Jesus pågribes og afslår at forsvare sig
Matt. 26,47-56; Mark. 14,43-50; Luk. 22,47-53
1Da Jesus var færdig med at bede, gik han videre sammen med disciplene. De krydsede Kedrondalen og kom ind i en olivenplantage. 2Men også forræderen, Judas, kendte det sted, for Jesus havde ofte været der sammen med sine disciple.
3Judas havde af ypperstepræsterne og farisæerne fået rådighed over templets vagtmandskab og en deling romerske soldater, og med brændende fakler, olielamper og våben nærmede de sig nu olivenplantagen.
4Jesus vidste på forhånd, hvad der ville ske. Han trådte frem og spurgte: „Hvem søger I efter?”
5„Jesus fra Nazaret,” svarede de.
„Det er mig,” sagde Jesus.
Også forræderen, Judas, stod dér mellem de andre.
6Da Jesus sagde: „Det er mig,” veg de tilbage og faldt til jorden. 7Igen spurgte Jesus: „Hvem søger I efter?”
„Jesus fra Nazaret,” svarede de.
8„Jeg har jo sagt jer, at det er mig,” sagde Jesus. „Når det altså er mig, I vil have fat i, så lad de andre gå!” 9Således gik det i opfyldelse, som han tidligere havde sagt om, at ingen af hans disciple skulle gå fortabt.18,9 Jf. 17,12.
10Simon Peter trak sit sværd, slog ud efter en af ypperstepræstens tjenere og huggede hans højre øre af. (Tjeneren hed Malkus.) 11Men Jesus sagde til Peter: „Stik dit sværd i skeden! Skulle jeg ikke tømme det lidelsens bæger, som min Far har givet mig?”
12Befalingsmanden gav da ordre til sine soldater og den jødiske tempelvagt om at pågribe Jesus og binde ham. 13Derefter trak de af sted med ham.
I første omgang førte de ham til Annas, som var svigerfar til Kajfas. Det var Kajfas, der var den officielle ypperstepræst i det år.18,13 I de ikke-vestlige kulturer viser man meget respekt for de ældre. Selv om det var den yngre Kajfas, der officielt var ypperstepræst, så blev vigtige beslutninger truffet i fællesskab i den ypperstepræstelige familie, og Annas ville som den ældste være den, man lyttede særlig opmærksomt til. 14Det var også Kajfas, der havde sagt til de jødiske ledere, at det var bedre, at én mand døde, end at hele folket gik til grunde.18,14 Jf. 11,50.
Peter svigter Jesus første gang
Matt. 26,69-70; Mark. 14,66-68; Luk. 22,55-57
15Simon Peter fulgte efter Jesus sammen med en af de andre disciple, som kendte ypperstepræsten. Derfor fik den anden discipel tilladelse til at komme indenfor porten i ypperstepræstens gård, 16mens Peter blev stående udenfor. Den anden discipel talte med den pige, der stod vagt ved porten, og Peter fik så lov til at komme med indenfor. 17Men da han gik forbi hende, udbrød hun: „Du er da vist en af hans disciple!”
„Nej, det er jeg ikke!” røg det ud af Peter.
18Vagtmandskabet fra templet og husets tjenestefolk stod og varmede sig omkring nogle trækulsgløder, for det var koldt den nat. Peter stillede sig også derhen for at få varmen.
Ypperstepræsten forhører Jesus
19Inde i huset begyndte ypperstepræsten at udspørge Jesus om hans disciple og om, hvad hans lære egentlig gik ud på.
20„Jeg har talt til folk i fuld offentlighed,” svarede Jesus. „Mange gange har jeg undervist i synagogerne og på tempelpladsen, hvor alle har kunnet høre mig. Intet er sket bag lukkede døre. 21Hvorfor spørger du mig? Hvorfor ikke spørge dem, der har hørt, når jeg har talt? De ved godt, hvad min undervisning går ud på.”
22En af tempelvagterne gav Jesus et slag i ansigtet. „Er det en måde at svare ypperstepræsten på?” sagde han.
23„Har jeg sagt noget forkert, så sig hvad det er,” svarede Jesus. „Men hvis det, jeg har sagt, er sandt, hvorfor slår du mig så?”
