Jesus vasker disciplenes fødder
1Alt var klar til at påskehøjtiden kunne begynde. Jesus vidste, at tiden var kommet til, at han skulle gå bort fra denne verden og vende tilbage til Faderen. Den kærlighed, han hele tiden havde haft til dem, der fulgte ham her på jorden, ville han vise endnu engang på den sidste aften, hvor de var sammen.
2Jesus begyndte nu påskemåltidet sammen med sine disciple. Djævelen havde allerede indgivet Judas Iskariot den tanke, at han skulle forråde Jesus. 3Og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder. Han vidste, at det var Gud, der havde sendt ham, og at han snart skulle vende tilbage til Gud.
4Jesus rejste sig fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel13,4 Det var skik, at den ansvarlige for måltidet, her Jesus, rejste sig for at vaske hænder, efter at det første bæger med vin var drukket. Det var almindeligt at være iklædt to kjortler: En lang inderkjortel uden ærmer og en lidt længere og kraftigere yderkjortel med ærmer. Yderkjortlen tog man af, når man skulle arbejde eller af andre grunde ønskede at frigøre hænder og arme. Hvis man havde brug for at løbe eller for at kunne bevæge benene mere frit, hev man op i inderkjortlen og holdt den oppe ved hjælp af et bælte. Jesus brugte her et langt håndklæde som bælte. af. Så tog han et håndklæde og bandt det om livet. 5Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. 6Da han kom til Simon Peter, sagde Peter til ham: „Herre, vil du virkelig vaske mine fødder?”
7„Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.”
8„Nej! Du skal bestemt ikke vaske mine fødder!”
„Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.”
9„Så vask ikke bare fødderne, Herre, men også hænderne og hovedet!”
10„Den, som har været i bad, er ren og behøver kun at vaske fødderne,” svarede Jesus. „Og I er rene—dog ikke alle.” 11Det sagde han, fordi han vidste, hvem der ville forråde ham.
12Da Jesus havde vasket deres fødder, tog han igen sin yderkjortel på, lagde sig ved bordet og spurgte: „Ved I, hvorfor jeg gjorde det? 13I kalder mig ‚Herre’ og ‚Mester’, og det gør I med rette, for det er jeg. 14Når nu jeg, der er jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, bør I også vaske hinandens fødder. 15Jeg har givet jer et forbillede. Gør det samme for hinanden, som jeg nu har gjort for jer. 16Det siger jeg jer: En tjener står ikke over sin herre, og de, der bliver sendt ud på en opgave, skal følge de instrukser, de har fået af dem, der sendte dem af sted. 17Det ved I jo godt. Men I oplever først velsignelsen, når I handler på det, I ved.
18Hvad jeg siger, gælder ikke jer alle, for jeg ved, hvem jeg har udvalgt. Skriften siger: ‚En af dem, der spiser sammen med mig, vil bekæmpe mig.’13,18 Sl. 41,10. Det går snart i opfyldelse. 19Jeg siger det allerede nu, for at I kan tro på mig, når det sker. 20Det siger jeg jer: Den, der tager imod dem, jeg sender ud, tager imod mig—og den, der tager imod mig, tager imod Faderen, som sendte mig.”
Jesus forudsiger, at Judas vil forråde ham
Matt. 26,20-25; Mark. 14,17-21; Luk. 22,21-23
21Derefter blev Jesus stærkt bevæget i sin ånd og sagde: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig!”
22Disciplene så spørgende på hinanden. Ingen vidste, hvem han hentydede til. 23Den discipel, som Jesus elskede særlig højt, lå til bords ved siden af Jesus. 24Derfor nikkede Simon Peter til ham over bordet for at få ham til at spørge Jesus, hvem det kunne være. 25Den anden discipel lænede så hovedet tilbage mod Jesu bryst og spurgte: „Hvem er det, Herre?” 26„Det er ham, som jeg giver det stykke brød, jeg nu dypper i skålen,” svarede Jesus.
Så dyppede han et stykke brød og gav det til Judas Iskariot. 27Så snart Judas havde fået brødet, kom Satan ind i ham, og Jesus sagde: „Gør det, du har i sinde—men gør det snart!” 28Ingen af de andre ved bordet forstod, hvorfor han sagde det til ham. 29Nogle troede, at Jesus bad Judas købe ind til højtiden eller give nogle penge til de fattige. Det var nemlig ham, der gik rundt med pengepungen. 30Judas tog nu brødet, rejste sig og gik. Det var nat.
