Bespisningen af de 5000
Matt. 14,13-21; Mark. 6,33-44; Luk. 9,10-17
1Nogen tid efter sejlede Jesus og disciplene over til den østlige side af Galilæasøen, som også kaldes Tiberiassøen. 2En stor skare mennesker fulgte efter ham inde på bredden, fordi de havde set, hvordan han mirakuløst havde helbredt de syge. 3Da de var gået i land, gik de op på en skråning, og der satte Jesus sig ned og begyndte at undervise disciplene. 4(Der var kun få dage til den jødiske påskehøjtid.) 5Da han kiggede op, så han, at en stor skare mennesker var på vej hen imod ham.
Senere på dagen sagde han til Filip: „Hvor kan vi købe brød, så alle de her mennesker kan få noget at spise?” 6Det sagde han for at udfordre Filips tro, for han vidste godt selv, hvad han ville gøre. 7Filip svarede: „Selv om vi købte brød for 200 denarer, ville der kun blive en lille smule til hver.”
8En anden discipel, Andreas, Simon Peters bror, sagde: 9„Her er en dreng med fem bygbrød og to fisk. Men hvad er det til så mange mennesker?”
10„Sig til folk, at de skal sætte sig ned,” sagde Jesus. Alle satte sig ned på den græsklædte skråning. Der var mere end 5000 mænd, foruden kvinder og børn. 11Så tog Jesus brødene, takkede Gud og delte ud af dem. Det samme gjorde han med fiskene, 12og alle spiste sig mætte. Så sagde han til disciplene: „Saml nu de stykker sammen, som er tilovers, så der ikke går noget til spilde.” 13Det gjorde de, og det viste sig, at der var så meget brød tilovers fra de oprindelige fem bygbrød, at 12 kurve blev fyldt op.
14Da det gik op for folk, hvilket under der var sket, udbrød de: „Han må være den Profet, som Gud har lovet at sende til os!” 15Jesus var klar over, at de var opsat på at føre ham bort med magt og gøre ham til konge. Derfor trak han sig tilbage og gik længere op ad bjerget for at være alene.
Jesus kommer gående på vandet
Matt. 14,22-32; Mark. 6,45-52
16Hen imod aften gik disciplene ned til søen. 17Da Jesus endnu ikke var kommet ved mørkets frembrud, gik de om bord i båden og satte kurs mod Kapernaum. 18Inden længe begyndte det at blæse op, så de måtte kæmpe mod vinden og bølgerne. 19Da de havde roet ca. fem kilometer, fik de pludselig øje på Jesus, der kom gående på vandet hen mod båden, og de blev skrækslagne. 20„Det er mig,” råbte Jesus. „I skal ikke være bange!” 21Så tog de ham op i båden, og straks efter gik de i land ved deres bestemmelsessted.
Jesus som det virkelige, livgivende brød
22Næste morgen var der stadig mange mennesker samlet på den østlige side af søen. De havde lagt mærke til, at der kun havde været én båd, og at Jesus ikke var med om bord, da disciplene sejlede ud. 23I mellemtiden var der kommet en del småbåde fra Tiberias, og de havde lagt til i nærheden af det sted, hvor bespisningsunderet var foregået. 24Da folk nu opdagede, at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de om bord i bådene og sejlede over til Kapernaum for at lede efter ham dér.
25Da de havde fundet ham, spurgte de: „Mester, hvordan er du kommet herover?”
26Jesus svarede: „Det siger jeg jer: I søger mig, fordi I kunne spise jer mætte, ikke fordi I forstod betydningen af det under, jeg udførte. 27Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som varer ved og giver evigt liv, det liv, som Faderen, Gud selv, har givet Menneskesønnen fuldmagt til at give jer.”
28„Jamen, hvordan kan vi arbejde for Gud?” spurgte de.
29Jesus svarede: „At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.”
30Så spurgte de: „Hvilket tegn vil du give os, så vi kan tro dig? 31Vores forfædre, der vandrede i ørkenen, fik jo sendt manna fra himlen, sådan som der står skrevet: ‚Han gav dem brød fra himlen at spise.’ ”6,31 Sl. 78,24b, jf. 2.Mos. 16.
32Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Det var ikke Moses, der gav dem brød. Det var min Far. Og han tilbyder jer nu det virkelige brød fra Himlen. 33Guds brød er den, som kommer ned fra Himlen, den, som giver liv til mennesker.”
34„Så giv os det brød hver dag!” sagde de alle sammen.
