Bibelen på hverdagsdansk

Johannesevangeliet 1:1-51

Messias som Ordet fra Gud

1I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.1,1 Kan også oversættes: Ordet var, hvad Gud var; Ordet var guddommeligt, var lig Gud, var som Gud eller var ét med Gud. Det græske ord logos kan betyde både ord og fornuft, og herfra har vi fået ordet logisk. I græsk tankegang var logos den fornuft, viden og samlende kraft, der lå bag skaberværket, mens det i jødisk tankegang henviste til skaberkraften, som den beskrives i 1.Mos. 1 ved at „Gud talte, og det blev skabt.” 2Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. 3Alt blev til gennem det Ord, ja uden det blev intet af det til, som nu findes. 4Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskenes Lys. 5Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.

6Et menneske stod frem, sendt fra Gud. Hans navn var Johannes. 7Han kom for at pege på Lyset, for at alle derigennem kunne komme til tro. 8Han var ikke selv Lyset, men skulle aflægge vidnesbyrd om Lyset. 9Det sande Lys var på vej ind i verden. Det bringer lys til ethvert menneske.

10Ordet kom til denne verden, en verden, han selv havde skabt, men verden ville ikke kendes ved ham. 11Han kom til sit eget folk, men de tog ikke imod ham. 12Men dem, der tog imod ham, dem, der troede på ham, dem gav han ret til at kalde sig Guds børn. 13De blev født på ny. Det er ikke en almindelig menneskelig fødsel forårsaget af menneskers beslutning og handling. Det er en guddommelig fødsel.

14Ordet blev menneske og slog sig ned iblandt os. Vi fik lov at se hans herlighed—en herlighed, som den fuldkomne1,14 Eller: „enbåren”, dvs. enebarn. En søn, som var enebarn, var arving og havde en ganske særlig stilling i forhold til sin far. Det samme græske ord forekommer i vers 18. Søn har fra sin Far, fuld af nåde og sandhed.

15(Og Johannes Døber vidnede om ham. Han råbte sit budskab ud: „Det var ham, jeg mente, da jeg sagde: ‚Han, som skal træde frem efter mig, er større end mig, for han var til, før jeg blev født.’ ”)

16Vi har jo alle fået del i Guds søns herlighed, og vi har oplevet Guds nåde, som overgår alle tidligere udtryk for hans nåde,1,16 Mere ordret: „…del i hans fylde, ja, nåde i stedet for nåde”. 17for Moses bragte os Toraen, men Jesus, den ventede Messias, bragte os den fuldkomne nåde og sandhed.

18Intet menneske har nogensinde set Gud. Men den fuldkomne Søn,1,18 Nogle håndskrifter siger „Gud” i stedet for „Søn”, men i begge tilfælde refererer udtrykket til Jesus. Se også noten til v. 14. som sidder ved Faderens side, har vist os, hvem han er.

Johannes Døber

Matt. 3,1-12; Mark. 1,1-8; Luk. 3,1-18

19Johannes kom med følgende vidnesbyrd om Jesus, da de jødiske ledere i Jerusalem sendte en gruppe præster og levitter1,19 Levitterne er de voksne mænd fra Levis stamme, som fra Moses’ tid havde haft til opgave at sørge for det praktiske i forbindelse med åbenbaringsteltet og senere templet i Jerusalem. ud til ham i ødemarken. De spurgte ham ud om, hvem han var, 20men han svarede uden omsvøb: „Jeg er ikke Messias.”

21„Jamen, hvem er du så?” spurgte de. „Er du profeten Elias, som er vendt tilbage?”1,21 Se Mal. 3,23-24.

„Nej,” svarede han.

„Er du den store Profet, vi venter på?”1,21 Jøderne ventede på en ny „Moses”, der skulle være en stor profet som Moses, jf. løftet i 5.Mos. 18,15.

„Nej.”

22„Jamen, hvem er du så? Sig os det! Vi skal jo have et svar med til dem, der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?”

23Han svarede: „Jeg er den, som Esajas profeterede om, da han sagde:

‚Der lyder en stemme i ødemarken:

Gør vejen klar til Herrens komme!’1,23 Es. 40,3 LXX.

