Atter andre: „Umuligt! Messias kommer ikke fra Galilæa. 42Siger Skriften ikke, at han skal nedstamme fra David, og at han skal komme fra Betlehem, hvor David blev født?” 43Der var således delte meninger om, hvem Jesus var. 44Nogle forlangte ham arresteret, men det skete ikke.
Nikodemus forsvarer Jesus over for farisæerne
45Tempelvagtmandskabet, der var blevet sendt hen for at arrestere Jesus, vendte tilbage til ypperstepræsterne og farisæerne med uforrettet sag. „Hvorfor pågreb I ham ikke?” spurgte man dem.
46„Aldrig har noget menneske talt, som han gør,” svarede de.
47„I er altså også blevet vildledt!” råbte farisæerne. 48„Er der måske en eneste af farisæerne eller de andre jødiske ledere, der tror på, at han er Messias? 49Men den uvidende hob, som ikke kender Toraen, de er under Guds dom.”
50Her brød Nikodemus ind. Det var ham, der havde opsøgt Jesus, og han var selv farisæer: 51„Det er slet ikke lovligt at dømme en mand, medmindre man først foretager en nærmere undersøgelse af, hvad han har gjort, og han har fået lov til at forsvare sig.”
52„Du er måske også fra Galilæa?” hånede de. „Slå op i Skriften og se efter. Der står ingen steder om en profet, der skal komme fra Galilæa.”
53Derefter gik de hver til sit,7,53 Afsnittet fra 7,53 til 8,11 mangler helt i enkelte håndskrifter, i andre har det en anden placering. Det hørte sandsynligvis ikke med til det oprindelige Johannesevangelium, men det betyder ikke, at der er tvivl om beretningens ægthed. Det er sandsynligvis indføjet af Johannes’ disciple.
Jesus blir hånet av brødrene sine
1Etter dette gikk Jesus fra by til by i Galilea. Han ville holde seg borte fra Judea, etter som de religiøse lederne der var ute etter å drepe ham. 2Snart var det tid for løvhyttefesten7:2 Løvhyttefesten var en åtte dager lang fest som ble feiret på høsten. Det var dels en takkefest knyttet avlingene, dels en minnefest om at Gud hadde bevart Israels folk under vandringen fra Egypt. Se Tredje Mosebok 23:34-43.. 3Brødrene til Jesus oppfordret ham til å gå til Judea og delta i høytiden.
De sa: ”Du burde forlate Galilea og gå til Judea, slik at tilhengerne dine får se alle miraklene du gjør. 4Du kommer aldri til å bli berømt dersom du gjemmer deg i en avkrok på denne måten. Dersom du kan gjøre disse merkelige miraklene, da bør du vise det fram for all verden.”
5For heller ikke brødrene hans trodde på ham. 6Jesus svarte: ”Det rette tidspunktet for å reise er ikke ennå kommet for meg, men dere kan dra når som helst. 7Ingen har grunn til å hate dere, men meg hater de på grunn av at jeg stadig minner lederne om deres synd og ondskap. 8Gå dere av sted til Jerusalem. Det er ikke rette tiden for meg ennå å gå til denne høytiden, gjentok han.” 9Så ble han alene tilbake i Galilea.
Jesus underviser i templet
10Da brødrene hadde gitt seg av sted til høytiden i Jerusalem, gikk Jesus etter i hemmelighet. Han unngikk å bli gjenkjent av folk. 11De religiøse lederne forsøkte å få tak i ham under høytiden og spurte om noen hadde sett han. 12Derfor snakket folket i smug om ham. Noen sa: ”Han er et godt menneske”, mens andre sa: ”Nei, han bedrar folket.” 13Ingen hadde mot nok til å snakke åpent om ham. Alle var redde for de religiøse lederne.
14Da halve høytiden allerede var over, gikk Jesus opp til templet og begynte å undervise. 15De religiøse lederne ble forskrekket da de hørte visdommen hans. De sa: ”Hvordan kan han vite så mye til tross for at han aldri har vært elev hos noen av våre religiøse lærere?”
16Da svarte Jesus: ”Det jeg lærer bort, er ikke mine egne tanker, men Guds, etter som det er han som har sendt meg. 17Dersom noen virkelig vil gjøre Guds vilje, vil han forstå om læren min er fra Gud eller om det bare er mine egne tanker. 18Den som framfører sine egne tanker, vil ha æren selv, men den som gir æren til den som har sendt ham, er en troverdig person som taler sannhet. 19Dere har fått Moseloven7:19 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok.. Hvorfor følger dere ikke da loven? Dere vil jo drepe meg!”
20Folket svarte: ”Du er besatt av en ond Ånd! Det er vel ingen som vil drepe deg.”
21-23Jesus svarte: ”Jeg gjorde noe som virkelig forskrekket dere, da jeg helbredet en mann på hviledagen7:21-23 I grunnteksten: Sabbaten. Jødene sin hviledag er den sjuende dagen i deres uke, altså lørdagen. Den dagen utfører ikke jødene noe unødvendig arbeid. Hviledagen ble innstiftet av Gud allerede i Første Mosebok 2:3.. Arbeider dere ikke selv hver gang dere lyder Moseloven i punktet om omskjærelsen? Ut fra det avsnittet omskjærer dere guttene på hviledagen. Moses, eller rettere sagt forfedrene deres, bestemte at omskjærelsen skal bli gjort på den åttende dagen etter fødselen. Dette gjelder også om den åttende dagen faller på en hviledag. Dersom det nå er tillatt å omskjære noen på hviledagen, hvorfor skal da jeg bli dømt for at jeg helbredet noen på hviledagen? 24Dere skal ikke dømme etter hvordan saker og ting ser ut på overflaten, men fell en rettferdig dom ut fra en dypere innsikt i saken.”
