Johannesʼ Åbenbaring 20 – BPH & SNC

Bibelen på hverdagsdansk

Johannesʼ Åbenbaring 20:1-15

Tusindårsriget

1Jeg så nu en engel komme ned fra Himlen. Han havde nøglen til afgrunden i hånden, og han bar på en tung jernlænke. 2Han greb fat i dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satan, lænkede ham og smed ham i afgrunden, hvor han skulle være i 1000 år. 3Hullet over afgrunden blev forsvarligt lukket og forseglet, så han ikke mere kunne vildlede nationerne. Når de 1000 år er forbi, skal han efter Guds plan slippes løs for en kort tid.

4Derefter så jeg en masse troner, og nogle, der satte sig på tronerne.20,4 Sandsynligvis de 24 medregenter sidst nævnt i 19,4. De fik magt til at afsige domme. Jeg så også sjælene af alle dem, som var blevet henrettet, fordi de havde været tro over for Jesus og havde holdt fast ved Guds ord. De havde ikke bøjet sig i hyldest til uhyret eller dets statue, og de havde ikke taget imod uhyrets mærke på panden eller hånden. De blev nu levende for at regere sammen med Kristus i 1000 år. 5Det er den første genopstandelse. (De andre døde blev ikke levende, før de 1000 år var gået). 6Velsignede og hellige er de, der kommer med i den første genopstandelse. Dem har den anden død ingen magt over. De skal være præster for Gud og Kristus, og de skal regere sammen med ham i 1000 år.

Satan løslades efter 1000 år, men besejres

7Når de 1000 år er forbi, skal Satan lukkes ud af sit fængsel, 8og han vil tage ud til alle nationer i hele verden, især Gog og Magog, for at overtale dem til at hjælpe ham i den forestående krig. Jeg så ham samle soldater så talrige som havets sand. 9Hærene drog frem over jorden og omringede den elskede by, hvor Guds folk havde forskanset sig. Men så kom der ild ned fra Himlen og fortærede dem. 10Djævelen, som havde vildledt dem, blev kastet i søen med brændende svovl, hvor uhyret og den falske profet allerede var. Der skal de pines dag og nat i al evighed.

Verdensdommen og den anden død

11Derefter så jeg en stor, hvid trone og Gud selv, der sad på den. Jord og himmel flygtede for ham, men der var ingen steder, de kunne være. 12Dernæst så jeg de døde stå foran tronen, både de rige og de fattige. Mange bøger blev åbnet, og en ganske særlig bog blev åbnet. Det var livets bog. De døde blev bedømt efter deres gerninger, i overensstemmelse med, hvad der stod i bøgerne. 13Havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget gav sine døde tilbage. Alle blev bedømt efter deres gerninger. 14Døden og dødsriget blev kastet i ildsøen. Det er den anden død—ildsøen. 15Alle, der ikke var skrevet op i livets bog, blev kastet i ildsøen.

Slovo na cestu

Zjevení 20:1-15

Konec původce zla

1Z nebe sestoupil anděl s klíčem od propasti a se silným řetězem. 2Popadl draka, toho starého hada, toho ďábla a satana a spoutal ho na tisíc let. 3Hodil ho do propasti, přikryl ji a zapečetil, aby nemohl svádět národy, dokud se nedovrší těch tisíc let. Pak musí být ještě na krátký čas propuštěn.

4-5Na soudní stolici potom usedli soudci, lidé popravení pro věrnost Ježíšovi a Božímu slovu, kteří se neklaněli šelmě ani její soše a nepřijali znak šelmy na čelo ani na ruku. Ti nyní ožili a vládli s Kristem tisíc let. To je první vzkříšení. Ostatní mrtví musejí počkat, dokud se nedovrší tisíciletí.

6Šťastni jsou ti věrní, kteří mají účast na prvním vzkříšení. Na ty už druhá smrt nemá nárok, jsou to Boží kněží a Kristovi spoluvládci v tisíciletém království.

Zničení satana

7Až skončí těch tisíc let, bude satan ještě nakrátko propuštěn. 8Vyjde z propasti a zmobilizuje všechen svůj lid, početný jako mořský písek. 9Viděl jsem, že se dali na pochod a obklíčili ležení věřících i město, které Bůh miluje. Tu však s nebe spadl oheň a sežehl je. 10Jejich vojevůdce satan byl vhozen do ohnivého moře, kam již padla dravá šelma a její lžiprorok. Tam budou trýzněni ohněm dnem i nocí na věky věků.

Konečný soud

11Spatřil jsem bílý trůn a na něm Panovníka. Před jeho pohledem se rozplynulo nebe i země a nezůstalo po nich ani památky. 12-13A viděl jsem vzkříšené mrtvé, malé i velké, stát před tím trůnem. Moře, smrt i její říše vydaly své mrtvé. Byly otevřeny Knihy skutků a Kniha života a byli souzeni podle svých činů. 14Smrt a její pomocníci skončili v moři plamenů. Toto ohnivé moře je druhá, věčná smrt. 15Tam skončí každý, jehož jméno není zapsáno v Knize života.