24Gruppen var blevet sendt derud af farisæerne,1,24 Farisæerne var den mest konservative gruppe blandt de religiøse jøder. De lagde stor vægt på rettroenhed og overholdelse af den jødiske lov, Toraen, ned til mindste detalje. De praktiserede dåb af deres tilhængere, og de så nok Johannes som en konkurrent. 25og derfor spurgte de Johannes: „Hvis du hverken er Messias eller Elias eller Profeten, hvorfor døber du så?”

26Jeg døber kun med vand,” svarede han, „men iblandt jer står der en, I ikke kender. 27Det er ham, jeg baner vej for, og han har større autoritet, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at hjælpe ham sandalerne af.”

28Det her fandt sted ved Betania øst for Jordanfloden,1,28 Nogle håndskrifter har „Betabara” og enkelte har „Betaraba”. Det er et andet Betania end landsbyen nær Jerusalem. hvor Johannes opholdt sig og døbte.

Johannes Døber udpeger Jesus som Guds offerlam

29Den følgende dag kom Jesus gående hen mod Johannes, der var omgivet af en gruppe af sine disciple. „Se dér!” sagde Johannes, „dér kommer Guds Lam! Det er ham, der skal tage hele verdens synd på sig. 30Det var ham, jeg hentydede til, da jeg sagde: ‚Han, som skal træde frem efter mig, er større end mig, for han var til, før jeg blev født.’ 31I begyndelsen vidste jeg ikke, hvem Messias var, men jeg døber jer, for at Israels folk må få øjnene op for, hvem han er.”

32Johannes kom derefter med følgende vidnesbyrd om Jesus: „Jeg så Helligånden komme ned fra himlen ligesom en due og blive over ham. 33Indtil da vidste jeg ikke, hvem der var Messias, men da Gud sendte mig for at døbe med vand, sagde han til mig: ‚Ham du ser Ånden komme ned over og blive over, ham er det! Det er ham, der døber med Helligåndens kraft.’ 34Det har jeg nu set, og derfor kan jeg give jer det vidnesbyrd, at han virkelig er Guds Søn!”

Jesus møder sine første disciple

35Dagen efter stod Johannes der igen sammen med to af sine disciple. 36Da han så Jesus komme gående, sagde han: „Se! Det er Guds Lam!”

37Da de to disciple hørte det, fulgte de efter Jesus. 38Han lagde mærke til, at de fulgte efter ham, og vendte sig om mod dem. „Hvad vil I?” spurgte han.

„Mester, hvor bor du?”

39„Kom og se,” svarede han. Så gik de med ham hen til det sted, hvor han boede. Klokken var ca. 10 om formiddagen,1,39 Der var to måder at angive dagens tidspunkter på. Den første måde er den normale, dagligdags måde, som stadig bruges i Mellemøsten, Afrika og i andre lande, hvor dagene stort set har 12 timer året rundt. Ved den måde regner man fra solopgang, så dagens tiende time bliver kl. 16. Den anden måde blev brugt i Romerriget i historiske og officielle dokumenter. Ved den måde regner man dagens timer fra midnat, så den tiende time bliver kl. 10. Mattæus, Markus og Lukas brugte den normale, jødiske tidsregning. Johannes brugte efter al sandsynlighed den officielle romerske tidsregning. Derfor er det græske udtryk „det var omkring den tiende time” her oversat med „ca. kl. 10.” Det samme gør sig gældende de tre andre steder, hvor Johannes har en tidsangivelse, nemlig 4,6; 4,52 og 19,14. og de blev hos ham resten af dagen.

40En af de to mænd, som fulgte med Jesus, hed Andreas. Han var bror til Simon Peter. 41Det første Andreas derefter gjorde, var at finde sin bror og sige til ham: „Vi har mødt Messias!” 42Og han tog ham med hen til Jesus. Jesus så Simon i øjnene og sagde: „Du er Simon, Johannes’ søn,1,42 En del håndskrifter siger „Jonas’ søn” både her og i 21,15-17, jf. Matt. 16,17. men fra nu af skal du hedde Kefas.” (Det er det samme som Peter).1,42 Det græske navn Petros betyder „sten” og minder om petra, der betyder klippe(grund). Ordene svarer til det aramæiske ord kefa.