Det nye bud, kærlighedsbudet
31Da Judas var gået, sagde Jesus: „Nu er tiden kommet, hvor Menneskesønnen vil blive æret, og det, han gør, vil bringe Gud ære. 32Siden han vil bringe Gud ære, vil Gud også bringe ham ære, og det kommer til at ske meget snart. 33Venner, nu varer det ikke længe, før jeg skal bort. I vil lede efter mig, men som jeg tidligere sagde til de jødiske ledere, siger jeg nu også til jer: Der, hvor jeg skal hen, kan I ikke komme. 34Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden! 35Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle kunne se, at I er mine disciple.”
Jesus forudser, at Peter vil svigte ham
Matt. 26,31-35; Mark. 14,27-31; Luk. 22,31-34
36„Men Herre,” sagde Peter, „hvor går du hen?” Jesus svarede: „Du kan ikke følge mig nu, men senere vil du komme til mig.” 37„Hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg er parat til at dø for dig!” 38„Dø for mig?” sagde Jesus. „Inden hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig!”
Gihugasan ni Jesus ang mga Tiil sa Iyang mga Tinun-an
1Sa wala pa moabot ang adlaw sa Pista sa Paglabay sa Anghel, nahibalo nang daan si Jesus nga miabot na ang higayon nga mogikan na siya niining kalibotan ug mobalik sa Amahan. Gimahal gayod niya ang iyang mga tinun-an dinhi sa kalibotan, ug hangtod sa kataposan gipakita niya ang iyang pagmahal kanila.
2Sa pagkagabii niana, nanihapon si Jesus ug ang iyang mga tinun-an. Gisulod nang daan ni Satanas sa huna-huna ni Judas nga anak ni Simon Iscariote13:2 Simon Iscariote: Tingali ang buot ipasabot, Simon nga taga-Keriot. nga luiban niya si Jesus. 3Nahibalo si Jesus nga ang tanan nga gahom gihatag na sa Amahan kaniya. Nahibalo usab siya nga sa Dios siya naggikan ug sa Dios usab siya mobalik. 4Samtang nanihapon sila, mitindog siya ug naghukas sa iyang kupo. Unya mikuha siyag tualya ug iya kining gibakos. 5Gibuboan dayon niyag tubig ang palanggana ug gipanghugasan niya ang mga tiil sa iyang mga tinun-an, ug gipahiran sa tualya nga iyang gibakos. 6Sa pag-abot niya kang Simon Pedro, miingon si Simon kaniya, “Ginoo, hugasan mo ba ang akong mga tiil?” 7Gitubag siya ni Jesus, “Karon dili mo pa masabtan kon unsa ang kahulogan niining akong gibuhat, apan masabtan mo ra kini sa kaulahian.” 8Miingon si Pedro, “Dili gayod mahimo nga ikaw ang mohugas sa akong mga tiil.” Apan miingon si Jesus kaniya, “Kon dili ka magpahugas sa imong mga tiil kanako, dili ka na akong kauban.” 9Busa miingon si Simon Pedro, “Kon mao kana Ginoo, dili lang ang akong mga tiil ang hugasi, kondili apil usab ang akong mga kamot ug ang akong ulo.” 10Apan miingon si Jesus, “Ang naligo na, limpyo na ang iyang tibuok lawas, ug dili na kinahanglan nga hugasan pa gawas lamang sa iyang mga tiil. Limpyo na kamo, apan dili kamong tanan.” 11(Miingon siya nga dili limpyo ang tanan tungod kay nahibalo siya kon kinsa ang magluib kaniya.)
12Sa nahugasan na ni Jesus ang ilang mga tiil, gisul-ob niya pag-usab ang iyang kupo ug mibalik sa lamisa. Nangutana siya kanila, “Nasabtan ba ninyo kon unsa ang kahulogan sa akong gibuhat kaninyo? 13Gitawag ninyo ako nga Magtutudlo ug Ginoo, ug husto kana, kay ako man gayod ang inyong Magtutudlo ug Ginoo. 14Kon ako man gani nga inyong Ginoo ug Magtutudlo naghugas sa inyong mga tiil, angayan usab nga maghinugasay kamo sa inyong mga tiil. 15Gibuhat ko kini isip panig-ingnan aron inyo usab nga sundon. 16Sa pagkatinuod, sultihan ko kamo nga walay sulugoon nga molabaw pa sa iyang agalon, ug walay sinugo nga molabaw pa sa nagsugo kaniya. 17Karon nga nahibaloan na ninyo kini nga mga butang, bulahan kamo kon inyo kining buhaton.
