Bibelen på hverdagsdansk

Joel 1

Græshoppernes grufulde hærgen

1Joel, Petuels søn, modtog følgende profetiske budskab fra Herren:

Lyt til mig, alle I, som bor i dette land. Hvad mener I, som er landets ledere? Kan I huske en lignende katastrofe? Har I hørt om noget tilsvarende på jeres forfædres tid? Nu har I noget at fortælle jeres børn, som de kan fortælle videre til deres børn. Ja, det vil blive fortalt gennem mange generationer.

Den ene sværm af græshopper efter den anden har ædt alt rub og stub. Hvad den ene sværm levnede, åd den næste, og nu er der intet tilbage. Vågn op, alle drukkenbolte, og sæt jer til at græde. I, der er så glade for vin, har grund til at sørge, for alle druer og vinplanter er væk. En umådelig hær af græshopper har lagt vores land øde. Deres tænder var skarpe som løvetænder. Vinstokkene er ribbet, og figentræerne er hærget. Barken er flået af, så grenene står strittende og hvide tilbage.

Sørg og græd, mit folk, som en ung jomfru, der sørger over sin forlovedes død. Nu er det slut med at ofre korn og vin i Herrens hus, og præsterne sørger. 10 Markerne er afgnavede, og hele landet er i sorg, for der er hverken korn, vinstokke eller oliventræer tilbage.

11-12 Vinbønderne er desperate, for vinstokkene er raserede. Landmændene er fortvivlede, for hveden og byggen er væk. Figentræerne er visne. Granatæbletræer, palmer, æbletræer[a] og alle de andre træer er tørret ud. Alle mennesker har mistet deres glæde og håb.

13 I præster, som plejer at bringe ofre på alteret, klæd jer i sørgedragt og græd! Klæd jer i sæk og aske, både dag og nat, for nu er det slut med både korn- og vinofre. 14 Udråb en faste! Kald lederne og hele folket sammen til bøn i Herren vores Guds hus og græd for hans ansigt.

15 Herrens dag er nær, hvor den Almægtige fælder dom over alt det onde. Det bliver en frygtelig dag.

16 Al afgrøde forsvandt for øjnene af os. De glade lovsange forstummede i Herrens hus. 17 Sædekornene visnede i den tørre jord. Laderne er tomme, for alt kornet er brugt op. 18 Dyrene stønner af sult. Køerne vandrer hvileløst omkring i en håbløs søgen efter græs. Selv gederne kan ikke finde noget at spise.

19 Herre, hjælp os, for træer og græsgange er tørret ud som efter en steppebrand. 20 Selv de vilde dyr skriger til dig om hjælp, for alle vandløb er tørret ud, og græsgangene er afsvedne.

Notas al pie

  1. 1,11-12 Måske snarere „abrikostræer”.

New Living Translation

Joel 1

1The Lord gave this message to Joel son of Pethuel.

Mourning over the Locust Plague

Hear this, you leaders of the people.
    Listen, all who live in the land.
In all your history,
    has anything like this happened before?
Tell your children about it in the years to come,
    and let your children tell their children.
    Pass the story down from generation to generation.
After the cutting locusts finished eating the crops,
    the swarming locusts took what was left!
After them came the hopping locusts,
    and then the stripping locusts,[a] too!

Wake up, you drunkards, and weep!
    Wail, all you wine-drinkers!
All the grapes are ruined,
    and all your sweet wine is gone.
A vast army of locusts[b] has invaded my land,
    a terrible army too numerous to count.
Its teeth are like lions’ teeth,
    its fangs like those of a lioness.
It has destroyed my grapevines
    and ruined my fig trees,
stripping their bark and destroying it,
    leaving the branches white and bare.

Weep like a bride dressed in black,
    mourning the death of her husband.
For there is no grain or wine
    to offer at the Temple of the Lord.
So the priests are in mourning.
    The ministers of the Lord are weeping.
10 The fields are ruined,
    the land is stripped bare.
The grain is destroyed,
    the grapes have shriveled,
    and the olive oil is gone.

11 Despair, all you farmers!
    Wail, all you vine growers!
Weep, because the wheat and barley—
    all the crops of the field—are ruined.
12 The grapevines have dried up,
    and the fig trees have withered.
The pomegranate trees, palm trees, and apple trees—
    all the fruit trees—have dried up.
    And the people’s joy has dried up with them.

13 Dress yourselves in burlap and weep, you priests!
    Wail, you who serve before the altar!
Come, spend the night in burlap,
    you ministers of my God.
For there is no grain or wine
    to offer at the Temple of your God.
14 Announce a time of fasting;
    call the people together for a solemn meeting.
Bring the leaders
    and all the people of the land
into the Temple of the Lord your God,
    and cry out to him there.
15 The day of the Lord is near,
    the day when destruction comes from the Almighty.
    How terrible that day will be!

16 Our food disappears before our very eyes.
    No joyful celebrations are held in the house of our God.
17 The seeds die in the parched ground,
    and the grain crops fail.
The barns stand empty,
    and granaries are abandoned.
18 How the animals moan with hunger!
    The herds of cattle wander about confused,
because they have no pasture.
    The flocks of sheep and goats bleat in misery.

19 Lord, help us!
The fire has consumed the wilderness pastures,
    and flames have burned up all the trees.
20 Even the wild animals cry out to you
    because the streams have dried up,
    and fire has consumed the wilderness pastures.

Notas al pie

  1. 1:4 The precise identification of the four kinds of locusts mentioned here is uncertain.
  2. 1:6 Hebrew A nation.