Jesus inviterer flere til at blive hans disciple

43-44Næste dag besluttede Jesus at begynde rejsen tilbage til Galilæa. Han mødte da Filip, der var fra Betsajda ligesom Andreas og Peter, og han sagde til ham: „Kom med mig og bliv min discipel.” 45Filip gik straks hen for at finde Natanael. „Vi har mødt Messias,” fortalte han, „ham, som Moses og profeterne har skrevet om. Han hedder Jesus og er søn af en, der hedder Josef fra Nazaret.”

46„Nazaret?” udbrød Natanael. „Kan noget godt komme fra Nazaret?”

„Kom selv og se,” svarede Filip.

47Da Jesus så Natanael komme, sagde han: „Dér kommer en israelit, som er helt igennem ærlig.”

48„Hvor kender du mig fra?” spurgte Natanael.

„Jeg så dig under figentræet, inden Filip kaldte på dig.”

49„Mester, så må du være Guds Søn, Israels konge!”

50„Tror du, bare fordi jeg sagde, at jeg så dig under figentræet? Du skal komme til at se større ting end det.”

51Så fortsatte han: „Det siger jeg jer: I skal få lov at se himlen åben og engle bevæge sig op og ned mellem Gud og Menneskesønnen.”1,51 Jesus bruger udtrykket „Menneskesønnen” som en skjult henvisning til Dan. 7,13-14, som er en profeti om den Messias, der skulle komme som Frelser og Befrier. Dér omtales en person, der så ud som en „menneskesøn”. Det aramæiske ord i Daniel 7 betyder egentlig blot menneske. Det græske ord for „engel” er angelos, og det betyder sendebud.

Ang Pulong Sa Dios

Juan 1:1-51

Ang Pulong nga Naghatag ug Kinabuhi

1Sukad pa kaniadto,1:1 Sukad pa kaniadto: o kaha, Sa wala pa gimugna ang kalibotan. anaa na ang gitawag nga Pulong. Ang Pulong kauban na sa Dios, ug ang Pulong mao ang Dios. 2Sukad pa gayod kaniadto ang Pulong kauban na sa Dios. 3Pinaagi kaniya, gibuhat ang tanang mga butang, ug wala gayoy nahimo nga dili pinaagi kaniya. 4Ang Pulong mao ang sinugdanan sa kinabuhi. Ug kini nga kinabuhi sama sa suga kay mao kini ang nagalamdag sa huna-huna sa mga tawo. 5Kini nga suga mao ang iwag diha sa kangitngit,1:5 kangitngit: Ang buot ipasabot, kalibotan nga nangitngitan tungod sa sala. ug ang iyang kahayag wala malupig1:5 wala malupig sa kangitngit: o, wala masabti sa mga anaa sa kangitngit. sa kangitngit.

6Karon, adunay tawo nga gipadala sa Dios. Ang iyang ngalan mao si Juan. 7Gipadala siya sa Dios sa pagsugilon kon kinsa ang suga, aron pinaagi sa iyang pagsugilon makatuo ang tanang katawhan. 8Dili si Juan ang suga, apan mianhi siya sa pagsugilon kon kinsa ang suga. 9Si Jesu-Cristo mao ang tinuod nga suga nga mianhi dinhi sa kalibotan ug naglamdag sa huna-huna sa tanan nga katawhan. 10Mianhi siya sa kalibotan, apan bisan ug gihimo ang kalibotan pinaagi kaniya, ang mga tawo sa kalibotan wala moila kaniya. 11Mianhi siya sa iyang kaugalingong katawhan, 1:11 kaugalingong katawhan: buot ipasabot, mga Judio. apan ang kadaghanan kanila wala modawat kaniya. 12Apan si bisan kinsa nga midawat ug mituo kaniya gihatagan niya ug katungod nga mahimong anak sa Dios. 13Nahimo silang anak sa Dios dili pinaagi sa lawasnon nga pagkatawo o kaha sa kabubut-on sa tawo, kondili pinaagi sa kabubut-on sa Dios.

14Ang Pulong nagpakatawo ug nakig-uban kanato. Nakita namo ang iyang kadungganan ingon nga bugtong Anak sa Amahan. Maluloy-on gayod siya ug pulos kamatuoran ang iyang gipanulti.

