Johannesevangeliet 7 – BPH & HHH

Bibelen på hverdagsdansk

Johannesevangeliet 7:1-53

Konfrontationen med de jødiske ledere forstærkes

1Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa. Han holdt sig borte fra Judæa, fordi de jødiske ledere dér var ude på at slå ham ihjel. 2Men løvhyttefesten, en af de årlige jødiske højtider, nærmede sig, 3og Jesu brødre opfordrede ham til ikke kun at vandre rundt i Galilæa, men at tage ned til Judæa. „Tag med ned og gør nogle flere mirakler, så også dine tilhængere dér kan se dem,” sagde de. 4„Du bliver aldrig berømt, så længe du gemmer dig i den her afkrog af verden. Hvis du ønsker at blive kendt, må du profilere dig selv noget mere!” 5Ikke engang hans egne brødre troede på ham.

6Jesus svarede: „For mig er tiden endnu ikke kommet, men I kan gøre, hvad I vil, hvornår I vil. 7Denne verdens mennesker har ingen grund til at hade jer, men de hader mig, fordi jeg konfronterer dem med deres synd og ondskab. 8I kan godt rejse op til festen, men jeg går ikke med jer, for min tid er endnu ikke kommet.” 9Så tog de af sted, mens Jesus blev i Galilæa.

10Noget senere tog Jesus også af sted, men i al hemmelighed. 11Under festen søgte de jødiske ledere efter ham. „Hvor bliver han af?” spurgte de hinanden. 12Han var byens store samtaleemne. „Han er et godt menneske,” hviskede nogle. „Nej, han vildleder folk,” var der andre, der mente. 13Ingen turde tale højt om ham af frygt for de jødiske ledere.

14Midt under den ugelange fest kom Jesus ind på tempelpladsen og underviste de mange mennesker, der flokkedes om ham.

15De jødiske ledere var der også. „Hvordan kan han kende Skrifterne så godt?” spurgte de undrende hinanden. „Han er jo ikke skriftlærd.”

16„Min undervisning kommer ikke fra mine egne tanker, men fra ham, som sendte mig,” var Jesu svar. 17„Enhver, der er villig til at gøre Guds vilje, vil finde ud af om det, jeg siger, kommer fra Gud, eller det bare er mine egne tanker. 18Den, der fremfører sine egne tanker, ønsker selv at blive æret, men jeg ønsker at ære ham, som sendte mig. Derfor siger jeg sandheden uden nogen form for selviskhed.”

19Jesus fortsatte med at tale til de jødiske ledere: „Har Moses ikke givet jer Toraens lovbud? Men ingen af jer overholder dem. Hvorfor vil I slå mig ihjel?”

20„Du er ikke rigtig klog!” protesterede de omkringstående. „Hvem vil slå dig ihjel?”

21Jesus ignorerede dem og fortsatte, henvendt til de jødiske ledere: „I undrer jer alle over, at jeg udførte et enkelt mirakel på en sabbat. 22Men hvad gør I selv? Overtræder I ikke den samme lov ved at omskære jeres sønner på sabbatten? I forklarer jeres overtrædelse med, at Moses har forordnet, at omskærelsen skal finde sted nøjagtig syv dage efter fødslen—ja, egentlig kommer den forordning ikke fra Moses, men den stammer helt tilbage fra patriarkerne.7,22 Også kaldet det jødiske folks „fædre”. Der er tale om Abraham, Isak og Jakob. 23Hvis det altså er tilladt at foretage omskærelse på et menneskes krop på en sabbat, for at Toraens bud ikke skal blive overtrådt, hvorfor hidser I jer så op over, at jeg på en sabbat gør et menneske rask? 24Hold op med at dømme så overfladisk. Døm retfærdigt!”

Mange almindelige mennesker accepterer, at Jesus er Messias

25Jerusalems indbyggere var i vildrede:

—Er det ikke ham, de vil slå ihjel? 26Hvordan kan han så stå her og tale på et offentligt sted, uden at de siger et ord til ham?

