Lovprisning til Lammet og indledning til Guds sidste, syvfoldige straf
1Der kom endnu et stort og forbavsende tegn på himlen. Jeg så syv engle, som skulle udføre syv plager, der var udtryk for Guds sidste vrede og straf.
2Men først så jeg ligesom et glasklart hav, blandet op med ild, og jeg så dem, der var kommet sejrrigt ud af kampen med uhyret, dets statue og dets tal. De stod ved det glasklare hav. I hånden havde de alle en harpe, som de havde fået af Gud, 3og de sang en lovprisningssang til Lammet, ligesom Moses takkede Gud med en sejrssang:15,3 Da Israels folk var kommet frelst over Det Røde Hav, jf. 2.Mos. 15.
„Utrolige og underfulde er dine gerninger,
du den øverste Herre og Gud.
Du handler retfærdigt og sandt,
du, konge over alle folkeslag.
4Alle må bøje sig for dig, Herre,
og ære dit ophøjede navn,
for du alene er hellig.
Alle folkeslag vil komme til dig,
de vil bøje sig i støvet og tilbede dig,
for de har set dine retfærdige gerninger.”
5Derefter så jeg, at der blev lukket op ind til den himmelske helligdom, åbenbaringsteltet, 6og ud derfra kom de syv engle, der skulle udføre de syv plager. De var alle klædt i en skinnende hvid linnedklædning med et guldbroderet bånd over brystet. 7Et af de fire levende væsener gav hver af de syv engle en guldskål, fyldt med den evige Guds vrede og straf. 8Helligdommen blev nu fyldt med røgen fra Guds herlighed og magt, og ingen kunne gå derind, før de syv engle havde fuldført de syv plager.
Ɔyaredɔm
1Mehunuu ade foforɔ bi a ɛso na ɛyɛ nwanwa wɔ ɔsoro. Na wɔyɛ abɔfoɔ baason a wɔkura ɔhaw nson a ɛno ne ɔhaw a ɛtwa toɔ, ɛfiri sɛ, ɛno na ɛkyerɛ Onyankopɔn abufuo a ɛtwa toɔ. 2Afei, mehunuu biribi te sɛ ahwehwɛ ɛpo a wɔde ogya afra. Afei, mehunuu wɔn a wɔadi aboa no ne ne sɛso ohoni ne deɛ wɔde agyiraeɛ asi ne din anan mu no so nkonim. Na wɔgyinagyina ahwehwɛ ɛpo no ho a wɔkurakura asankuo a Onyankopɔn de ama wɔn no. 3Na wɔreto Onyankopɔn akoa Mose dwom ne Odwammaa no dwom sɛ,
“Awurade, Otumfoɔ Onyankopɔn,
wo nnwuma yɛ akɛseɛ na ɛyɛ nwanwa
Amansanhene
Wʼakwan tene na ɛyɛ nokorɛ.
4Hwan na ɔnsuro wo, Awurade?
Hwan na ɔrenka wo kɛseyɛ?
Wo nko na woyɛ kronkron.
Aman nyinaa bɛba
abɛsom wɔ wʼanim,
ɛfiri sɛ, obiara ahunu wo tenenee nnwuma no.”
5Afei mehunuu sɛ asɔredan a ɛwɔ ɔsoro hɔ no Kronkron mu Kronkron no abue a adanseɛ ntomadan si mu. 6Abɔfoɔ baason a wɔmaa wɔn tumi sɛ wɔmfa ɔhaw nson mmra no pue firii asɔredan no mu, a wɔhyehyɛ ntadeɛ fitafitaa a wɔbobɔ sikakɔkɔɔ abɔsoɔ wɔ wɔn koko so. 7Afei, ateasefoɔ baanan no mu baako maa abɔfoɔ baason no sikakɔkɔɔ nkuruwa nson a Onyankopɔn a ɔte ase daa daa no abufuo ahyɛ no ma. 8Wisie a ɛfiri Onyankopɔn animuonyam ne ne tumi mu no hyɛɛ asɔredan no ma. Na obiara antumi ankɔ asɔredan no mu kɔsii sɛ ɔhaw nson a abɔfoɔ baason no de baeɛ no to twaeɛ.
