Jesus pågribes og afslår at forsvare sig
Matt. 26,47-56; Mark. 14,43-50; Luk. 22,47-53
1Da Jesus var færdig med at bede, gik han videre sammen med disciplene. De krydsede Kedrondalen og kom ind i en olivenplantage. 2Men også forræderen, Judas, kendte det sted, for Jesus havde ofte været der sammen med sine disciple.
3Judas havde af ypperstepræsterne og farisæerne fået rådighed over templets vagtmandskab og en deling romerske soldater, og med brændende fakler, olielamper og våben nærmede de sig nu olivenplantagen.
4Jesus vidste på forhånd, hvad der ville ske. Han trådte frem og spurgte: „Hvem søger I efter?”
5„Jesus fra Nazaret,” svarede de.
„Det er mig,” sagde Jesus.
Også forræderen, Judas, stod dér mellem de andre.
6Da Jesus sagde: „Det er mig,” veg de tilbage og faldt til jorden. 7Igen spurgte Jesus: „Hvem søger I efter?”
„Jesus fra Nazaret,” svarede de.
8„Jeg har jo sagt jer, at det er mig,” sagde Jesus. „Når det altså er mig, I vil have fat i, så lad de andre gå!” 9Således gik det i opfyldelse, som han tidligere havde sagt om, at ingen af hans disciple skulle gå fortabt.18,9 Jf. 17,12.
10Simon Peter trak sit sværd, slog ud efter en af ypperstepræstens tjenere og huggede hans højre øre af. (Tjeneren hed Malkus.) 11Men Jesus sagde til Peter: „Stik dit sværd i skeden! Skulle jeg ikke tømme det lidelsens bæger, som min Far har givet mig?”
12Befalingsmanden gav da ordre til sine soldater og den jødiske tempelvagt om at pågribe Jesus og binde ham. 13Derefter trak de af sted med ham.
I første omgang førte de ham til Annas, som var svigerfar til Kajfas. Det var Kajfas, der var den officielle ypperstepræst i det år.18,13 I de ikke-vestlige kulturer viser man meget respekt for de ældre. Selv om det var den yngre Kajfas, der officielt var ypperstepræst, så blev vigtige beslutninger truffet i fællesskab i den ypperstepræstelige familie, og Annas ville som den ældste være den, man lyttede særlig opmærksomt til. 14Det var også Kajfas, der havde sagt til de jødiske ledere, at det var bedre, at én mand døde, end at hele folket gik til grunde.18,14 Jf. 11,50.
Peter svigter Jesus første gang
Matt. 26,69-70; Mark. 14,66-68; Luk. 22,55-57
15Simon Peter fulgte efter Jesus sammen med en af de andre disciple, som kendte ypperstepræsten. Derfor fik den anden discipel tilladelse til at komme indenfor porten i ypperstepræstens gård, 16mens Peter blev stående udenfor. Den anden discipel talte med den pige, der stod vagt ved porten, og Peter fik så lov til at komme med indenfor. 17Men da han gik forbi hende, udbrød hun: „Du er da vist en af hans disciple!”
„Nej, det er jeg ikke!” røg det ud af Peter.
18Vagtmandskabet fra templet og husets tjenestefolk stod og varmede sig omkring nogle trækulsgløder, for det var koldt den nat. Peter stillede sig også derhen for at få varmen.
Ypperstepræsten forhører Jesus
19Inde i huset begyndte ypperstepræsten at udspørge Jesus om hans disciple og om, hvad hans lære egentlig gik ud på.
20„Jeg har talt til folk i fuld offentlighed,” svarede Jesus. „Mange gange har jeg undervist i synagogerne og på tempelpladsen, hvor alle har kunnet høre mig. Intet er sket bag lukkede døre. 21Hvorfor spørger du mig? Hvorfor ikke spørge dem, der har hørt, når jeg har talt? De ved godt, hvad min undervisning går ud på.”
22En af tempelvagterne gav Jesus et slag i ansigtet. „Er det en måde at svare ypperstepræsten på?” sagde han.
23„Har jeg sagt noget forkert, så sig hvad det er,” svarede Jesus. „Men hvis det, jeg har sagt, er sandt, hvorfor slår du mig så?”
24Annas havde nemlig sendt18,24 Det er sandsynligvis en parentetisk bemærkning, som klargør, at forhøret fandt sted hos ypperstepræsten Kajfas og ikke foran Annas. Johannes benævner konsekvent Kajfas og ikke Annas som ypperstepræst på den tid. Jesus videre til ypperstepræsten Kajfas med hænderne bundet.