—Mon vores ledere har accepteret, at han er Messias?

27—Det kan han ikke være, for alle ved jo, hvilken by han kommer fra. Men når Messias viser sig, vil ingen vide, hvor han kommer fra.

28„Nå, så I kender mig og ved, hvor jeg kommer fra!” råbte Jesus til dem. „Jeg kan fortælle jer, at det er den sande Gud, som har sendt mig. Ham kender I ikke, 29men jeg kender ham, fordi jeg var hos ham, og det er ham, der har sendt mig til jer.”

30Efter den udtalelse var de jødiske ledere parate til at arrestere ham med det samme. Men ingen lagde hånd på ham, for den af Gud fastsatte tid var endnu ikke kommet. 31Dog var der mange i folkeskaren, der var parate til at tro på ham, og de gik rundt og sagde til hinanden: „Når Messias kommer, mon han så vil gøre flere undere, end den mand her har gjort?”

Farisæerne vil gerne have Jesus arresteret

32Da farisæerne hørte, hvad der blev hvisket i krogene, fik de ypperstepræsterne med på at sende tempelvagten hen for at arrestere ham.

33Da sagde Jesus: „Endnu en kort tid skal jeg være hos jer. Derefter vender jeg tilbage til ham, der udsendte mig. 34I vil lede efter mig, men I vil ikke kunne finde mig, for I kan ikke komme derhen, hvor jeg er.”

35-36De jødiske ledere spurgte undrende hinanden: „Hvad mener han? Hvor mon han vil tage hen, så vi ikke skulle kunne finde ham? Mon han vil rejse til udlandet og prædike for de græsktalende eksiljøder?”

Løftet om Helligåndens komme til dem, der tørster

37På den sidste og største højtidsdag under løvhyttefesten trådte Jesus frem og råbte: „De, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke! 38Skriften siger, at vand skal strømme frem over det tørre land.7,38 En henvisning til Es. 44,3 om den tørstige jord, der tørster efter vand. Allerede Esajas taler om, at dette vand er et billede på Helligånden. Sådan bliver det for dem, der kommer til tro på mig: Fra deres indre skal det livgivende vand strømme frem.” 39Med det „livgivende vand” mente Jesus Helligåndens kraft, som de, der var kommet til tro på ham, senere skulle få. Ånden var endnu ikke kommet, fordi Jesus endnu ikke var vendt tilbage til den himmelske herlighed.

Er Jesus Messias eller ej?

40Da folket hørte ham råbe disse ord, udbrød nogle: „Den mand må være den store Profet, vi har ventet på!” 41Andre sagde: „Han er Messias!” Atter andre: „Umuligt! Messias kommer ikke fra Galilæa. 42Siger Skriften ikke, at han skal nedstamme fra David, og at han skal komme fra Betlehem, hvor David blev født?” 43Der var således delte meninger om, hvem Jesus var. 44Nogle forlangte ham arresteret, men det skete ikke.

Nikodemus forsvarer Jesus over for farisæerne

45Tempelvagtmandskabet, der var blevet sendt hen for at arrestere Jesus, vendte tilbage til ypperstepræsterne og farisæerne med uforrettet sag. „Hvorfor pågreb I ham ikke?” spurgte man dem.

46„Aldrig har noget menneske talt, som han gør,” svarede de.

47„I er altså også blevet vildledt!” råbte farisæerne. 48„Er der måske en eneste af farisæerne eller de andre jødiske ledere, der tror på, at han er Messias? 49Men den uvidende hob, som ikke kender Toraen, de er under Guds dom.”

50Her brød Nikodemus ind. Det var ham, der havde opsøgt Jesus, og han var selv farisæer: 51„Det er slet ikke lovligt at dømme en mand, medmindre man først foretager en nærmere undersøgelse af, hvad han har gjort, og han har fået lov til at forsvare sig.”