24Annas havde nemlig sendt18,24 Det er sandsynligvis en parentetisk bemærkning, som klargør, at forhøret fandt sted hos ypperstepræsten Kajfas og ikke foran Annas. Johannes benævner konsekvent Kajfas og ikke Annas som ypperstepræst på den tid. Jesus videre til ypperstepræsten Kajfas med hænderne bundet.
Peter svigter Jesus anden og tredje gang
Matt. 26,71-75; Mark. 14,69-72; Luk. 22,58-62
25Imens stod Simon Peter ude på gårdspladsen og varmede sig ved gløderne. „Du er da også en af hans disciple!” udbrød en af de omkringstående.
„Nej, det er jeg ikke!” røg det ud af Peter endnu en gang.
26Men en af ypperstepræstens tjenere, som var i familie med den mand, hvis øre Peter havde hugget af, udbrød: „Jeg så dig selv ude i olivenplantagen sammen med Jesus!”
27Igen benægtede Peter det, og i samme øjeblik var der en hane, der galede.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste
Matt. 27,1-2.11-31; Mark. 15,1-20; Luk. 23,1-5.13-25
28Meget tidligt om morgenen førte man Jesus videre fra Kajfas’ gård til den romerske guvernørs borg. De jødiske ledere ville ikke gå ind et sted, hvor der boede en ikke-jøde, for det ville gøre dem urene, og så ville de ikke kunne deltage i påskefesten. 29Derfor gik guvernøren, Pilatus, ud til dem. „Hvad anklager I manden for?” spurgte han. 30„Vi ville ikke have arresteret ham og bragt ham herhen, hvis han ikke havde overtrådt loven,” svarede de. 31„Nå, men så tag og døm ham ifølge jeres lov!” „Men vi har ikke ret til at korsfæste18,31 Den jødiske dødsstraf var stening. Den romerske dødsstraf var korsfæstelse. nogen,” indvendte de. 32Dermed opfyldtes Jesu ord om, hvordan han skulle dø.
33Pilatus gik nu ind i borgen igen og fik også Jesus ført derind. „Er du jødernes konge?” spurgte han. 34„Har du selv fundet på det spørgsmål, eller har andre omtalt mig på den måde?” sagde Jesus. 35„Er jeg måske jøde?” svarede Pilatus. „Dit eget folks ypperstepræster har overgivet dig til mig. Hvad har du gjort?”
36„Mit rige er ikke af denne verden,” svarede Jesus. „Havde jeg ønsket at oprette et jordisk rige, så ville mine disciple have kæmpet for, at jeg ikke skulle blive fanget af de jødiske ledere.” 37„Så er du altså en konge?” spurgte Pilatus. „På en måde er jeg en konge,” svarede Jesus. „Jeg er kommet til denne verden for at fortælle om sandheden. Det var derfor, jeg blev født, og alle, der hører sandheden til, vil adlyde mig.” 38„Hvad er sandhed?” afbrød Pilatus.
Derefter gik han igen udenfor til de jødiske ledere og sagde: „Jeg finder ham ikke skyldig. 39Men nu er der jo tradition for, at jeg giver jer en fange fri hver påske. Ønsker I, at jeg skal løslade ‚jødernes konge’?” 40„Nej, ikke ham, men Barabbas!” råbte de. Barabbas var en mand, der var fængslet for oprør mod romerne.
Jesustaca Getsemanipimi japishcacuna
(Mat 26:47-56; Mar 14:43-50; Luc 22:47-53)
1Jesusca chaicunata nishca qʼuipaca, Paipaj yachacujcunandijmi, Cedrón shuti yacu huaicu chʼimbanijman rirca. Chaipica shuj huertami tiyarca. Jesusca paipaj yachacujcunandijmi chaiman yaicurca.
2Tauca cutin Paipaj yachacujcunahuan chaipi tandanacuj cashcamantami, Jesusta japichij Judaspish chai huertataca rijsirca. 3Judasca achca soldadocunatapish, pushaj curacuna, fariseocuna cachashca chapajcunatapish pushashpami shamurca. Chaicunaca linternacunahuan, nina sindicunahuan, macanacunacunahuanmi shamurcacuna.
4Ashtahuanpish Jesusca, tucui imalla tucuna cashcata ña yachashcamantami, Pairaj cʼuchuyamushpaca:
—¿Pitataj mashcacunguichij?— nirca.
