Jesus pågribes og afslår at forsvare sig
Matt. 26,47-56; Mark. 14,43-50; Luk. 22,47-53
1Da Jesus var færdig med at bede, gik han videre sammen med disciplene. De krydsede Kedrondalen og kom ind i en olivenplantage. 2Men også forræderen, Judas, kendte det sted, for Jesus havde ofte været der sammen med sine disciple.
3Judas havde af ypperstepræsterne og farisæerne fået rådighed over templets vagtmandskab og en deling romerske soldater, og med brændende fakler, olielamper og våben nærmede de sig nu olivenplantagen.
4Jesus vidste på forhånd, hvad der ville ske. Han trådte frem og spurgte: „Hvem søger I efter?”
5„Jesus fra Nazaret,” svarede de.
„Det er mig,” sagde Jesus.
Også forræderen, Judas, stod dér mellem de andre.
6Da Jesus sagde: „Det er mig,” veg de tilbage og faldt til jorden. 7Igen spurgte Jesus: „Hvem søger I efter?”
„Jesus fra Nazaret,” svarede de.
8„Jeg har jo sagt jer, at det er mig,” sagde Jesus. „Når det altså er mig, I vil have fat i, så lad de andre gå!” 9Således gik det i opfyldelse, som han tidligere havde sagt om, at ingen af hans disciple skulle gå fortabt.18,9 Jf. 17,12.
10Simon Peter trak sit sværd, slog ud efter en af ypperstepræstens tjenere og huggede hans højre øre af. (Tjeneren hed Malkus.) 11Men Jesus sagde til Peter: „Stik dit sværd i skeden! Skulle jeg ikke tømme det lidelsens bæger, som min Far har givet mig?”
12Befalingsmanden gav da ordre til sine soldater og den jødiske tempelvagt om at pågribe Jesus og binde ham. 13Derefter trak de af sted med ham.
I første omgang førte de ham til Annas, som var svigerfar til Kajfas. Det var Kajfas, der var den officielle ypperstepræst i det år.18,13 I de ikke-vestlige kulturer viser man meget respekt for de ældre. Selv om det var den yngre Kajfas, der officielt var ypperstepræst, så blev vigtige beslutninger truffet i fællesskab i den ypperstepræstelige familie, og Annas ville som den ældste være den, man lyttede særlig opmærksomt til. 14Det var også Kajfas, der havde sagt til de jødiske ledere, at det var bedre, at én mand døde, end at hele folket gik til grunde.18,14 Jf. 11,50.
Peter svigter Jesus første gang
Matt. 26,69-70; Mark. 14,66-68; Luk. 22,55-57
15Simon Peter fulgte efter Jesus sammen med en af de andre disciple, som kendte ypperstepræsten. Derfor fik den anden discipel tilladelse til at komme indenfor porten i ypperstepræstens gård, 16mens Peter blev stående udenfor. Den anden discipel talte med den pige, der stod vagt ved porten, og Peter fik så lov til at komme med indenfor. 17Men da han gik forbi hende, udbrød hun: „Du er da vist en af hans disciple!”
„Nej, det er jeg ikke!” røg det ud af Peter.
18Vagtmandskabet fra templet og husets tjenestefolk stod og varmede sig omkring nogle trækulsgløder, for det var koldt den nat. Peter stillede sig også derhen for at få varmen.
Ypperstepræsten forhører Jesus
19Inde i huset begyndte ypperstepræsten at udspørge Jesus om hans disciple og om, hvad hans lære egentlig gik ud på.
20„Jeg har talt til folk i fuld offentlighed,” svarede Jesus. „Mange gange har jeg undervist i synagogerne og på tempelpladsen, hvor alle har kunnet høre mig. Intet er sket bag lukkede døre. 21Hvorfor spørger du mig? Hvorfor ikke spørge dem, der har hørt, når jeg har talt? De ved godt, hvad min undervisning går ud på.”
22En af tempelvagterne gav Jesus et slag i ansigtet. „Er det en måde at svare ypperstepræsten på?” sagde han.
