Joels Bog 2 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

Joels Bog 2:1-27

Græshoppeplagen ses som et tegn på og forvarsel om Guds dom

1Blæs i vædderhornet fra Zion. Lad præsterne sende signal fra Herrens hellige bjerg. Alle mennesker vil skælve, for dommens dag er nær.

2Det bliver en mørk og dyster dag med kulsorte skyer på himlen. Som morgenlyset breder sig over bjergene, bevæger en mægtig fjendehær sig frem. Aldrig før har man set så vældig en hær, og aldrig siden skal man se dens lige. 3Den stormer frem som en steppebrand. Foran den ligger landet grønt og frugtbart som Edens have, bagved den er landet øde som en ørken. Intet undslipper. 4Det ligner en hær af heste, som stormer frem til angreb. 5De springer hen over bjergene med en larm som stridsvogne i fuld fart. Man hører en knitren som en stubmark, der brænder. De rykker frem som en mægtig hær i kampformation. 6Folkeslag gribes af frygt for dem, og alle ansigter bliver ligblege.

7De stormer frem som veltrænede soldater og forcerer enhver forhindring. De styrer lige mod målet uden at komme ud af kurs. 8De går ikke i vejen for hinanden, men holder retningen. De trænger frem gennem en regn af spyd, og lader sig ikke standse. 9De kaster sig over byen. De løber oven på bymuren. De trænger ind i husene. De klatrer gennem vinduerne, som var de tyve. 10Jorden skælver foran dem, og himlens kræfter rystes. Solen og månen formørkes, og stjernerne holder op med at skinne.

11Herren fører an med et højt kommandoråb, for det er hans mægtige, talløse hær. En enorm skare står parat til at udføre hans ordrer. Det bliver en frygtelig dag, når Herren fælder sin dom. Hvem kan udholde den dag?

Et kald til omvendelse

12Herren siger: „Vend om til mig, mens der endnu er tid! Søg mig af hele jeres hjerte med anger, gråd og faste. 13Sønderriv jeres hjerter, ikke jeres tøj.”2,13 Det var skik dengang at sønderrive sin yderkjortel som tegn på sorg og fortvivlelse.

Vend om til Herren, jeres Gud, for han er nådig og barmhjertig. Der skal meget til, før han bliver vred, og han omslutter jer med sin trofaste kærlighed. Han er parat til at eftergive straffen. 14Hvem ved? Det kan være, han standser straffen og velsigner jer i stedet, så der igen kan bringes afgrødeofre og drikofre til Herren, jeres Gud.

15Blæs nu I vædderhornet fra Zions bjerg! Kald folket sammen til faste og bod. 16Alle skal samles, både gamle og børn, ja selv spædbørn. Lad brudepar afbryde deres fest for at komme herhen.

17Guds tjenere, præsterne, skal stille sig op mellem indgangen til templet og alteret, så de grædende kan gå i forbøn for landet. „Herre, skån dit folk,” skal de bede. „Lad ikke de andre folkeslag håne os og sige: ‚Hvor er jeres Gud, som skulle hjælpe jer?’ ”

Herren griber ind

18Da de havde gjort det, fik Herren medlidenhed med sit folk, og viste sin nidkærhed for det land, han havde givet dem. 19Han svarede på sit folks bøn og sagde: „Jeg vil give jer korn, olivenolie og vin, så der er rigeligt til alle. I skal ikke længere hånes af de andre folkeslag. 20Jeg vil fjerne hæren af græshopper fra nord. Størsteparten drives ud i ørkenen, mens fortropperne drukner i Det Døde Hav og bagtropperne i Middelhavet. Der bliver en voldsom stank af død.”

Herren har gjort store ting! 21Nu skal alle glæde og fryde sig, for Herren har gjort store ting for os. 22Dyrene glæder sig, for græsset bliver grønt, og træerne bærer frugt. Figentræer og vinstokke giver igen en rigelig høst.

23Jerusalem, fryd dig over Herren, din Gud, for regnen, han sender, er et tegn på hans godhed. Han sender rigeligt med efterårsregn og forårsregn som før. 24Tærskepladsen skal fyldes med korn, persekarret flyde over med druesaft og olivenpressen med olie.

25Herren siger: „Jeg vil erstatte det, I mistede i de år, da græshopperne åd jeres afgrøder. Det var mig, der sendte den store hær imod jer. 26-27Men nu skal I spise og blive mætte, og I skal takke og lovprise mig for den store nåde, jeg har vist jer. Aldrig igen skal mit folk opleve en lignende katastrofe. I skal få at se, at jeg er midt iblandt mit folk, Israel, og at jeg alene er Herren, jeres Gud.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Joel 2:1-32

Un ejército de langostas

1Tocad la trompeta en Sión;

dad la voz de alarma en mi santo monte.

Tiemblen todos los habitantes del país,

pues ya viene el día del Señor;

en realidad ya está cerca.

2Día de tinieblas y oscuridad,

día de nubes y densos nubarrones.

Como la aurora que se extiende sobre los montes,

así avanza un pueblo fuerte y numeroso,

pueblo como nunca lo hubo en la antigüedad

ni lo habrá en las generaciones futuras.