18“Wala ako moingon nga bulahan kamong tanan, kay nakaila ako sa akong mga pinili. Apan kinahanglan nga matuman ang giingon sa Kasulatan nga ang tawo nga nakigsalo kanako sa pagkaon mao pa ang magtraidor kanako.13:18 Tan-awa usab ang Salmo 41:9. 19Ginasulti ko na kining daan kaninyo samtang wala pa mahitabo, aron nga kon mahitabo na motuo kamo nga ako mao gayod ang Cristo. 20Sa pagkatinuod, sultihan ko kamo nga ang modawat sa mga tawo nga akong ipadala nagadawat usab kanako, ug ang nagadawat kanako nagadawat usab sa nagpadala kanako.”
Misulti si Jesus nga May Magluib Kaniya
(Mat. 26:20-25; Mar. 14:17-21; Luc. 22:21-23)
21Human kadto masulti ni Jesus, naguol gayod siya. Miingon siya, “Sa pagkatinuod, sultihan ko kamo nga usa kaninyo ang magluib kanako.” 22Nagtinan-away ang iyang mga tinun-an nga naglibog kon kinsa kanila ang iyang gitumong. 23Ang usa sa mga tinun-an nga gimahal gayod ni Jesus nagalingkod didto sa iyang tapad. 24Gisinyasan siya ni Simon Pedro nga pangutan-on si Jesus kon kinsa ang iyang buot ipasabot. 25Busa midip-ig siya kang Jesus ug nangutana kon kinsa ang magluib kaniya. 26Mitubag si Jesus, “Ituslob ko kining pan, ug kon kinsa ang akong hatagan, siya mao ang magluib kanako.” Dayon gituslob niya ang pan ug gihatag niya kang Judas nga anak ni Simon Iscariote. 27Pagkadawat ni Judas niadtong pan, misulod si Satanas diha kaniya. Miingon dayon si Jesus kaniya, “Sige, himoa na dayon ang imong buhaton.” 28(Walay usa niadtong mga nanihapon nga nakasabot kon nganong misulti si Jesus niadto kang Judas. 29Naghuna-huna ang uban nga mga tinun-an nga gisugo lang siya ni Jesus nga magpalit sa ilang nga kinahanglanon alang sa pista, o kaha maghatag ug limos sa mga kabos, kay si Judas mao ang nagkupot sa ilang kuwarta.) 30Sa nakaon na ni Judas ang pan migawas dayon siya. Gabii na kadto.
Ang Bag-o nga Sugo
31Sa dihang nakagawas na si Judas, miingon si Jesus, “Karon, ako nga Anak sa Tawo pasidunggan na, ug pinaagi kanako ang Dios pasidunggan usab. 32Ug kon pinaagi kanako dayegon ang Dios, ipakita usab niya nga ako dalaygon usab. Ug kini buhaton dayon niya. 33Kamo nga giisip ko nga akong mga anak, dili na ako makig-uban kaninyo ug dugay. Mangita kamo kanako, apan sama sa akong giingon sa mga kadagkoan sa mga Judio, ingnon ko usab kamo karon nga dili kamo makaadto sa akong adtoan. 34Busa karon ihatag ko kaninyo ang usa ka bag-o nga sugo: paghigugmaay kamo. Kon unsa ang akong paghigugma kaninyo kinahanglan sama usab niana ang inyong paghigugma sa usag usa. 35Kon maghigugmaay kamo, masayran sa tanan nga kamo akong mga tinun-an.”
Gitagna ni Jesus ang Paglimod ni Pedro
(Mat. 26:31-35; Mar. 14:27-31; Luc. 22:31-34)
36Karon, gipangutana siya ni Simon Pedro, “Ginoo, asa ka man moadto?” Mitubag si Jesus. “Sa pagkakaron dili ka makauban kanako sa akong adtoan, apan sa kaulahian mosunod ka ra usab didto.” 37Apan nangutana si Pedro, “Ginoo, nganong dili man ako makauban kanimo karon? Andam man ako nga mamatay alang kanimo.” 38Gitubag siya ni Jesus, “Unsa, andam ka ba gayod nga mamatay alang kanako? Timan-i kini: sa dili pa motuktugaok ang manok, ilimod mo na ako sa makatulo.”
