Bibelen på hverdagsdansk

Johannesʼ Åbenbaring 1:1-20

Indledning

1Denne bog handler om, hvad Gud lod Jesus Kristus åbenbare for sine tjenere angående, hvad der snart skal ske. Han åbenbarede det for mig, hans tjener Johannes, ved at sende en engel, 2og jeg fortæller jer her om, hvad Gud sagde, og hvad Jesus viste mig, akkurat som jeg så det. 3Velsignet er den, der læser eller hører de profetiske ord, og tager dem til sig, for tiden er nær.

Hilsen til de syv menigheder

4Jeg, Johannes, sender hilsen til de syv menigheder i provinsen Asien: Nåde og fred være med jer fra den evige Gud, han som er, og som var, og som kommer, og fra de syv ånder,1,4 Et flertal af fortolkere opfatter de syv ånder som en symbolsk beskrivelse af Helligånden, idet syv står for det fuldkomne. I 4,5 er Ånden symboliseret ved syv fakler. Se også 3,1 og 5,6. der står foran hans trone, 5og fra Jesus Kristus, hvis ord er absolut troværdige. Han er den første, der er opstået fra de døde, og han regerer over alle jordens konger. Han elsker os, og ved sin død befriede han os fra syndens slaveri 6og gjorde os til konger og præster for Gud, sin Far. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen.

7Se, han vil komme med skyerne, og alle vil se ham, også de, der har gennemboret ham.1,7 Jf. Joh. 19,37; Zak. 12,10. Alle jordens folkeslag vil jamre, når han kommer. Ja, sådan vil det gå.

8„Jeg er Alfa og Omega,”1,8 Det første og sidste bogstav i det græske alfabet. siger Gud, Herren. „Jeg er den øverste hersker, den som er, og som var, og som kommer.”

Synet af Jesus som den genopstandne Herre

9Jeg, Johannes, jeres medkristen, har sammen med jer del i Guds rige, i forfølgelserne og i at holde ud gennem trængslerne. Jeg blev forvist til øen Patmos, fordi jeg havde forkyndt Guds ord og fortalt om Jesus. 10En søndag, mens jeg var på øen, kom jeg under Helligåndens magt. Bag mig hørte jeg en stemme, der lød som en trompetfanfare, og den sagde til mig: 11„Skriv ned, hvad du ser, og send bogen til de syv menigheder i Efesos, Smyrna, Pergamon, Tyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea.”

12Da jeg vendte mig om for at se, hvem der talte til mig, så jeg syv guldlysestager. 13Midt imellem dem stod en skikkelse, der lignede et menneske. Han var iført en lang klædning, der nåede til fødderne, og han havde et guldbroderet bånd over brystet. 14Hans hoved og hår var hvidt som uld og sne, og hans øjne lyste som ild. 15Hans fødder skinnede som blankt metal opvarmet i ilden, og hans stemme lød som drønet fra et vandfald. 16I sin højre hånd holdt han syv stjerner. I munden havde han et skarpt, tveægget sværd, og han udstrålede et lys som den skarpeste sol.

17Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder, som om jeg var død, men han lagde sin højre hånd på mit hoved og sagde: „Vær ikke bange! Jeg er den første og den sidste 18og den, som lever. Jeg var død, men nu lever jeg i al evighed. Jeg har magten over døden og nøglerne til dødsriget. 19Skriv det ned, du ser, både det, der er nu, og det, der senere vil ske. 20Lad mig forklare dig betydningen af de syv stjerner, du så i min højre hånd, og de syv guldlysestager: De syv stjerner står for de syv menigheders engle,1,20 Det er muligvis kodesprog på grund af kristenforfølgelserne, og der tænkes nok på menighedens leder. Det kunne også være menighedens skytsengel. og de syv lysestager er selve de syv menigheder.

Akuapem Twi Contemporary Bible

Adiyisɛm 1:1-20

1Saa nhoma yi fa adiyisɛm a Onyankopɔn de maa Yesu Kristo sɛ ɔnkyerɛ nʼasomfo nea ɛrebɛba no ho. Kristo somaa ne bɔfo kɔɔ nʼakoa Yohane nkyɛn kɔdaa asɛm yi adi kyerɛɛ no, 2sɛnea ɛbɛyɛ a Yohane bɛka biribiara a ohui. Eyi ne nʼadansedi ne asɛm a efi Onyankopɔn nkyɛn ne nokware a Yesu Kristo daa no adi no. 3Nhyira nka obiara a ɔbɛkenkan saa nhoma yi, na nhyira nka wɔn nso a wotie adiyisɛm no na wodi so sɛnea wɔakyerɛw wɔ saa nhoma yi mu no. Bere no abɛn.