35Jesus svarede: „Jeg er det brød, der giver liv. Ingen af dem, der kommer til mig, vil nogen sinde sulte; og den, der tror på mig, vil aldrig mere tørste. 36Men som jeg har sagt jer før: I tror det ikke, selv om I har set mig. 37Dog er der nogle, som vil komme til mig, nemlig alle dem, som Faderen giver mig, og dem vil jeg aldrig vise bort. 38Jeg er jo kommet fra Himlen, ikke for at gøre det, jeg selv vil, men for at gøre det, min Far vil. 39Og det er hans vilje, at jeg ikke skal miste en eneste af alle dem, han har givet mig. 40Min Far vil nemlig, at alle, der ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og at jeg skal oprejse dem fra de døde på den sidste dag.”
41De jødiske ledere kunne ikke acceptere, at Jesus havde sagt, at han var kommet ned fra Himlen. 42De stak hovederne sammen og hviskede til hinanden: „Det er jo Jesus, ham der er søn af Josef! Vi ved, hvem hans far og mor er. Hvad er det for noget snak, at han skulle være kommet ned fra Himlen?”
43Men Jesus svarede: „Lad være med at stå der og skumle! 44Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som sendte mig, drager dem til mig, og på den sidste dag vil jeg opvække dem fra de døde. 45Der står skrevet hos profeterne: ‚De vil alle blive undervist af Gud.’6,45 Es. 54,13.
Alle, som har lyttet til Faderen og erkendt sandheden, vil komme til mig. 46Det betyder ikke, at der er nogen, som har set Faderen, undtagen mig, som er kommet fra Gud. Jeg har set Faderen.
47Det siger jeg jer: Den, der tror, har allerede fået det evige liv. 48Jeg er det brød, der giver liv. 49Det gav ikke jeres forfædre livet at spise det brød, der kom ned fra himlen under ørkenvandringen. 50Det brød, jeg taler om, er kommet ned fra Himlen, for at alle kan få mulighed for at spise det. Og gør de det, skal de ikke dø. 51Jeg er det livgivende brød, der er kommet ned fra Himlen. Alle, som spiser af det brød, skal leve i al evighed. Det brød er mit eget legeme, som jeg vil give til mennesker, for at de kan opnå det evige liv.”
52Det udløste en heftig diskussion blandt de jødiske ledere. „Hvad mener han?” sagde de. „Hvordan kan han give os sit legeme at spise?”
53Så sagde Jesus til dem: „Det siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens legeme og drikker hans blod, har I ikke evigt liv i jer! 54Men de, der spiser mit legeme og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil opvække dem på den sidste dag. 55Mit legeme er den sande mad, og mit blod er den sande drik. 56De, der spiser mit legeme og drikker mit blod, vil opleve et varigt fællesskab med mig. 57Jeg lever i kraft af Gud, som har sendt mig, ham som er kilden til alt liv. På samme måde skal de, der spiser mig, leve i kraft af mig. 58Jeres forfædre spiste manna, som kom ned fra himlen, men det gav dem ikke evigt liv. Anderledes er det med dem, der spiser af det brød, som nu er kommet ned fra Himlen—de skal leve til evig tid.”
59Alt det her sagde Jesus, mens han underviste i synagogen i Kapernaum.
Nogle falder fra, andre holder fast
60Selv mange af Jesu tilhængere begyndte at stikke hovederne sammen og sige til hinanden: „Nu er han gået for vidt. At sige sådan noget er helt uacceptabelt!”
61Jesus var klar over, hvad det var, de mumlede om. „Er de ord, jeg her har talt, nok til, at I falder fra?” spurgte han. 62„Hvad ville I da sige til at se Menneskesønnen stige op til Himlen, hvor han kom fra? 63Det er kun Guds Ånd, der kan give åndeligt liv. Det liv kan man ikke få på menneskelig vis, men de ord, jeg har talt til jer, giver liv, fordi de kommer fra Guds Ånd. 64Men nogle af jer tror ikke på mig.” Jesus vidste nemlig fra begyndelsen, hvem der ikke troede på ham, og at en af hans disciple ville forråde ham. 65Han tilføjede: „Det var det, jeg mente, da jeg sagde, at ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen drager dem til mig.”
66Derefter var der mange af Jesu tilhængere, der trak sig tilbage og ikke længere ville have noget med ham at gøre. 67Så vendte Jesus sig til de Tolv og spurgte: „Går I også jeres vej?”
