Bibelen på hverdagsdansk

Joels Bog 1:1-20

Græshoppernes grufulde hærgen

1Joel, Petuels søn, modtog følgende profetiske budskab fra Herren:

2Lyt til mig, alle I, som bor i dette land. Hvad mener I, som er landets ledere? Kan I huske en lignende katastrofe? Har I hørt om noget tilsvarende på jeres forfædres tid? 3Nu har I noget at fortælle jeres børn, som de kan fortælle videre til deres børn. Ja, det vil blive fortalt gennem mange generationer.

4Den ene sværm af græshopper efter den anden har ædt alt rub og stub. Hvad den ene sværm levnede, åd den næste, og nu er der intet tilbage. 5Vågn op, alle drukkenbolte, og sæt jer til at græde. I, der er så glade for vin, har grund til at sørge, for alle druer og vinplanter er væk. 6En umådelig hær af græshopper har lagt vores land øde. Deres tænder var skarpe som løvetænder. 7Vinstokkene er ribbet, og figentræerne er hærget. Barken er flået af, så grenene står strittende og hvide tilbage.

8Sørg og græd, mit folk, som en ung jomfru, der sørger over sin forlovedes død. 9Nu er det slut med at ofre korn og vin i Herrens hus, og præsterne sørger. 10Markerne er afgnavede, og hele landet er i sorg, for der er hverken korn, vinstokke eller oliventræer tilbage.

11-12Vinbønderne er desperate, for vinstokkene er raserede. Landmændene er fortvivlede, for hveden og byggen er væk. Figentræerne er visne. Granatæbletræer, palmer, æbletræer1,11-12 Måske snarere „abrikostræer”. og alle de andre træer er tørret ud. Alle mennesker har mistet deres glæde og håb.

13I præster, som plejer at bringe ofre på alteret, klæd jer i sørgedragt og græd! Klæd jer i sæk og aske, både dag og nat, for nu er det slut med både korn- og vinofre. 14Udråb en faste! Kald lederne og hele folket sammen til bøn i Herren vores Guds hus og græd for hans ansigt.

15Herrens dag er nær, hvor den Almægtige fælder dom over alt det onde. Det bliver en frygtelig dag.

16Al afgrøde forsvandt for øjnene af os. De glade lovsange forstummede i Herrens hus. 17Sædekornene visnede i den tørre jord. Laderne er tomme, for alt kornet er brugt op. 18Dyrene stønner af sult. Køerne vandrer hvileløst omkring i en håbløs søgen efter græs. Selv gederne kan ikke finde noget at spise.

19Herre, hjælp os, for træer og græsgange er tørret ud som efter en steppebrand. 20Selv de vilde dyr skriger til dig om hjælp, for alle vandløb er tørret ud, og græsgangene er afsvedne.

New International Version

Joel 1:1-20

1The word of the Lord that came to Joel son of Pethuel.

An Invasion of Locusts

2Hear this, you elders;

listen, all who live in the land.

Has anything like this ever happened in your days

or in the days of your ancestors?

3Tell it to your children,

and let your children tell it to their children,

and their children to the next generation.

4What the locust swarm has left

the great locusts have eaten;

what the great locusts have left

the young locusts have eaten;

what the young locusts have left

other locusts1:4 The precise meaning of the four Hebrew words used here for locusts is uncertain. have eaten.

5Wake up, you drunkards, and weep!

Wail, all you drinkers of wine;

wail because of the new wine,

for it has been snatched from your lips.

6A nation has invaded my land,

a mighty army without number;

it has the teeth of a lion,

the fangs of a lioness.

7It has laid waste my vines

and ruined my fig trees.

It has stripped off their bark

and thrown it away,

leaving their branches white.

8Mourn like a virgin in sackcloth

grieving for the betrothed of her youth.

9Grain offerings and drink offerings

are cut off from the house of the Lord.

The priests are in mourning,

those who minister before the Lord.

10The fields are ruined,

the ground is dried up;

the grain is destroyed,

the new wine is dried up,

the olive oil fails.

11Despair, you farmers,

wail, you vine growers;

grieve for the wheat and the barley,

because the harvest of the field is destroyed.

12The vine is dried up

and the fig tree is withered;

the pomegranate, the palm and the apple1:12 Or possibly apricot tree—

all the trees of the field—are dried up.

Surely the people’s joy

is withered away.

A Call to Lamentation

13Put on sackcloth, you priests, and mourn;

wail, you who minister before the altar.

Come, spend the night in sackcloth,

you who minister before my God;

for the grain offerings and drink offerings

are withheld from the house of your God.

14Declare a holy fast;

call a sacred assembly.

Summon the elders

and all who live in the land

to the house of the Lord your God,

and cry out to the Lord.

15Alas for that day!

For the day of the Lord is near;

it will come like destruction from the Almighty.1:15 Hebrew Shaddai

16Has not the food been cut off

before our very eyes—

joy and gladness

from the house of our God?

17The seeds are shriveled

beneath the clods.1:17 The meaning of the Hebrew for this word is uncertain.

The storehouses are in ruins,

the granaries have been broken down,

for the grain has dried up.

18How the cattle moan!

The herds mill about

because they have no pasture;

even the flocks of sheep are suffering.

19To you, Lord, I call,

for fire has devoured the pastures in the wilderness

and flames have burned up all the trees of the field.

20Even the wild animals pant for you;

the streams of water have dried up

and fire has devoured the pastures in the wilderness.