Nkyia

4Yohane,

Nkyia a okyia asafo ahorow ason1.4 Na atetew ne ho bɛyɛ borɔfokwansin 50 a ayɛ Dantaban Asia atifi fam a etwa kɔ nifa so Efeso atifi fam na abɛyɛ Dantaban mua fi Laodikea (Efeso apuei fam). a ɛwɔ Asia no ni:

Adom ne asomdwoe a efi nea ɔwɔ hɔ, na ɔtenaa hɔ, na ɔreba no ne ahonhom ason a wɔwɔ nʼahengua anim, 5ne Yesu Kristo a ɔyɛ ɔdanseni nokwafo ne awufo mu abakan ne asase so ahene sodifo no nkyɛn nka mo.

Ɔdɔ yɛn, na ɔnam ne wu no so agye yɛn afi yɛn bɔne mu. 6Wayɛ yɛn ahemman ne asɔfo sɛ yɛnsom ne Nyankopɔn ne nʼAgya. Ɔno na wɔmfa anuonyam ne tumi mma no daa daa! Amen.

7Hwɛ, ɔnam omununkum mu reba.

Wɔn a wɔwɔɔ no peaw no

ne obiara behu no.

Asase so nnipa nyinaa besu no; ne nti

Ɛbɛba mu saa. Amen.

8Awurade Nyankopɔn Tumfo no se, “Mene Alfa ne Omega1.8 Hela nkyerɛwde a edi kan ne nea etwa to. Onyankopɔn yɛ mfiase ne awiei (21.6). Ne tumi di biribiara so wɔ adesa abakɔsɛm nyinaa mu. (22.13). a ɔwɔ hɔ mprempren na ɔwɔ hɔ dedaw na ɔyɛ nea ɔrebɛba no.”

9Me Yohane, a me ne mo nyinaa yɛ akyidifo. Yehu amane efisɛ Yesu ne yɛn hene, na ɔma yɛn ahoɔden wɔ ahohia mu. Esiane sɛ mekaa Onyankopɔn asɛm kaa nokware a Yesu daa no adi nti, wotwaa me asu de me kɔɔ Supɔw Patmo so. 10Awurade da no,1.10 Da a edi nnaawɔtwe no kan no kasakoa mu ne no. Wɔfrɛɛ da no saa, efisɛ saa da no na Yesu sɔre fii awufo mu. Saa da no ara nso na Kristofo hyiae (Hwɛ Aso 20.7) na wogyigyee tow (Hwɛ 1 Ko 16.2). Honhom no faa me na metee nne dennen bi a ɛte sɛ torobɛnto a ɛrebɔ wɔ mʼakyi. 11Ɛkae se, “Kyerɛw biribiara a wuhu, na fa nhoma no kɔma saa asafo ahorow ason a ɛwɔ Efeso ne Smirna ne Pergamo ne Tiatira ne Sardi ne Filadelfia ne Laodikea no.”

12Medan mʼani, pɛɛ sɛ mihu nea ɔrekasa kyerɛ me no. Ɛhɔ na mihuu sikakɔkɔɔ akaneadua ason. 13Na akaneadua no mfimfini na onipa bi a ɔte sɛ Onipa Ba a ɔhyɛ batakari yuu a esi nʼanan ase a sika abɔso kyekyere ne koko no gyina. 14Na ne tinwi yɛ fitaa te sɛ asaawamfuturu anaasɛ sukyerɛmma, na nʼani dɛw sɛ ogya. 15Ne nan ase hyerɛnee sɛ asanka a wɔanan wɔ fononoo mu na afei wɔatwiw ho na ne nne woro so te sɛ asuworoe a ano yɛ den. 16Na okura nsoromma ason wɔ ne nsa nifa mu na afoa anofanu a ɛyɛ nnam1.16 Saa afoa no kyerɛ honhom mu atemmu (Hwɛ Yes 49.2; Heb 4.12). fi nʼanom bae. Na nʼanim hyerɛn te sɛ owigyinae wia.

17Mihuu no no, mekɔhwee nʼanan ase te sɛ owufo. Ɔde ne nsa nifa too me so kae se, “Nsuro! Mene Ɔkannifo ne Okyikafo. 18Mene ɔteasefo no! Miwui, nanso mprempren mete ase daa daa. Mikura owu ne asaman safe.

19“Enti afei kyerɛw nneɛma a wuhu; nea wuhu no mprempren ne nea ɛbɛba akyiri no, kyerɛw. 20Nsoromma ason a wuhu wɔ me nsa nifa mu ne sika akaneadua no nkyerɛase a ɛyɛ ahintasɛm no ni; Nsoromma ason no yɛ asafo ason no abɔfo, na akaneadua ason no nso yɛ asafo ason no.”