68Simon Peter svarede: „Herre, hvor skulle vi gå hen? Du taler de ord, som giver evigt liv, 69og vi er kommet til tro på og har erkendt, at du er Messias, Guds Søn!6,69 Eller: „Guds Hellige”. Håndskrifterne varierer.”
70Da sagde Jesus: „Jeg har selv udvalgt jer 12, og alligevel er en af jer en djævel.” 71Dermed hentydede han til Judas Iskariot, som senere forrådte ham, skønt han var en af de Tolv.
Jesusca pichca huaranga runacunamanmi carashca
(Mat 14:13-21; Mar 6:30-44; Luc 9:10-17)
1Chai qʼuipami Jesusca, Tiberias nishca Galilea cuchata chʼimbarca. 2Ungushcacunata alliyachishpa milagrocunata rurajta ricushpami, mana jahualla achca gentecuna Jesusta catishpa rircacuna. 3Chaimantami Jesusca shuj urcuman huichiyashpa, Paipaj yachacujcunandij chaipi tiyarirca.
4Judiocunapaj Pascua fiestapish ñami chayamucurca.
5Jesusca, mana jahualla achca gentecuna Paipajman shamucujta ricushpami, Felipetaca:
—Cai tucuiman carangapajca, ¿maipitaj tandataca randishun?— nirca.
6Imata nijta uyangaraicullami chashna nirca. Jesusca, imata rurana cashcataca Paillataj yacharcami.
7Jesús tapujpica, Felipeca:
—Ishqui patsaj denario cullquihuan tandata randijpipish, mirga mirgalla carangapajllapish mana pajtangachu— nircami.
8Yachacujcunapuramanta Simón Pedropaj huauqui Andresmi, Jesusta cashna nirca:
9—Caipi shuj huambrami pichca cebada tandata, ishqui chalhuacunata charicun. Chaillaca cai tucuicunapajca, ima mana canchu— nircami.
10Chashna nijpimi, Jesusca:
—Tucuicunata samarichun nichij— nirca.
Chai pambapica, achca qʼuihuami tiyarca. Chaipimi, pichca huaranga shina cʼaricuna tiyarircacuna. 11Jesusca chai tandata japishpa, Diosta pagui nishpaca, yachacujcunamanmi chaupishpa curca. Yachacujcunaca, tucui chaipi samaricujcunamanmi raquircacuna. Chalhuatapish chashnallatajmi, chailla nijta cararcacuna.
12Ña tucuicuna mana nijta micujpimi, Jesusca yachacujcunataca:
—Ama ima chingarichun, puchushcacunataca tandachichij— nirca.
13Chashna nijpimi, chai pichca cebada tandamanta micujcuna puchuchishcataca, chunga ishqui canasta jundata tandarcacuna.
14Jesús chai señalta rurajta ricushpami, chai runacunaca: «Dios ima nishcata cai huillajca, cai pachaman shamuna cashca huillajtajmari» ninacurca. 15Chashna ninacushpa, jatun Mandajta rurangapaj Paita japinaman shamushun ninacujta yachashpami, Jesusca cutin jahua urcuman Pailla chʼicanyashpa rirca.
Yacu jahuatami Jesusca purishca
(Mat 14:22-27; Mar 6:45-52)
16Ña guiñiyaitami, Jesuspaj yachacujcunaca cuchaman uriyarcacuna. 17Chaimantaca shuj barcopimi, Capernaumman cuchata chʼimbacurcacuna. Ña tucui amsayangacamapish Jesusca, manaraj paicunapajman shamushcachu carca. 18Achca huaira jatarijpimi, cucha yacu jatarishpa caiman chaiman shitacurca. 19Pichca, mana cashpaca sujta kilometrollata ricushpami Jesustaca, yacu jahuata purishpa barcoman cʼuchuyamucujta ricurcacuna. Chaita ricushpami achcata mancharircacuna. 20Ashtahuanpish Jesusca: «Ama mancharichijchu, ñucamari cani» nircami. 21Chashna nijpica cushicushpami, Paitaca barcopi yaicuchircacuna. Chaimantaca paicuna ricushca pueblomanca, ñahui quimllaillapimi chayagrircacuna.
22Cayandij punllaca, cucha chʼimbanijpi cajcunaca, chishiman shujlla barco shayacushcatami yuyarircacuna. Chai barcopica, paicuna ricucujllapitajmi yachacujcunalla rirca. Jesustaca, mana paicunahuan huichiyajta ricurcacunachu.