Peter svigter Jesus anden og tredje gang
Matt. 26,71-75; Mark. 14,69-72; Luk. 22,58-62
25Imens stod Simon Peter ude på gårdspladsen og varmede sig ved gløderne. „Du er da også en af hans disciple!” udbrød en af de omkringstående.
„Nej, det er jeg ikke!” røg det ud af Peter endnu en gang.
26Men en af ypperstepræstens tjenere, som var i familie med den mand, hvis øre Peter havde hugget af, udbrød: „Jeg så dig selv ude i olivenplantagen sammen med Jesus!”
27Igen benægtede Peter det, og i samme øjeblik var der en hane, der galede.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste
Matt. 27,1-2.11-31; Mark. 15,1-20; Luk. 23,1-5.13-25
28Meget tidligt om morgenen førte man Jesus videre fra Kajfas’ gård til den romerske guvernørs borg. De jødiske ledere ville ikke gå ind et sted, hvor der boede en ikke-jøde, for det ville gøre dem urene, og så ville de ikke kunne deltage i påskefesten. 29Derfor gik guvernøren, Pilatus, ud til dem. „Hvad anklager I manden for?” spurgte han. 30„Vi ville ikke have arresteret ham og bragt ham herhen, hvis han ikke havde overtrådt loven,” svarede de. 31„Nå, men så tag og døm ham ifølge jeres lov!” „Men vi har ikke ret til at korsfæste18,31 Den jødiske dødsstraf var stening. Den romerske dødsstraf var korsfæstelse. nogen,” indvendte de. 32Dermed opfyldtes Jesu ord om, hvordan han skulle dø.
33Pilatus gik nu ind i borgen igen og fik også Jesus ført derind. „Er du jødernes konge?” spurgte han. 34„Har du selv fundet på det spørgsmål, eller har andre omtalt mig på den måde?” sagde Jesus. 35„Er jeg måske jøde?” svarede Pilatus. „Dit eget folks ypperstepræster har overgivet dig til mig. Hvad har du gjort?”
36„Mit rige er ikke af denne verden,” svarede Jesus. „Havde jeg ønsket at oprette et jordisk rige, så ville mine disciple have kæmpet for, at jeg ikke skulle blive fanget af de jødiske ledere.” 37„Så er du altså en konge?” spurgte Pilatus. „På en måde er jeg en konge,” svarede Jesus. „Jeg er kommet til denne verden for at fortælle om sandheden. Det var derfor, jeg blev født, og alle, der hører sandheden til, vil adlyde mig.” 38„Hvad er sandhed?” afbrød Pilatus.
Derefter gik han igen udenfor til de jødiske ledere og sagde: „Jeg finder ham ikke skyldig. 39Men nu er der jo tradition for, at jeg giver jer en fange fri hver påske. Ønsker I, at jeg skal løslade ‚jødernes konge’?” 40„Nej, ikke ham, men Barabbas!” råbte de. Barabbas var en mand, der var fængslet for oprør mod romerne.
Isusovo uhićenje
(Mt 26:47-56; Mk 14:43-50; Lk 22:47-53)
1Rekavši to, Isus sa svojim učenicima prijeđe na drugu stranu potoka Kedrona te uđe s njima u maslinik. 2A izdajnik Juda poznavao je to mjesto jer je Isus često onamo odlazio sa svojim učenicima. 3Svećenički poglavari i farizeji dali su Judi četu vojnika i stražare da odu onamo. Oni stignu do maslinika sa zapaljenim bakljama, svjetiljkama i oružjem.
4Isus je znao što će se sve dogoditi. On istupi pred njih i upita: “Koga tražite?”
5“Isusa iz Nazareta!” odgovore oni.
“Ja sam”, reče Isus. S njima je stajao i njegov izdajnik Juda. 6Kad im je rekao “Ja sam”, svi ustuknu i popadaju na zemlju. 7Ponovno ih upita: “Koga tražite?”
Opet odgovore: “Isusa iz Nazareta!”
8“Rekao sam vam: ja sam”, odgovori Isus. “Ja sam taj kojega tražite. Pustite druge neka idu.” 9Rekao je to da bi se ispunilo proročanstvo koje je upravo spomenuo: “Nisam izgubio nijednoga od ovih koje si mi dao.”18:9 Vidjeti: Ivan 6:39; 17:12.
10Tada Šimun Petar potegne mač i odsiječe desno uho sluzi velikog svećenika, koji se zvao Malko. 11Ali Isus reče Petru: “Spremi mač u korice! Zar da ne ispijem čašu koju mi je Otac dao?”