23„Har jeg sagt noget forkert, så sig hvad det er,” svarede Jesus. „Men hvis det, jeg har sagt, er sandt, hvorfor slår du mig så?”
24Annas havde nemlig sendt18,24 Det er sandsynligvis en parentetisk bemærkning, som klargør, at forhøret fandt sted hos ypperstepræsten Kajfas og ikke foran Annas. Johannes benævner konsekvent Kajfas og ikke Annas som ypperstepræst på den tid. Jesus videre til ypperstepræsten Kajfas med hænderne bundet.
Peter svigter Jesus anden og tredje gang
Matt. 26,71-75; Mark. 14,69-72; Luk. 22,58-62
25Imens stod Simon Peter ude på gårdspladsen og varmede sig ved gløderne. „Du er da også en af hans disciple!” udbrød en af de omkringstående.
„Nej, det er jeg ikke!” røg det ud af Peter endnu en gang.
26Men en af ypperstepræstens tjenere, som var i familie med den mand, hvis øre Peter havde hugget af, udbrød: „Jeg så dig selv ude i olivenplantagen sammen med Jesus!”
27Igen benægtede Peter det, og i samme øjeblik var der en hane, der galede.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste
Matt. 27,1-2.11-31; Mark. 15,1-20; Luk. 23,1-5.13-25
28Meget tidligt om morgenen førte man Jesus videre fra Kajfas’ gård til den romerske guvernørs borg. De jødiske ledere ville ikke gå ind et sted, hvor der boede en ikke-jøde, for det ville gøre dem urene, og så ville de ikke kunne deltage i påskefesten. 29Derfor gik guvernøren, Pilatus, ud til dem. „Hvad anklager I manden for?” spurgte han. 30„Vi ville ikke have arresteret ham og bragt ham herhen, hvis han ikke havde overtrådt loven,” svarede de. 31„Nå, men så tag og døm ham ifølge jeres lov!” „Men vi har ikke ret til at korsfæste18,31 Den jødiske dødsstraf var stening. Den romerske dødsstraf var korsfæstelse. nogen,” indvendte de. 32Dermed opfyldtes Jesu ord om, hvordan han skulle dø.
33Pilatus gik nu ind i borgen igen og fik også Jesus ført derind. „Er du jødernes konge?” spurgte han. 34„Har du selv fundet på det spørgsmål, eller har andre omtalt mig på den måde?” sagde Jesus. 35„Er jeg måske jøde?” svarede Pilatus. „Dit eget folks ypperstepræster har overgivet dig til mig. Hvad har du gjort?”
36„Mit rige er ikke af denne verden,” svarede Jesus. „Havde jeg ønsket at oprette et jordisk rige, så ville mine disciple have kæmpet for, at jeg ikke skulle blive fanget af de jødiske ledere.” 37„Så er du altså en konge?” spurgte Pilatus. „På en måde er jeg en konge,” svarede Jesus. „Jeg er kommet til denne verden for at fortælle om sandheden. Det var derfor, jeg blev født, og alle, der hører sandheden til, vil adlyde mig.” 38„Hvad er sandhed?” afbrød Pilatus.
Derefter gik han igen udenfor til de jødiske ledere og sagde: „Jeg finder ham ikke skyldig. 39Men nu er der jo tradition for, at jeg giver jer en fange fri hver påske. Ønsker I, at jeg skal løslade ‚jødernes konge’?” 40„Nej, ikke ham, men Barabbas!” råbte de. Barabbas var en mand, der var fængslet for oprør mod romerne.