23Chaita yuyaricushpami, Tiberiasmanta shujtaj barcocunataca, Apunchij Jesús Diosta pagui nishpa tandata carashca ucunij pambaman chayamucujta ricurcacuna. 24Jesuspish, Paipaj yachacujcunapish mana chaipi cajta ricushpami, gentecunaca chai barcocunapi yaicushcahuan Jesusta mashcanaman, Capernaumman rircacuna.
Jesusca causaita cuj Tandami
25Cucha chʼimbanijpi Jesus-huan tupashpaca:
—Rabí, ¿ima horataj caimanca chayamurcanguiari?— nircacunami.
26Chashna nijpi Jesusca, cashnami nirca:
—Ñucataca, señalcunata rurashcamantaca mana mashcacunguichijchu, ashtahuanpish tandata sajsajta carashcallamantami mashcacunguichij, chaica chashnatajmi. 27Chingarijlla micuillataca ama mashcashpa shamuichijchu, ashtahuanpish huiñaita mana chingarij micuita mashcaichigari. Yaya Diosca, Runa Aichayuj ñucatamari, chaita cuchun cacharca— nircami.
28Chashna nijpica:
—Shinashpaca, Taita Dios ‘Rurai’ nishcata pajtachishpa catingapajca, ¿imallatataj rurana canchij?— nishpami tapurcacuna.
29Shina nijpimi, Jesusca:
—Ñucatamari, Pai cachashca cashcata crina canguichij. Chaimari Taita Diospajta ruranaca— nircami.
30Chashna nijpi paicunaca, cashnami nircacuna:
—Can rurashcacunata ricushpa ñucanchij Canta crichunca, ¿ima señaltataj rurashpa ricuchigringui? Imallatapish ashtahuan ruranarajmi cangui. 31Dios Quillcachishcapica: “Jahua pachamanta tandatami cararca” nishcami tiyacun. Chaipi nishca shinatajmi, ñucanchij ñaupa yayacunaca shitashca pambapica, maná shuti tandata micushcacuna— nircacunami.
32Chashna nijpi, Jesusca cashnami nirca:
—Mana Moiseschu jahua pachamanta tandata cararca. Ñuca Yayamari cunanpish cancunamanca, jahua pacha Tandatataj caracun. Chaica chashnatajmari. 33Taita Dios cushca Tandatajca, jahua pachamanta cai pachaman uriyamushpa, cai pachapi causajcunaman causaita cujmari— nircami.
34Chashna nijpica:
—Apu, shinashpaca chai tandata punllanta carahuaiari— nircacunami.
35Shina nijpimi Jesusca, cashna cutichirca:
—Causaita cuj Tandaca ñucamari cani. Pipish Ñucapajman shamujca, manataj yaricachingachu, pipish Ñucata crijca manataj yacunachingachu. 36Shina cajpipish cancunaca, Ñucata ricushpapish mana cringuichijca. Ñamari chaitaca nircani. 37Yaya Ñucaman cushcacunallamari, Ñucapajmanca shamunga. Ñucapajman shamujtaca, pi cajpipish mana tigrachishpa cachashachu. 38Ñucaca, jahua pachamantaca quiquin munaita rurangapajca, mana uriyamurcanichu, ashtahuanpish Ñucata Cachajpaj munaita rurangapajmi uriyamurcani. 39Ñucata cachaj Yayaca, Ñucaman cushcacunata shujllatapish mana chingachishpa, shamuj punllapica tucuicunata causachichunmi munan. 40Ñucata Cachajca, pipish Churita ricushpa crijca, huiñai causaita charichunmi munan. Tucuri punllapica, Ñucami paicunataca causachisha— nircami.
41«Jahua pachamanta uriyamushca Tandami cani» nishcamantami, judiocunaca huashalla rimarcacuna.
42Paicunaca: “Caica, ¿Josepaj churi Jesustaj shiná? Paipaj yaya mamatapish rijsinchijtajmari. ¿Ima nishpataj Paica: ‘Jahua pachamantami uriyamurcani’ niricunri?” nishpami rimarcacuna.