Ana ispituje Isusa
(Mt 26:57, 69-70; Mk 14:66-68; Lk 22:54-57)
12Tako židovski stražari s četom vojnika i njihovim zapovjednikom uhvate Isusa i svežu ga. 13Odvedu ga najprije Ani, tastu Kajfe, koji je te godine bio veliki svećenik. 14Kajfa je bio taj koji je savjetovao židovskim vođama: “Bolje da jedan čovjek umre za narod.”
Petar se prvi put odriče Isusa
15Šimun Petar i još jedan učenik koji je poznavao velikog svećenika izdaleka su ih slijedili. Tako je taj drugi učenik mogao ući u dvorište velikog svećenika skupa s Isusom, 16a Petar je ostao vani, pred vratima. Drugi učenik tada porazgovara sa sluškinjom koja je pazila kraj vrata pa ona uvede i Petra. 17Ta sluškinja, vratarica, upita Petra: “Nisi li i ti jedan od Isusovih učenika?”
“Nisam”, odvrati Petar.
18Stražari i služinčad stajali su pokraj vatre koju su naložili i grijali se jer je bilo hladno. I Petar je stajao ondje s njima grijući se.
Veliki svećenik ispituje Isusa
19Unutra veliki svećenik počne ispitivati Isusa o njegovim učenicima i o onome što ih je poučavao. 20Isus odgovori: “Što sam poučavao, naširoko je poznato jer sam redovito poučavao u sinagogi i u Hramu. Čuli su me svi Židovi i ništa nisam poučavao tajno a da to nisam i javno rekao. 21Zašto to mene pitaš? Pitaj one koji su me slušali. Oni znaju što sam govorio!”
22Jedan od vojnika koji je ondje stajao šakom udari Isusa po licu. “Zar se tako odgovara velikom svećeniku?” upita.
23“Ako sam pogrešno rekao, dokaži da je pogrešno”, odgovori Isus. “Zar ćeš udarati čovjeka samo zato što govori istinu?”
24Tada Ana pošalje svezanoga Isusa velikome svećeniku Kajfi.
Petar se drugi put odriče Isusa
(Mt 26:71-75; Mk 14:69-72; Lk 22:58-62)
25U međuvremenu, dok se Šimun Petar grijao kraj vatre, ponovno ga upitaju: “Da nisi i ti jedan od njegovih učenika?”
“Nisam!” odgovori on.
26Ali jedan od slugu velikoga svećenika, rođak onoga kojemu je Petar odsjekao uho, upita ga: “Zar te nisam vidio ondje u masliniku skupa s Isusom?” 27Petar opet zaniječe. A pijetao odmah zakukuriče.
Isus pred Pilatom
28Isusovo preslušanje pred Kajfom završilo je u rane jutarnje ure. Zatim ga odvedu u palaču rimskoga upravitelja. Njegovi tužitelji nisu sâmi onamo ulazili jer bi ih ulazak onečistio pa ne bi smjeli jesti pashalnu večeru. 29Zato Pilat, upravitelj, iziđe k njima te ih upita: “Za što optužujete ovog čovjeka?”
30“Ne bismo ga predali tebi da nije zločinac!” odgovore oni.
31“Onda ga odvedite i sami mu sudite po svojim zakonima”, reče Pilat.
“Ali nama nije dopušteno ubiti čovjeka!”—kazaše. 32Time se ispunilo Isusovo proročanstvo o njegovu smaknuću.18:32 Vidjeti: Ivan 12:32-33.
33Tada se Pilat vrati u palaču i naredi da mu dovedu Isusa. “Jesi li ti kralj Židova?” upita ga.
34“Jesi li se tog pitanja dosjetio sam ili su ti drugi govorili o meni?” upita ga Isus.
35“Zar sam ja Židov?” odgovori Pilat. “Tvoj vlastiti narod i svećenički poglavari predali su te meni. Zašto? Što si učinio?”
36Isus odgovori: “Moje kraljevstvo ne pripada ovomu svijetu. Kad bi mu pripadalo, moji bi se podanici borili da ne budem predan Židovima. Ali moje kraljevstvo nije od ovoga svijeta!”
37Pilat upita: “Ti dakle jesi kralj?” “Ti to kažeš”, odgovori Isus. “Da, ja sam kralj; rodio sam se da bih svjedočio za istinu. Svaki onaj koji voli istinu poslušat će moj glas.”
38Pilat upita: “A što je istina?” Tada ponovno iziđe pred židovski narod i reče im: “Ja na njemu nisam našao nikakve krivnje. 39A vi svake godine u vrijeme Pashe imate običaj tražiti da vam pustim nekoga iz zatvora. Hoćete li da oslobodim židovskoga kralja?”
40Ali oni nato poviču: “Ne! Ne njega, nego Barabu!” A Baraba je bio prevratnik.
