Johannesevangeliet 2 – BPH & NIV

Bibelen på hverdagsdansk

Johannesevangeliet 2:1-25

Jesus udfører sit første mirakuløse tegn

1To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa. 2Jesus og hans disciple var også indbudt. 3Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: „Der er ikke mere vin.”

4„Lad mig være i fred, mor,” sagde han. „Tiden er ikke inde endnu.” 5Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: „Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!”

6Der stod seks store vandkrukker i huset, som på grund af de jødiske renhedslove var lavet af sten.2,6 En lerkrukke kunne nemt blive uren, så den måtte knuses, jf 3.Mos. 11,33 og 15,12. De rummede hver ca. 100 liter. 7Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen, 8sagde han: „Øs nu noget op og gå hen til den ansvarlige for festen, så han kan smage på det.” 9Det gjorde de så, og han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra—for det var kun tjenerne, der vidste det—kaldte han på brudgommen 10og sagde: „Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?”

11Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans autoritet og magt, og hans disciple troede på, at han virkelig var sendt af Gud.

12Derefter tog han til Kapernaum sammen med sin mor, sine brødre og sine disciple, og dér blev de nogle dage.

Den første tempeludrensning

13Nu nærmede den jødiske påske sig, og Jesus tog til Jerusalem for at deltage i højtiden. 14Inde på selve tempelpladsen så han en masse mennesker, som solgte offerdyr. Der var både køer, får og duer. Nogle af de handlende sad ved små borde og vekslede penge. 15Da lavede Jesus sig en pisk af reb og jog alle fårene og køerne ud. Han vendte bunden i vejret på valutahandlernes pengeposer og væltede deres borde. 16Til dem, der solgte duer, råbte han: „Pak jeres ting sammen og forsvind!” „I må ikke gøre min Fars hus til en markedsplads.” 17Da hans disciple så, hvad han gjorde, kom de i tanker om det ord i Skriften,2,17 Med „Skriften” henvises der til det, vi kalder det Gamle Testamente, som jo var og er jødernes Bibel. Citatet her er fra Sl. 69,10a. der siger: „Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.”

18De jødiske ledere protesterede: „Hvem har givet dig lov til at jage folk ud af templet? Kan du gøre et mirakel som tegn på, at du handler på Guds vegne?”

19Jesus svarede: „Ja, det kan jeg godt. Hvis I ødelægger Guds bolig, så vil jeg rejse den igen inden tre dage.”

20„Det har taget 46 år at bygge Guds bolig,” indvendte de jødiske ledere, „og så vil du rejse den igen inden tre dage!”

21Den „Guds bolig”, Jesus hentydede til, var ikke templet, men hans eget legeme. 22Efter at han var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanke om, at han havde sagt det. Da forstod de, hvad han mente, og de kom til tro på Skriftens ord.

23På grund af de mirakler, Jesus gjorde i Jerusalem under påskehøjtiden, var der mange mennesker, der blev overbeviste om, at han måtte være Messias. 24-25Men Jesus betroede sig ikke til dem,2,24-25 Det er uklart, om ordet „dem” henviser til alle dem i Jerusalem, som kom til tro på ham, eller om han har de jødiske ledere i tanke. for han vidste, hvad der bor i mennesket. Han havde ikke brug for nogen til at fortælle ham det.

New International Version

John 2:1-25

Jesus Changes Water Into Wine

1On the third day a wedding took place at Cana in Galilee. Jesus’ mother was there, 2and Jesus and his disciples had also been invited to the wedding. 3When the wine was gone, Jesus’ mother said to him, “They have no more wine.”

4“Woman,2:4 The Greek for Woman does not denote any disrespect. why do you involve me?” Jesus replied. “My hour has not yet come.”

5His mother said to the servants, “Do whatever he tells you.”

6Nearby stood six stone water jars, the kind used by the Jews for ceremonial washing, each holding from twenty to thirty gallons.2:6 Or from about 75 to about 115 liters

7Jesus said to the servants, “Fill the jars with water”; so they filled them to the brim.

8Then he told them, “Now draw some out and take it to the master of the banquet.”

They did so, 9and the master of the banquet tasted the water that had been turned into wine. He did not realize where it had come from, though the servants who had drawn the water knew. Then he called the bridegroom aside 10and said, “Everyone brings out the choice wine first and then the cheaper wine after the guests have had too much to drink; but you have saved the best till now.”

11What Jesus did here in Cana of Galilee was the first of the signs through which he revealed his glory; and his disciples believed in him.

12After this he went down to Capernaum with his mother and brothers and his disciples. There they stayed for a few days.

Jesus Clears the Temple Courts

13When it was almost time for the Jewish Passover, Jesus went up to Jerusalem. 14In the temple courts he found people selling cattle, sheep and doves, and others sitting at tables exchanging money. 15So he made a whip out of cords, and drove all from the temple courts, both sheep and cattle; he scattered the coins of the money changers and overturned their tables. 16To those who sold doves he said, “Get these out of here! Stop turning my Father’s house into a market!” 17His disciples remembered that it is written: “Zeal for your house will consume me.”2:17 Psalm 69:9

18The Jews then responded to him, “What sign can you show us to prove your authority to do all this?”

19Jesus answered them, “Destroy this temple, and I will raise it again in three days.”

20They replied, “It has taken forty-six years to build this temple, and you are going to raise it in three days?” 21But the temple he had spoken of was his body. 22After he was raised from the dead, his disciples recalled what he had said. Then they believed the scripture and the words that Jesus had spoken.

23Now while he was in Jerusalem at the Passover Festival, many people saw the signs he was performing and believed in his name.2:23 Or in him 24But Jesus would not entrust himself to them, for he knew all people. 25He did not need any testimony about mankind, for he knew what was in each person.