耶穌被捕
1耶穌禱告完畢，就帶著門徒渡過汲淪溪，進了那裡的一個園子。 2因為耶穌時常帶著門徒到那裡聚會，所以出賣耶穌的猶大也知道那地方。 3這時，猶大帶著一隊士兵以及祭司長和法利賽人的差役，拿著燈籠、火把和兵器來了。 4耶穌早就知道將要發生在自己身上的一切事，於是出來問他們：「你們找誰？」
5他們回答說：「拿撒勒人耶穌！」
耶穌說：「我就是。」那時出賣耶穌的猶大也站在他們當中。
6他們聽到耶穌說「我就是」，便後退跌倒在地上。
7耶穌又問：「你們找誰？」
他們說：「拿撒勒人耶穌。」
8耶穌說：「我已經告訴你們我就是。你們既然找我，就讓這些人走吧。」 9這是要應驗祂以前說的：「你賜給我的人一個也沒有失掉。」
10這時，西門·彼得帶著一把刀，他拔刀向大祭司的奴僕馬勒古砍去，削掉了他的右耳。
11耶穌對彼得說：「收刀入鞘吧！我父賜給我的杯，我怎能不喝呢？」
12千夫長帶著士兵和猶太人的差役上前把耶穌捆綁起來，帶了回去。 13他們押著耶穌去見亞那，就是那一年的大祭司該亞法的岳父。 14這個該亞法以前曾對猶太人建議說：「讓祂一個人替眾人死對你們更好。」
彼得不認主
15西門·彼得和另一個門徒跟在耶穌後面。由於那門徒和大祭司認識，他就跟著耶穌來到大祭司的院子。 16彼得留在門外。後來，大祭司所認識的那個門徒出來對看門的女僕說了一聲，便把彼得也帶了進去。
17看門的女僕問彼得：「你不也是這個人的門徒嗎？」
他說：「我不是。」
18天氣很冷，奴僕和差役生了一堆火，站著烤火取暖，彼得也跟他們站在一起烤火取暖。 19此時，大祭司正在盤問耶穌有關祂的門徒和祂的教導之事。
20耶穌說：「我是公開對世人講的，我常在猶太人聚集的會堂和聖殿教導人，沒有在背地裡講過什麼。 21你何必問我呢？問那些聽過我講的人吧，他們知道我講過什麼。」
22耶穌話才說完，站在旁邊的差役就打了祂一耳光，說：「你敢這樣回答大祭司！」
23耶穌說：「如果我說錯了，你可以指出我錯在哪裡。如果我說的對，你為什麼打我呢？」
24亞那把被捆綁起來的耶穌押到大祭司該亞法那裡。
25那時西門·彼得仍然站著烤火，有人問他：「你不也是那人的門徒嗎？」
彼得否認說：「我不是！」
26一個大祭司的奴僕，就是被彼得削掉耳朵的那個人的親戚說：「我不是看見你和祂一起在園子裡嗎？」 27彼得再次否認。就在那時，雞叫了。
彼拉多審問耶穌
28黎明的時候，眾人從該亞法那裡把耶穌押往總督府，他們自己卻沒有進去，因為怕沾染污穢，不能吃逾越節的晚餐。 29彼拉多出來問他們：「你們控告這個人什麼罪？」
30他們回答說：「如果祂沒有為非作歹，我們也不會把祂送到你這裡來。」
31彼拉多說：「你們把祂帶走，按照你們的律法去審理吧。」
猶太人說：「可是我們無權把人處死。」 32這是要應驗耶穌預言自己會怎樣死的話。
33彼拉多回到總督府提審耶穌，問道：「你是猶太人的王嗎？」
34耶穌回答說：「你這樣問是你自己的意思還是聽別人說的？」
35彼拉多說：「難道我是猶太人嗎？是你們猶太人和祭司長把你送來的。你到底犯了什麼罪？」
36耶穌答道：「我的國不屬於這個世界，如果我的國屬於這個世界，我的臣僕早就起來爭戰了，我也不會被交在猶太人的手裡。但我的國不屬於這個世界。」
37於是彼拉多對祂說：「那麼，你是王嗎？」
耶穌說：「你說我是王，我正是為此而生，也為此來到世上為真理做見證，屬於真理的人都聽從我的話。」
38彼拉多說：「真理是什麼？」說完了，又到外面對猶太人說：「我查不出祂有什麼罪。 39不過按照慣例，在逾越節的時候，我要給你們釋放一個人。現在，你們要我釋放這個猶太人的王嗎？」
40眾人又高喊：「不要這個人！我們要巴拉巴！」巴拉巴是個強盜。