43Chaimantami Jesusca cashna nirca:
—Ama cancunapuralla Ñucata rimacuichijchu. 44Ñucata cachaj Yaya pushamujllapimi, maijanpish Ñucapajmanca shamui tucun. Ñucapajman shamujtaca, tucuri punllapimi Ñucallataj causachisha. 45Dios ima nishcata huillajcuna Quillcashcallapitajmi: “Tucuicunatami Diosca yachachinga” nicun. Paicuna nishca shinaca, pipish Yayata uyashpa, Paimanta yachajcunallami ñucapajmanca shamun. 46Yayataca pi mana ricushcachu, Ñucallami ricushcani, Ñucami Yayapajmanta shamurcani. 47Chaimantami, pipish Ñucata crijca, huiñai causaita charin. Chaica chashnatajmi. 48Ñucamari causaita cuj Tanda cani. 49Cancunapaj ñaupa yayacunaca, shitashca pambapi maná shuti tandata micushpapish huañurcacunallami. 50Cai Tandaca, jahua pachamantamari uriyamurca. Maijanpish chaita micujca, mana huañungachu. 51Ñucamari jahua pachamanta uriyamushca, causaiyuj Tanda cani. Pipish cai Tandamanta micujca, huiñaita causangami. Ñuca carana Tandaca, Ñuca aichallatajmi. Cai pacha runacuna causachunmi, Ñuca aichata cusha— nircami.
52Chashna nijpi, judiocunaca: «¿Ima shinataj caica ñucanchijmanca, Paipaj quiquin aichata carangari?» nishpami, paicunapura pʼiñanacushpa rimanacurcacuna.
53Chaimantami Jesusca, cashna nirca:
—Runa Aichayujpaj aichata mana micushpa, Paipaj yahuarta mana ubyashpaca, mana causaita charinguichijchu. 54Pipish Ñuca aichata micuj, Ñuca yahuarta ubyajllami huiñai causaita charin. Paitami tucuri punllapica causachisha. 55Ñuca aichaca micunatajmi, Ñuca yahuarca ubyanatajmi. 56Pipish Ñuca aichata micuj, Ñuca yahuarta ubyajca, Ñucahuan shujllami tucun, Ñucapish paihuan shujllami cani. 57Ñucata cachaj Yayaca causaiyujmi. Yayamantami Ñucapish causacuni. Shinallataj Ñuca aichata micujpish, Ñucamantami causanga. 58Cai tandaca, jahua pachamantataj uriyamushcami. Mana cancunapaj ñaupa yayacuna micushca maná shuti tanda shinallachu. Paicunaca chaita micushpapish, huañurcacunami. Ashtahuanpish cai Tandata micujca, huiñaitami causanga— nircami.
59Jesusca Capernaumpi, tandanacuna huasipi yachachicushpami chashnaca nirca.
Achca yachacujcunami Jesusmanta raquirishcacuna
60Jesús chashna nijta uyashpaca, Paipaj achca yachacujcunami:
—Maita mana entendipajtamari riman. ¿Pitaj uyasha ningari?— ninacurca.
61Paihuan yachashpa puricujcuna huashalla rimanacucujta yachashpami, Jesusca cashna nirca:
—¿Chashna yachachishcata uyashpaca, mancharinguichijchu? 62Runa Aichayuj ñaupa maipi cashcaman huichiyajta ricushpacarin, ¿imatashi ninguichijman? 63Diospaj Espiritumari causaita cun, aichaca mana causaita cunchu. Ñuca cancunaman rimashca shimicunaca Espiritumi, causaiyujmi. 64Chashna cajpipish, maijan cancunaca manarajmari cringuichijchu— nircami.
Jesusca ñaupamanmi maijanlla mana crina cashcata, pi Paita japichina cashcatapish yacharca. 65Chaimantami cashnapish nirca:
—Chaimantami Ñucaca “Pipish Yaya pushamujllapimi, Ñucapajmanca shamunga” nircani— nirca.
66Chaipachamantami Paihuan yachashpa puricujcunaca, achcacuna huashaman tigrashpa, ña mana Paihuan purircacuna.
67Chaimantami Jesusca, chunga ishqui yachacujcunataca:
—¿Cancunapishchu risha ninguichij?— nirca.
68Shina nijpimi Simón Pedroca, cashna nirca:
—Apunchij Jesuslla, ¿pipajmantaj rishunri? Quiquinllamari huiñai causaita cuj shimicunata rimangui. 69Cantaca causaj Taita Diospaj Churi, Quishpichij Cristo cajta rijsinchijmari, crinchijmari— nircami.
70Chashna nijpimi, Jesusca:
—Ñucamari cancunataca chunga ishquita agllarcani. Ashtahuanpish cancunapuramanta shujca, diablomari— nircami.
71Simonpaj churi Judas Iscariotetami, chashna nirca. Paimi, Jesustaca japichina carca. Judasca, chunga ishquipurallamantatajmi carca.