15Nagpamatuod si Juan mahitungod kaniya. Nagaingon siya, “Siya mao ang akong giingon nga moabot sunod kanako. Apan labaw pa siya kay kanako, kay sa wala pa ako matawo, anaa na siyang daan.”

16Tungod sa dako nga kalooy ni Jesu-Cristo walay puas ang iyang pagpanalangin kanatong tanan. 17Ang Kasugoan gihatag sa Dios kanato pinaagi kang Moises, apan ang kalooy ug ang kamatuoran miabot kanato pinaagi kang Jesu-Cristo. 18Wala gayoy tawo nga nakakita sa Dios nga Amahan. Apan gipaila siya kanato sa bugtong Anak sa Dios nga kauban kanunay sa Amahan.1:18 kauban kanunay sa Amahan: o, gihigugma sa Amahan; sa literal, anaa sa dughan sa Amahan.

Ang Mensahe ni Juan nga Tigbautismo

(Mat. 3:1-12; Mar. 1:1-8; Luc. 3:1-18)

19Gisugo sa mga tigdumala sa mga Judio sa Jerusalem ang mga pari ug ang mga katabang sa mga pari sa templo1:19 mga katabang sa mga pari sa templo: nga mao ang mga Levita, nga mga kaliwat ni Levi. nga adtoon si Juan ug pangutan-on kon kinsa gayod siya. 20Gisultihan sila ni Juan sa walay lipodlipod, “Dili ako ang Cristo nga inyong gihulat.” 21Nangutana sila, “Kon dili ikaw ang Cristo, kinsa ka? Si Elias ba nga propeta?” Mitubag si Juan, “Dili ako si Elias.” Busa miingon sila pag-usab, “Tingali ikaw ang Propeta nga among gipaabot?” Apan mitubag pag-usab si Juan nga dili siya mao ang Propeta nga ilang gi-ingon. 22Busa miingon sila, “Sultihi na lang kami kon kinsa gayod ikaw aron may ikatubag kami sa mga nagsugo kanamo. Unsa ang ikasulti mo mahitungod sa imong kaugalingon?” 23Mitubag si Juan, “Ako ang tawo nga gipanagna ni propeta Isaias. Dili ba miingon man siya nga:

‘May magwalig makusog sa kamingawan. Mag-ingon siya sa mga tawo,

Tul-ira ang agianan nga pagaagian sa Ginoo!’ ”1:23 Tan-awa usab ang Isa. 40:3.

24Ang mga nagsugo niadtong mga tawo nga miadto kang Juan mao ang mga Pariseo. 25Gipangutana nila pag-usab si Juan. “Nganong nagbautismo ka sa mga tawo kon dili ikaw ang Cristo, o kaha si Elias, o kaha ang Propeta nga among gipaabot.” 26Mitubag si Juan, “Ako nagbautismo pinaagi sa tubig, apan may usa nga ania dinhi karon nga wala pa ninyo mailhi. 27Siya ang akong giingon nga moabot sunod kanako, apan dili gani ako takos nga mahimong iyang sulugoon.”1:27 dili gani ako takos nga mahimong iyang sulugoon: sa literal, dili gani ako takos sa paghubad sa iyang sandalyas.

28Nahitabo kini sa Betania, tabok sa Suba sa Jordan, diin nagbautismo si Juan.

Ang Nating Karnero sa Dios

29Pagkasunod adlaw nakita ni Juan si Jesus nga nagapadulong kaniya. Miingon dayon si Juan, “Ania na ang Nating Karnero sa Dios nga mowagtang sa sala sa kalibotan.1:29 Nating Karnero sa Dios… sa Kalibotan: ang buot ipasabot nga si Jesus sama sa karnero nga ihalad alang sa kapasayloan sa sala sa mga tawo. 30Siya mao ang akong giingon nga moabot sunod kanako, apan mas labaw pa siya kay kanako, kay sa wala pa ako matawo, anaa na siyang daan. 31Kaniadto bisan gani ako wala makaila kon kinsa gayod siya. Apan mianhi ako dinhi nga nagbautismo pinaagi sa tubig aron ipaila siya sa mga taga-Israel. 32Nagapamatuod ako nga nakita ko ang Espiritu Santo nga mikunsad kaniya gikan sa langit sama sa salampati ug nagpabilin diha kaniya. 33Kaniadto bisan gani ako wala makaila kon kinsa gayod siya, apan ang Dios nga nagsugo kanako nga mangbautismo pinaagi sa tubig nagaingon nang daan kanako nga kon makita ko na gani ang Espiritu Santo nga mokunsad ug magpabilin sa usa ka tawo, kana nga tawo mao ang mangbautismo pinaagi sa Espiritu Santo. 34Ug kana nakita ko gayod. Busa napamatud-an ko gayod nga siya mao ang Anak sa Dios.”