52„Du er måske også fra Galilæa?” hånede de. „Slå op i Skriften og se efter. Der står ingen steder om en profet, der skal komme fra Galilæa.”

53Derefter gik de hver til sit,7,53 Afsnittet fra 7,53 til 8,11 mangler helt i enkelte håndskrifter, i andre har det en anden placering. Det hørte sandsynligvis ikke med til det oprindelige Johannesevangelium, men det betyder ikke, at der er tvivl om beretningens ægthed. Det er sandsynligvis indføjet af Johannes’ disciple.

Habrit Hakhadasha/Haderekh

הבשורה על-פי יוחנן 7:1-53

1לאחר מכן חזר ישוע לגליל ועבר מכפר לכפר. הוא לא רצה לשוב ליהודה, כי מנהיגי היהודים שם רצו להרגו. 2בהתקרב חג הסוכות 3האיצו בו אחיו לעלות לירושלים לרגל החג. ”לך ליהודה, כדי שגם תלמידיך יראו את הנסים שאתה מחולל“, לעגו לו.

4”איך אתה רוצה להתפרסם בעודך מסתתר כאן? אם אתה מחולל ניסים ונפלאות, גלה את עצמך לעולם.“ 5גם אחיו לא האמינו בו. 6”עדיין לא הגיע הזמן שאלך, אולם אתם יכולים ללכת בכל זמן שתרצו“, השיב ישוע. 7”כי העולם אינו יכול לשנוא אתכם, אבל הוא שונא אותי, משום שאני מוכיח אותו במעשיו המושחתים. 8לכו אתם לחוג את החג בירושלים. איני הולך עתה, כי טרם הגיע זמני.“ 9וישוע נשאר בגליל.

10אולם לאחר שהלכו אחיו הלך גם ישוע לירושלים, אם כי בסתר, כדי שלא יכירו אותו. 11בינתיים חיפשוהו המנהיגים בין החוגגים וחקרו: ”היכן הוא?“ 12דעת הקהל הייתה חלוקה עליו; אחדים אמרו: ”הוא אדם נפלא!“ ואילו אחרים טענו: ”הוא רמאי!“ 13אך איש לא העז להשמיע את דעתו עליו ברבים, מפחד מנהיגי היהודים.

14בעיצומו של החג הלך ישוע לבית־המקדש ולימד את העם. 15”כיצד הוא יודע כל־כך הרבה?“ תמהו היהודים. ”הרי הוא לא למד אף פעם בבית מדרש!“

16”איני מלמד אתכם את תורתי, כי אם את תורת האלוהים אשר שלחני“, השיב ישוע. 17”מי שרוצה לעשות את רצון האלוהים יודע אם אני מדבר בשם אלוהים או בשם עצמי. 18מי שמשמיע את דעתו האישית מצפה לשבחים ותהילה, אולם מי שרוצה בכבוד שולחו הוא אדם ישר ונאמן. 19משה נתן לכם את התורה אבל איש מביניכם אינו מקיים את התורה. מדוע אתם רוצים להרוג אותי על הפרת התורה?“ 20”היצאת מדעתך“, קרא הקהל. ”מי רוצה להרוג אותך?“

21”אני עשיתי נס אחד בשבת וכולכם התפלאתם והשתוממתם על כך“, אמר ישוע. 22”אבל גם אתם עובדים בשבת! הרי אתם עושים ברית־מילה לפי מצוות משה, מצוה שניתנה לנו למעשה מהאבות וקדמה לתורת משה, גם בשבת. 23אם אתם מתירים קיום ברית־מילה בשבת, כדי לא להפר את התורה, מדוע אתם מתרגזים על שריפאתי מישהו בשבת? 24אל תשפטו רק לפי מה שאתם רואים בעיניכם, אלא בחנו ושפטו בצדק!“