5Shina nijpi:
—Nazaretmanta Jesustami mashcacunchij— nijpimi, Jesusca:
—Ñucamari cani— nirca.
Paita japichij Judaspish chaicunahuanmi carca.
6«Ñucami cani» nijpica, paicunaca huashaman tigrashpami, pambaman urmarcacuna. 7Jesús cutinllataj:
—¿Pitataj mashcacunguichij?— nishpa tapujpimi, paicunaca:
—Nazaretmanta Jesustami mashcacunchij— nircacuna.
8Chashna nijpi Jesusca:
—Illu, ‘Ñucamari cani’ ninica. Ñucata mashcacushpaca, Ñucahuan cajcunataca richun saquichijlla— nircami.
9Yaya Diosta: «Can Ñucaman cushcacunataca, shujllatapish mana chingachircanichu» nishca pajtachunmi, chashna tucurca. 10Chaipimi Simón Pedroca, pai charicushca espadata surcushcahuan, curacunata mandaj curata servij, Malco shuti runataca, alli lado rinrinta pʼitirca.
11Chashna rurajpimi Jesusca, Pedrotaca:
—Cambaj espadataca, huaquichinallapitaj huaquichilla. Yaya Ñucaman cushca jayaj ubyanataca, ubyanatajmi cani— nircami.
Jesusta japishpaca Anás shuti curapajmanmi pushashcacuna
(Mat 26:57-58; Mar 14:53-54; Luc 22:54)
12Chashna nijpica, chai mirga soldadocunapish, paicunata mandajpish, judiocuna cachashca chapajcunapishmi Jesusta japishpa huatarcacuna. 13Chaimantaca, curacunata chai huata mandacuj Anás shuti curapajmanrajmi pusharcacuna. Paica, Caifaspaj suegromi. 14Caifasmi judiocunamanca: “Tucui israelcunamantaca, shuj runalla huañunamari ashtahuan alli” nishpa yuyaita cushca carca.
Pedroca Jesustaca ‘Mana rijsinichu’ nishcami
(Mat 26:69-70; Mar 14:66-68; Luc 22:55-57)
15Simón Pedrohuan, shuj yachacujhuanmi Jesustaca catishpa rircacuna. Chai yachacujca, curacunata mandaj curapaj rijsishcami carca. Chaimantami paica, chai curacunata mandaj curapaj huasi canllamanca, Jesusdij yaicurcalla. 16Ashtahuanpish Pedroca, canlla pungullapimi saquirirca. Chaimantami curacunata mandaj curapaj rijsishca yachacuj llujshimushpaca, pungupi ricujhuan rimashpa, Pedrotapish yaicuchirca.
17Pedro yaicujpica, pungupi ricuj solterami:
—Canpish cai runapaj yachacujllatajmari yuyachingui— nijpi, Pedroca:
—Mana chaichu cani— nircami.
18Chiri cajpimi servijcunapish, chapajcunapish ninata japichishpa, cunushpa shayacurcacuna. Pedropish paicunallahuantajmi, cunushpa shayacurca.
Jesustaca Anaspaj huasipimi tapushcacuna
(Mat 26:59-66; Mar 14:55-64; Luc 22:66-71)
19Curacunata mandaj curami Jesustaca, Paipaj yachacujcunamantapish, Pai imallata yachachicushcatapish tapurca. 20Chaicunata tapujpimi, Jesusca cashna nirca:
—Ñucaca, cai pachapi causajcunamanca, tucuicunamanmi rimarcani. Tandanacuna huasipi, Diospaj huasipi, tucui judiocuna tandanacushcapimi yachachij carcani. Imata mana pacalla rimarcanichu. 21¿Ima nishpataj Ñucataca tapungui? Ñuca imalla nishcata uyajcunata tapuilla, paicunami Ñuca imallata nishcataca yachancuna— nircami.
22Jesús chashna nijpica, chapajcunamanta shujmi:
—Curacunata mandaj curataca, ¿chashnachu cʼariyangui, imamí?— nishpa, quijadospi huajtarca.
23Chaimantami Jesusca:
—Ima mana allita rimashca cajpica, huillaiari. Allillatataj rimashca cajpica, ¿imamantataj huajtangui?— nishpa tapurca.
24Chaimantaca, curacunata mandaj Anasca Caifaspajmanmi, Jesustaca huatashcallatataj cacharca.