Ang Unang mga Tinun-an ni Jesus

35Pagkasunod adlaw, didto na usab si Juan uban sa duha sa iyang mga tinun-an. 36Sa pagkakita niya kang Jesus nga miagi, miingon siya, “Ania na ang Nating Karnero sa Dios.” 37Sa pagkadungog niadto sa duha niya ka tinun-an, misunod dayon sila kang Jesus. 38Paglingi ni Jesus, nakita niya sila nga nagasunod. Busa nangutana siya, “Unsa ba ang inyong tuyo?” Mitubag sila, “Rabbi, asa ba ikaw nagapuyo?” (Ang buot ipasabot sa Rabbi, “Magtutudlo.”) 39Miingon siya, “Dali, uban kamo kanako aron makita ninyo.” Busa miuban sila ug nakita nila ang iyang gipuy-an. Mga alas kwatro na kadto sa hapon, busa nagpabilin na lang sila didto hangtod sa buntag. 40Ang usa sa duha nga nakadungog sa giingon ni Juan ug misunod kang Jesus mao si Andres nga igsoon ni Simon Pedro. 41Pagkabuntag, gipangita dayon niya ang iyang igsoon nga si Simon ug gisultihan niya nga nakita nila ang Mesiyas. (Ang buot ipasabot sa Mesiyas “Cristo.”) 42Ug gidala niya si Simon kang Jesus. Pag-abot nila kang Jesus, gitan-aw ni Jesus si Simon ug giingnan, “Ikaw si Simon nga anak ni Juan. Apan sukad karon tawgon ka na nga Cefas.” (Ang Cefas sama usab sa ngalan nga Pedro nga ang buot ipasabot “bato”.)

Gitawag ni Jesus si Felipe ug si Natanael

43Pagkasunod adlaw, nakahukom si Jesus nga moadto sa probinsya sa Galilea. Pag-abot niya didto, nakita niya si Felipe ug iya kining giingnan, “Dali sunod kanako!” 44(Kini si Felipe taga-Betsaida.1:44 Betsaida: usa ka lugar sa probinsya sa Galilea. Taga-didto usab si Andres ug si Pedro.) 45Ug gipangita ni Felipe si Natanael. Ug sa dihang nakita na niya, iya kining giingnan, “Nakita na namo ang tawo nga gihisgotan ni Moises diha sa Kasugoan. Ug gihisgotan usab siya sa mga propeta. Siya diay mao si Jesus nga taga-Nazaret nga anak ni Jose.” 46Miingon si Natanael, “Aduna bay maayo gikan sa Nazaret?” Mitubag si Felipe, “Dali, uban aron makita mo.”

47Sa pagkakita ni Jesus kang Natanael nga nagpadulong kaniya, miingon siya, “Ania ang tinuod nga Israelinhon nga wala gayod manglimbong.” 48Nangutana si Natanael kaniya, “Nganong nakaila ka kanako?” Gitubag siya ni Jesus, “Sa wala ka pa tawga ni Felipe, nakita ko na ikaw didto sa ilalom sa kahoy nga igos.” 49Busa miingon si Natanael, “Magtutudlo,” tinuod gayod nga ikaw ang Anak sa Dios! Ikaw ang hari sa Israel. 50Unya miingon si Jesus kaniya, “Nagtuo ba ikaw kanako tungod kay miingon ako kanimo nga nakita ko ikaw didto sa ilalom sa kahoy nga igos? Mas labaw pa unya niana ang imong makita.” 51Ug miingon pa gayod si Jesus kaniya, “Sa pagkatinuod, sultihan ko kamo nga moabot ang adlaw nga makita ninyo nga maabli ang langit ug makita usab ninyo ang mga anghel sa Dios nga magsaka-kanaog ngadto ngari kanako nga Anak sa Tawo.”