25אחדים מתושבי ירושלים שאלו: ”האם אין זה האיש שהם רוצים להרוג? 26הנה הוא מדבר בציבור ואיש אינו פוגע בו. אולי מנהיגינו הגיעו למסקנה שהוא באמת המשיח! 27אולם כיצד ייתכן הדבר? הרי אנחנו יודעים מאין בא, ואילו המשיח אמור לבוא מאי־שם, ממקום בלתי ידוע.“

28”ודאי שיודעים אתם מי אני ומאין באתי,“ קרא ישוע בקול בבית־המקדש, ”אבל דעו לכם שלא באתי אליכם על דעת עצמי, אלא נשלחתי על־ידי האלוהים שאותו אינכם מכירים. 29אולם אני מכיר אותו, כי אני בא ממנו והוא שלח אותי.“

30ההמון רצה לתפוס אותו, אך איש לא הרים עליו אצבע, כי טרם הגיע זמנו. 31אנשים רבים מן העם האמינו בישוע, ואמרו: ”לאילו ניסים מצפים אתם מהמשיח שאדם זה לא חולל?“

32כאשר נוכחו הפרושים כי העם נוטה להאמין בישוע, הם שלחו יחד עם ראשי הכוהנים סוכנים לתפוס אותו. 33אולם ישוע אמר להם: ”אני אהיה אתכם עוד זמן־מה, ואחר כך אחזור לשולחי. 34תחפשו אותי ולא תמצאוני, כי לא תוכלו לבוא אל המקום שאהיה בו.“

35היהודים נבוכו מדבריו. ”לאן הוא עומד ללכת?“ תמהו. ”אולי בכוונתו לעזוב את הארץ וללכת ללמד את היהודים בתפוצות או אף את הגויים! 36למה התכוון כשאמר כי נחפש אותו ולא נוכל למצוא אותו, ואף לא נוכל לבוא למקום הימצאו?“

37ביום האחרון והגדול של החג עמד ישוע וקרא בקול: ”כל הצמא שיבוא אלי וישתה! 38כי כמו שכתוב, המאמין בי, יזרמו מקרבו נהרות מים חיים.“ 39ישוע התכוון לרוח הקודש שהמאמינים בשמו היו עתידים לקבל. עד לאותו זמן לא ניתן רוח הקודש, כי ישוע עדיין לא נתפאר ולא חזר לשמים. 40אנשים רבים בהמון קראו לאחר ששמעו את דבריו: ”הוא באמת הנביא!“ 41אחרים קראו: ”זהו המשיח!“ היו שלגלגו: ”האם המשיח יבוא מהגליל? 42הלא כתוב כי המשיח יהיה מזרע דוד וכי יבוא מבית לחם, עיר דוד.“ 43דעת הקהל עליו הייתה חלוקה. 44אחדים מהם רצו לתפסו, אך איש לא שלח בו יד.

45אנשי החוק שנשלחו לאסרו חזרו אל שולחיהם בידיים ריקות. ”היכן הוא? מדוע לא הבאתם אותו?“ שאלו הפרושים וראשי הכוהנים.

46”הוא דיבר דברים נפלאים כל־כך; מעולם לא שמענו דברים כאלה!“ השיבו. 47”גם אתם הלכתם שולל?“ כעסו הפרושים. 48”האם ראיתם מישהו בינינו, המנהיגים או הפרושים, אשר מאמין כי הוא המשיח? 49רק ההמון מקרב העם הזה מאמין בו, כי הם אינם יודעים את התורה. ארורים הם!“

50נקדימון היה ביניהם; הוא זה שבא אל ישוע בלילה, וכששמע את דברי הפרושים אמר: 51”האם תורתנו מתירה לנו לשפוט אדם לפני ששמענו מה בפיו וידענו מה שהוא עושה?“

52”גם אתה מהגליל?“ שאלו בלעג. ”דרוש בכתובים וראה שאף נביא אינו בא מהגליל!“ 53בזאת הם נפרדו והלכו איש לביתו.