3El fuego devora delante de ellos;

detrás, las llamas lo queman todo.

Antes de su llegada, el país se parece al jardín del Edén;

después, queda un desolado desierto;

¡nada escapa a su poder!

4Tienen aspecto de caballos;

galopan como corceles.

5Y al saltar sobre las cumbres de los montes,

producen un estruendo como el de carros de guerra,

como el crepitar del fuego al consumir la hojarasca.

¡Son como un ejército poderoso en formación de batalla!

6Ante él se estremecen las naciones;

todo rostro palidece.

7Atacan como guerreros,

escalan muros como soldados.

Cada uno mantiene la marcha

sin romper la formación.

8No se atropellan entre sí;

cada uno marcha en línea.

Se lanzan entre las flechas

sin romper filas.

9Se abalanzan contra la ciudad,

arremeten contra los muros,

trepan por las casas,

se meten por las ventanas como ladrones.

10Ante este ejército tiembla la tierra

y se estremece el cielo,

el sol y la luna se oscurecen

y las estrellas dejan de brillar.

11Truena la voz del Señor

al frente de su ejército;

son innumerables sus tropas

y poderosos los que ejecutan su palabra.

El día del Señor es grande y terrible.

¿Quién lo podrá resistir?

Exhortación al arrepentimiento

12«Ahora bien —afirma el Señor—,

volveos a mí de todo corazón,

con ayuno, llantos y lamentos».

13Rasgaos el corazón

y no las vestiduras.

Volveos al Señor vuestro Dios,

porque él es bondadoso y compasivo,

lento para la ira y lleno de amor,

cambia de parecer y no castiga.

14Tal vez Dios reconsidere y cambie de parecer,

y deje tras de sí una bendición.

Las ofrendas de cereales y las libaciones

son del Señor vuestro Dios.

15Tocad la trompeta en Sión,

proclamad el ayuno,

convocad una asamblea solemne.

16Congregad al pueblo,

purificad la asamblea;

juntad a los ancianos del pueblo,

reunid a los pequeños

y a los niños de pecho.

Que salga de su alcoba el recién casado,

y la recién casada de su cámara nupcial.

17Lloren, sacerdotes, ministros del Señor,

entre el pórtico y el altar;

y digan: «Compadécete, Señor, de tu pueblo.

No entregues tu propiedad al oprobio,

para que las naciones no se burlen de ella.2:17 no se burlen de ella. Alt. no la sometan.

¿Por qué habrán de decir entre los pueblos:

“Dónde está su Dios?”»

La respuesta del Señor

18Entonces el Señor mostró amor por su tierra

y perdonó a su pueblo.

19Y les respondió el Señor:

«Mirad, os enviaré cereales, vino nuevo y aceite,

hasta dejaros plenamente satisfechos;

y no volveré a entregaros

al oprobio entre las naciones.

20»Alejaré de vosotros al que viene del norte,

arrojándolo hacia una tierra seca y desolada:

lanzaré su vanguardia hacia el mar oriental,

y su retaguardia hacia el mar occidental.2:20 el mar oriental … el mar occidental. Es decir, el Mar Muerto y el Mediterráneo.

Subirá su hedor

y se elevará su fetidez».

¡El Señor hará grandes cosas!

21No temas, tierra,

sino alégrate y regocíjate,

porque el Señor hará grandes cosas.

22No temáis, animales del campo,

porque los pastizales de la estepa reverdecerán;

los árboles producirán su fruto,

y la higuera y la vid darán su riqueza.

23Alegraos, hijos de Sión,

regocijaos en el Señor vuestro Dios,

que a su tiempo os dará las lluvias de otoño.

Os enviará la lluvia,

la de otoño y la de primavera,

como en tiempos pasados.

24Las eras se llenarán de grano;

los lagares rebosarán de vino nuevo y de aceite.

25«Yo os compensaré a vosotros

por los años en que todo lo devoró

ese gran ejército de langostas

que envié contra vosotros:

las grandes, las pequeñas,

las larvas y las orugas.2:25 Véase nota en 1:4.

26Comeréis en abundancia, hasta saciaros,

y alabaréis el nombre del Señor vuestro Dios,

que hará maravillas con vosotros.

¡Nunca más será avergonzado mi pueblo!

27Entonces sabréis que yo estoy en medio de Israel,

que yo soy el Señor vuestro Dios,

y no hay otro fuera de mí.

¡Nunca más será avergonzado mi pueblo!

El día del Señor

28»Después de esto,

derramaré mi Espíritu sobre todo ser humano.

Vuestros hijos y vuestras hijas profetizarán,

tendrán sueños los ancianos

y visiones los jóvenes.

29En esos días derramaré mi Espíritu

aun sobre los siervos y las siervas.

30En el cielo y en la tierra mostraré prodigios:

sangre, fuego y columnas de humo.

31El sol se convertirá en tinieblas

y la luna en sangre

antes que llegue el día del Señor,

día grande y terrible.

32Y todo el que invoque el nombre del Señor

escapará con vida,

porque en el monte Sión y en Jerusalén

habrá escapatoria,

como lo ha dicho el Señor.

Y entre los sobrevivientes

estarán los llamados del Señor.