Ulike meninger om hvem Jesus er
25Noen blant dem som bodde i Jerusalem, sa til hverandre: ”Er det ikke denne mannen som våre ledere vil drepe? 26Her står han helt åpent fram og underviser, og ingen sier noe til ham. Har kanskje medlemmene i Det jødiske rådet7:26 Det jødiske rådet hadde omkring 70 medlemmer, og besto av alle de religiøse og politiske lederne i Israel. Rådet fungerte under den romerske okkupasjonen som domstol, men hadde også rett til å bestemme i enkelte politiske spørsmål. blitt overbevist om at han virkelig er Messias, den lovede kongen? 27Men hvordan skulle han kunne være det? Vi vet jo hvor denne mannen ble født. Når Messias kommer, da skal ingen vite hvor han kommer fra.”
28Jesus ropte med høy røst der han sto og underviste i templet: ”Ja, dere kjenner meg og vet hvor jeg kommer fra. Likevel var det ikke mitt eget påfunn å komme, men jeg kommer på oppdrag av en som er troverdig, en som dere ikke kjenner. 29Men jeg kjenner ham, for jeg kommer fra han, og han har sendt meg.”
30De religiøse lederne var klare til straks å fange Jesus, men ingen rørte ham. Tidspunktet var ennå ikke kommet som Gud hadde bestemt at han skulle bli tatt til fange. 31Mange blant folket begynte å tro på ham og sa: ”Han må være Messias, den lovede kongen! Hvem ellers kan gjøre slike mirakler som han gjør!”
32Da fariseerne7:32 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. fikk vite at folket snakket om Jesus i smug, sendte de øversteprestene og noen menn av tempelvakten ut for å fange ham. 33Jesus talte til folket og sa: ”Jeg kommer bare til å bli hos dere en kort tid. Snart vil jeg vende tilbake til ham som har sendt meg. 34Dere skal lete etter meg, men ikke finne meg. Der jeg er, dit kan dere ikke komme.”
35De religiøse lederne ble forskrekket over denne påstanden og sa til hverandre: ”Hvor tenker han å ta veien, etter som vi ikke kan finne han? Vil han rømme landet og begynne å undervise blant jødene som bor i andre land, eller vil han undervise andre folk? 36Hva mener han når han sier: ’Dere skal lete etter meg, men ikke finne meg, for der jeg er, dit kan dere ikke komme’?”
37På den siste dagen, som var høydepunktet under løvhyttefesten, ropte Jesus til folket: ”Dersom noen er tørst, kom da til meg og drikk! 38Gud har lovet i Skriften7:38 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. I dette tilfellet sammenfatter Jesus en rekke bibelsteder med tilsvarende innhold., at strømmer av levende vann skal flyte fram fra det innerste hos dem som tror på meg.” 39Med levende vann mente han Guds Ånd, som alle de som trodde på ham, skulle få. Ånden hadde ikke kommet ennå, etter som Jesus ikke hadde vendt tilbake til sin herlighet i himmelen.
40Da folket hørte ham si dette, sa noen: ”Han må være profeten som skal holde fram Guds budskap.7:40 Se Femte Mosebok 18:15,18, der Moses sier at en profet lik ham skal komme.” 41Andra sa: ”Han er Messias, den lovede kongen.” En tredje gruppe sa: ”Nei, det kan ikke være ham. Messias skal vel ikke komme fra Galilea! 42Har ikke Gud sagt i Skriften at Messias skal tilhøre kong Davids slekt og komme fra Betlehem, byen der David bodde?”7:42 Se Mika 5:2. 43Folket hadde altså delte meninger om ham. 44Noen ville også arrestere ham, men ingen rørte ham.
45Tempelvaktene, som hadde blitt sendt ut for å fange han, vendte nå tilbake til øversteprestene og fariseerne som spurte: ”Hvorfor tok dere ham ikke med hit?”
46Vaktene svarte: ”Vi har aldri hørt noe menneske tale som ham!”
47”Har dere også blitt villedet?” hånte fariseerne. 48”Finnes det noen i Det jødiske rådet eller noen av fariseerne som tror at Gud har sendt ham? 49At folkemassen gjør det, det er så sin sak, for de kjenner ikke loven7:49 Med loven menes her hele den jødiske Skriften, det vil si. Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente., og er en forbannet hop.”
50Da protesterte Nikodemus, det medlemmet i Det jødiske rådet som tidligere om natten hadde oppsøkt Jesus. Han sa: 51”Er det lovlig å dømme et menneske skyldig før det er blitt holdt rettssak?”
52De svarte: ”Er du også fra Galilea, etter som du forsvarer ham? Les i Skriften så får du se at ingen profet kommer fra Galilea.”
Kvinnen som hadde vært utro
[53Senere gikk alle hjem, hver og en til sitt.