Pedroca Jesustaca cutinmi ‘Mana rijsinichu’ nishca
(Mat 26:71-75; Mar 14:69-72; Luc 22:58-62)
25Chaicamaca Pedroca, cunushpallatajmi shayacurca. Chaipimi:
—Canpish Paipaj yachacujllatajmari yuyachingui— nishpa tapurcacuna.
Shina tapujpi Pedroca:
—¡Mana chaichu cani!— nircami.
26Curacunata mandaj curapaj servijcunapuramanta shujmi:
—Ñuca quiquinmari cantaca chai runahuan huertapi cajta ricurcani— nirca.
Chashna nij runaca, rinrinta Pedro pʼitishca runapaj huasi ucupurami carca.
27Pedro cutinllataj ‘Mana rijsinichu’ nicujpica, galloca ñapish cantarcallami.
Jesustaca Pilatopajmanmi pushashcacuna
(Mat 27:1-2, 11-31; Mar 15:1-20; Luc 23:1-5, 13-25)
28Tutamanta utcatami Jesustaca, Caifaspaj huasimantaca Pilato mandashpa tiyana huasiman pushashpa rircacuna. Pascua micuita micungapaj ama jarca tiyachunmi, ama mapayangapaj, chai ucumanca mana yaicurcacuna. 29Chaimantami Pilatoca, paicunapajman llujshishpa:
—Cai runataca, ¿imata juchachishpataj apamunguichij?— nirca.
30Chashna nijpi paicunaca:
—Mana jatun millai cashca cajpica, mana cambajman pushamunchijmanchu carca— nircacunami.
31Chashna nijpi, Pilatoca:
—Shinashpaca, cancunallataj Paitaca pushashpa, cancunapaj Mandashcapi nishca shina juchachichijlla— nircami.
Chashna nijpi judiocunaca:
—Ñucanchijca, pita huañuchingapaj mandashcataca mana charinchijchu— nircacunami.
32Ima shina huañuna cashcata Jesusllataj ña huillashca pajtachunmi, chashnaca tucurca. 33Pilatoca, mandashpa tiyana ucuman cutin yaicushpa, Jesusta cayashpaca:
—¿Canchu judiocunapaj Jatun Mandaj cangui?— nircami.
34Shina nijpi Jesusca:
—¿Cambaj yuyaillamantatajchu chashnaca ningui, mana cashpaca shujtajcunachu Ñucamanta chashna nircacuna?— nircami.
35Chashna nijpi, Pilatoca:
—¿Ñucaca judiochari caniari? Cambaj llajtapuracunallatajmi, pushaj curacunahuan tucushpa, Cantaca ñuca maquipi churarcacuna. ¿Imatataj rurarcanguiari?— nishpami tapurca.
36Chashna nijpi Jesusca:
—Ñucaca, mana cai pachapichu mandana cani. Ñuca mandana caillapitaj cajpica, judiocuna Ñucata ama japichun, Ñucata servijcuna Ñucamanta macanacunmanmi. Ashtahuanpish Ñuca mandanaca, manamari cai pachapajchu— nircami.
37Chaimantami Pilatoca:
—Shinashpaca canca, ¿jatun mandajchu cangui?— nijpi Jesusca:
—Canllatajmi Ñucataca, jatun mandaj ningui. Ñucaca cai pachamanca, chaipajllatajmari shamurcani, chaipajmi huacharircani, cashcatataj huillangapajpishmi shamurcani. Pipish, cashcatataj huillajpaj cashpallami, Ñuca imalla nishcataca uyan— nircami.
38Shina nijpi, Pilatoca:
—¿Imataj, cashcatataj huillanaca?— nircami.
Chashna nishca qʼuipaca, judiocunapajman canllaman cutin llujshishpami, cashna nirca:
—Ñucaca, ima millaita rurashcata mana japinichu. 39Shina cajpipish cancunaca, Pascuapica shuj preźutamari cacharichun munanguichij. Cunanca ¿maijantataj cacharichun ninguichij? ¿“Judiocunapaj Jatun Mandajtachu” cacharichun ninguichij?— nircami.
40Chashna nijpica:
—¡Chaitaca mana cacharichun ninchijchu! ¡Barrabastami cacharichun ninchij!— nishpami, tucuicuna caparirca. Barrabasca, jatun shuhuami carca.
